Vi skal sætte forebyggelse øverst på den sundhedspolitiske dagsorden, så færre får hjertesygdom og multisygdom Vi ønsker at bane vejen for sunde hjerter hele livet. I dag dør hver fjerde dansker af en hjertesygdom, og åreforkalkning i hjertet er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af. Hvert år mister vi 185.000 leveår pga. for tidlig død af hjertesygdom. WHO vurderer, at op til 8 ud af 10 tilfælde ville kunne være forebygget ved at sætte ind over for tobak, kost og motion. Samtidig kommer en hjertesygdom sjældent alene, og alt for mange hjertepatienter bliver en del af multisygdomsstatistikken. Hjertesygdom, diabetes og depression er blot nogle eksempler på sygdomme, der ofte går hånd i hånd. Tallene understreger behovet for en styrket og målrettet forebyggelsesindsats, så færre danskere får en hjertesygdom eller udvikler multisygdom. 22 % af den voksne, danske befolkning ryger men tre ud af fire rygere er motiveret for at stoppe med at ryge Blandt danskere uden længere uddannelse end grundskole ryger 25 % dagligt, mens det tilsvarende kun er 7 % med en lang videregående uddannelse Ambitiøs national lovgivning så færre begynder at ryge Tobak er den største risikofaktor for udvikling af hjertesygdomme og den risikofaktor, der koster flest liv. Risikoen for hjertesygdom nedsættes næsten øjeblikkeligt ved et rygestop, uanset hvornår i livet man holder op. I dag ryger ca. 22 % af den voksne, danske befolkning men næsten 3 ud af 4 rygere er motiverede for at stoppe med at ryge. Dem skal vi give en udstrakt hånd og let adgang til et rygestoptilbud. Men hvis vi virkelig skal rykke, så skal vi både sætte ind på befolkningsniveau og med lokale indsatser. Alle virkemidler skal tages i brug. Vi ved heldigvis meget om, hvad der virker. Der er brug for politisk handling og strukturelle tiltag. Allerøverst på listen står, at det skal være dyrere at ryge. En pakke cigaretter skal koste mindst 80 kr., og prisstigningen skal være markant fra start, så den får en reel effekt. Der skal indføres neutrale pakker, og tobakken skal gemmes væk fra kassedisken. Og så skal det ikke være tilladt at ryge på uddannelsesinstitutioner. Initiativerne vil især påvirke børn og unge. Med få kraftfulde tiltag kan vi mindske antallet af unge rygere og på sigt forbedre danskernes hjertesundhed. Vi skal også have høje ambitioner for rygestop til voksne, som ønsker at holde op med at ryge. Vi har en målsætning om, at kun 5 % af den voksne befolkning ryger i 2030. Derfor gik regionerne i januar 2018 i gang med at udbrede, at alle patienter på hospitalerne bliver spurgt om ryge- og alkoholvaner. Det betyder nemlig meget for patienternes motivation, at det er en sundhedsprofessionel, der tager snakken om livsstil. Ligesom at det virker bedre, hvis det er en læge, der henviser til et kommunalt tilbud. Derfor spiller almen praksis også en vigtig rolle i forebyggelsen af hjertesygdomme. 20 SLAG FOR HJERTERNE / SIDE 10 20 SLAG FOR HJERTERNE Vores vision for bedre hjertesundhed FORORD Vi har en vision for bedre hjertesundhed I dag overlever langt de fleste en hjertesygdom, og i 2020 vil op mod 500.000 danskere være hjertepatienter. Halvdelen af os kan forvente at få en hjertesygdom, efter vi har rundet 55 år. Det betyder, at langt de fleste af os har hjertesygdom tæt inde 1. Vi skal sætte forebyggelse øverst på den sundhedspolitiske dagsorden, så færre får hjertesygdom og multisygdom Strukturel forebyggelse virker. Især når det handler om at afholde unge fra at begynde at ryge. Samtidig ønsker mange voksne rygere at stoppe. Derfor vil vi arbejde for en strammere nati Fakta om hjertesygdom Hjertekarsygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar, der typisk skyldes åreforkalkning, som får arterierne til at blive mindre fleksible og indsnævrede. I dette udspil anvendes betegnelserne hjertesygdom og hjertepatienter om hjertekarsygdomme. Selvom antallet af døde grundet h Op mod Hvert eneste år får cirka 500.000 patienter konstateret hjertesygdom forventes at leve med en hjertesygdom i 2020. Det svarer til hele befolkningen i både Aarhus og Aalborg 55.000 danskere Der er social ulighed i hjertesygdom. Personer med en grundskoleuddannelse har dobbelt så stor ris Hjerteindsatsen i Danmark Hjerteområdet har de sidste 50 år gennemgået en enorm udvikling. Danmark er blandt de bedste i et internationalt perspektiv til at behandle hjertesygdom. Det er ikke mindst den højt specialiserede behandling inde på hospitalerne, der redder mange hjertepatienter. Men region HJERTEINDSATSEN I DANMARK Akuthelikopter Behandling i ambulancen Højt specialiseret behandling Frivillige og hjertestartere Telemedicin Rehabilitering 20 SLAG FOR HJERTERNE / SIDE 7 Hjerteregister og forskning Det vil vi Med dette udspil vil Danske Regioner og Hjerteforeningen slå et slag for sunde hjerter til alle. Det er vores vision at sikre bedre forebyggelse og tidlig opsporing af hjertesygdom og gøre det trygt, nært og nemt at være hjertepatient i Danmark. Det vil vi gennem følgende 20 konkrete init 9. Hjertestop skal identificeres hurtigere ved 1-1-2 opkald. Vi vil udbrede erfaringerne med kunstig intelligens til alle regionernes alarmcentraler* 8. Flere blodpropper i hjertet skal opdages hurtigt. Vi vil udbrede en ny metode til diagnostik i ambulancerne i hele landet* Vi skal gribe de tekno Vi skal sætte forebyggelse øverst på den sundhedspolitiske dagsorden, så færre får hjertesygdom og multisygdom Vi ønsker at bane vejen for sunde hjerter hele livet. I dag dør hver fjerde dansker af en hjertesygdom, og åreforkalkning i hjertet er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af. Hvert år Tidlig opsporing og blik for hele patienten Hvis ingen danskere ryger, kan næsten hver fjerde tilfælde af iskæmisk hjertesygdom undgås Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 5 % af den rygende befolkning modtager hjælp til rygestop, men kun lidt over 1 % får i øjeblikket denne hjælp. Vi ønsker, at kommune Tabte leveår på grund af tidlig død 185.878 Grafikken viser, hvor meget forskellige sygdomme belaster folkesundheden i løbet af et år Kilde: Global Health Data, 2015, Institute of Health Metrics and Evaluation 67.991 Hjertesygdom Lungekræft 54.443 KOL mv Også på hospitalerne vil vi blive bed 18 % af danske hjertepatienter har symptomer på angst og 15 % på depression 1-1,5 år efter diagnosen En hjertepatient med depression koster samfundet 33 % mere end en hjertepatient uden depression Screening for angst og depression Det kan give store psykiske eftervirkninger at få en hjertesygdom. Vi skal gribe de teknologiske muligheder og fortsætte den gode udvikling, hvor flere overlever hjertesygdom Antallet af dødsfald, der skyldes hjertesygdom, er halveret fra 1995 til 2015. Den gode udvikling skal fortsætte, og det skal være trygt at være borger, uanset hvor man bor i landet. Hurtig og redskab i regionerne. Derfor vil vi arbejde for, at flere borgere melder sig som førstehjælpere, der kan kaldes ud til hjertestop. Personlig medicin er en anden lovende teknologi med store potentialer for hjertepatienter. Det kan fx være gentest, som kan opspore arvelige hjertesygdomme. Regionerne a Kunstig intelligens opdager hjertestop i 1-1-2 Kunstig intelligens hjælper med at opspore hjertestop, når Region Hovedstadens Akutberedskab besvarer 1-1-2 opkald. Den kunstige intelligens har vist imponerende resultater, når den har lyttet til gamle 1-1-2 opkald. Den har både opdaget flere hjertesto Samme gode behandling til alle Hjertepatienter skal kunne forvente samme høje kvalitet i behandlingen uanset, hvor de bor. I dag er ressourcerne ulige fordelt mellem hospitalerne bl.a. fordi det er svært at rekruttere læger. Med flere hjertepatienter og flere der overlever et hjertestop, med mulige Eksempler på fleksibel opgavevaretagelse I Region Hovedstaden på Pacemakerklinikken på Gentofte Hospital kontrollerer bioanalytikere patienternes pacemakere og ICDer, overvåger dem i telemedicinrummet og er lægens højre hånd under operationer. Der arbejder 11 bioanalytikere på Pacemakerklinikken, so Vi skal sikre et godt liv med hjertesygdom med nære tilbud skræddersyet den enkeltes behov Vi er blevet rigtig gode til at redde hjertepatienternes liv. Men en helhedsorienteret indsats handler ikke kun om at redde livet. Indsatsen for hjertepatienter skal fremover i endnu højere grad fokusere på at Det kan være krævende at få kontroller tilpasset en hverdag med arbejds- og familieliv. Derfor skal hjertepatienter kun tage turen til hospitalet eller hjerterummet, når der reelt er et behov for opfølgning. Ved at tilbyde videokonsultationer og hjemmemonitorering kan patienterne gå i kontrolforløb Telemedicinsk hjemmemonitorering til hjertesvigtpatienter Region Nordjylland har i samarbejde med kommuner og praktiserende læger afprøvet og evalueret telemedicinsk hjemmemonitorering til hjertesvigtspatienter. Via en tablet og måleudstyr måler patienterne løbende blodtryk og vægt og besvarer en ræ når det er lægen, der informerer om og henviser til tilbuddet som en del af den samlede behandling. Et kendt ansigt kan give tryghed og øge motivationen for at deltage i rehabiliteringsforløbet, selvom det foregår et nyt sted. Brobyggersygeplejersker, som fx har deres daglige gang både på hjerteafde gruppen er mere homogen. Tværkommunale samarbejder er en af de måder særligt mindre kommuner kan opnå et større befolkningsgrundlag. Hver fjerde hjertepatient med kort uddannelse deltager i hjerterehabilitering mod lidt over hver tredje af de højtuddannede Målrettede tilbud og ensartet kvalitet Vi 20 SLAG FOR HJERTERNE Vores vision for bedre hjertesundhed Danske Regioner og Hjerteforeningen 2019 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: PRinfoParitas ISBN tryk: 978-87-7723-971-7 ISBN elektronisk: 978-87-7723-972-4