Grønne højskoler baggrund Klimabekymrede unge kræver bæredygtige højskoleophold Flere højskoler sætter fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Med tiden kan det skabe en kulturforandring, hvor det grønne alternativ bliver normalen, mener forsker. MIE HAUGAARD M indre madspild, mere grøn energi, flyrejsestop, affaldssortering og mere økologisk og vegetarisk mad. Det er blandt de krav, som højskoleeleverne i stigende grad stiller til højskolerne. Unge har langt større fokus på bæredygtighed og grøn opstilling nu end førhen. De vil gerne lære, hvordan de handler på klimaudfordringerne, og stiller derfor krav, som skaber et konkurrenceparameter for, hvad man som højskole kan tilbyde, siger Johannes Schønau, bæredygtighedskonsulent hos FFD, koordinator for Højskolernes Bæredygtighedsudvalg og højskolelærer på Egmont Højskolen. Derfor inkorporerer flere højskoler i landet nu grønne tiltag og tilbyder fag og linjer, der skal lære de unge at tænke og leve bæredygtigt. 13 af de 72 folkehøjskoler i Danmark er i dag medlem af Højskolernes BæredygtighedsNetværk, som blev oprettet i oktober sidste år af Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD). Hovedformålet med netværket er at skabe en god platform for videns- og erfaringsdeling mellem højskolerne, hvor bæredygtig udvikling er i centrum. Medlemskab i netværket forpligter højskolerne til at tage aktivt stilling til at gøre mere for bæredygtighed på deres skole, så det ikke ender i stilstand. Netværket er også ment som en mulighed for kommende elever til at få et overblik over, hvilke højskoler der tager stilling til bæredygtighed. Ud over de tretten højskoler, som er medlem af netværket, er stadig flere højskoler rundtom i landet fokuseret på bæredygtighed og grøn omstilling. Netværket vokser derfor for hver dag, der går, og inden for det næste års tid formoder FFD, at antallet af højskoler i netværket vil være fordoblet til 25-30 højskoler. Højskolernes opgave i en grøn omstilling er formidling over for eleverne. Vi skal tage snakken med de unge mennesker og italesætte bæredygtighed på forskellige måder om det så er igennem arkitektur, håndarbejde, jordbrug eller noget helt fjerde, det er op til højskolerne selv, siger Johannes Schønau. Listen over tiltag mod en bæredygtig omstilling på skolerne er lang og bred. På Vestjyllands Højskole nær Ringkøbing har de i mange år arbejdet med økologi og bæredygtighed. De har blandt meget andet egen CO2-neutral energiforsyning baseret på vindenergi og jordvarme, hvilket også betyder, at de på årsbasis faktisk producerer mere 4 POLITIKEN KLIMADUKSE. Jyderup Højskole er en af de danske højskoler, som fokuserer på bæredygtighed, i undervisning og i praksis, hvor eleverne blandt andet sorterer affald, laver køkkenhave og dyrker svampe i kaffegrums. Foto: Jens Hartmann Schmidt energi, end de selv bruger. Og så er mere end 90 procent af deres mad og drikke økologisk. Jyderup Højskole i Nordvestsjælland har to kødfrie dage om ugen, ligesom de både i undervisningen og i praksis fokuserer på at blive mere bæredygtige, blandt andet ved affaldssortering. Anderledes er tilgangen på Den Skandinaviske Designhøjskole uden for Randers, som arbejder med bæredygtighed i undervisningen på arkitektlinjen. Her arbejder eleverne med alle FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som bliver tænkt ind i 17 forskellige projekter i bydesign. De er desuden ved at udvikle et valgfag specifikt i bæredygtighed. Vi mener ikke, at bæredygtighed på en højskole kun handler om at sortere affald eller ikke at flyve på studietur, det handler i lige så høj grad om at reflektere over FNs 17 verdensmål om bæredygtighed og så gøre refleksion til handling, i undervisning og ude i den virkelige verden. Vi kan mærke, at eleverne er optaget af bæredygtighed. De ved, at det er nødvendigt og vil gerne handle på det, siger Merete Østergaard, forstander på Den Skandinaviske Designhøjskole. Bidrager til kulturforandring Og det er blot tre eksempler på den brede vifte af bæredygtige tiltag, som netop nu præger landets højskoler. Flere højskoler oplever, at deres studieture med fly fylder utrolig meget i deres CO2aftryk. Derfor har syv højskoler, blandt andet netop Vestjyllands Højskole, Den Skandinaviske Designhøjskole og Jyderup Højskole, erstattet deres klimabelastende flyrejser med tog- og busrejser og danske studietursdestinationer. Og det giver mening for højskoleeleverne, som tilhører en generation af klimadeprimerede unge, der i højere grad HØJSKOLER Torsdag 7. marts 2019 end deres forældre bekymrer sig om klimaet. Det siger Lars Kjerulf Petersen, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Derfor finder han det glædeligt, at så mange højskoler sætter ind over for flyrejser og kommer med andre bæredygtige tiltag. Der er kommet en stærk bølge af klimabekymring og angst for fremtiden hos især de unge og heriblandt højskoleeleverne, som leder efter måder at reagere på den. De er frustrerede over, hvor langsomt de institutionelle aktører har reageret på klimaproblemet, og at der ikke sker ændringer hurtigt nok. Og så tænker de unge, at de selv må skride til handling, for nogen bliver nødt til at gøre noget. Det fornemmer højskolerne, og så fornemmer de, at de også selv skal agere, siger Lars Kjerulf Petersen. Han ser antallet af klimafokuserede højskoler som et udtryk for, at klimadagsordenen er endnu mere akut end førhen. Han mener, at det massive fokus er dukket op i kølvandet på tørkesommeren sidste år og rapporter om, hvor kort tid vi har til at gøre noget ved klimaforandringerne. Hvordan kommer den omstilling til bæredygtighed til at gøre en forskel? Det kan godt være, at det ikke gør den store forskel på det globale plan, men når højskoler tager den her dagsorden op med bæredygtighed, flyrejsestop og grøn omstilling, så bidrager de til en kulturforandring. I første omgang blandt danske unge, men det kan forhåbentlig sprede sig. Så billederne og associationerne på det gode liv, den multikulturelle interaktion og den gode rejse, ikke længere er knyttet til flyet, men til klimavenlige alternativer, siger Lars Kjerulf Petersen. Konsekvensen af en sådan kulturforandring kan blive, at det er noget andet, der bliver normalen. Og det kan højskolerne være med til at starte blandt højskoleungdommen. Flyrejsen og et overforbrug af kød bliver det unormale, mens interrail og vegetarisk kost bliver det foretrukne. At højskolerne nu tager en mere aktiv rolle i at ville være mere bæredygtige, gør, at højskoleeleverne tager det med sig som en integreret forståelse, og så sker den her kulturforandring stille og roligt. Så normalreaktionen på, at vennerne tager flyet eller spiser meget kød, bliver en forargelse frem for en anerkendelse, siger han og fortsætter: Så initiativet fra højskolerne og eleverne er forhåbentlig del af en større og en mere gennemgribende omstilling. Mie.Haugaard@pol.dk FAKTA Bæredygtige højskoler Brenderup Højskole Den Skandinaviske Designhøjskole Egmont Højskolen Højskolen for Bevidsthedsudvikling Jyderup Højskole Krogerup Højskole Rødding Højskole Rønde Højskole Skals Højskolen for Design og Håndarbejde Uldum Højskole Vestjyllands Højskole Ungdomshøjskolen ved Ribe Vester Thorup Højskole POLITIKEN 4 Torsdag 7. marts 2019 HØJSKOLER Håbet er lysegrønt Tidens unge er bekymrede for fremtiden. Men på landets højskoler kan de sammen kæmpe klimakampen. 32 sider om bæredygtige højskoler Foto: Emma Sejersen K OM IND I LIMAKAMPEN JACOB FUGLSANG UDDANNELSESREDAKTØR M on jeg er den eneste, som synes, at klimakampen er svær at vinde alene? At det er en ensom kamp over supermarkedets køledisk at vælge T-bonesteaken fra og porretærten til. At det kan være nederen at planlægge en tur til moster Anna i Aal ... Korte kurser 2019 - Rødding Højskole - 175-års jubilæum April Med saft og kraft. Forårskursus med store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser. September 7. - 13. 4. Maj Pilgrimsvandringer. Klosterruten gennem Sønderjylland .til Ribe. I sama Grønne højskoler baggrund Klimabekymrede unge kræver bæredygtige højskoleophold Flere højskoler sætter fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Med tiden kan det skabe en kulturforandring, hvor det grønne alternativ bliver normalen, mener forsker. MIE HAUGAARD M indre madspild, mere grøn energi ... Højskole med studieforberedende linjer Læs mere om vores 4 linjefag: Sygepleje & medicin, Psykologi & pædagogik, Science & technology, og Journalistik, medier & kommunikation Vil du være læge, sygeplejerske, jordemoder, tandlæge, fysioterapeut, journalist, lærer, pædagog, sociolog, psykolog, Jyderup højskole reportage Klimaets soldater kan også Eleverne på Jyderup Højskoles klimalinje, Grøn Guerilla, bliver konfronteret med de skræmmende sandheder ved klimaforandringer hver dag. Målet er at give dem konkrete redskaber til at håndtere dem og handle, fortæller højskolens viceforstander. blive bange Torsdag 7. marts 2019 HØJSKOLER POLITIKEN 7 jyderup højskole reportage PLASTFRI. Tidligere klimaelever puttede plastik i kartoffelbedene. Det er nu smuldret, og så må de nye elever i gang. For: Det er ikke så fedt at vide, at der kan komme plastik i vores mad. Jeg føler virkelig, at jeg gør en forskel for klimaet, fordi jeg er i det her foru ... OMSTILLINGSAGENT Linjen, hvor du beplanter, komposterer og kokkererer med målet om at skabe et bæredygtigt byliv KØBENHAVN Linjen, hvor du går på opdagelse i byens mange rum, kultur og madscene i fællesskab med andre EN bæredygtig højskole På Suhrs Højskole arbejder vi målrettet med bæredygt jyderup højskole reportage en forløsning i bare at sige det højt. Det Merke. Både hun og Freja Marie Martinat sidde i en gruppe og vide, at alle har sen føler, at det er nemmere at være klidet sådan her. Det er i hvert fald et skridt mabevidst på skolen. Og så har de fået for ikke at kunne føle sig ... DER ER NEMLIG SÅ MEGET VI SKAL PA S S E P Å B BLLIIV VM MEED DLLEEM M FFO OR RK KU UN N 115500 K KR R.. Å ÅR RLLIIG GT T Følg Følg os os på på 33375199 33375199 df@ft.dk df@ft.dk www.df.dk www.df.dk Jyderup Højskole Portrætter Gertrud Damgaard, 20 år Startede i januar sine 6 måneder på Grøn Guerilla på Jyderup Højskole. gav mig meget indsigt i det praktiske omkring bæredygtighed. Hvorfor valgte du Grøn Guerilla-linjen? Hvordan er du selv klimabevidst? Fordi jeg i noget tid havde gået rundt Paula Dalum Peretti, 22 år Går i seks måneder på Grøn Guerillalinjen på Jyderup Højskole. Hvorfor valgte du Grøn Guerilla-linjen? Jeg har længe følt en trang til at gøre noget for klimaet, men jeg har også følt mig lidt paralyseret, fordi det er så uoverskuelig stort at forholde sig til. Så jeg tænk Jyderup højskole portrætter Line Egelund, 22 år Startede i januar på Grøn Guerilla-linjen på Jyderup Højskole, hvor hun skal blive i 3 måneder Hvorfor valgte du Grøn Guerilla-linjen? Jeg startede, fordi jeg følte en kæmpestor magtesløshed i forhold til alle de her kæmpe ting, der sker rundtomkring ... For mange SENIORER er den bedste ferie 1 uge eller 2 på højskole KURSER FRA A TIL Å Vi byder på kurser om næsten alt mellem himmel og jord. Her er der ledige pladser i år: 24/3 1 UGE: Musicalhistorie Håndværk & Design Kor for ikke-sangere 31/3 2 UGER: Europa i flammer Fuglestemmer Vises Folkehøjskoler grafik Højskolerne i Danmark Der findes i dag 72 godkendte folkehøjskoler i Danmark Rødding Højskole i Sydjylland åbnede i 1844 og er Danmarks ældste folkehøjskole. Initiativet til folkehøjskolen kom fra N.F.S. Grundtvig, der betragtes som folkehøjskolens fader. Skolerne blev opret ... BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE AMBITIONER. LANGT KURSUS START 1. SEPTEMBER KUNST HØJSKOLEN PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk Suhrs højskole reportage Her er det mange år siden, de skulle snakke om kødfrie dage Eleverne på madakademiet Suhrs Højskole ved godt, at vi står midt i en klimakrise. Så nu vil de lære, hvordan de selv kan være bæredygtige i køkkenet. PERRY MACLEOD JENSEN D e er blevet tudet ørerne fulde med, at ... VI LAVER FILM SAMMEN Når lmfolk og skuespillere mødes i et fagligt og kreativt arbejdsfelt opstår der fantastiske gnister. Filmhøjskolen og Skuespillerhøjskolen er placeret et par kilometer fra hinanden, og det udnytter vi. Både socialt og fagligt har vi skabt en række møder henover semestret, Krogerup Højskole Reportage 20 POLITIKEN HØJSKOLER Torsdag 7. marts 2019 Hvad siger JORDEN hvis vi lytter? Torsdag 7. marts 2019 HØJSKOLER POLITIKEN 21 Krogerup Højskole Reportage Det er de unge, som skal afgøre, om vi løser klimakrisen eller ej, mener folkene bag et nyt klimahovedfag på Krogerup Højskole i Nordsjælland. Lærere og forstandere håber, at det nye fag bliver mere end bare et fag måske endda starten på en hel bevægelse. SILJA THØGERSEN JORDEN KALDER. Det hedder Krogerup Højskoles nye, ambitiøse klimalinje, som går i luften til efteråret. Til stor begejstring for både kommende, nuværende og forhenværende elever. UDSIGT TIL NYE OPLEVELSER? 5 måneder 100 meter fra havet Venner for livet Fælleskab Beach volley e Adventur Kompet Krogerup Højskole Reportage samtidig har vi brug for at komme i gang lige nu. Vi kan ikke vente på at reformere hele uddannelsessystemet. Og vi har brug for steder, hvor vi prøver ting af og laver fejl, når vi afprøver løsningsmodeller for klimaforandringerne i både stor og lille skala. Og fejl og f ... Musical Skuespil Iscenesættelse Manuskript Scenografi Lys- og lyddesign Soloundervisning HF- enkeltfag Bæredygtighed Følg dit talent Start august 2019 HØJSKOLEN SNOGHØJ snoghoj.dk Studierejser baggrund Nogle højskoler flyver stadig - men bare rolig, Kan man tillade sig at flyve på studietur og samtidig gå ind for bæredygtig omstilling? Ja, mener Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, som måske har løsningen: Klimakompensering. MIE HAUGAARD I kke alle højskoler har droppet de betaler aflad for deres klimasynder vores elever forventer og regner med. De unge, vi har lige nu, er enormt parate til at tage et ansvar og vil være med til at betale en pris en gang imellem, når det berører den hverdag, som de har. Flere højskoler er interesseret fra eksperter på området er Studierejser baggrund Højskole dropper flyveren og tager skib og tog til Rusland Vi er en moderne højskole, og selvfølgelig skal vi ikke flyve, lyder det fra den nye Roskilde Festival Højskole. PERRY MACLEOD JENSEN D et er relativt normalt, at et længere højskoleophold også indebærer en studietur Under turen vil holdet gøre et ophold, når de kommer til Helsinki, for at lade op i det finske forår og få os et skud natur, står der på højskolens hjemmeside. Herefter fortsætter turen mod storbystemningen i Sankt Petersborg. Højskolelæreren tror, at den langsomme rejseform vil tvinge folk til at k skolevalg Interview Lad nu være med at blande jer, forældre! Eleverne skal selv styre deres skolevalg og dagligdag, mener højskolernes sekretariat. Alligevel oplever organisationen, at flere og flere forældre blander sig, når de unge vælger skole. PERRY MACLEOD JENSEN D et er egentlig meningen, a 1 9 8 ! 7 G 9 A D I L I T S GET E B LO 1 TA 1 A K 0 KURSUSKATALOG 2019 Luksusvandreture, Østrig - bjergtagende Kaprun, 12-18 km/dag Vestkysten og Limfjorden - fortællinger og ekskursioner Europa efter Brexit - rundt om Europa i 2019 Skønne Vestjylland - limfjordsland og Vesterhav Vestkystekspedi ... Vind 20.000 kr. til et højskolekursus Sms: 0,- + alm. sms-takst. Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 Kbh. K., tlf. 33 36 40 40 Besøg en højskole - HøjskolernesDag.dk /sms HDAG til 1272 Jeg troede, jeg skulle være lærer. For mig blev omvejen den rigtige retning. Jeg tvivlede på, om jeg kunne l