POLITIKEN SØNDAG 6. JUNI 2010 uddannelse 7 uddannelse Dagbog fra Marrakech Fint besøg, hængepatter og en død hest Anja Phigalt og tre andre designstu- derende har været på et pilotprojekt i Marokko. Her har Danmarks De- signskole indgået et samarbejde med Kvinfo og Det Arabiske Initiativ om et dialogprojekt med muslimske kvinder for at styrke kvindernes muligheder i samfun- det. I workshoppen i Marrakech begynder ugen på en onsdag. De fire har seks dage til at finde materialer, mødes med kvinderne, undervi- se, modtage fint besøg og designe prototyper til det kolde Norden. Onsdag Vågner i riaden kl. 7.30, hvor Mustafa spejler æg og rigger an til morgenkom- plet a la Marokko. Den står på sandkage, pandekager, friske jordbær og friskpres- set orangejuice. 15 minutters morgensol- badning på taget og af sted i taxi, hvor vi hver morgen må prutte prisen ned til det halve. Ankommer til workshoppen, hvor vi møder kvinderne med to, tre eller fire kindkys, alt efter hvilket humør de er i. Varmer stille op med marokkansk myn- tete og chokoladekiks. Vi taler dansk og engelsk, kvinderne arabisk, berbisk og en lille smule fransk. Vi introducerer ugens workshopplan, som oversættes af marok- kanske designstuderende fra Casablanca. Vi hiver de indkøbte, lokale materialer op og fortæller, at vi vil udfordre med de- sign i læder, som ellers kun mænd arbej- der med. De skal også lære nye teknikker til at skabe 3D-form i stedet for at brodere symmetriske motiver og lave passemen- terie (en særlig marokkansk vikleteknik). sker har nemlig kapacitet til at forestille sig denne storhed, ifølge kvinderne. De tegner fugle, biller, hænder, ansigter og bryster. Brysttegningen starter en dis- kussion mellem Assiya og Rachida, da den ene mener, at det er den andens bry- ster. Rachida svarer, at vi da bare kan tage med hende i hammam, hvis vi tror, det er hendes. Ifølge hende har man kun hæn- gepatter, når man har fået børn. Ud af de 11 kvinder her har kun én børn. Resten er ugifte og bor sammen med deres familie i bjerglandsbyer uden for Marrakech. chefen for vores franske ngo-partner og Mitterrands gamle rådgiver. Han er nys- gerrig efter, hvilke metoder vi anvender i workshoppen, og det ender med, at vi bli- ver inviteret til stor, fin verdenskongres- middag samme aften. Efter workshoppen stormer vi ud og impulsshopper sko og cocktailkjoler, så vi ikke falder helt igen- nem. Vi havner til femretters med livemu- sik og drikker sjatter med alverdens høje herrer inden for mikrofinansiering. Slut- ter på natklub i den nye by med de unge, letpåklædte, danseglade marokkanere. Fredag Fredag er helligdag, men vi arbejder alli- gevel. Resten af byen lukker ved middags- tid. I løbet af dagen bliver arbejdet af- brudt af kvindernes bøn midt på gulvet, hvor der lige er plads mellem symaskiner og stofbunker, så vi falder over hinanden. Imens drømmer vi os væk til aftenens plan om sushi i Afrika. Når man har fået taiine i Marokkos mylder, er sushi i enkle, japanske omgivelser en tanke værd. Tager en taxi til det nye kvarter i byen efter ar- bejde og nyder stilheden under danske designerlamper og sushi i ankelhøjde. Onsdag Med tømmermænd og cola ankommer vi på workshoppens sidste dag til en altid spændende grand finale. Dagen, hvor alle produkterne skal færdiggøres og præsen- teres, så vi kan vurdere, om de er klar til produktion. Kvinderne giver den en skal- le på symaskinerne og med broderigar- net, og det ender med, utrolig nok efter kun seks dage, at vi står med mange for- skellige produkter. Alt fra tasker, dørmåt- ter, punge, puder og diverse accessories. Vi kan tage hjem med kufferten fuld af danskmarokkansk hybriddesign og er nået et skridt nærmere workshoppens mål: at styrke kvindernes selvstændig- hed, økonomiske frihed og præparere dem som mentorer for det netværk af 200 kvinder, som de nu skal undervise. Kvindepower i Marokko! Inshallah! videnpol.dk PROJEKTPILOTER. De fire designstuderendes opgave har været at lære de ma- rokkanske kvinder at produktudvikle og designe nye produkter ud fra egne potentialer til kunder i Danmark. Foto: Theis Molin Torsdag Vi starter morgenen med at lade tre af kvinderne fortælle om tre motiver, de har fotograferet i deres hverdag. Vi vil tættere på kvinderne hernede og har fundet ud af, at fotos er et rigtig godt medie. Vi vil gerne fokusere på kvindernes eg- ne historier for at kanalisere disse ud i produkterne, så vi beder dem om små tegninger af mennesker og dyr. Vi har for- hørt os om via kvinderne, at de godt må afbilde dyr og mennesker, så længe de ik- ke afbilder Mohammed. Ingen menne- Weekend Sidder et par timer i gårdhaven ved Mu- seum Marrakesh og får en forfriskning. Solen bager os smårøde i kinderne. Vi mø- der en skindsælger i en baggård, som ge- lejder os rundt på den store skindtour. Vi får stukket en dusk mynte under næsen og ordre til at holde den der for at undgå stanken. Der ligger en halv hest klar til partering. Store, firkantede kar er fulde af en udefinerbar farvet væske. Mænd i wa- ders og væske til navlen garver skindene. Vi ender i en diskussion med skindgui- den, da vi pludselig skal betale penge for turen. Vi troede bare, at han var venlig. Gåturen hjem står sædvanligvis på til- råb fra gaden. De unge, lokale drenge kal- der os chicken with lime, Oh my God! Big ass, Suzi Palestina og Desperate Housewives. Imens bliver vi overhalet af muldyr, knallerter og rulleskøjter. sker hende i marokkansk bryllupstøj, som vi har fået lov at låne af en af kvinder- ne. Vi blev inviteret til berberbryllup om fredagen, men da vi ikke kunne komme, syntes hun ikke, vi skulle snydes for at bli- ve dresset op. Hun har en marokkansk journalist med, som skriver en artikel til en stor national avis og laver interview til et radioprogram. Der bliver disket op med marokkanske konfektkager med pistacie og rosenvand, myntete med meget sukker. Mandag I dag får vi besøg af den danske ambassa- dør, Anne-Marie Esper Larsen. Vi overra- Tirsdag I dag venter vi også fint besøg. Selveste Jacques Attali fra PlaNet Finance kommer, WWW Se produkterne og læs mere på blog- gen: Marokkoprojektet.wordpr Når to plus to bliver til tårer Op mod 5 procent af den danske befolkning er talblinde, vurderer ekspert. Og vejen gennem uddannelsessystemet kan være hård for de talblinde børn og unge. Foreløbig står man uden svar på, hvordan talblinde kan hjælpes. MARIA MEHLBYE BØRJESEN eg græd, når jeg skulle til matematik, og nogle dage blev jeg hjemme fra skole. 21-årige Mette Mølgaard har altid haft svært ved matematik, men først i 1. g på gymnasiet fik hun en egentlig diagnose: talblind. I folkeskolen i Sønderjylland var lærerne uvidende om hendes indlærings- vanskeligheder, og der var ingen støtte at hente. Især ikke fra matematiklæreren, husker Mette Mølgaard: Hun sagde, at jeg var dum og doven og skulle tage mig sammen. Men der var ik- ke noget, jeg helle- re ville end at kun- ne regne ligesom de andre børn. De føler, at Hendes talblind- de ikke dur hed indebærer, at til noget som hun har svært ved helst, fordi at forstå tal og at lærerne ofte regne, på samme måde som ordblin- ser dem som de har svært ved at ubegavede genkende bogsta- Steen Polk, ver og læse. special- Og hun er ikke undervisnings- alene om at kæm- pe med tabellerne, konsulent vurderer special- undervisningskonsulent i Svendborg Kommune Steen Polk. Han er en af folke- ne bag den første danske undersøgelse af talblindhed, som Center for Specialun- dervisning for Voksne (CSV) på Sydøstfyn har stået for, og som blev afsluttet med en konference i torsdags. Udenlandske undersøgelser tyder på, at der er lige så mange personer med spe- cifikke matematikvanskeligheder som der er ordblinde, og det gælder også i Danmark, siger Steen Polk. Ifølge Dansk Videnscenter for Ord- blindhed ligger andelen af ordblinde på 2 til 5 procent af befolkningen. Undersøgelserne fra udlandet tyder på, at omkring 5 procent af verdens befolk- ning er talblinde. For eksempel viste et studie fra Humboldt University i Berlin i 2000, at ud af 363 skolebørn var 6,6 pro- cent talblinde. På samme måde viste et stort engelsk-cubansk projekt i 2008 blandt 27.749 cubanske børn, at mellem 4,5 og 5,9 procent var talblinde. Tallene svarer til, at knap 300.000 dan- skere kæmper med tallene, heraf over 35.000 i folkeskolen. Men i Danmark har man ikke før undersøgt talblindhed. En af grundene er, at matematikvan- skeligheder traditionelt er blevet betrag- J tet som noget, man ikke kan gøre noget ved man må bare acceptere det, siger Lena Lindenskov, professor i matematik- kens didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), og også med bag den danske undersøgelse. Over de seneste år er der kommet mere fokus på de mindre grupper med mate- matikvanskeligheder inden for matema- tikforskningen, fortæller hun. Men vi ved slet ikke nok om, hvordan man kan støtte dem i uddannelsessyste- met eller i samfundet generelt. Mere end matematikken driller 85 personer med matematikvanskelighe- der er blevet screenet i undersøgelsen på CSV Sydøstfyn. De 75 faldt inden for grup- pen af talblinde. Formålet med undersøgelsen var at af- dække, hvad det vil sige at være talblind. For at være talblind er ikke det samme som at være dårlig til matematik, fortæl- ler Steen Polk, der stod for at teste perso- nerne i undersøgelsen. Og det betyder heller ikke, at man er dårligt begavet. Undersøgelsen har vist, at talblinde generelt er godt begavede, men har svært ved at genkende tal, vurdere tallenes stør- relse, og helt basal regning går galt. Altså færdigheder, der går ud over det at være dårlig til matematik. Mange talblinde kan for eksempel ik- ke læse en nummerplade, siger han. Mange har svært ved at lære klokken, har en dårlig tidsopfattelse og hukom- melse og problemer med at planlægge. De har ofte også en dårlig motorik, så sport kan være en udfordring. Modsat for ordblindhed er der kun få steder i landet, som tester for talblindhed og tilbyder undervisning. Der findes in- gen samlede tal for, hvor mange danskere der i dag er diagnosticerede talblinde, og der findes ikke en officiel diagnostice- ringsmetode. Taleinstituttet Region Nordjylland har i de seneste syv år testet for talblindhed og har indtil nu diagnosticeret 25 danskere. Over de seneste par år er efterspørgslen af diagnosticering taget til, fortæller speci- allærer Henrik Skovhus, der står for insti- tuttets test for talblindhed. Kun omkring hver fjerde person, vi te- ster, er talblind, fortæller han. De sidste tre fjerdedele har ikke de problemer, som lader til at karakterisere talblinde. Dropper ud af uddannelsen Efter et år på efterskole begyndte Mette Mølgaard på gymnasiet i Aabenraa. Og selv om hun havde det svært med presset, besluttede hun at give det et forsøg. Men der gik ikke lang tid, før hun fik sin første matematikprøve tilbage. Dumpet. I midten af skoleåret blev Mette Møl- gaard testet for talblindhed, og beskeden var klar: Hun var talblind. Der faldt en tung sten fra mit hjerte. Jeg var ikke bare dum. På dispensation fik hun ekstra forbere- delsestid til matematikeksamen i slutnin- gen af skoleåret. Og hun hyrede en mate- matiktutor i det halve år op til eksamen. Men lige lidt hjalp det. Dumpet. Talblindhed SYMPTOMERNE Svært ved at bevæge sig hurtigt rundt i talrækken Svært ved at læse tal Svært ved let regning Svært ved klokken Svært ved planlægning Dårlig tidsfornemmelse Kilde: Kognitivt Centrum i Malmø Jeg var skoletræt og kunne ikke over- skue mere matematik, siger hun om sin beslutning om da at droppe gymnasiet. Mange talblinde oplever deres proble- mer med matematikken som massive, fortæller professor Lena Lindenskov. Hos nogle resulterer kampen med ma- tematikken i en voldsom destruktion af personens selvtillid, og for mange unge bliver deres problemer med tal og mate- matik en forhindring i uddannelsessyste- met, både i forbindelse med valg af ud- dannelse og lysten til at lære, siger hun. Specialundervisningskon Steen Polk oplever også, at de talblinde kæmper med en manglende forståelse i uddannel- sessystemet. De føler, at de ikke dur til noget som helst, fordi lærerne ofte ser dem som ube- gavede, siger han. De menneskelige omkostninger, der er forbundet med at blive stemplet som dum, er store, og derfor er behovet for an- erkendelse af problemet stort, siger han og bakkes op af Pernille Pind, der er selv- stændig matematisk konsulent. Hun for- sker i matematikvanskeligheder tester personer for talblindhed og privatunder- viser talblinde: Mange har et stort behov for en diag- nose, så de kan sige til omverdenen: Jeg er ikke dum, jeg er bare talblind, siger hun. Hun vurderer også, at især de unge, der er i gang med uddannelse, er udsatte. Det er en voldsom hæmsko. De, som i skolen har klaret sig ved at regne på fing- rene, kan slet ikke følge med på en ung- domsuddannelse. Flere må droppe ud, fordi de ikke kan få den nødvendige hjælp, fortæller hun. Nye regnemetoder efterlyses Et af resultaterne af den nye danske un- dersøgelse er, at undervisningen af tal- blinde og af andre personer, der har svært ved matematik, skal adskilles, så de tal- blinde får en mere fokuseret matematik- undervisning. Men præcis hvilken hjælp de har brug for, er der intet sikkert bud på endnu. Ifølge udenlandske undersøgel- ser hjælper det ikke bare at give ekstra matematikundervisning af samme slags. Vi famler i blinde, for vi ved ikke nok om problemet. Men alt tyder på, at der skal nye regnemetoder til, siger Pernille Pind. Hun vurderer, at de talblinde skal koncentrere sig om de simple regnestyk- ker i stedet for at prøve at lære det hele. Ved hjælp af strategier kan talblinde lære basal matematik, som dækker deres regnebehov i hverdagen. Og så skal det være muligt at bruge hjælpemidler som lommeregnere i langt højere grad i skolerne, siger Pernille Pind. Det vigtigste er, at også de talblinde kom- mer gennem uddannelsessystemet. Mette Mølgaard var en af de unge, som måtte droppe gymnasiet. Hun arbejder i dag på et genoptræningscenter for ældre, men drømmer om at blive skuespiller og behøver ingen ungdomsuddannelse for at forfølge den karriere. Men det kan tage mange år at komme ind på skuespiller- skolen, så i mellemtiden ville hun gerne have gået på universitetet. Det er hårdt at stå tilbage og se venner- ne læse videre, siger hun. uddannelsepol.dk WWW Læs mere om CSV Sydøstfyns under- søgelse af talblindhed på www.dyskalkuli.dk Tegning: Jørn Villumsen
POLITIKEN 4 Søndag 6. juni 2010 www.politiken.dk viden forskning uddannelse karriere Hvad er det? Her er vi gået tæt på noget af det, der har været aktuelt i ugens løb, men hvad? Få svaret på Side 2 Karriere & job Direktøren satser gerne på dem, der har det svært med samfundet. Side 12 Fossil giver
2 SØNDAG 6. JUNI 2010 POLITIKEN viden Forskere tror på vaccine mod brystkræft CANCER. Det virker på mus, men virker Redaktionschef Anne Mette Svane Videnskabsredaktør Morten Garly Andersen I redaktionen Pernille Mac Dalland Layout Liv Ajse Olsen Telefon 33 47 17 34 E-mail videnpol.dk Det er en
4 VIDEN SØNDAG 6. JUNI 2010 POLITIKEN Cyklister inhalerer mest i den partikelfyldte storbyluft Cyklister indånder giftige nanopartikler i større omfang end fod- gængere og bilister, viser en ny undersøgelse. JONATHAN LEAKE, THE TIMES år man tager cyklen til arbejde, bilder man sig måske ind, at det
POLITIKEN SØNDAG 6. JUNI 2010 5 SOCIOLOGI Hvad gør os egentlig lykkelige? GLÆDE. Ifølge lykkeforskningen er børn ikke en sikker vej til lykke, blandt andet fordi småbørnsforældres fri- hed indskrænkes kraftigt. Flere penge hjælper kun sjæl- dent, når man først har nået et middelklasseniveau. Lykke h
6 SØNDAG 6. JUNI 2010 POLITIKEN Manden med de trekantede huller Professor Ole Sigmund har optimeret vingen på verdens største passager- fly og fastslået, at tre- kantede huller er bedre end runde. Nu arbejder den prisbelønnede forsker på det perfekte materiale til fremtidens solceller, som skal bygg
POLITIKEN SØNDAG 6. JUNI 2010 uddannelse 7 uddannelse Dagbog fra Marrakech Fint besøg, hængepatter og en død hest Anja Phigalt og tre andre designstu- derende har været på et pilotprojekt i Marokko. Her har Danmarks De- signskole indgået et samarbejde med Kvinfo og Det Arabiske Initiativ om et dialo
8 SØNDAG 6. JUNI 2010 POLITIKEN Uddannelse Strøm, styring og it INFORMATIONSMØDE PÅ KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI TIRSDAG D. 15 JUNI KL. 1600 - 1800 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38 - 2200 KØBENHAVN N STUDIESTART SEPTEMBER 2010 NY PROFESSIONSBACHELOR i: PRODUKTUDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION UDDANNELSEN E
POLITIKEN SØNDAG 6. JUNI 2010 9 Chef for evaluering af dagtilbud for børn EVA søger en ny områdechef til EVAs enhed for evaluering og udvikling af dagtilbud for børn (DAB). Områdechefen indgår i EVAs ledelsesgruppe sammen med direktør, vicedirektør og fire chefkollegaer. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
10 SØNDAG 6. JUNI 2010 POLITIKEN Erhvervsakademiet København Nord søger 2 ud- dannelseschefer og 1 vejleder Vil du være med til at videreudvikle vores inspirerende undervis- ningsmiljø og motivere vores stærke team af undervisere? Uddannelseschef It/multimedie På vores kortere videregående- samt bac
POLITIKEN SØNDAG 6. JUNI 2010 11 Konsulent til Socialpædagogernes A-kasse Da vores erfarne konsulent på området har valgt at gå på efterløn, søger Socialpædagogernes Landsforbund en selvstændigt arbejdende konsulent med stærke juridiske kompetencer til A-kassen i forbundshuset i København. Dine arbe
12 SØNDAG 6. JUNI 2010 POLITIKEN karriere Poul Erik Pedersen er skaber af SuperBrugsen, prisbelønnet direktør for Metro og politisk de- battør for gruppen af de marginaliserede på ar- bejdsmarkedet. Og så er han lige holdt som for- mand for Dansk Erhverv. SUNE SØLUND Det er fint, at vi har et samfun
