Som nyuddannet ergoterapeut forlod Signe Ottesen sidste år Århus for at arbejde på Samsø. Hun er glad for at bo på øen, hvor internettet er en uundværlig livline til den øvrige verden – både på jobbet og i fritiden. Internettet gør livet lettere, men også sjovere, mener 27-årige Signe Ottesen. I det seneste år har hun boet på Samsø, hvor hun arbejder i det kommunale Sundhedsfremme Center, og det var et meget bevidst jobvalg. “Jeg ville gerne arbejde med hjælpemidler, og hvor man på mange større steder bliver specialiseret, så var der i en lille kommune som Samsø mulighed for at få en bred og generel erfaring på området. Her var chancen for at se, hvad vingerne kunne bære,†forklarer Signe med et smil. Deler viden og erfaring Netop fordi opgaverne er så forskellige, kan erfaringerne i et lille samfund være begrænsede, og så gør internettet en stor forskel. “Vi kan trække på kolleger andre steder i landet gennem erfa-grupper. Det kan for eksempel handle om en bil til en borger. En lille kommune har ikke så mange af den slags sager, men så kan vi maile med andre, der er vant til sagsbehandling på bilområdet, og ad den vej få del i deres viden,†siger Signe. Hun mener, at nettet på den måde også giver nyuddannede mange muligheder for at kunne hente mere viden og nyde godt af andres erfaringer. Samtidig er internettet et praktisk redskab i Signes arbejde i centeret. Ad den vej kan hun holde kontakt til samarbejdspartnere, og frem for alt foregår bestillinger af hjælpemidler til borgerne også via nettet. “Vi får leveret fra fastlandet en gang om ugen, og jeg er tit inde på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside for at se, hvad der er af muligheder og sætte mig ind i, hvordan de fungerer,†fortæller hun. Et nyttigt opslagsværk Efter fyraften er Signe også online – “en halv time om dagen, hvis ikke mere...â€. Som nytilflytter har hun orienteret sig om lokale forhold på kommunens hjemmeside, hun bruger nettet, når hun skal bestille tid hos lægen eller finde et telefonnummer – “ja, da også et kort på Krak, hvis vi skal uden for øen.†I den sammenhæng tilføjer hun, at nettet nærmest er en nødvendighed, når man skal en tur til fastlandet: “Det er lettest at reservere færgebilletter over nettet. Og jeg har vænnet mig til at tjekke på færgeselskabets hjemmeside, om de sejler helt efter planen, eller om der skulle være aflysninger.†Shopping på nettet er hun også fortrolig med: “Jeg går mest efter musik og særlige bøger. Her kan man tit gøre en god handel på nettet, og så få varerne leveret hurtigt og lige til døren.†Musikalsk mødested Når der skal slappes af, dyrker Signe blandt andet sin store interesse for musik. Hun spiller guitar, synger, og komponerer ind imellem selv, og i den forbindelse bliver internettet også brugt til at bygge bro mellem den lille ø og den store verden. “Så surfer jeg på internationale hjemmesider om musik, og Myspace besøger jeg meget. Det er med til at udvide min horisont, når jeg kan se og høre, hvad andre gør, og det kan også føre til, at man senere vælger at mødes og lave noget musik sammen. Og hvis jeg nu og da kommer i gang med at kigge på hjemmesider med musikinstrumenter og optageudstyr, så kan den ene time hurtigt tage den anden,†erkender Signe. Vil ikke udstilles På Myspace har Signe fået nogle gode kontakter, der deler hendes musiksmag, og hun har også planer om selv at oprette en profil. Men hun vil ikke på Facebook, selv om hun har fået en del invitationer til at være med: “Der er en forskel. Mens Myspace handler om kontakter med fælles interesser, så synes jeg, at Facebook er meget orienteret omkring det private, og man udstiller sig selv på en måde, som jeg ikke vil. Jeg har mange venner, som jeg passer godt på, og hvis jeg har nogle billeder, jeg gerne vil vise mine veninder, så vil jeg hellere, at vi mødes. Alt for mange lægger alt for meget ud på Facebook. Det er jeg for privat et menneske til, og jeg synes også, det kræver en ekstra overvejelse, når man samtidig har et mere eller mindre offentligt job.†Frihed og fleksibilitet Signe sørger for at pleje kontakten til sin omgangskreds gennem telefonsamtaler og e-mails. “Jeg ringer på mobilen, men jeg har da også brugt Skype-telefoni, når nogen af dem, jeg kender, har været i udlandet. Jeg sender rigtig mange e-mails, og nu, da jeg bor lidt længere væk fra familie og venner, har mine mails vist også udviklet sig til at være lidt længere og få et dybere indhold,†mener hun. De små korte meddelelser sender hun mest som SMS. Det kan være til kæresten – “2 liter mælk og havregryn†– men også en vigtig information til en kollega, hun ikke lige vil forstyrre med et opkald. For Signe er den store fordel ved moderne kommunikationsmidler netop muligheden for at sætte sig ud over tid og sted og selv vælge, hvor og hvornår tingene skal ske. “Det giver mere fleksibilitet. Selv TV-programmet bliver du i nogen grad uafhængig af, fordi du kan se meget af det på nettet, lige når det passer ind i dit eget program.†Hun er også overbevist om, at stadig mere skal foregå online i fremtiden. Det giver store fordele, men har måske også ulemper: “Det varer nogle år endnu, før alle borgere i den ældre generation er fortrolige med at bruge nettet. Til den tid bliver det hele nok mere fleksibelt, sådan at alle til enhver tid kan gå ind og booke en plads i min arbejdskalender. En ulempe kunne så være, at det måske kan gøre arbejdslivet mere stresset.â€
9
61 · december 2008 R i g t i ke r mu s el s ge kv in de r
Tema: Kvinder og IT Alle muligheder er åbne på internettet, som næsten alle voksne danskere har adgang til i dag. Men vores alder og køn afgør, hvad vi bruger nettet til. Samtidig viser undersøgelser, at kvinder bruger længere tid på nettet, end mænd gør. 8 Nettet bygger bro fra øen Når man som e
Hold fokus! Jeg kan ikke påstå, at vi har fået mange medlemshenvendelser om efterårets finansielle uro. Men jeg tør godt sige, at vi har fået flere end normalt. Og jeg kan godt forstå, at medlemmerne bliver urolige, når der tales om finanskriser, børslukninger, bankkrak og meget mere. Heldigvis har
Af Lone Krogsholm Rigtige kvinder er vilde med mus Kvinderne har overhalet mændene på internettet, og der er en tydelig forskel på, hvad kønnene klikker ind på. Danske kvinder har fået greb om musen og bruger i dag længere tid på nettet, end mændene gør. En undersøgelse fra Foreningen af Danske Int
Vidste du, at du på pka.dk kan se, hvem der er delegered e i netop dit område? skere et af den slags netværk, der ifølge både danske og udenlandske undersøgelser tiltaler flere kvinder end mænd. Og tiden flyver i godt selskab. I løbet af en måned var hver Facebook-bruger i snit omkring fire timer
Af Lone Krogsholm Alderen deler os på nettet Fødselsåret deler vandene på internettet. Mens en 17-årig i Hobro og en 17-årig københavner færdes nogenlunde på samme måde på nettet, så er der som regel stor forskel på, hvad en 17-årig og en 71-årig i samme by gør. Google og banker har brugere i alle
Quiz Offentlig service på nettet Adgangen til internettet er rekordhøj i Danmark, hvor ni ud af ti mellem 16 og 74 år er internetbrugere. Men omkring 400.000 er fortsat uden netadgang, og blandt dem er der flest ældre. Men FDIMs undersøgelse viser samtidig, at når de først er kommet online, så tilbr
Nettet bygger bro fra øen Af Lone Krogsholm 8 FOTOS: MOGENS LAIER
Som nyuddannet ergoterapeut forlod Signe Ottesen sidste år Århus for at arbejde på Samsø. Hun er glad for at bo på øen, hvor internettet er en uundværlig livline til den øvrige verden – både på jobbet og i fritiden. Internettet gør livet lettere, men også sjovere, mener 27-årige Signe Ottesen. I d
Velbesøgte Aktive medlemmer Stor respons på pensionsvalget glæder medlemschefen Af Claus Skadhauge “Det er ganske enkelt fantastisk!†Britt Brandum, medlemschef i PKA og projektleder på efterårets pensionsvalg, er klar i mælet. “Medlemmerne har reageret mere, end vi havde turdet håbe på. Vi s
Der er stor interesse for pension, hvis man skal dømme efter de mange spørgelystne deltagere ved PKAs informationsmøder om efterårets valg af pensionsordning. “Pensionskassen†var med, da sagen blev drøftet i Århus. valgmøder fra salen. De første er meget jordnære og handler for eksempel om, hv
I orkanens øje “Der er egentligt ikke noget nyt i den aktuelle krise. Bortset lige fra hastigheden og voldsomheden, altså! Og så den manglende logik.†Direktør Michael Nellemann Pedersen er ansvarlig for PKAs investeringsafdeling. En position midt i dette efterårs finansielle orkan, som nok vill
Finanskrisen og din pension Af Thomas B. Knudsen Din pension er indrettet til at modstå finansielle kriser. Når medierne begynder at skrive om sorte huller i verdensøkonomien, er der ikke noget at sige til, at de fleste bliver en smule nervøse – ikke mindst for om ens egne penge suges med ned i h
Værd at vide Højere gruppeforsikringssummer Fra den 1. januar 2009 bliver alle gruppeforsikringssummerne hævet. Sum ved død stiger fra 536.000 kr. til 556.000 kr. Sum ved førtidspension og sum ved visse kritiske sygdomme stiger fra 134.000 kr. til 139.000 kr. I Pensionskassen for Bioanalytikere, Pe
Bliver der nok til det hele? Af Claus Skadhauge Bliver der nok til det hele? Hvis ikke, skal du selv gøre noget ved det. Kontakt PKA og få råd. Hvis din pension af en eller anden årsag er blevet lidt for lille til at håndtere drømmene om pensionisttilværelsen, er det kun dig selv, der kan gøre noge
Pensionskassen PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup Spørgsmål og svar om pension For et stykke tid siden fik jeg et brev om, at der bliver indsat et beløb fra SKAT på min pensionsordning. I skrev, at jeg ikke behøvede at gøre noget, og det gjorde jeg heller ikke. Men nu bagefter er jeg kommet