Et generøst hus for planteforskningen Copenhagen Plant Science Centre, etape 1, bygger på organiske celleformer, og det giver en åben og levende stemning til det spændende hus Tekst og foto: Arkitekt Terkel Grum-Schwensen Et organisk formet og me- get transparent appendiks har føjet sig til de ellers så stringente bygninger på Københavns Universitet på Frederiksberg den tidligere Landbohøjskolen. Den spæn- dende og overraskende byg- ning, der slynger sig omkring et stort fælles atrium, er teg- net af Lundgaard & Tranberg 24 Arkitekter for Bygningsstyrel- sen. Bygningen rummer ca. 5500 m2 over terræn og ca. 1750 m2 i kælderen. Projek- tet er det foreløbige resultat af en indbudt konkurrence i 2011, hvor Lundgaard & Tranberg Arkitekter kunne kåres som vindere. Opgaven har for arkitek- terne omfattet en helheds- plan for udbygning af Køben- havns Universitet Science på Frederiksberg med nye op- graderede faciliteter for Det Biovidenskabelige Fakultet til undervisning og forskning indenfor avanceret plantevi- denskab. Helhedsplanen beskriver udbygningen som fire fritlig- gende glasvolumener i veks- lende højder, der hver især knyttes til den lange, eksiste- rende betonbygning placeret langs Bülowsvej med smalle mellembygninger. Udbygningen bringer det samlede ganske betragte- lige bygningskompleks i balance med de omgivende bygninger og byrum, åb- ner anlægget og trækker bymiljøet med ind i cam- pusområdet. Mellem de nye bygninger opstår spændende gårdrum, der også kommer til at fungere som frugtbare fora for videndeling. De udvendige lodrette træl- ameller på de nye bygninger refererer til den oprindelige længes frie betonsøjler og skaber den visuelle sammen- hæng mellem de ellers så forskellige bygningstyper. De transparente facader understøtter yderligere sam- menhængen og bibringer hu- sene et generøst, afvekslende Byggeri - nr. 7/2016 Projekter fra Byggeri nr. 7-2016 Jagtens Hus, Rønde Ny Rosenhøj, Viby J Copenhagen Plant Science Centre CMC Bygning, Aarhus Letbane Ørestad Skøjtehal DTU Biosustain Langkærparken, Tilst DTU Fotonik Nyt jagtcenter pakket ind i naturen Naturen er overalt i Jagtens Hus, som omfatter et videns-, uddannelses- og besøgscenter Tekst: Kenneth Jørgensen Foto: Thomas Mølvig Jagtens Hus er Danmarks Jægerforbunds nye tilbud til alle jægere, jagt- og naturin- teresserede i Danmark. Der er tale om et videns Når mere er for meget Byggeri - nr. 7/2016 - Så selvom vi nu slipper for at betale to huslejer, så har sammenlægningen til én bebyggelse aldrig været en spareøvelse, siger Michael Stevns. Det er på sidstnævnte loka- tion, at Jagtens Hus er opført. Umiddelbart et oplagt sted kunne man tænke, da forbu fortsat fra side 11 medlemmer fordeler sig i alle egne af landet med ca. 850 lokalforeninger. - Naturligvis ønskede med- lemmerne i Østdanmark et byggeri østpå, og dem i syd, nord og vest trak i deres ver- denshjørner. Beslutningsta- gerne har derfor måtte være objektive og har kigget på områder fra Placeringen i de naturskønne omgivelser i Rønde ved Kalø Vig synes oplagt i og med, at forbundet i forvejen lejede lokaler på adressen. Men der lå meget arbejde forud for beslutningen pga. forbundets mange lokalafdelinger med forskellige meninger. ProFire Eksklusive lamel- og panelløsninger Byggeri Som kontrast til den rå beton folder store, sorte flader sig ud og skaber naturlige udendørskorridorer langs bygningerne, der samtidig åbnes op af store vinduespartier. fortsat fra side 13 Michael Stevns uddyber: - Vi bor i meget naturskønt område med en meget stor historisk værdi. Derfor ville vi f Adskillelsen mellem inde og ude ophæves, og der er bevidst arbejdet med at tegne detaljerne væk og lade bygningerne fremstå rå og rolige og der- med underspille deres rolle i forhold til omgivelserne. og ude. Der er i arkitektu- ren bevidst arbejdet med at tegne detaljerne væk, og lade bygningerne f I Videnscenter finder man bl.a. reception, kontorer og tekniske rum til partering. fortsat fra side 15 midling som f. eks. dissekering af dyr samt offentlige toiletter. - Vi ønskede Et hus med bevægelse. Derfor er byg- ningerne udformet som læn- gebygninger, så man kommer til at gå meget. Derudover Af samme årsag er der kun spisefaciliteter i ét af husene. etableret et stort bygningsinte- greret solcelleanlæg. For bygherrerådgiveren, Alectia, har der været tale om et meget spændende projekt, som har været igennem en lang, men succesfuld proces. Projektleder Simon Grønkjær fra Alectia fortæller Fra betonblokke til åbne kvarterer En optimal byggeproces, lokal arbejdskraft og beboervendt kommunikation har dannet grundlag for revitaliseringen af det belastede boligområde, Rosenhøj i Viby J Tekst: Kenneth Jørgensen Foto: Thomas Mølvig I 2009 måtte politiet og brandvæsnet gentagne gange rykke u får forhåbentlig også en præ- ventiv effekt mod hærværk, da beboerne nu selv kan holde opsyn med området fra deres boliger. Det skaber tryghed, men forhåbentlig også et større ejerskab frem for f.eks. at sætte overvåg- ningskameraer op, forklarer arkitekten. Aktivt og inviterende kunne omdannes til For at understøtte kvarterernes forskellige identiteter er de beklædt med tre forskellige typer klimaskærm her ses tyndplader i bronzefarvet aluminium. fortsat fra side 19 Facadebeklædning i Ny Rosenhøj udført af blikkenslagerfirmaet Steffen Petersen ApS 20 True Møllevej 7 8381 Tilst Tlf. 86 22 26 Boligerne har fået tilføjet ekstra altaner på sydsiden og gavlene. Fem blokke er opgraderet til tilgængelighedsboliger med nye trappetårne. Enemærke & Petersen Mennesker der bygger for mennesker Byggeri - nr. 7/2016 21 Den tidligere monotoni er brudt af 22 nye rækkehuse. fortsat fra side 21 ville give et stort løft til bo- ligerne, området og i sidste ende beboerne selv. En årsag hertil har været Enkon A/S 22 samarbejdet med Rosita Ahmadian, der har fungeret som koordinator for den beboervendte kommuni- kation. Ko Altaner kan også få en præventiv effekt mod hærværk. Nye elevatorer til tilgængelighedsboligerne. ƟůďLJĚĞƌĂůƵŵŝŶŝƵŵŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞƌ ƵƟŬƐĨĂĐĂĚĞƌ/ŶĚŐĂŶŐƐƉĂƌƟĞƌ sŝŶĚƵĞƌŽŐĚƆƌĞůƚĂŶůƵŬŶŝŶŐĞƌ /ŶĚǀĞŶĚŝŐĞŐůĂƐǀčŐŐĞ - Desuden lider en del beboere af posttraumatisk stress, som gør, at de sover dårligt og måske før Et generøst hus for planteforskningen Copenhagen Plant Science Centre, etape 1, bygger på organiske celleformer, og det giver en åben og levende stemning til det spændende hus Tekst og foto: Arkitekt Terkel Grum-Schwensen Et organisk formet og me- get transparent appendiks har føjet sig til de eller Udbygningens fire fritliggende glasvolumener bringer det samlede byg- ningskompleks i balance med de omgivende bygninger og byrum. dagslysklima, som yderligere beriges af ovenlys, der træk- kes ned i bygningernes indre via åbne atrier, der er ført igennem alle etager. Motiv fra planternes celler Pro fortsat fra side 25 og seriøst at udføre bygge- pladsdrift. Jan Mørk Christensen fra EKJ Rådgivende Ingeniører forklarer: - Ved at lade en byggeplad- sentreprenør forestå de op- gaver, som tilfører indirekte værdi til det færdige produkt, frigøres fokus til netop at øge kvaliteten i det færdige resu Projektets mål er at motivere til uformelle møder mellem forskere, undervisere, studerende og øvrige brugere derfor det store atrium afvekslende med intime rum, gen- taget i andre nye forsknings- og virksomhedshuse. Copenhagen Plant Science Centre Undervisnings- og forsk- ningsfaciliteter bundet sa Internationalt islæt over Letbaneprojektet omfatter klargøring af 27.000 m2 belægninger og spor, en kontrolbygning, grønt tag og navigation i et internationalt konsortium Tekst: Kenneth Jørgensen Foto: Thomas Mølvig Det nye Kontrol- og vedlige- holdelsescenter for Aarhus Letbane ligger i den nordli Aarhus nye togbane totalentreprisekontrakt med ASAL Consortium, der består af italienske Ansaldo STS SpA og GCF Danmark (filial af GCF SpA) samt tyske Stadler Pankow GmbH til projektering og udførelse førstnævnte står for stationer og de tekniske installationer, GCF leverer sporarbejde og CMC, mens Byggeriet omfatter overordnet kontrol- og vedligeholdelsescentret, et overdækket areal til letbanetogene samt en servicebygning for togpersonalet. fortsat fra side 29 Navntoft, Gråkjær og tilføjer: - Men opgaven er utrolig interessant og udfordrende, og den kræver, at man holder tungen lige i munden Kontrol- og vedligehold- elsescenter for Aarhus Letbane Adresse: P. Hiort-Lorenzens Vej 71-95, 8000 Aarhus C Areal: CMC-bygning: Ca. 6400 m2 Overdækning med grønt tag: Ca. 4700 m2 Klargøring af belægninger og spor: Ca. 27.000 m2 Bygherre: GCF Danmark (filial af GCF SpA) Totalentreprenør: Gråkjær Ark Med The Lions på isen Ørestad Skøjtehal i Ørestad Syd underlægger sig beskedent Royal Arena/Arena CPHXs langt mere frembrusende og dominante arkitektur Tekst og foto: Arkitekt Terkel Grum-Schwensen Med den nye Royal Arena/ Arena CPHX som nærmeste nabo står Hovedstadens nye skøjtehal i Ørestad Syd nu Skøjtehallen er placeret diskret til højre for og lidt i skyggen af den ny arena. Gitterspærene har et spænd på ikke mindre end 45 m. Publikumsarealerne er imødekommende og bekvemme. mere attraktivt for investorer at opføre en superarena i samme kvarter, blandt andet fordi København på den måde vi fortsat fra side 33 jo have en klub. Og senere fik København faktisk værts- skabet for A-VM i Ishockey 2018. En innovativ skøjtehal Etagegennembrud sikrer lys og rummelighed. Den indvendige klædning af lodrette trælister taler sammen med arenaens karakterfulde facadebeklædning. Ørestad Skøjtehal er Højteknologisk nyfortolkning på DTU DTU Biosustain, bygning 220, er med seks etager den indtil videre den højeste bygning på DTU Lyngby Campus Tekst og foto: Arkitekt Terkel Grum-Schwensen Novo Nordisk Fondens nye forskningscenter for Biosus- tainability byder på både en nyfortolkning af Danmarks Te Strøget i husets underste etager er åbent for alle, der har ærinde på DTU. Etagedækkene er gennembrudte og henter dagslys langt med i bygningen. Laboratorierne er fleksibelt indrettet. Gasser og el-installationer er ført ind fra vinduessiden, mens vandinstallationer findes mod bygningens kerne. Skab DTU Biosustain Forskningshus for Bio- sustainability rummende kontorer, fællesområder, laboratorier, kantine m.v. Areal: Ca. 12.500 m2 Bygherre: Danmarks Tekniske Univer- sitet, Campus Service Bygherrerådgiver: Niras Hovedentreprenør: BAM Danmark Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter Landskab: GHB Ny identitet til trist boligområde Den store energirenovering og ombygning af Langkærparken i Tilst har givet et løft til alle 860 boliger og karakter til hver af de 34 blokke Tekst: Kenneth Jørgensen Foto: Thomas Mølvig I AL2boligs afdeling 111 Langkærparken i Tilst ligger 34 blokke (samt en klimab Bebyggelsen er overvejende holdt i skifer, zink og glas. ret, og trapperummene er markeret med lodrette vin- duespartier i skifer- og zink- facader og som større vin- duespartier i glasfacadernes vinduesbånd. Dermed opbry- des facadebilledet samtidig med, at trapperummene har fået tilført mere dagsl Fem, hvide bygninger på Ramblaen adskiller syd og nord. Området fremstår nu flottere, grønnere og mere åbent. fortsat fra side 39 indre gårdrum eller fælle- der, der alle er omkranset af bygninger. Kvartererne er opkaldt efter disse fælle- der Byparken, Mosen og Bycentret og hver har fået deres eg Det handler om lys DTU Fotonik på Lyngby Campus er et institut med vidtspændende forskning inden for lys og lysets anvendelsesmuligheder Tekst og foto: Arkitekt Terkel Grum-Schwensen Med en gennemgående linje af lys har arkitekterne åbnet en sprække til et forsknings- område der ellers mest må foreg Trappen hænger i loftet og giver adgang til 2. salens kontorer. fortsat fra side 41 tutter inden for lysets anven- delsesmuligheder. Instituttet måtte udvide og kravet var en ny bygning med plads til to helt forskellige miljøer. De nye laboratorier kræver mørke, støvfrihed og ingen vibrationer. Kont Trappen i The line of light kan også fungere som auditorium. stituttets træktårne. Forløbet afsluttes med et caféområde, centralt placeret ud for tor- vet på Ørsteds Plads. DTU Fotoniks primære op- gave er forskning, undervis- ning og innovation inden for områder som kommunikati- onsteknologi, biome