SUNDHED FOR ALLE SUNDHED FOR LIVET VISION FOR ET BÆREDYGTIGT SUNDHEDSVÆSEN SUNDHED FOR LIVET FOREBYGGELSE ER EN NØDVENDIG INVESTERING 1 SUNDHED FOR ALLE SUNDHED FOR LIVET VISION FOR ET BÆREDYGTIGT SUNDHEDSVÆSEN SUNDHED FOR LIVET FOREBYGGELSE ER EN NØDVENDIG INVESTERING 1 Indhold Forord 03 En fælles investering i et sundt og godt liv 0 5 STRATEGISPOR 1: Mere lighed i sundhed 13 STRATEGISPOR 2: Målrettet forebyggelse af kronisk sygdom og psykisk lidelse 18 STRATEGISPOR 3: Smart brug af fremtidens teknologier 22 STRATEGISPOR 4: Oprustning af forskning SUNDHED FOR LIVET Forord Vi lever i en tid, hvor vi søger nye svar på kendte udfordringer. Vi bliver heldigvis ældre, men det betyder også, at vi får mere brug for vores sundhedsvæsen. Samtidig bliver der færre i den arbejdsdygtige alder, og det betyder, at vi kommer til at mangle arbejdskraft til 4 SUNDHED FOR LIVET En fælles investering i et sundt og godt liv Forebyggelse skal frem på den politiske dagsorden, og danskerne skal have flere sunde og gode leveår. Det er både en nødvendig investering i fremtidens velfærd, og det er helt nødvendigt for at kunne håndtere de mange borgere, der i fre FAKTA - Roller i forebyggelsesindsatsen Der skelnes i sundhedsloven mellem patientrettet og borgerrettet forebyggelse. Den patientrettede forebyggelse er en delt opgave mellem kommuner og regioner. Regionerne er ansvarlige for at tilbyde patientrettet forebyggelse på hospitalerne og i praksissektore Der er dokumenteret sammenhæng mellem rygning, ensomhed mv i forhold til ekstra omkostninger til behandling, pleje og tabt arbejdsfortjeneste. For deltaljeret beregning se: Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, Sørensen J, Juel K. Statens Institut for Folkesund- Figuren t Sundhed for livet Danske Regioner inviterer til at se på de velkendte udfordringer med nye øjne. Afsættet for et forpligtende samarbejde er et mål om at skabe mest mulig sundhed for befolkningen og samtidig sikre mindst mulig ulighed i fordelingen af sundhed. Hvis vi for alvor skal fremme folkesundh Danske Regioner inviterer til dialog og handling. Med udspillet præsenteres et katalog af initiativer, der kan være med til at løfte folkesundheden i samlet flok. Udspillet giver konkrete bud på, hvordan vi kan få flere sunde og gode leveår. Der præsenteres fire strategispor og 24 konkrete forslag t Tabte gode leveår på grund af tid levet med sygdom 185.878 Tab af gode leveår på grund af nedsat funktion, lidelse eller tidlig død 98.754 13.309 te KO Lm v ka rsy gd om Al zh eim er m v 24.795 23.871 Hj er Ps yk M us ke lsk ele t isk el id els er Di ab et es 26.907 Tabte leveår på g Vi skal være flere om koordineret forebyggelse Ansvaret for folkesundheden er fælles. Vi skal sætte alle gode kompetencer i spil gennem forpligtende samarbejder på tværs af flere parter, på flere niveauer og med fokus på alle faser i borgernes liv. Der skal være fælles mål for indsatsen med fokus på Fire strategispor 1: Mere lighed i sundhed Alle skal have lige muligheder for at leve et sundt og godt liv. Der skal fokus på de tidlige leveår og på at skabe rammer, der motiverer til et sundt liv. 2: Målrettet forebyggelse af kronisk sygdom og psykisk lidelse Forpligtende samarbejder skal være ra Mere lighed i sundhed SUNDHED FOR LIVET STRATEGISPOR 1 Regionerne ønsker at tage et større medansvar for at skabe mere lighed i sundhed ved at stille forskning, data og rådgivning til rådighed for samarbejdsparter. Regionerne arbejder også for, at både hospitaler og praktiserende læger bliver bed Risikoen for kronisk sygdom er større for børn af forældre med en lav uddannelse, lav indkomst eller uden beskæftigelse. 2 60-70 procent af den sociale ulighed i dødelighed kan henføres til rygning og alkohol.3 Borgere med lav indkomst lever næsten ti år kortere end borgere med en høj indkomst.4 Den enkeltes mulighed for at leve mange sunde og gode leveår grundlægges fra barnsben og skal fastholdes gennem hele livet. Forskning viser, at et løft af de forebyggende indsatser rettet mod alle børn vil være med til at skabe mere lighed i sundhed i befolkningen som helhed. Det kan fx være indsats Sundhedsvæsenets rolle i en fælles indsats for mere lighed i sundhed Kommuner, regioner og praktiserende læger arbejder i dag, i regi af sundhedsaftalerne, på at reducere den sociale ulighed i sundhed med fokus på forebyggelse. Masser af projekter er igangsat, og dem, der viser positiv effekt, skal Hvert fjerde år udarbejder regionerne sundhedsprofiler, som er en af de vigtigste kilder til viden om danskernes sundhed. De regionale sundhedsprofiler kortlægger danskernes sundhedstilstand og -adfærd samt danskernes egne vurderinger af deres helbred. Data stammer fra spørgeskemaer udfyldt af et st STRATEGISPOR 2 Målrettet forebyggelse af kronisk sygdom og psykisk lidelse Regionerne vil bidrage til, at Sundhedsprofilen inddrages systematisk i det lokale samarbejde om målrettet forebyggelse af kroniske sygdomme og psykiske lidelser. Data om befolkningsgruppers sundhedstilstand og sundhedsadfær Partnerskaber med effekt for folkesundheden Der er stort potentiale i at integrere flere parter i en systematisk og målrettet forebyggelsesindsats. Idrætsforeninger og frivillige sociale foreninger kan både bidrage med tilbud tæt på borgeren, der har en social karakter, som eksempelvis sociale netvæ ANALYSE AF FOREBYGGELSESPOTENTIALET VED PATIENTKONTAKTER De mange daglige patientkontakter på både hospitaler og hos praktiserende læger udgør et centralt potentiale for at løfte forebyggelsesindsatsen ved systematisk at tilbyde rygestop og alkoholrådgivning. En målrettet indsats vil øge den social SUNDHED FOR LIVET Dårlig mental sundhed er en forholdsvis ny risikofaktor blandt de kendte faktorer som kost, rygning, alkohol og motion. Der er behov for tæt involvering af forskningsmiljøer for at anlægge et bredere perspektiv på den stigende udfordring med dårlig mental sundhed. Det skal undersø STRATEGISPOR 3 Smart brug af fremtidens teknologier Regionerne vil undersøge mulighederne for at anvende fremtidens teknologier til forebyggelse. De teknologiske muligheder for at skabe nær og målrettet forebyggelse er i rivende udvikling. I dag er mulighederne langtfra i brug. Mange telemedicinske Internetbaseret alkoholbehandling, der kan tilgås via computer, smartphones eller tablets, vinder internationalt frem som alternativ eller supplement til de traditionelle behandlingsformer, hvor fysisk fremmøde er påkrævet. I Danmark er anvendelsen af it udbredt, hvilket udgør et solidt grundlag for STRATEGISPOR 4 Oprustning af forskning Regionerne vil bidrage til, at en koordineret forebyggelsesindsats går hånd i hånd med den nyeste viden om, hvad der virker. Hvor der ikke er viden om effekt, skal indsatser følges, monitoreres og evalueres. Her spiller både nationale og regionale forskningsmi I de senere år er der kommet mere fokus på, at man ikke kommer sygdomsbyrden med psykiske lidelser til livs alene ved forebyggelse og behandling. Der er behov for at lave mental sundhedsfremmende indsatser på befolkningsniveau og forske i, hvad der har effekt. Vi skal have mere viden om, hvilke ramm 24 forslag til initiativer Nedenfor ses 24 forslag til en samlet og slagkraftig forebyggelsesindsats. På de følgende sider er de enkelte forslag beskrevet. 26 PULJE TIL FORSKNING 23 ÅRLIG VIDENSDAG OM FOREBYGGELSE 24 ET SEKTORFRIT FOREBYGGELSESLABORATORIUM 9 STYRKET SAMARBEJDE OM SÅRBARE GRAVID STRUKTUREL FOREBYGGELSE SOM OBLIKATORISK INDSATS I SUNDHEDSAFTALERNE 5 NYE INDIKATORER FOR FLERE SUNDE LEVEÅR 6 SUNDHED FOR LIVET FÆLLES MÅLSÆTNING OM EN RØGFRI FREMTID I 2030 3 ET LØFT AF INDSATSEN FOR AT TILBYDE RELEVANT FOREBYGGELSE 7 EN NATIONAL HANDLEPLAN FOR FOREBYGGELSE 1 ET INVESTERING Forslag til nationale initiativer 1. En national handleplan for forebyggelse Danske Regioner vil opfordre til, at der udarbejdes en national handleplan for forebyggelse. Handleplanen skal udarbejdes med bidrag fra relevante parter i og uden for sundhedsvæsenet. Afsættet skal være, at forebyggelse e 3. Fælles målsætning om en røgfri fremtid i 2030 Danske Regioner støtter målet om en røgfri fremtid. Målet for Røgfri Fremtid er, at i 2030 er der ingen børn, der ryger, og færre end 5% voksne ryger. Målet tager afsæt i et partnerskabsprojekt initieret af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Rygning e 5. Strukturel forebyggelse som obligatorisk indsats i sundhedsaftalerne Danske Regioner anbefaler, at kommende sundhedsaftaler indeholder indsatser for strukturel forebyggelse. Regioner, kommuner og almen praksis udarbejder hvert fjerde år politiske sundhedsaftaler, som formaliserer samarbejdet på t Et effektivt samarbejde til gavn for borgeren forudsætter, at de rette patienter henvises, og at kommunerne arbejder hen mod at følge anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Det indebærer, at tilbuddene har en kendt kvalitet, at de er tilgængelige i nærområdet og inden for et rimeligt tidsinterval. Nye samarbejdsformer skal afprøves med formål om at skabe en større sammenhæng og kvalitet i forebyggelsesindsatsen. Supercykelstier gør det sunde valg nemmere Supercykelstier er et godt eksempel på en investering i danskernes sundhed med fokus på at fremme fysisk aktivitet. Målet er, at flere cykl Regionerne vil deltage i arbejdet for, at flere bliver vaccineret i børnevaccinationsprogrammet. Indførelsen af vacciner har været en revolution inden for forebyggelse. I dag tager vi næsten for givet, at vi ikke bliver alvorligt syge af sygdomme, der potentielt kunne være en trussel for folkesundhe parter oplagt spille en større rolle i informationsindsatsen. Samtidig vil et større fokus på at fremme en sund livsstil generelt have en positiv effekt på mulighederne for at få børn. 14. Sundhedsprofiler for børn og unge Regionerne vil i 2018 i en region lancere en børnesundhedsprofil. Hvis regio Et nyt projekt tilbyder børn og unge, med symptomer på angst, depression og adfærdsvanskeligheder et individuelt forløb med hjælp fra psykologer. Projektet er finansieret af TrygFonden og drevet af Psykiatrifonden i samarbejde med to regioner og fire kommuner. Målet med projektet er at sikre, at fle 18. Praktiserende læger som proaktive i forebyggelsesindsatsen Regionerne vil tage initiativ til dialog med de praktiserende læger om, hvordan de bedst muligt kan arbejde proaktivt med data for at sikre et bedre overblik over egen population og forebyggelsespotentiale. Praktiserende læger har en hel 21. Borgernes og sundhedsvæsenets data i forening Regionerne vil lave en kortlægning af danske og udenlandske erfaringer med at anvende borgernes egne indsamlede og selvrapporterede data i kombination med sundhedsvæsenets Regionerne vil med afsæt i campen etablere en pulje på data. fem millioner kr Indsatsen skal bidrage til, at patientgrupper, der i dag ikke modtager behandling bliver behandlet. En årsag til, at nogle patienter ikke modtager behandling, kan være, at behandlingen kræver fysisk fremmøde. Internetpsykiatri kan forebygge udvikling af symptomer samt mulig forværring af sygdommen. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Sundheds- og ældreministeriet. Bekendtgørelse af sundhedsloven. 2010; 2016 (913): Afsnit 1, Kaptiel 1. www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710. Balling H, Blands J, Poulsen A, Primdahl R. Sociale Forholds Betydning for Håndtering Af Børn Med Kronisk Sygdom.; 2012. 40