REGIONERNE VIL udvikle og udbrede sammedagsløsningerne yderligere med afsæt i fælles principper om differentiering af tilbud, målgruppekendskab og smart planlægning til gavn for den enkelte patient. Principperne skal bidrage til at sikre videndeling på tværs af regionerne om, hvordan tilbud til mennesker med multisygdom er bedst muligt organiseret til gavn for patienterne og optimal anvendelse af ressourcer i organisationen. 1. INDHOLD AF UNDERSØGELSERNE SKAL DIFFERENTIERES Indholdet i sammedagsundersøgelser skal tage udgangspunkt i den enkelte patients situation og ressourcer. De sundhedsprofessionelle skal have blik for, hvornår det opleves mest hensigtsmæssigt at undgå pakkeforløb og i stedet skabe en unik pakke for hver patient. 2. DER SKAL TAGES HØJDE FOR MÅLGRUPPERNES FORSKELLIGHED IFT. PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSER Ved planlægning af sammedagsundersøgelse skal der tages højde for den enkeltes patients præferencer i forhold til sammedagsundersøgelser eller ej. Længden af dagen og mængden af information opleves fx som udfordrende for særlige målgrupper såsom skrøbelige ældre patienter. Sammedagsundersøgelser opleves særligt positivt blandt yngre erhvervsaktive, omend der også her er nogle, som foretrækker flerdagesundersøgelser 8. Der skal tages højde for, at mange mennesker med kompleks multisygdom også har psykiske lidelser, som kan betyde, at egenomsorgen er dårlig. Her kan den håndholdte indsats med eventuelle støttefunktion være ekstra gavnlig. dom. Herudover udvikler regionerne løsninger, som imødekommer gruppen af patienter med særligt komplekse tilstande. Det er patienter, hvor der ofte er tale om multisygdom og et højt medicinforbrug af mange forskellige præparater. Her lægges vægt på tværgående udredningsfor- løb med tværfaglige speciallægekonferencer. Der er erfaringer med et tæt samarbejde med almen praksis om at henvise direkte til enhederne, når de oplever ikke at kunne komme videre med en patient og har brug for tværgående specialistkompetencer. Mere viden om multisygdom Der mangler i dag viden om målrettet og effektiv behandling til mennesker med multisygdom. I Region Sjælland er der fra april 2019 etableret et nyt center for multisygdom og kronisk sygdom. Centeret skal samarbejde med forskere, klinikere, ledere og administratorer på tværs af sygehuse, steno centre, kommuner og almen praksis. Desuden samarbejder centeret med danske universiteter og internationale forskergrupper. Målet for centeret er udvikle sammenhængende, patientfokuserede patientforløb af høj kvalitet for mennesker med multisygdom og kroniske sygdomme. Det skal ske gennem udvikling af tværsektorielle og tværfaglige samarbejder samt fokuseret forskning indenfor området. ANBEFALINGER / MULTISYGDOM 15 Mere social lighed i multisygdom Multisygdomsgrupper og deres forskellige behov Multisygdom i de sundhedsprofessionelles uddannelser Styrk den enkeltes evne til at mestre egen sygdom Mere viden om multisygdom Tiltag der skaber sammenhæng, nærhed og kvalitet Flere sammedagsløsninger på hospitaler 360 grader rundt om multisygdom Danske Regioner 2020 Layout: Berit Winsnes/BW grafisk design I 2019 arbejdede en politisk arbejdsgruppe i Danske Regioner på at afdække multisygdomsområdet og pege på løsninger til en forbedret indsats for at forebygge og behandle multisygdom. Denne publikation er et uddrag af arbejdsgruppens arbejde, og indeholder Danske Regioners anbefalinger på området. I Planen er klar: Færre skal udvikle multisygdom, og den sociale skævhed, der er forbundet med udvikling af multisygdom, skal reduceres. Flere skal opleve at møde et sundhedsvæsen, der ser hele patientens sygdomsbillede og leverer en sammenhængende indsats af høj kvalitet, så vidt muligt tæt på borger Fokus på forskellige multisygdomsgrupper En forbedret indsats for multisygdom skal tage afsæt i, at mennesker med multisygdom er en varieret gruppe med forskellige karakteristika og behov. Ikke alle har behov for det samme. Der er stor forskel på, hvordan multisygdom influerer på den enkeltes livskv Meget komplekse patienter med et stort ressourcetræk Mind the gap den oversete gruppe af patienter med en eller flere sygdomme, som er i risiko for at forringe livskvaliteten betragteligt, blive komplekse og omkostnings tunge patienter EKSEMPEL FUSIONSKLINIK MELLEM PSYKIATRI OG SOMATIK I Region S Fokus på social ulighed i multisygdom Der er en systematisk social ulighed i, hvem der udvikler multisygdom. Multisygdom ses oftere og tidligere hos personer med kort uddannelse eller personer, som ikke er i job. Det er også dokumenteret, at evnen til at mestre de udfordringer, sygdom giver, variere EKSEMPEL BROBYGGERSYGEPLEJERSKER I ALLE REGIONER Borgere med behov for støtte i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet skal tilbydes personlig støtte fra en brobyggersygeplejerske, der sikrer sammenhæng, overblik og tryghed for patient og pårørende. En brobyggersygeplejerske kender patientens beh EKSEMPEL HELBREDSPROFILEN PÅ TVÆRS AF ALLE REGIONER Helbredsprofilen.dk er en hjemmeside der formidler viden om livet med længerevarende sygdom, herunder livet med flere kroniske sygdomme. Hjemmesiden understøtter den syge og pårørende på deres vej gennem sundhedsvæsnet med fakta om sygdom og behand Multisygdom i de sundhedsfaglige uddannelser Sundhedspersonale på tværs af sektorer skal være klædt på til at møde patienternes behov. Med flere og flere mennesker med multisygdom bliver det mere udtalt, at der er behov for et helhedsorienteret blik på de forskellige patientgrupper. Det betyder, at sygepleje. En ny fælles beslutningsstruktur, med afsæt i de eksisterende klynger omkring hvert akuthospital, kan være en del af løsningen. Her kan hospitalsledelsen, de praktiserende læger og sundhedsdirektører/sundhedschefer fra de berørte kommuner i fællesskab fjerne barrierer og skabe gode rammer EKSEMPEL NY VIDEN OM TRÆNING SOM BEHANDLING AF MULTISYGDOM Forskning viser, at træning kan behandle 26 kroniske sygdomme og forebygge 36 kroniske sygdomme, herunder også nogle mentale lidelser 7. Nu undersøger forskningsprojektet MOBILIZE træning som behandling specifikt til mennesker, der lider af Flere sammedagsløsninger på hospitalerne I dag er landets 21 akutsygehuse ikke fuldt ud organisatorisk gearet til, at patienter har flere symptomer og flere sygdomme på samme tid. Det har især konsekvenser for mennesker med multisygdom og særligt for den gruppe, der har svære forudsætninger for at m KOORDINERING MELLEM SPECIALER REGIONSHOSPITAL NORDJYLLAND Sammedagsløsningen ses også som en koordinering mellem specialer, hvor bor gerens ambulatorietider bliver koordine ret, således at man kun skal møde op et sted for at få tilset alle sine sygdomme på samme dag. Specialerne er organisatorisk REGIONERNE VIL udvikle og udbrede sammedagsløsningerne yderligere med afsæt i fælles principper om differentiering af tilbud, målgruppekendskab og smart planlægning til gavn for den enkelte patient. Principperne skal bidrage til at sikre videndeling på tværs af regionerne om, hvordan tilbud til menn Data anvendt i praksis til gavn for patienterne Regionerne er gået sammen med universiteterne om en fælles vision om at oprette regionale datastøttecentre. Datastøttecentrene er beskrevet men endnu ikke fuldt oprettet eller finansieret. Herudover er regionerne i samarbejde med de danske universitete HVER SJETTE DANSKER ER SVÆRT OVERVÆGTIG Udover et fortsat skarpt fokus på røgforebyggelse, så skal der fremover også rettes et intensiveret fokus på forebyggelse af svær overvægt. Mennesker der er svært overvægtige har over tre gange højere risiko for at udvikle kompleks multisygdom, som er kendeteg mistrives. Centeret skal være stedet i regionen, hvor man som kommune eller andre organisationer kan søge rådgivning om forebyggelse. Folkesundhedscentrene skal indgå et tæt dagligt samarbejde med kommunerne, som skal være med til at definere, hvad centrene skal rådgive om, og hvilke ydelser der ska Referencer 1 Larsen FB, Pedersen MH, Friis K, Glümer C, Lasgaard M (2017) A Latent Class Analysis of Multimorbidity and the Relationship to Socio-Demographic Factors and Health-Related Quality of Life. A National Population-Based Study 2 Larsen FB, Pedersen MH, Friis K, Glümer C, Lasgaard M (2017) A