Grønne højskoler baggrund
Klimabekymrede unge kræver bæredygtige højskoleophold
Flere højskoler sætter fokus
på bæredygtighed og grøn
omstilling. Med tiden
kan det skabe en kulturforandring, hvor det grønne
alternativ bliver normalen,
mener forsker.
MIE HAUGAARD
M
indre madspild, mere grøn energi, flyrejsestop, affaldssortering
og mere økologisk og vegetarisk
mad. Det er blandt de krav, som
højskoleeleverne i stigende grad
stiller til højskolerne.
Unge har langt større fokus på bæredygtighed og grøn opstilling nu end førhen. De vil gerne lære, hvordan de handler på klimaudfordringerne, og stiller
derfor krav, som skaber et konkurrenceparameter for, hvad man som højskole
kan tilbyde, siger Johannes Schønau,
bæredygtighedskonsulent hos FFD, koordinator for Højskolernes Bæredygtighedsudvalg og højskolelærer på Egmont Højskolen.
Derfor inkorporerer flere højskoler i
landet nu grønne tiltag og tilbyder fag
og linjer, der skal lære de unge at tænke
og leve bæredygtigt.
13 af de 72 folkehøjskoler i Danmark er
i dag medlem af Højskolernes BæredygtighedsNetværk, som blev oprettet i oktober sidste år af Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD). Hovedformålet
med netværket er at skabe en god platform for videns- og erfaringsdeling mellem højskolerne, hvor bæredygtig udvikling er i centrum. Medlemskab i netværket forpligter højskolerne til at tage
aktivt stilling til at gøre mere for bæredygtighed på deres skole, så det ikke ender i stilstand. Netværket er også ment
som en mulighed for kommende elever
til at få et overblik over, hvilke højskoler
der tager stilling til bæredygtighed.
Ud over de tretten højskoler, som er
medlem af netværket, er stadig flere højskoler rundtom i landet fokuseret på
bæredygtighed og grøn omstilling. Netværket vokser derfor for hver dag, der
går, og inden for det næste års tid formoder FFD, at antallet af højskoler i netværket vil være fordoblet til 25-30 højskoler.
Højskolernes opgave i en grøn omstilling er formidling over for eleverne.
Vi skal tage snakken med de unge mennesker og italesætte bæredygtighed på
forskellige måder om det så er igennem arkitektur, håndarbejde, jordbrug
eller noget helt fjerde, det er op til højskolerne selv, siger Johannes Schønau.
Listen over tiltag mod en bæredygtig
omstilling på skolerne er lang og bred.
På Vestjyllands Højskole nær Ringkøbing har de i mange år arbejdet med
økologi og bæredygtighed. De har
blandt meget andet egen CO2-neutral
energiforsyning baseret på vindenergi
og jordvarme, hvilket også betyder, at de
på årsbasis faktisk producerer mere
4
POLITIKEN
KLIMADUKSE.
Jyderup Højskole
er en af de danske
højskoler, som
fokuserer på
bæredygtighed,
i undervisning
og i praksis,
hvor eleverne
blandt andet
sorterer affald,
laver køkkenhave
og dyrker svampe
i kaffegrums. Foto:
Jens Hartmann
Schmidt
energi, end de selv bruger. Og så er mere
end 90 procent af deres mad og drikke
økologisk.
Jyderup Højskole i Nordvestsjælland
har to kødfrie dage om ugen, ligesom de
både i undervisningen og i praksis fokuserer på at blive mere bæredygtige,
blandt andet ved affaldssortering.
Anderledes er tilgangen på Den Skandinaviske Designhøjskole uden for Randers, som arbejder med bæredygtighed
i undervisningen på arkitektlinjen. Her
arbejder eleverne med alle FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som
bliver tænkt ind i 17 forskellige projekter
i bydesign. De er desuden ved at udvikle
et valgfag specifikt i bæredygtighed.
Vi mener ikke, at bæredygtighed på
en højskole kun handler om at sortere
affald eller ikke at flyve på studietur, det
handler i lige så høj grad om at reflektere over FNs 17 verdensmål om bæredygtighed og så gøre refleksion til handling,
i undervisning og ude i den virkelige verden. Vi kan mærke, at eleverne er optaget af bæredygtighed. De ved, at det er
nødvendigt og vil gerne handle på det,
siger Merete Østergaard, forstander på
Den Skandinaviske Designhøjskole.
Bidrager til kulturforandring
Og det er blot tre eksempler på den
brede vifte af bæredygtige tiltag, som
netop nu præger landets højskoler. Flere
højskoler oplever, at deres studieture
med fly fylder utrolig meget i deres CO2aftryk. Derfor har syv højskoler, blandt
andet netop Vestjyllands Højskole, Den
Skandinaviske Designhøjskole og Jyderup Højskole, erstattet deres klimabelastende flyrejser med tog- og busrejser og
danske studietursdestinationer.
Og det giver mening for højskoleeleverne, som tilhører en generation af klimadeprimerede unge, der i højere grad
HØJSKOLER Torsdag 7. marts 2019
end deres forældre bekymrer sig om klimaet. Det siger Lars Kjerulf Petersen, der
er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Derfor
finder han det glædeligt, at så mange
højskoler sætter ind over for flyrejser og
kommer med andre bæredygtige tiltag.
Der er kommet en stærk bølge af klimabekymring og angst for fremtiden
hos især de unge og heriblandt højskoleeleverne, som leder efter måder at reagere på den. De er frustrerede over, hvor
langsomt de institutionelle aktører har
reageret på klimaproblemet, og at der
ikke sker ændringer hurtigt nok. Og så
tænker de unge, at de selv må skride til
handling, for nogen bliver nødt til at gøre noget. Det fornemmer højskolerne,
og så fornemmer de, at de også selv skal
agere, siger Lars Kjerulf Petersen.
Han ser antallet af klimafokuserede
højskoler som et udtryk for, at klimadagsordenen er endnu mere akut end
førhen. Han mener, at det massive fokus
er dukket op i kølvandet på tørkesommeren sidste år og rapporter om, hvor
kort tid vi har til at gøre noget ved klimaforandringerne.
Hvordan kommer den omstilling til bæredygtighed til at gøre en forskel?
Det kan godt være, at det ikke gør den
store forskel på det globale plan, men
når højskoler tager den her dagsorden
op med bæredygtighed, flyrejsestop og
grøn omstilling, så bidrager de til en kulturforandring. I første omgang blandt
danske unge, men det kan forhåbentlig
sprede sig. Så billederne og associationerne på det gode liv, den multikulturelle interaktion og den gode rejse, ikke
længere er knyttet til flyet, men til klimavenlige alternativer, siger Lars Kjerulf Petersen.
Konsekvensen af en sådan kulturforandring kan blive, at det er noget andet,
der bliver normalen. Og det kan højskolerne være med til at starte blandt højskoleungdommen. Flyrejsen og et overforbrug af kød bliver det unormale,
mens interrail og vegetarisk kost bliver
det foretrukne.
At højskolerne nu tager en mere aktiv
rolle i at ville være mere bæredygtige,
gør, at højskoleeleverne tager det med
sig som en integreret forståelse, og så
sker den her kulturforandring stille og
roligt. Så normalreaktionen på, at vennerne tager flyet eller spiser meget kød,
bliver en forargelse frem for en anerkendelse, siger han og fortsætter:
Så initiativet fra højskolerne og eleverne er forhåbentlig del af en større og
en mere gennemgribende omstilling.
Mie.Haugaard@pol.dk
FAKTA
Bæredygtige
højskoler
Brenderup Højskole
Den Skandinaviske Designhøjskole
Egmont Højskolen
Højskolen for Bevidsthedsudvikling
Jyderup Højskole
Krogerup Højskole
Rødding Højskole
Rønde Højskole
Skals Højskolen for Design
og Håndarbejde
Uldum Højskole
Vestjyllands Højskole
Ungdomshøjskolen ved Ribe
Vester Thorup Højskole
POLITIKEN 4 Torsdag 7. marts 2019 HØJSKOLER Håbet er lysegrønt Tidens unge er bekymrede for fremtiden. Men på landets højskoler kan de sammen kæmpe klimakampen. 32 sider om bæredygtige højskoler Foto: Emma Sejersen
K OM IND I LIMAKAMPEN JACOB FUGLSANG UDDANNELSESREDAKTØR M on jeg er den eneste, som synes, at klimakampen er svær at vinde alene? At det er en ensom kamp over supermarkedets køledisk at vælge T-bonesteaken fra og porretærten til. At det kan være nederen at planlægge en tur til moster Anna i Aal
... Korte kurser 2019 - Rødding Højskole - 175-års jubilæum April Med saft og kraft. Forårskursus med store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser. September 7. - 13. 4. Maj Pilgrimsvandringer. Klosterruten gennem Sønderjylland .til Ribe. I sama
Grønne højskoler baggrund Klimabekymrede unge kræver bæredygtige højskoleophold Flere højskoler sætter fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Med tiden kan det skabe en kulturforandring, hvor det grønne alternativ bliver normalen, mener forsker. MIE HAUGAARD M indre madspild, mere grøn energi
... Højskole med studieforberedende linjer Læs mere om vores 4 linjefag: Sygepleje & medicin, Psykologi & pædagogik, Science & technology, og Journalistik, medier & kommunikation Vil du være læge, sygeplejerske, jordemoder, tandlæge, fysioterapeut, journalist, lærer, pædagog, sociolog, psykolog,
Jyderup højskole reportage Klimaets soldater kan også Eleverne på Jyderup Højskoles klimalinje, Grøn Guerilla, bliver konfronteret med de skræmmende sandheder ved klimaforandringer hver dag. Målet er at give dem konkrete redskaber til at håndtere dem og handle, fortæller højskolens viceforstander.
blive bange Torsdag 7. marts 2019 HØJSKOLER POLITIKEN 7
jyderup højskole reportage PLASTFRI. Tidligere klimaelever puttede plastik i kartoffelbedene. Det er nu smuldret, og så må de nye elever i gang. For: Det er ikke så fedt at vide, at der kan komme plastik i vores mad. Jeg føler virkelig, at jeg gør en forskel for klimaet, fordi jeg er i det her foru
... OMSTILLINGSAGENT Linjen, hvor du beplanter, komposterer og kokkererer med målet om at skabe et bæredygtigt byliv KØBENHAVN Linjen, hvor du går på opdagelse i byens mange rum, kultur og madscene i fællesskab med andre EN bæredygtig højskole På Suhrs Højskole arbejder vi målrettet med bæredygt
jyderup højskole reportage en forløsning i bare at sige det højt. Det Merke. Både hun og Freja Marie Martinat sidde i en gruppe og vide, at alle har sen føler, at det er nemmere at være klidet sådan her. Det er i hvert fald et skridt mabevidst på skolen. Og så har de fået for ikke at kunne føle sig
... DER ER NEMLIG SÅ MEGET VI SKAL PA S S E P Å B BLLIIV VM MEED DLLEEM M FFO OR RK KU UN N 115500 K KR R.. Å ÅR RLLIIG GT T Følg Følg os os på på 33375199 33375199 df@ft.dk df@ft.dk www.df.dk www.df.dk
Jyderup Højskole Portrætter Gertrud Damgaard, 20 år Startede i januar sine 6 måneder på Grøn Guerilla på Jyderup Højskole. gav mig meget indsigt i det praktiske omkring bæredygtighed. Hvorfor valgte du Grøn Guerilla-linjen? Hvordan er du selv klimabevidst? Fordi jeg i noget tid havde gået rundt
Paula Dalum Peretti, 22 år Går i seks måneder på Grøn Guerillalinjen på Jyderup Højskole. Hvorfor valgte du Grøn Guerilla-linjen? Jeg har længe følt en trang til at gøre noget for klimaet, men jeg har også følt mig lidt paralyseret, fordi det er så uoverskuelig stort at forholde sig til. Så jeg tænk
Jyderup højskole portrætter Line Egelund, 22 år Startede i januar på Grøn Guerilla-linjen på Jyderup Højskole, hvor hun skal blive i 3 måneder Hvorfor valgte du Grøn Guerilla-linjen? Jeg startede, fordi jeg følte en kæmpestor magtesløshed i forhold til alle de her kæmpe ting, der sker rundtomkring
... For mange SENIORER er den bedste ferie 1 uge eller 2 på højskole KURSER FRA A TIL Å Vi byder på kurser om næsten alt mellem himmel og jord. Her er der ledige pladser i år: 24/3 1 UGE: Musicalhistorie Håndværk & Design Kor for ikke-sangere 31/3 2 UGER: Europa i flammer Fuglestemmer Vises
Folkehøjskoler grafik Højskolerne i Danmark Der findes i dag 72 godkendte folkehøjskoler i Danmark Rødding Højskole i Sydjylland åbnede i 1844 og er Danmarks ældste folkehøjskole. Initiativet til folkehøjskolen kom fra N.F.S. Grundtvig, der betragtes som folkehøjskolens fader. Skolerne blev opret
... BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE AMBITIONER. LANGT KURSUS START 1. SEPTEMBER KUNST HØJSKOLEN PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk
Suhrs højskole reportage Her er det mange år siden, de skulle snakke om kødfrie dage Eleverne på madakademiet Suhrs Højskole ved godt, at vi står midt i en klimakrise. Så nu vil de lære, hvordan de selv kan være bæredygtige i køkkenet. PERRY MACLEOD JENSEN D e er blevet tudet ørerne fulde med, at
... VI LAVER FILM SAMMEN Når lmfolk og skuespillere mødes i et fagligt og kreativt arbejdsfelt opstår der fantastiske gnister. Filmhøjskolen og Skuespillerhøjskolen er placeret et par kilometer fra hinanden, og det udnytter vi. Både socialt og fagligt har vi skabt en række møder henover semestret,
Krogerup Højskole Reportage 20 POLITIKEN HØJSKOLER Torsdag 7. marts 2019
Hvad siger JORDEN hvis vi lytter? Torsdag 7. marts 2019 HØJSKOLER POLITIKEN 21
Krogerup Højskole Reportage Det er de unge, som skal afgøre, om vi løser klimakrisen eller ej, mener folkene bag et nyt klimahovedfag på Krogerup Højskole i Nordsjælland. Lærere og forstandere håber, at det nye fag bliver mere end bare et fag måske endda starten på en hel bevægelse. SILJA THØGERSEN
JORDEN KALDER. Det hedder Krogerup Højskoles nye, ambitiøse klimalinje, som går i luften til efteråret. Til stor begejstring for både kommende, nuværende og forhenværende elever. UDSIGT TIL NYE OPLEVELSER? 5 måneder 100 meter fra havet Venner for livet Fælleskab Beach volley e Adventur Kompet
Krogerup Højskole Reportage samtidig har vi brug for at komme i gang lige nu. Vi kan ikke vente på at reformere hele uddannelsessystemet. Og vi har brug for steder, hvor vi prøver ting af og laver fejl, når vi afprøver løsningsmodeller for klimaforandringerne i både stor og lille skala. Og fejl og f
... Musical Skuespil Iscenesættelse Manuskript Scenografi Lys- og lyddesign Soloundervisning HF- enkeltfag Bæredygtighed Følg dit talent Start august 2019 HØJSKOLEN SNOGHØJ snoghoj.dk
Studierejser baggrund Nogle højskoler flyver stadig - men bare rolig, Kan man tillade sig at flyve på studietur og samtidig gå ind for bæredygtig omstilling? Ja, mener Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, som måske har løsningen: Klimakompensering. MIE HAUGAARD I kke alle højskoler har droppet
de betaler aflad for deres klimasynder vores elever forventer og regner med. De unge, vi har lige nu, er enormt parate til at tage et ansvar og vil være med til at betale en pris en gang imellem, når det berører den hverdag, som de har. Flere højskoler er interesseret fra eksperter på området er
Studierejser baggrund Højskole dropper flyveren og tager skib og tog til Rusland Vi er en moderne højskole, og selvfølgelig skal vi ikke flyve, lyder det fra den nye Roskilde Festival Højskole. PERRY MACLEOD JENSEN D et er relativt normalt, at et længere højskoleophold også indebærer en studietur
Under turen vil holdet gøre et ophold, når de kommer til Helsinki, for at lade op i det finske forår og få os et skud natur, står der på højskolens hjemmeside. Herefter fortsætter turen mod storbystemningen i Sankt Petersborg. Højskolelæreren tror, at den langsomme rejseform vil tvinge folk til at k
skolevalg Interview Lad nu være med at blande jer, forældre! Eleverne skal selv styre deres skolevalg og dagligdag, mener højskolernes sekretariat. Alligevel oplever organisationen, at flere og flere forældre blander sig, når de unge vælger skole. PERRY MACLEOD JENSEN D et er egentlig meningen, a
1 9 8 ! 7 G 9 A D I L I T S GET E B LO 1 TA 1 A K 0 KURSUSKATALOG 2019 Luksusvandreture, Østrig - bjergtagende Kaprun, 12-18 km/dag Vestkysten og Limfjorden - fortællinger og ekskursioner Europa efter Brexit - rundt om Europa i 2019 Skønne Vestjylland - limfjordsland og Vesterhav Vestkystekspedi
... Vind 20.000 kr. til et højskolekursus Sms: 0,- + alm. sms-takst. Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 Kbh. K., tlf. 33 36 40 40 Besøg en højskole - HøjskolernesDag.dk /sms HDAG til 1272 Jeg troede, jeg skulle være lærer. For mig blev omvejen den rigtige retning. Jeg tvivlede på, om jeg kunne l