Multisygdom i de sundhedsfaglige uddannelser Sundhedspersonale på tværs af sektorer skal være klædt på til at møde patienternes behov. Med flere og flere mennesker med multisygdom bliver det mere udtalt, at der er behov for et helhedsorienteret blik på de forskellige patientgrupper. Det betyder, at viden om udbredelse og konsekvenser af multisygdom bør være en central del af uddannelserne sammen med et fokus på den hele patient. Konkret kan det betyde, at sundhedsfaglige, som led i deres uddannelse, får kompetencer til at se på tværs af flere sygdomme. DANSKE REGIONER VIL ARBEJDE FOR at sikre det nødvendige fokus på multisygdom i de sundhedsfaglige uddannelser. Et første skridt kan være, at der i kommende revisioner af speciallægeuddannelserne særligt sikres bredde indenfor de specialer, der ser mange mennesker med multisygdom. Det kan fx være indenfor de medicinske specialer. Tiltag der skaber sammenhæng, nærhed og kvalitet Sammenhæng, nærhed og kvalitet er nøgleord i en forbedret indsats for mennesker med multisygdom. En stor del af indsatsen omkring mennesker med multisygdom bør så vidt muligt foregå tæt på bopælen med relevant understøttelse fra specialisterne fra hospitalerne. Selvom mennesker med flere samtidige sygdomme kan have behov for at komme på hospitalet, så leves livet i hjemmet og lokalområdet. I dag kan mere og mere foregå uden for hospitalet, med den rette understøttelse fra hospitalet, så der er tryghed omkring den faglige ekspertise. Når indsatserne på tværs af sundhedsvæsenet planlægges, skal afsættet altid være i den enkeltes behov og ressourcer. Mange mennesker med multisygdom har også kontakter til socialvæsen og beskæftigelsesindsats. Derfor skal samarbejdet række ud over sundhedsvæsenet med fokus på en integreret indsats mellem relevante velfærdsområder. 10 ANBEFALINGER / MULTISYGDOM Et styrket samarbejde lokalt med ny fælles beslutningsstruktur Det skal være nemmere at være patient med flere kroniske sygdomme, og hvor behandlingsforløbet går på tværs af sundhedsvæsenet. Det er ca. en tiendedel af alle patienter, der ikke afsluttes af egen læge, men henvises til hospitalet, og det er ca. en tiendedel af hospitalets patienter, der har brug for kommunen. Selvom det er relativt få borgere, der har kontakt med både kommunen, hospitalet og den praktiserende læge, så er det her vi finder mennesker med kronisk sygdom og multisygdom, der har mange kontakter og en særlig risiko for at falde mellem stolene. Der er behov for at styrke samarbejdet lokalt om patientforløb for mennesker med multisygdom. Det handler konkret om at skabe bedre rammer for det tværgående samarbejde med fokus på de gode løsninger, der skabes i hverdagen mellem de sundhedsprofessionelle på hospitalerne, i praksissektoren og i den kommunale hjemme- Mere social lighed i multisygdom Multisygdomsgrupper og deres forskellige behov Multisygdom i de sundhedsprofessionelles uddannelser Styrk den enkeltes evne til at mestre egen sygdom Mere viden om multisygdom Tiltag der skaber sammenhæng, nærhed og kvalitet Flere sammedagsløsninger på hospitaler 360 grader rundt om multisygdom Danske Regioner 2020 Layout: Berit Winsnes/BW grafisk design I 2019 arbejdede en politisk arbejdsgruppe i Danske Regioner på at afdække multisygdomsområdet og pege på løsninger til en forbedret indsats for at forebygge og behandle multisygdom. Denne publikation er et uddrag af arbejdsgruppens arbejde, og indeholder Danske Regioners anbefalinger på området. I Planen er klar: Færre skal udvikle multisygdom, og den sociale skævhed, der er forbundet med udvikling af multisygdom, skal reduceres. Flere skal opleve at møde et sundhedsvæsen, der ser hele patientens sygdomsbillede og leverer en sammenhængende indsats af høj kvalitet, så vidt muligt tæt på borger Fokus på forskellige multisygdomsgrupper En forbedret indsats for multisygdom skal tage afsæt i, at mennesker med multisygdom er en varieret gruppe med forskellige karakteristika og behov. Ikke alle har behov for det samme. Der er stor forskel på, hvordan multisygdom influerer på den enkeltes livskv Meget komplekse patienter med et stort ressourcetræk Mind the gap den oversete gruppe af patienter med en eller flere sygdomme, som er i risiko for at forringe livskvaliteten betragteligt, blive komplekse og omkostnings tunge patienter EKSEMPEL FUSIONSKLINIK MELLEM PSYKIATRI OG SOMATIK I Region S Fokus på social ulighed i multisygdom Der er en systematisk social ulighed i, hvem der udvikler multisygdom. Multisygdom ses oftere og tidligere hos personer med kort uddannelse eller personer, som ikke er i job. Det er også dokumenteret, at evnen til at mestre de udfordringer, sygdom giver, variere EKSEMPEL BROBYGGERSYGEPLEJERSKER I ALLE REGIONER Borgere med behov for støtte i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet skal tilbydes personlig støtte fra en brobyggersygeplejerske, der sikrer sammenhæng, overblik og tryghed for patient og pårørende. En brobyggersygeplejerske kender patientens beh EKSEMPEL HELBREDSPROFILEN PÅ TVÆRS AF ALLE REGIONER Helbredsprofilen.dk er en hjemmeside der formidler viden om livet med længerevarende sygdom, herunder livet med flere kroniske sygdomme. Hjemmesiden understøtter den syge og pårørende på deres vej gennem sundhedsvæsnet med fakta om sygdom og behand Multisygdom i de sundhedsfaglige uddannelser Sundhedspersonale på tværs af sektorer skal være klædt på til at møde patienternes behov. Med flere og flere mennesker med multisygdom bliver det mere udtalt, at der er behov for et helhedsorienteret blik på de forskellige patientgrupper. Det betyder, at sygepleje. En ny fælles beslutningsstruktur, med afsæt i de eksisterende klynger omkring hvert akuthospital, kan være en del af løsningen. Her kan hospitalsledelsen, de praktiserende læger og sundhedsdirektører/sundhedschefer fra de berørte kommuner i fællesskab fjerne barrierer og skabe gode rammer EKSEMPEL NY VIDEN OM TRÆNING SOM BEHANDLING AF MULTISYGDOM Forskning viser, at træning kan behandle 26 kroniske sygdomme og forebygge 36 kroniske sygdomme, herunder også nogle mentale lidelser 7. Nu undersøger forskningsprojektet MOBILIZE træning som behandling specifikt til mennesker, der lider af Flere sammedagsløsninger på hospitalerne I dag er landets 21 akutsygehuse ikke fuldt ud organisatorisk gearet til, at patienter har flere symptomer og flere sygdomme på samme tid. Det har især konsekvenser for mennesker med multisygdom og særligt for den gruppe, der har svære forudsætninger for at m KOORDINERING MELLEM SPECIALER REGIONSHOSPITAL NORDJYLLAND Sammedagsløsningen ses også som en koordinering mellem specialer, hvor bor gerens ambulatorietider bliver koordine ret, således at man kun skal møde op et sted for at få tilset alle sine sygdomme på samme dag. Specialerne er organisatorisk REGIONERNE VIL udvikle og udbrede sammedagsløsningerne yderligere med afsæt i fælles principper om differentiering af tilbud, målgruppekendskab og smart planlægning til gavn for den enkelte patient. Principperne skal bidrage til at sikre videndeling på tværs af regionerne om, hvordan tilbud til menn Data anvendt i praksis til gavn for patienterne Regionerne er gået sammen med universiteterne om en fælles vision om at oprette regionale datastøttecentre. Datastøttecentrene er beskrevet men endnu ikke fuldt oprettet eller finansieret. Herudover er regionerne i samarbejde med de danske universitete HVER SJETTE DANSKER ER SVÆRT OVERVÆGTIG Udover et fortsat skarpt fokus på røgforebyggelse, så skal der fremover også rettes et intensiveret fokus på forebyggelse af svær overvægt. Mennesker der er svært overvægtige har over tre gange højere risiko for at udvikle kompleks multisygdom, som er kendeteg mistrives. Centeret skal være stedet i regionen, hvor man som kommune eller andre organisationer kan søge rådgivning om forebyggelse. Folkesundhedscentrene skal indgå et tæt dagligt samarbejde med kommunerne, som skal være med til at definere, hvad centrene skal rådgive om, og hvilke ydelser der ska Referencer 1 Larsen FB, Pedersen MH, Friis K, Glümer C, Lasgaard M (2017) A Latent Class Analysis of Multimorbidity and the Relationship to Socio-Demographic Factors and Health-Related Quality of Life. A National Population-Based Study 2 Larsen FB, Pedersen MH, Friis K, Glümer C, Lasgaard M (2017) A