. . . 4 Publicistisk regnskab 2015 NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 20. marts 2016 Terrorangreb gav anledning Terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo i januar 2015 rejste en række problematikker, som trækker tråde tilbage til Muhammed-tegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten. Vurderingen af hvordan terrorangrebet skulle omtales blev kompliceret af pres fra andre medier, politikere og en folkestemning om at bringe netop de tegninger, som angiveligt havde fremprovokeret angrebet, som et slags modsvar, og dermed vise sin sympati med ofrene og demonstrere, at terroren har den modsatte virkning, og at ytringsfriheden ikke kan knækkes. Det fremgår tydeligt af NORDJYSKE Mediers formålsparagraf, at reportage og mening ikke må sammenblandes, og på samme måde som med Muhammed-tegningerne fulgte NORDJYSKE Medier i Charlie Hebdo- sagen den linje, at der skal være en redaktionel begrundelse for at bringe tegninger og billeder, og vi gør det ikke som et aktivistisk indslag. Derfor kunne man f.eks. i avis og på net se billeder af personer, der læste i magasinet, og hvor de tegninger, som blev opfattet som pro- Journalistisk dækning NORDJYSKEs medier har meget forskellige målgrupper og roller i forhold til, hvad udgivelsen skal gøre for folk. De mange ugeaviser sikrer en meget lokal dækning og viser et spejl af det lokale samfund. Radioerne leverer stemning, underholdning og information. Nettet giver hurtige opdateringer, og dagbladene giver både et overblik og dybde og baggrund. Der udgives dagligt omkring 400 artikler og indslag i dagblade, tv og online. Dertil kommer, at radioerne sender 24 timer i døgnet, og at der er ca. 1.300 sider i ugeaviserne hver uge. Forsiderne her giver et billede af nogle af de historier, emner og problematikker, der har præget dækningen i årets løb. Skifergasboring Flygtninge Storm Syg i job Da konsortiet Total i marts 2015 lagde an til prøveboringer efter forekomster af skifergas ved Dybvad, udløste det en sand folkestemning baseret på store dele frygt og en smule fakta. En teltlejr blev rejst ved Dybvad, og boringerne tiltrak såvel folkelig som politisk interesse. NORDJYSKE var med fra start til slut og dækkede både den folkelige modstand og bidrog gennem dækningen til, at så mange fakta som muligt blev tilgængelige for borgerne. Problemstillingen blev en del af valgkampen i Nordjylland, og NORDJYSKE fik gennemført en meningsmåling, der dokumenterede den massive modstand mod udvinding af skiftergas og et politisk ønske om at trække statens tilladelse til boringen tilbage. Dækningen satte ligeledes fokus på Frederikshavns Kommunes vanskeligheder med at håndtere problemstillingerne om sikkerhed ved boringen frem til statens overtagelse af opgaven. Gennem hele forløbet var NORDJYSKE tæt på med dækning og katalysator for den indædte debat skifergas-boringen gav anledning til, indtil Total stoppede prøveboringen 18. august 2015. Flygtninge- og migrantdebatten eskalerede fra slutningen af august/starten af september, hvor bølgen af flygtninge og migranter for alvor blev synlig under vore egne himmelstrøg. Fra primært at være et emne på udlandssiderne blev flygtningesituationen både national og lokal. Efter i starten at have fulgt strømmen af flygtninge og migranter på linje med øvrige medier lagde vi i september vores egen linje for, hvordan vi kunne bidrage med anderledes historier for NORDJYSKEs læsere. Mens øvrige medier i høj grad drog mod syd for at beskrive situationen, valgte vi at tage til vores nærmeste nabo og skildre situationen i Sverige. Dækningen har krævet, at vi løbende har måttet forholde os til principielle spørgsmål. Mest spektakulært i forbindelse med offentliggørelse af billedet af en lille, død dreng, der skyllede op på den tyrkiske kyst. Mange medier valgte at bringe fotoet, der ligeledes blev delt flittigt på sociale medier og sat i et væld af sammenhænge. NORDJYSKE valgte ikke at bringe billedet. Debatten om sagen foranledigede, at vi også begrundede over for vores læsere, hvorfor vi ikke bragte dette eller andre lignende fotos. 10. januar 2015 blev Nordjylland udsat for endnu en voldsom storm, der blandt andet medførte, at flere sommerhuse skred i havet ved Nørlev strand. Det blev dækket intenst på nordjyske.dk, i 24NORDJYSKE og NORDJYSKE Stiftstidende for at beskrive og dokumentere, hvad der skete og hvad konsekvenserne var. I dagene, ugerne og månederne efter blev det yderligere afdækket, hvad problemstillingerne er om ansvaret for især håndteringen af sommerhuse i kystområder, hvor havet æder af kysten, og det blev fulgt op af en serie om kyst-erosion, som har været et hyppigt tilbagevendende fænomen hen over året, hvor flere sommerhuse faldt i havet. Gennem adskillige artikler og indslag er problematikken om kystsikring afdækket. Med i den journalistiske bearbejdning var ligeledes konflikten mellem stat og Kystdirektoratet, grundejerforeninger og opfinder Poul Jakobsen, der mener at kunne stoppe sandflugten med trykudlignende rør. En metode, der er omdiskuteret og møder stærk modstand fra politisk side. Med serien Syg i job satte NORDJYSKE fokus på, hvordan det er gået for den reform af førtidspensionen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformens formål er at sende færre på førtidspension og flere i arbejde. NORDJYSKEs research viste, at der efter to år med reformen kun er bragt tre nordjyder fra de såkaldte ressourceforløb til ordinært arbejde, og at reformen har haft store menneskelige konsekvenser for flere af dem, der er sendt i ressourceforløb. Serien tager udgangspunkt i en lang række cases, som helt tæt på den enkelte person beskriver, hvordan landets kommuner trods lægelige advarsler og enslydende erklæringer presser borgere igennem meningsløse aktiveringsforløb, der i bedste fald er udsigtsløse og som i værste fald ender med at være skadende for borgernes helbred. NORDJYSKE har vedholdende og minutiøst dokumenteret, hvordan reformen, der blev præsenteret som en hjælp til borgeren til et aktivt liv, i virkeligheden kom til verden som en spareøvelse med såkaldt økonomisk potentiale for kommunerne. 24NORDJYSKE (1 uge) NS 7 dage (1 uge) NORDJYSKE Ugeaviser 85,1 Fordeling på aldersgrupper 74,4 63,5 48,6 NORDJYSKE Stiftstidende 8,6 59,3 22,3 16,8 11,4 26,7 20,4 61,5 45,5 34,4 NORDJYSKE UGEAVISER 54,2 22,2 67,8 30,6 23,3 24 40-49 ÅR 50-59 ÅR 21,7 24NORDJYSKE 12-19 ÅR 20-29 ÅR 30-39 ÅR 60-69 ÅR 70 ÅR ELLER DER OVER Der er en udfordring i aldersfordelingen i brugen af vores medier. Med radio som undtagelsen er dækningen voksende med alderen, og det er en publicistisk vigtig opgave at skabe værdifuldt indhold formidlet via digitale medier til yngre målgrupper, en opgave som der i 2016 tages yderligere skridt til at gøre noget ved. En udfordring, der hænger tæt sammen med udbredelsen og brugen af nye apparater: 76 procent af nordjyderne havde i 2015 en smartphone, og 66 procent har en tablet. 12-29 årige bruger deres mobil to timer hver dag og bruger halvanden time dagligt på sociale medier. På de følgende sider bringer vi NORDJYSKE Mediers publicistiske regnskab for 2015. Siderne kan tages ud og læses løsrevet fra resten af sektionen ... eller gemmes. Publicistisk regnskab Vi trykprøver indholdet REGNSKAB: NORDJYSKE har gennem 2015 vurderet vores egen journalistiske indsats KÆRE LÆSE . . . 2 Publicistisk regnskab 2015 NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 20. marts 2016 NORDJYSKEs målsætning De publicistiske mål har afsæt i NORDJYSKE Mediers formålsparagraf: NORDJYSKE skal drive trykte, elektroniske og digitale medier, der uafhængigt af såvel politiske partier som personer og organi Søndag 20. marts 2016 NORDJYSKE Stiftstidende Publicistisk regnskab 2015 3 Den etiske fane holdes højt Det er afgørende for NORDJYSKE at have et højt niveau for etikken i vores journalistik og indhold af medierne i øvrigt. Afsættet for vores journalistik er medieansvarsloven og de vejledende regle . . . 4 Publicistisk regnskab 2015 NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 20. marts 2016 Terrorangreb gav anledning Terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo i januar 2015 rejste en række problematikker, som trækker tråde tilbage til Muhammed-tegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten. Vu Søndag 20. marts 2016 NORDJYSKE Stiftstidende Publicistisk regnskab 2015 5 til selvransagelse vokerende, var tydelige. Der var også i avisens kultursider en omtale af en af de dræbte tegnere med eksempler på tegninger. Men i modsætning til en del andre medier bragte vi ikke selve forsiden på først . . . 6 Publicistisk regnskab 2015 NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 20. marts 2016 NORDJYSKE er meget Nordjysk åbningsdebat i NORDJYSKEs kuppelsal inden Folketingets åbning. Forfatter Knud Sørensen (mf.) modtog Den NORDJYSKE Kulturpris 2015. Foto: Martin Damgård Foto: Laura Guldhammer Aalborg Søndag 20. marts 2016 NORDJYSKE Stiftstidende Publicistisk regnskab 2015 7 mere end blot medier 1. december 2015 blev en million avissider fra NORDJYSKE Stiftsti- dende og direkte forgængere tilbage til førsteudgaven 2. januar 1767 gjort tilgængelige digitalt. Arkivet bliver i løbet af 2016 udbyg . . . 8 Publicistisk regnskab 2015 NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 20. marts 2016 Vi kender nordjyderne bedst I Det nordjyske hus møder du Sommer, Maj, Høst, Juhl og Winther. Det er fem typer nordjyder, som vi har sammensat ud fra den store mængde data, vi gennem mange år har indsamlet om de menne