... 2 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Syng, så klaphatten passer DETTE TILLÆG om højskolernes korte kurser må gerne læses nynnende. Eller syngende af lungernes fulde kraft, hvis ikke det fører til, at birkes står i kaskader ud over morgenbordet. Sådan er det tænkt, og sådan er det skrevet. Vi har spurgt forskellige kursister om deres yndlingssang fra Højskole- JACOB sangbogen. Det har vi gjort, FUGLSANG, fordi højskole og sang hører UDDANNELSES- REDAKTØR sammen som forår og kolde øl, for at tage et par ord fra Jens Rosendals Du kom med alt det der var dig. Den sang er god at nynne ved læsning af de kommende sider. For selv om det er en forårssang, vil Du kom med alt det der var dig også lyde gen- nem fællessale landet over akkompagneret af klaver, når de korte sommerkurser starter. Sangen rammer nemlig hovedet på sømmet i forhold til, hvad højskoler gerne vil være. En hyldest til livet i al sin mangfoldighed og en opfordring til at leve det stærkt og klart. HØJSKOLERNES KORTE kurser favner vidt, som tillægget her afspejler med alt fra spiri- tualitet til klaphatte. Det kan og skal diskute- res, hvad højskolekurser kan rumme for at berettige til offentlige tilskud. Den helt rigti- ge formel for blandingen af underholdende og oplysende elementer er svær at formulere især når det gælder kurser, hvor kursister vælger højskolen som en aktiv ferieform. Som en deltager fra Harry Potter-kurset i Toftlund formulerer det, er det sjovere at se børnebørnene i intens aktivitet på en højsko- le end i vandkanten på en charterferiestrand. MEN FØR GOLFKØLLEN svinges og dansen trædes, holdes der stadig morgensamling og synges på højskolekurser. Heldigvis for det. For der sker noget særligt, når mennesker synger sammen. Det bryder lidt af den urør- lighedszone, de fleste af os vandrer omkring med. Fører til en åbenhed, der er et godt ud- gangspunkt for dagens program. Rører lidt af den musikalitet, alle vandrer omkring med, men som tit gemmes og glemmes i en hverdag med huskesedler og pensionsopgø- relser. God fornøjelse med at læse tillægget. Vi hå- ber, at det vil give anledning til at nynne, syn- ge og glæde sig til kommende højskoleople- velser. jacob.fuglsangpol.dk Unge vender tilbage til højskolen Års tilbagegang for de danske højskoler er nu vendt af en mærkbar fremgang i elevtal- let, ikke mindst på de lange kurser, hvor unge nu igen kan få betalt et helt eller halvt års ophold til at finde sig selv. DORRIT SAIETZ E fter mange års meldinger om krise og tilbagegang kan de danske folke- højskoler nu notere sig, at elevantal- let stiger. Fra 2008 til 2009 valgte seks procent flere unge at tage på lange høj- skolekurser, mens tre procent flere valgte de korte kurser. Samlet voksede højsko- lernes elevtal med knap fire procent, viser tal fra Undervisningsministerie Vi er rigtig glade, siger Højskolefor- eningens generalsekretær Niels Glahn. Og prikken over iet for os er, at stignin- gen ligger over den vækst, der er i ung- domsårgangene, så der er reelt tale om, at flere unge vælger at tage på højskole. Selv om de korte sommer- og feriekur- ser har succes med at nå ud til en bred målgruppe, er og bliver de lange højsko- lekurser på 12-20 uger, der primært hen- vender sig til unge, højskolens kerneydel- se. Det er på de længere kurser, at under- visning og samvær går op i en højere en- hed, hvor man finder ro, og man finder sig selv i et samvær med andre i tråd med det livsoplysningsprojekt, som er højsko- lens fornemste mål. Især efter finanskrisen er folk blevet mere eftertænksomme. Det hele handler ikke om fladskærme og hurtige ferierej- ser, men lige så meget om fællesskab og samvær, siger han. Vi er kommet væk fra den tid, hvor man udelukkende kigger på, hvad der er godt for en selv, men også ser på, hvad man kan gøre sammen med andre. I de mellemliggende år har krisen luget godt ud i højskolernes antal. Fra flere end 100 skoler i de gyldne årtier fra 1980erne til 1990erne er nøglen nu drejet om på mere end hver fjerde højskole. I dag er der 74 højskoler tilbage. Nedturen tog for alvor fart i 1990erne, da tilskudsordningerne blev lavet om, så det ikke længere var så let for unge ledige at tage på højskole med dagpenge eller kontanthjælp. Den ordning havde højskolerne ellers nydt godt af. Men da reglerne blev ændret i 1996, ud- løste det en dramatisk nedgang af unge, der brugte et halvt eller helt års højskole- ophold på at blive afklaret og finde sig selv uden at skulle hive de titusinder af kroner op af lommen, som et ophold på højskole koster. Elevtallet stiger på ny Omregnet til hele årselever a 40 uger hver - 1 elev i 40 uger eller 40 elever i 1 uge ANTAL 6.000 som den såkaldte uu-vejledning ude i kommunerne skal udforme for alle unge. Netværk og afprøvning 5.002 Elever i alt 4.649 4.972 5.000 4.000 Lange kurser (over 12 uger) 3.000 2.000 Korte kurser (under 2 uger) 1.000 0 2000/01 Kilde: Højskolernes Sekretariat 2004/05 2008/09 JBM10169 Atter gratis på højskole Om dette har noget som helst at gøre med, at færre unge i dag gennemfører en uddannelse, er umuligt at sige. Men sik- kert er det, at som led i kampen for at op- fylde målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal tage mindst en ungdoms- uddannelse, er der nu igen åbnet for, at man som ung kan få sit højskoleophold betalt, og tilmed få tilknyttet en mentor, hvis man er under 25 og endnu ikke er kommet videre efter grundskolen. Også andre tendenser i tiden gør, at høj- skoler atter er blevet et mere populært valg for flere unge, siger ungdoms- og ud- dannelsesforsker Camilla Hutters. Væk fra fladskærmen Niels Glahn tror på, at tendenserne i tiden giver højskolerne ny vind i ryggen, og at også de skoler, som i øjeblikket har svært ved at skaffe elever, vil opleve en større søgning. På en højskole kan man få perspektiv på sit liv ... Det er et eksamens- frit og pen- sumfrit lærer- um, hvor der er tid til at tænke over, hvad man vil Camilla Hut- ters, ungdoms- og uddannel- sesforsker Jeg tror, det hænger sammen med den effektivisering, der er sket af uddannel- sessystemet. Helt fra folkeskolen skal man vælge og have fokus på at komme hurtigt videre. Det hele er blevet meget mere målorienteret, og mange unge har et behov for at få tid og rum til afklaring, som højskolerne kan imødekomme. Hun sammenligner et halvt eller et helt år på højskole med en rygsækrejse, at ka- ste sig over noget kreativt eller noget helt syvende det er alt sammen pauser, som mange unge holder, inden de føler sig pa- rat til at komme videre. På en højskole kan man få perspektiv på sit liv. Højskolen er et sted, hvor man kan lære det, man har lyst til. Det er et ek- samensfrit og pensumfrit lærerum, hvor der er tid til at tænke over, hvad man vil, siger hun. For at få fuldt tilskud til højskoleophol- det skal det indgå i den uddannelsesplan, Adjunkt Rie Thomsen fra Danmarks Pæ- dagogiske Universitetsskole har under- søgt, hvordan vejledningen til videre ud- dannelse fungerede på en udvalgt højsko- le. Hun faldt især over to af de tilbud, som de uafklarede elever så en fordel i. I det øjeblik, eleverne trådte ind ad dø- ren, fik de adgang til hele højskolens net- værk af gamle elever. Hvis de var interes- seret i en bestemt uddannelse, kunne høj- skolen bare slå op i et kartotek, finde en tidligere elev, der læste det pågældende sted, og arrangere et besøg eller et café- møde, fortæller hun. En anden mulighed, højskolen giver, er at prøve et fag af for at mærke efter, om det er det rigtige. Højskolernes lange kur- ser inden for bestemte fagområder jour- nalistik, sundhed, pædagogik eller hvad det nu kan være er et tilbud om at få en uforpligtende smagsprøve på det, man måske skal bruge hele sit arbejdsliv på. De unge så deres ophold som en mu- lighed for at afprøve, om denne her fag- lighed var noget for dem. Man kunne lige- som starte på noget uden at starte på det rigtigt. Dermed bliver det heller ikke et neder- lag, hvis man alligevel vælger noget an- det, for så er det ikke et frafald, siger Rie Thomsen. Håbet er, at flere unge på højskole vil gi- ve flere lyst og mod på at gennemføre en uddannelse. Vi har i flere år hørt fra uu-vejlederne, at de mægtigt gerne ville have os som en del af deres værktøjskasse, siger Niels Glahn fra Højskoleforeningen. Vi ser de nye muligheder som en aner- kendelse af, at vi kan noget på de lange kurser. dorrit.saietzpol.dk højskoleliv ANSVARSHAVENDE Tøger Seidenfaden REDAKTIONSCHEF Anne Mette Svane UDDANNELSESREDAKTØR Jacob Fuglsang REDAKTION Pernille Mac Dalland, Dorrit Saietz og Claus Paaske LAYOUT Kristoffer Løve Østerbye ADRESSE Højskoleliv, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Telefon: 33 47 12 00 E-mail: uddannelsepol.dk Annoncer: 33 47 12 01
POLITIKEN 6 Lørdag 17. april 2010 www.politiken.dk Højskoleliv Spirituelt Personlig udvikling. Side 4 Fantasifuldt Grænser for tilskud. Side 8 Debat Politisk sommer. Side 10 Dans Svedig salsa. Side 12 Harry Potter På eventyr med familien. Side 17 Alternativt Jul på højskole. Side 20 EN KORT AFFÆRE E
... 2 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Syng, så klaphatten passer DETTE TILLÆG om højskolernes korte kurser må gerne læses nynnende. Eller syngende af lungernes fulde kraft, hvis ikke det fører til, at birkes står i kaskader ud over morgenbordet. Sådan er det tænkt, og sådan er det skreve
...
... 4 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN VISUALISERING. En serie malerier af engle dominerer endevæggen i højskolens opholdsstue. Væksthøjskolens grundlægger og medforstander, Vita Storborg, haster forbi. Flere engle end dæmoner i den spirituelle verden Væksthøjskolen på Djursland har spiri
POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 ... højskoleliv 5 YOD-HEY-VOD-HEY. Samtlige deltagere på ugens kursus er fordybet i eftermid- dagens meditationsseance. De lukker øjnene, mens en cd spiller meditationsmantraet. Vores kursister kommer, fordi de har en eller anden interesse for det spirituelle, og det
... 6 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN MEDIETOLKNING. Det canadiske medie Rose Sangregorio leder ef- termiddagens meditation, mens medforstander Maria Zelina Storborg oversætter fra engelsk til dansk. I pauserne kan der slappes af i skolens have, der ligger ud til den øvre, kunstigt anlag
POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 ... højskoleliv 7 MIN HØJSKOLESANG Stan Vad, 36 år, fysioterapeut Elev på Væksthøjskolen Korte kurser holder højskolerne oppe Indtægterne fra de populære sommer-, påske- og julekurser giver højskolernes økonomi et tiltrængt tilskud. DORRIT SAIETZ Hvad er din yndlingsh
... 8 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Jo, der er grænser for fantasien Man må næsten alting på et højskolekursus. Fra Kierke- gaard til kanoture, fra bridge og golf til cirkus og erotik bugner kataloget af fantasi- fulde emner. Men der er faktisk grænser. DORRIT SAIETZ R yslinge Højskole
POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 ... højskoleliv 9 Fodbold er verdens største underhold- ningsindustri. Havde vi lavet et kursus om teater eller om digte, som er smalle genrer, havde ingen reageret på det, si- ger han. Et kursus om fodbold er også et forsøg på at lokke nye målgrupper inden for høj- s
... 10 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Vi havde den mest fantastiske om genmodificeret landbrug Et kursus i politik og kommu- nikation, et om klima eller et statsministerkursus. Højskole- ophold kan handle om andet end morgensamling og fællessang for eksempel politik, samfund og om at h
POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 ... højskoleliv 11 diskussion Jo, det kunne jeg måske. Men kan man tage et kursus på en uge på universitetet, spørger hun. De tre andre omkring bordet ved ikke, om man kan tage et ugekursus på univer- sitetet i stedet for højskolen. Det har de slet ikke overvejet. Det
... 12 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Højskolerne er vilde med d Argentinsk tango i Ry, spansk flamenco i Ringkøbing og afrikansk stammedans i Silkeborg. Sommerkurserne på landets højskoler har i årevis flydt over med dansetilbud og ja, der er en forbindelse til det populære tv-program
POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 ... højskoleliv 13 dans tre andre uger er tilsvarende udsolgt. Og Europahøjskolen er ikke den eneste høj- skole med fuldt knald på dansegulvet. En lang række af landets skoler har dans i alskens afskygninger på program- met for sommerens ugekurser. Salsa og tango går
... 14 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN NYE TRIN. Der er langt til Cuba fra Kalø, men de mange deltagere på Euro- pahøjskolens Salsa Camp går op i salsaen med liv og sjæl. Fortsat fra forrige side væld af korte sommerkurser flere af dem med samme titel som programmet. Højskolerne forsøge
POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 ... højskoleliv 15 MIN HØJSKOLESANG Esther Økær, 49 år, direktionssekretær Elev på Europahøjskolen i Rønde Hvad er din yndlingshøjskolesang? Uha, den er svær. Men jeg siger Jeg vil male dagen blå. Hvorfor lige den? Det er, fordi den faktisk viser noget af samme livsgl
... 16 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Kurser skal byde alle indenfor Ingen må føle sig udelukket fra højskolernes tilbud. Hvis man ønsker særlige kurser for særligt definerede grupper, bliver det uden tilskud. DORRIT SAIETZ D er er både seniorkurser og familie- kurser på højskolerne. Me
POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 ... højskoleliv 17 På højskole med hele familien og Harry Potter Højskolernes familiekurser er blandt de mest populære som- merkurser fordi det er et godt sted at være sammen med børn eller børnebørn, lyder det fra en af de voksne, der bruger en uge på at lege og læ
... 18 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN MYSTIK. Hvad foregår der mon i kælderen, hvor børnene også lærer trolddomskunster og mikser eliksirer, mens de voksne lægger ansigterne i alvorlige folder og diskuterer kønsroller i Harry Potter-universet? Senere mødes alle udenfor til quidditchmatc
POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 ... højskoleliv 19 MIN HØJSKOLESANG Else Bahl, 70 år Elev på Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund Hvad er din yndlingshøjskolesang? I Danmark er jeg født. Hvorfor lige den? Det er en smuk sang om vores land, og så kan jeg huske den fra min barndom. Første vers af I Da
... 20 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Jul i ly for gamle rutiner Et stigende antal højskoler holder jule- og nytårskurser. Her søger både enlige og familier fred for julens normale stress og gaveræs. Politiken var med en enkelt dag i den uge, hvor Høj- skolen Snoghøj sidste år havde 55
POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 ... højskoleliv 21 FÆLLESTRÆ. Selv om ju- lekursisterne er langt fra de- res personlige julepynt, kan de prale af at skulle danseom et af landets større juletræer, som alle klipper minimum et stykke pynt til det. MIN HØJSKOLESANG Kirsten Søndergaard, 58 år, lægesekret
... 22 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Fortsat fra forrige side Hvis vi ikke kan komme herfra, må vi have en bridgeklub op at kø- re, konstaterer forstanderen til den pensionistprægede forsam- lings morskab. Mens selv om langt de fleste kursister har rundet både 40 og 50 år, er der også
POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 ... højskoleliv 23 Højskole in English, please Højskolekataloget er fyldt med engelske ord. Kurserne hedder mange steder adventure, contemporary dance og fit for fight i stedet for friluftsliv, dans og idræt. But why? OTTO LERCHE KRISTIANSEN D e fleste opfatter højsk
... Find det, , du er god til I D IDA AUKEN, POLITIKER CAMILLA BENDIX, SKUESPILLER NICOLAJ RASTED, MUSIKER R ESKIL D EBBE SEN, R OER JACOB HOL F DT, FOTOGRA KATHRINE ÆRTEBJERG, BILLEDKUNSTNER - tag på højskole JACOB TINGL EFF, KOMIKE R Alle har et talent - på højskolen kan du finde og styrke det. Og
