Uddannelsesudspil version 3

Beklager, publikationen kan ikke vises.

et udvalg med inddragelse af politikere, eksperter og relevante uddannelsesaktører. Resultatet skal være et forslag til en reform af ungdomsuddannelserne, som bygger på klare uddannelsespolitiske målsætninger, og hvor ungdomsuddannelserne sammentænkes. Arbejdet bør tage afsæt i, at der er store regionale forskelle ift. bosætningsmønstre, elevgrundlag (demografi), arbejdsmarked, søgemønstre og placering af de eksisterende uddannelsestilbud. Målet bør fortsat være, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i hver region. Danske Regioners forslag til principper i ny struktur: Der etableres ungdomsuddannelser med fælles indgang i form af fælles grundforløb og fælles ungemiljøer under hele uddannelsen. Strukturen kunne f.eks. være 12 års fælles indgang og her efter 2 12 år inden for et af 4 hovedspor med mulighed for valg af et antal programmer, der skal udformes i tæt samarbejde med institutioner og arbejdsmarkedets parter. Det betyder samtidig en forenkling af de mange erhvervsuddannelser, der er i dag, og en vurdering af de specifikke adgangskrav i overgangen fra det fælles grundforløb. Alle ungdomsuddannelserne skal give gode og tydelige muligheder for videre uddannelse. Toningen mod bestemte videreuddannelsesmuligheder kan fastholdes, men det skal være muligt at vælge om. Der må ikke være blindgyder i det samlede uddannelsessystem. Strukturen skal omfatte muligheden for, at de unge, der ønsker mest mulig tid i praktik kan tilrettelægge uddannelsen med en pratikindgang Alle institutioner skal ikke udbyde alle uddannelser det konkrete udbud skal fastlægges, så der både er almene og erhvervsrettede valgmuligheder, og der samlet set er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. FREMTIDSSIKREDE UNGDOMSUDDANNELSER Danske Regioner anbefaler, at der nedsættes Skolehjem og transportmuligheder, der matcher uddannelseslandkortet, er en del af løsningen. Sammentænkte ungdomsuddannelser kræver: En styringsmodel, der inddrager de konkrete regionale behov i udformningen af et nyt uddannelsesmæssigt Danmarkskort på baggrund af demografi, bosætning og behov på det regionale arbejdsmarked. Regionerne bør spille en central rolle. Fælles rammer: én institutionslov, nye institutionstyper og fælles bevillingssystem. Samarbejde mellem institutionerne og krav om stærke faglige miljøer. Tættere samarbejde mellem grundskole, UU-vejledning, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og arbejdsmarked mhp. at skabe gode overgange og en sammenhængende vejledning. 15 FREMTIDSSIKREDE UNGDOMSUDDANNELSER Fremtidssikrede ungdomsuddannelser et let, ligestillet og lokalt valg for unge i hele Danmark 1 Debat om fremtidens ungdomsuddannelser I 2030 vil der være op mod 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år sammenlignet med 2017. Færre unge vælger allerede en erhvervsuddannelse, og frafaldet på ungdomsuddannelserne er højt. Nogle af vores unge falder helt igennem systemet. De er hverken i uddannelse e I Danske Regioner arbejder vi for et Danmark i udvikling et Danmark, hvor det er attraktivt at bo, leve og drive virksomhed i alle dele af landet. Det betyder, at alle borgere skal have lige adgang til gode og relevante uddannelser. At virksomhederne skal kunne ansætte medarbejdere med de nødvendig Hovedudfordringer ... for fremtidens ungdomsuddannelser: FÆRRE UNGE At der vil være 25.000 færre unge frem mod 2030 MANGLENDE KENDSKAB TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE At for få unge kender til og benytter sig af erhvervsuddannelsestilbuddene FOR HØJT FRAFALD At der er mange omvalg og et højt frafald på FÆLLES INDGANG OG FÆLLES UNGEMILJØER 1. Ungdomsuddannelserne sammentænkes med fælles indgang og fælles ungemiljøer FREMTIDSSIKREDE UNGDOMSUDDANNELSER Danske Regioner anbefaler JUSTERING AF STYRINGEN 2. Institutionernes selveje tilpasses i lyset af de aktuelle udfordringer. Et styringseftersyn b Ungdomsuddannelsernes danmarkskort anno 2030: 5.300 flere unge risikerer at få mindst halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse 35 danske byer fordelt på alle fem regioner risikerer at have færre lokale ungdomsuddannelsestilbud i 2030. Det kan betyde, at op mod 5.300 flere unge mellem 16-19 5.379 3.539 3.571 2.368 1.840 1.203 Mindst halvanden time Elever på gymnasiale uddannelser FREMTIDSSIKREDE UNGDOMSUDDANNELSER Unge risikerer at få længere til deres ungdomsuddannelse Mindst to timer Elever på erhvervsuddannelser Unge risikerer færre lokale uddannelsestilbud i 2030 De faldend Faktisk er der allerede i dag mange unge, der har langt til en ungdomsuddannelse. Det viser beregningerne fra Danske Regioner. Hver femte unge mellem 16-19 år har i dag mere end halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse, mens en ud af ti har mere end to timer. Særligt på erhvervsuddannelsern Risiko for færre uddannelsesmuligheder i hele Danmark FREMTIDSSIKREDE UNGDOMSUDDANNELSER Ungdomsuddannelsernes danmarkskort anno 2030: Byer, hvor uddannelsesudbuddet i 2030 ikke er udfordret Byer, hvor uddannelsesudbuddet i 2030 er særligt udfordret 9 De unges søgemønstre og det svære valg Ungdomsuddannelserne skal være tæt på de unge, så deres uddannelsesmuligheder også fremover er inden for en rimelig afstand. Men uddannelserne skal også imødekomme de unges behov på en række andre områder, hvis de skal være attraktive at vælge. De unge ønsker a FREMTIDSSIKREDE UNGDOMSUDDANNELSER Det et gode sociale miljø på skolen har også betydning for mig rent fagligt. Jeg kan spørge kammeraterne til råds om lektier og opgaver, og derudover kan man altid få hjælp fra aftenvagten på skolehjemmet. Jeg er på SOSU-uddannelsen kun blevet bekræftet i, at det Bogligt Praktisk Bogligt Praktisk MULIGHEDER R LSE E ANN UDD Praktisk SIALE GYMNA Bogligt VS VER ERH R SE EL NN DA UD Studiemiljøet har stor betydning for forældrenes rådgivning om uddannelsesvalg . 46 % af forældre til 14-21-årige tænker i meget høj eller høj grad over studiemilj Den demografiske udvikling udfordrer den måde, ungdomsuddannelserne er indrettet på i dag. Samtidig betyder de unges overvejelser om uddannelsesvalget og de konkrete søgemønstre, at den skarpe opdeling af ungdomsuddannelserne hverken matcher de unges eller samfundets behov. Danske Regioner mener, at ANBEFALING 1 Ungdomsuddannelserne skal sammentænkes med fælles indgang og fælles ungemiljøer Allerede i 70erne blev behovet for en grundlæggende reform af ungdomsuddannelserne foreslået. Der blev blandt andet sat fokus på at samordne de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Efterfølgend et udvalg med inddragelse af politikere, eksperter og relevante uddannelsesaktører. Resultatet skal være et forslag til en reform af ungdomsuddannelserne, som bygger på klare uddannelsespolitiske målsætninger, og hvor ungdomsuddannelserne sammentænkes. Arbejdet bør tage afsæt i, at der er store regi Fremtidig struktur? Én fælles indgang til alle ungdomsuddannelser: 16 FREMTIDSSIKREDE UNGDOMSUDDANNELSER På landbrugsuddannelsen føler jeg mig tryg, set og hørt og får pludselig 10-taller på stribe og er vild med komplicerede fag som biologi og fysik. Vi har bare nogle vildt gode lærere, som kan forklare os tingene på en ny og sjov måde. Så vi kan forstå, hvad vi ska ANBEFALING 2 Institutionernes selveje skal tilpasses i lyset af de aktuelle udfordringer. Et styringseftersyn bør belyse selvejets muligheder og begrænsninger i en tid med færre unge Selveje er ofte den helt rigtige og nødvendige styreform. Det har det også været på uddannelsesområdet. Vi står nu i FREMTIDSSIKREDE UNGDOMSUDDANNELSER Da jeg i første omgang skulle vælge uddannelse, fulgte jeg nok lidt strømmen. Så det blev til gymnasiet og bagefter en bachelor i grafisk design. Men jeg havde mere lyst til at sidde med et decideret håndværk. Og da jeg blev bevidst om, at det smykkekursus, jeg gi ANBEFALING 3 Bevillingssystemet skal ændres, så det i højere grad understøtter campusdannelser, fusioner og en bred geografisk uddannelsesdækning Det eksisterende bevillingssystem skaber i dag incitament til at øge optaget uden hensyn til samfundsmæssige behov som eksempelvis en bred geografisk udd Reglerne for kapacitetsstyring og elevfordeling skal udvides til at gælde alle gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvor der er behov I en tid med færre unge bliver regulering af det samlede uddannelsesudbud i regionen og fordeling af elever på de enkelte institutioner et v ANBEFALING 5 Sammenhængen i vejledningen skal styrkes og i højere grad understøtter et ligestillet uddannelsesvalg Der er brug for at afmystificere valget af ungdomsuddannelse for de unge. Der er ligeledes brug for at se uddannelserne i et livslangt perspektiv og ikke som noget, hvor der er rigtig I Region Nordjylland har man samlet virksomheder, medarbejdere og de otte nordjyske erhvervsskoler om programmet Den erhvervsfaglige vej til succes. Indsatsen involverer blandt andet skræddersyede introforløb for mere end 3.000 elever i 6.-7. klasse og sommerskole for uafklarede unge. Et andet godt ANBEFALING 6 Digital dannelse og stærke digitale kompetencer skal være et fundament på tværs af alle ungdomsuddannelser Den digitale og teknologiske udvikling betyder, at de unge skal klædes på til et arbejdsmarked og et samfund i hastig forandring. Kompetencebehovet vil løbende ændre sig, fordi fr William FREMTIDSSIKREDE UNGDOMSUDDANNELSER Jeg læser på elektrikeruddannelsen. På uddannelsen får man koblet teori på praksis. På den måde får man en dybere forståelse af, hvordan det hele hænger sammen. Det synes, jeg er rigtig spændende. En grund til, at jeg valgte at starte på elektrikeruddanne Bilag 1: Sådan har vi gjort Udfordrede udbud i 2030 Først kortlagde vi udbuddet af ungdomsuddannelser i dag herunder hvor mange elever, der er tilgået uddannelserne (pr. 2017, da det er det seneste i Undervisningsministeriets databank)1. Kortlægningen afdækker udbuddet af STX, HF, HHX, HTX samt de Disse tilgange vil kun indgå i totalen af alle tilgange for alle grundforløb 1. Til kortlægning af udbuddet af ordinære gymnasiale uddannelser er Undervisningsministeriet opgørelse af alle tilgange på henholdsvis STX, HF, HTX og HHX benyttet. Her skal det også bemærkes, at i tilfælde af, at der er u Regionerne har ansvaret for at koordinere den samlede ungdomsuddannelsesindsats i regionen for at sikre sammenhæng og et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til de unge. Koordineringen sker i samarbejde med institutionerne. Regionerne arbejder på den baggrund for at sikre, at ungdomsuddanne