2 SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN viden Epileptikeres hjerter kan advare om anfald på vej Fysiologi. Der kan være hjælp på vej til Redaktionschef Jakob Nielsen Videnskabsredaktør Morten Garly Andersen I redaktionen Ellen Ø. Andersen Layout Peter Vendrup Telefon 33 47 17 34 E-mail videnpol.dk Det er nordlys Minnesota, USA den tredjedel af Danmarks cirka 55.000 epileptikere, der er særligt plagede af uforudsigelige anfald. En trådløs epilep- sialarm er kommet et skridt nærmere i kraft af forsøg fra Aarhus School of Engi- neering udført i samarbejde med læger fra Neurologisk Afdeling på Aarhus Syge- hus og Epilepsihospitalet i Dianalund. Forskerne har opdaget, at hjerteryt- men ændrer sig, når et epileptisk anfald er tæt på. Pulsen følger normalt rytmen i åndedrættet, men når et epilepsianfald er under opsejling, falder pulsen simpelt- hen ikke så meget ved udåndinger, som den normalt ville gøre. Man kan få en advarsel lige i anfaldets begyndelse eller nogle sekunder før, siger lederen af forskningsprojektet, Jesper Jespersen, til videnskab.dk. Det er tid nok til, at man kan nå at bede om hjælp eller tage forebyggende medi- cin, så anfaldet slet ikke opstår. Indtil nu har man kun kunnet forudse anfald ved at måle elektriske udladninger i hjernen, men det forudsætter indlæggelse på et hospital. Med den nye metode er man kommet tættere på at kunne fremstille en lille trådløs epilepsialarm, der måler hjerterytmen, men det vil vare fem-ti år mere, før man er så langt. Overlæge Per Sidenius fra Neurologisk Afdeling, Aar- hus Sygehus, siger i en pressemeddelelse, at uvisheden om, hvornår det næste an- fald kommer, kan være invaliderende for nogle epileptikere. WWW POLITIKEN.DK VIDENSKABS- BLOGGEN MORTEN GARLY VIDENSKABSREDAKTØR Lomborg på vej ud i kulden? oget tyder på, at klimaskep- tikeren Bjørn Lomborg er ved at skifte synspunkt i sin tilgang til den globale opvarmning. Og dermed ændrer i den rådgiv- ning, han bombarderer alverdens beslutningstagere med. Tilsynela- dende vil Lomborg nu prioritere en lidt køligere klode i fremtiden. Han taler om løsninger på et klimapro- blem, mens han før talte mest om andres overdrivelser af det. Er han en omvendt klimaskeptiker? Ja, mener den britiske avis The Guardian. Nej, mener Lomborg. Svaret ligger et sted mellem de to punkter. Fokus er flyttet i retning af at løse klimaproblemer frem for at problematisere deres omfang. Men det handler stadig om Lomborgs noget rigide cost-benefit-analyser. I en ny dokumentarfilm, Cool it, og en ny bog, Smart solutions to climate change, peger Lomborg på, at klimaforandringerne kan og bør imødegås via massive investeringer i udvikling af teknologi til formålet. Klimaforandringer er en af de væ- sentligste bekymringer, verden står over for, hedder det i bogen. En po- inte, der kan synes selvmodsigen- de, når samme Lomborg i årevis har sagt, at det var en af klodens min- dre udfordringer. F.eks. i en kronik i Politiken for fire år siden, hvor Lom- borg skrev: Vi må droppe vores be- sættelse af klima og fokusere på at gøre det bedste først. Og Lom- borgs statsfinansierede Copenha- gen Consensus tænketank for seks år siden mente, at indsatsen over for klimaforandringer er en af ver- dens mindst presserende opgaver og en dårlig investering for men- neskeheden. Det kunne langt bed- re betale sig at bruge penge på at vaccinere børn i ulande. Så fik ver- den mest for pengene, mente Lomborg og hans økonomer. Så meget har klimaet ikke ændret sig siden 2004. Så det må være Lom- borg, der har justeret synspunkt. Det kan måske give ham nye lyttere blandt tidligere modstandere, der mener, han har benægtet konse- kvenser af klodens tilstand. Så en- der han måske i selskab med USAs tidligere vicepræsident Al Gore og Bono, som arbejder på at køle klo- den og hjælpe verdens fattige. morten.g.andersenpol.d N videnskab.dk Børns perspektivsyn er ikke færdigudviklet før ved 12 år Tredimensionalt. Når børn har sværere end voksne ved at bedømme, om de kan nå over vejen, før en bil passerer, skyldes det ikke kun, at de har mindre erfaring i trafikken. De opfatter også dybden i et rum på en anden måde end voksne. Det viser forskning fra University Colle- ge London, som er offentliggjort i Procee- dings of the National Academy of Scien- ces. For at opfatte den virkelige, tredi- mensionale verden korrekt har man brug for begge øjne. De to øjne giver to let forskellige billeder. Ud over disse bil- leder bruger hjernen en mekanisme, der betegnes binokulært syn, for at få den rigtige information om rumlig dybde. Marko Tardini og hans kolleger under- søgte, hvordan børn og voksne kombine- rer perspektiviske og binokulære dyb- deinformationer. Deltagerne i undersø- gelsen skulle sammenligne to forskellige skrånende flader og vurdere, hvilken der var den fladeste. Til opgaven fik de enten perspektiviske eller binokulære informa- tioner eller en kombination af de to. Re- sultaterne viste, at det først er fra 12-års al- deren, at de to kilder til dybdeinformati- on er forbundne. WWW GRØNT LYS. Nordlys, Aurora borealis, forekommer næsten daglig i den såkald- te nordlyszone i polaregnene, for eksempel Nordskandinavien og Grønland. Men det kan også forekomme længere mod syd, som her i Minnesota i det amerikan- ske Midtvesten. Ifølge DMIs hjemmeside ses det grønne og hvide nordlys oftest i polaregnene, mens nordlys på breddegrader som de danske oftest er stærkt rødlige. Nordlys skyldes energirig partikelstråling, der skabes i forbindelse med magne- tiske forstyrrelser i Jordens omgivelser. I Danmark ses nordlys oftest i forbindel- se med såkaldte magnetiske storme, der har forbindelse med vulkanagtige ud- brud på Solen. Ifølge Wikipedia havde nordlys en speciel funktion i den nordiske mytologi. Her er nordlys urjætten Ymers øjenvipper, som blev brugt til at bygge et gærde omkring Midgård. Foto: Andrew Krueger, AP/Duluth News Tribune ligt prostataantigen i deres blod, når de er 60 år. Mænd med et gennemsnitligt el- ler lavt niveau af dette gen har en meget lav dødsrate af prostatakræft, før de fyl- der 85 år. Undersøgelsen tyder på, at det gælder mindst halvdelen af mændene, og der er således ingen grund til at scree- ne dem for prostatakræft. Screeningerne er omstridte, fordi de nok gør det lettere at diagnosticere pro- statakræft tidligt, men kan føre til over- behandling. Ifølge en analyse af seks for- skellige screeningsforsøg, omfattende 387.286 deltagere, har screeningen ingen særlig effekt på overlevelsesraten. Analy- sen er udført af forskere fra University of Florida under ledelse af professor Philipp Dahm. WWW Forskerne fra Medical Research Council i London har vurderet 33 forskellige studi- er på området, i hvilke læger har under- søgt over 10.000 mennesker over 60 år for sammenhængen mellem dødsrisiko og en af fire kropslige færdigheder: styr- ken i håndtrykket, hvor hurtigt man går, hvor hurtigt man kan rejse sig fra en stol samt evnen til at stå på ét ben. Undersø- gelserne har omfattet personer, som kan klare sig selv. Resultaterne viser klart, at jo bedre man klarer sig på de fire punkter, des længere kan man forvente at leve. Men- nesker med et slapt håndtryk havde i gennemsnit en 67-procents højere risiko for at dø i løbet af undersøgelsesperio- den end mennesker med et kraftigt håndtryk. Og folk, der går langsomt, har en næsten tre gange højere dødsrisiko end deres hurtigere aldersfæller. Når det gælder tempoet i at rejse sig, havde per- soner, der havde svært ved at komme op fra stolen, dobbelt så stor risiko for at dø i undersøgelsesperioden som folk, der kunne komme op i en fart. Sammenhæn- gen mellem dødsrisiko og evnen til at stå på ét ben viste sig mindre tydelig. WWW spiegel.de/wissenschaft Psykologiske profiler af gerningsmænd er nytteløse Kriminologi. Det er en rigtig dårlig idé, når spiegel.de/wissenschaft guardian.co.uk En blodtest kan afsløre risiko for prostatakræft Sundhed. En enkelt blodprøve kan måske Et kraftigt håndtryk tyder på et langt liv Alder. At ældre mennesker, der er i god fy- erstatte de omdiskuterede screenings- programmer for prostatakræft. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i British Me- dical Journal kan en blodprøve taget på 60-årige vise, hvilke mænd der er i risiko- gruppen. Ifølge undersøgelsen, der er fo- retaget af professor Hans Lilja og omtalt i The Guardian, sker 90 procent af døds- faldene på grund af prostatakræft hos mænd, som har et højt niveau af et sær- sisk form, har bedre chancer for et langt liv end fysisk svagere personer, kan næp- pe kaldes overraskende. Men nu har briti- ske forskere forsøgt at sætte procenter på i forhold til fire forskellige udtryk for god form eller mangel på samme. Målet er at kunne udvikle test, som vil gøre det lette- re at overvåge den enkeltes sundhedstil- stand og gøre en individuel behandling mulig. politiet beder en psykolog om at tegne en profil af den ukendte gerningsmand, som de er på jagt efter. I bedste fald gør profilerne ikke nogen større forskel i en mordundersøgelse, i værste fald kan de vildlede efterforskerne og føre til, at poli- tiet spilder sin tid. Profilering har aldrig ledt til anholdel- se af en seriemorder eller andre mordere, så det lader ikke til at have nogen værdi i det virkelige liv, siger psykolog Craig Jackson fra Birmingham City University til The Guardian. Han og to kolleger har udarbejdet en kritisk rapport om profile- ring af gerningsmænd. Den vil blive of- fentliggjort i det juridiske tidsskrift Ami- cus i oktober. Arkivfoto: Jens Dresling WWW guardian.co.uk Læs og diskutér videnskabsbloggen: WWW blog.politiken.dk/viden viden på vrangen HENRIK LARSEN Kan man se det usynlige stelnummer i et kunstigt ben? Metoder baseret på laserlys, syre og mikroskoper kan afsløre forsøg på at udslette stel- og produktionsnumre i alt fra benproteser til herrecykler. jældent har en benprotese fyldt så meget i dansk presse som i den for- løbne uge, hvor politiet længe hå- bede at kunne identificere den bombesig- tede mand fra Hotel Jørgensen i Køben- havn ved hjælp af hans kunstige ben. Det skulle i teorien være muligt, idet moderne benproteser bærer et produkti- onsnummer, som kan lede frem til pro- ducenten og derfra til slutbrugeren. Men her viste denne sporingsteknik sig at være uanvendelig, idet manden der ons- dag alligevel blev identificeret på anden vis havde filet stelnummeret i sit pla- stikben bort. Men selv om et stelnummer i et plastikemne er fjernet, kan det i nogle til- fælde være muligt at rekonstruere det. For når en producent ved hjælp af et op- varmet stempel præger et produktnavn eller et serienummer i plastik, efterlades der ofte et usynligt aftryk af budskabet i materialet under de synlige tal eller bog- staver. Og er man heldig, kan det genskabes ved hjælp af laserlys, fortæller Henrik Schiøtt Sørensen, adjunkt ved DTU Foto- nik: Et varmt stempel vil så at sige skubbe til molekylerne i materialet under den synlige del af prægningen og derved ef- terlade et aftryk svarende til det oprinde- lige budskab. Når man med en speciel teknik sender laserlys ind i plastmateria- let på det sted, hvor det oprindelige bud- skab var placeret, vil man derfor kunne få et billede af, hvad der stod. Metoden kræver dog, at visse forhold er opfyldt, siger han: For det første skal der være tale om en varmeprægning. Og så skal plastmateria- let være af en type, der på molekylært ni- veau har en såkaldt ordnet struktur. Ende- lig kræver en identifikation, at der ikke blev skrabet meget dybt ned i plastmate- rialet, da det oprindelige budskab blev fjernet. Men er disse forudsætninger til stede, bør man kunne finde ud af, hvad der stod. Og testen er nem at udføre. Man kan også prøve at finde skjulte budskaber i plastik ved hjælp af to andre metoder, fortæller Steen Hanson, forsk- ningsspecialist ved DTU Fotonik: Den ene går ud på gennem et særligt filter at belyse det sted, hvor budskabet har stået, med ultraviolet lys. På den må- de vil man kunne fange et pigmentmøn- ster, som måtte være præget ned i materi- alet under det niveau, hvortil der er filet, forklarer Steen Hanson. Den anden metode involverer laserlys og her varmer man så plastikmaterialet op. Sidder der dybere nede i materialet deformationer, som skyldes den oprinde- lige prægning, kan disse deformationer udløse spændinger, som fortæller, hvad der stod. Og det kan man så aflæse med la- havns Politi ikke at oplyse. Biler, motor- cykler og knallerter har også id-numre, og når tyve tilegner sig et køretøj med vi- deresalg for øje, forsøger de af og til at file stelnummeret eller motornummeret bort. Men også et sådant nummer kan genskabes, hvis der vel at mærke ikke er fi- let for dybt ned under identifikationsko- den. Er nummeret præget i metallet ved hjælp af såkaldt hardstamping, hvor tal og bogstaver med kraft er anbragt med små stempler, opstår der en vis deforma- tion i metalstrukturen under selve bud- skabet. Og denne deformation og der- med det oprindelige stelnummer kan i visse tilfælde bringes til live igen. Det sker ved påsmøring af en tynd blan- ding af sprit og salpetersyre, der trækker tal og bogstaver frem, så man under mi- kroskop kan ane, hvad der stod. Har tyven filet metallet væk 0,2-0,3 mil- limeter under selve budskabet, vil det dog som regel være umuligt at anvende den- ne metode med succes. henrik.larsenpol.dk S serlys. Men det kræver, at der ikke er filet for dybt. Om nogle af disse metoder har været anvendt i undersøgelsen af den sigtede bombemands protese, ønsker Køben- NUMMERLØST. Teknikere fra Køben- havns Politi søgte at identificere den bombesigtede mand ved hjælp af hans benprotese. Men stelnummeret var filet væk. Foto: Københavns Politi
POLITIKEN 4 Søndag 19. september 2010 www.politiken.dk viden forskning uddannelse karriere Hvad er det? Her er vi gået tæt på noget af det, der har været aktuelt i ugens løb, men hvad er det? Få svaret her: Side 2 Karriere & job En entusiastisk fysikvikar i 7. klasse blev afgørende for valget af liv
2 SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN viden Epileptikeres hjerter kan advare om anfald på vej Fysiologi. Der kan være hjælp på vej til Redaktionschef Jakob Nielsen Videnskabsredaktør Morten Garly Andersen I redaktionen Ellen Ø. Andersen Layout Peter Vendrup Telefon 33 47 17 34 E-mail videnpol.d
POLITIKEN SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 viden 3 Den sjette masseuddøen er i gang Sidste gang forsvandt dinosaurerne og gav plads til os. Nu skubber vi kloden hen mod en dyre- og plantemassakre, der siger sparto til de foregående. iologiprofessor Jens-Christian Svenning er først lidt desoriente- ret, da
4 VIDEN SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN Ideer opstår ved kaffemaskinen Fysikeren og Harvard- professor Lene Vester- gaard Hau var først i verden til at bremse, standse og flytte lys. Nu er hun i gang med ny banebrydende forsk- ning, som handler om at få kolde atomer til at gøre underlige ting. M
POLITIKEN SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 5 Fysiologi Bornholm rundt på 7 timer og 39 minutter Ultraløb er løb, hvor du løber længere end maratondistan- cen, som er 42,195 kilometer. Den klassiske ultradistance er 100 kilometer. Det kan være løb, hvor man løber fra punkt til punkt, hvor det er hurtigste t
6 SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN uddannelse Dagbog fra sosu-assistentuddannels Herlev Dagens bedste ord: lipase; et enzym, der spalter lipider :-) Trine Møller Steffensen, 38 år, har en bachelor i litteraturvidenskab, kæmpe studiegæld, mand og tre børn. Har arbejdet i hjemmeple- jen siden 2002
POLITIKEN SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 uddannelse 7 Stillinger Executive Vil du UDVIKLE KØBENHAVN? BOLIGNÆSTVED søger DIREKTØR STILLINGEN BOLIGNÆSTVED er en ny fusion mellem Næstved Boligselskab, Boligselskabet af 1943, Boligforeningen af 5. maj 1947 og Andelsbolig- foreningen Kornbakken. En af direktø
8 SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN Særskilte Stillinger Kunsthal Charlottenborg søger en dynamisk og erfaren medarbejder til en ny stilling som Administrations- og udviklingschef. Ansvarsområder Kunsthal Charlottenborg planlægger en større relancering med virkning fra ultimo februar 2011, under l
POLITIKEN SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 Vil du hjælpe KØBENHAVNERNE? 9 POLITIKEN SØGER Politiken.dk søger souschef med tiltrædelse hurtigst muligt Souschefen får i tæt samarbejde med redaktionschefen ansvaret for at sikre, at politiken.dk fortsat er Danmarks bedste nyhedssite. Ud over at fungere som ste
10 SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN Sådan finder du jobbet: Gå ind på jobzonen.dk og indtast kviknr. så kommer du direkte til stillingsopslaget. Jobzonen mobil: Sms JZ til 1220 og se jobbet på mobilen. Det koster almindelig sms takst Du kan også søge på m.jobzonen.dk DET KOSTER KUN 15 KR I dag! J
POLITIKEN SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 11 politiken. plus. DET Kgl. TEATER. Som fast abonnent på Politiken er du medlem af Plus og får for eksempel 20 rabat på en lang række ballet-, skuespil- og operaforestillinger.
12 SØNDAG 19. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN karriere En fysikvikar i 7. klasse fascinerede Anja Cetti Andersen så meget, at hun besluttede sig for at blive astronom. I dag har hun svært ved at tale om andet end astronomi. SUNE SØLUND Astronomi er spæn- dende, fordi det er den forskning, som kommer tættes
