Data anvendt i praksis til gavn for patienterne Regionerne er gået sammen med universiteterne om en fælles vision om at oprette regionale datastøttecentre. Datastøttecentrene er beskrevet men endnu ikke fuldt oprettet eller finansieret. Herudover er regionerne i samarbejde med de danske universiteter og staten i gang med at udvikle et såkaldt datalandkort, der skal give et samlet overblik over de danske sundhedsdata. Et sådan findes ikke i dag. Med datastøttecentrene og datalandkortet opstår en unik mulighed for at sikre, at data kan blive anvendt i den kliniske praksis til gavn for mennesker med flere sygdomme. Som det er i dag, søger lægen viden inden for de enkelte sygdomme, når lægen møder en pa- tient med flere sygdomme. Lægen har begrænsede muligheder for at søge på tværs af data om lignende patienter. Der findes mange forskellige databaser og for at få adgang til relevante databaser skal lægen typisk søge mange forskellige steder. Det er både tidskrævende og ofte besværligt. Med regionale datastøttecentre og datalandkortet får lægen rådgivning, service og støtte til anvendelse af sundhedsdata i hverdagen. I forskningsøjemed kan datastøttecentre bidrage med viden om karakteristika for forskellige målgrupper hvilken medicin tager de typisk, hvor ofte er de indlagt mv. REGIONERNE VIL prioritere forskning om multisygdom og have fokus på at data og viden om multisygdom anvendes aktivt i indsatsen for en forbedret indsats for mennesker med multisygdom. Et styrket samarbejde og løft af forebyggelsen i Danmark Den bedste forebyggelse foregår på flere niveauer og starter tidligt i livet. Regionerne har i tidligere udspil foreslået, at der sættes fokus på sundhed for alle børn og unge. Det indebærer, at børn og unge motiveres til bevægelse og til at indgå i fællesskaber. Regionerne har ligeledes foreslået, at der sættes ind i forhold til at skabe rammer for de gode, sunde måltider på skoler. Regionerne har også foreslået at sætte prisen op på cigaretter og alkohol. Det er alt sammen tiltag, der gør det sunde valg nemmere, så det er lettere at tage ansvar for sig selv og sine børns sundhed. Det er dokumenteret, at sådanne tiltag forebygger udvikling af sygdom, og at tiltagene er med til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Regionerne har fremlagt nye tal, der viser, at 16 ANBEFALINGER / MULTISYGDOM svær overvægt er den største risikofaktor, der kan forbindes til udvikling af alle former for multisygdom9. Den nye viden skal ses i lyset af, at regionernes sundhedsprofiler dokumenterer, at stadigt flere bliver svært overvægtige, dvs. har et BMI på 30 eller derover. I dag er omkring hver sjette dansker svært overvægtig. Og over halvdelen af os er moderat eller svært overvægtige. Danskernes stigende vægt understøtter derfor behovet for en mere ambitiøs og systematisk forebyggelsesindsats. Ny folkesundhedslov i Danmark Politisk fokus kommer ikke af sig selv. En folkesundhedslov i Danmark kan være en politisk ramme og løftestang til at nedbringe social ulighed i sundhed. En folkesundhedslov kan skubbe til, at Mere social lighed i multisygdom Multisygdomsgrupper og deres forskellige behov Multisygdom i de sundhedsprofessionelles uddannelser Styrk den enkeltes evne til at mestre egen sygdom Mere viden om multisygdom Tiltag der skaber sammenhæng, nærhed og kvalitet Flere sammedagsløsninger på hospitaler 360 grader rundt om multisygdom Danske Regioner 2020 Layout: Berit Winsnes/BW grafisk design I 2019 arbejdede en politisk arbejdsgruppe i Danske Regioner på at afdække multisygdomsområdet og pege på løsninger til en forbedret indsats for at forebygge og behandle multisygdom. Denne publikation er et uddrag af arbejdsgruppens arbejde, og indeholder Danske Regioners anbefalinger på området. I Planen er klar: Færre skal udvikle multisygdom, og den sociale skævhed, der er forbundet med udvikling af multisygdom, skal reduceres. Flere skal opleve at møde et sundhedsvæsen, der ser hele patientens sygdomsbillede og leverer en sammenhængende indsats af høj kvalitet, så vidt muligt tæt på borger Fokus på forskellige multisygdomsgrupper En forbedret indsats for multisygdom skal tage afsæt i, at mennesker med multisygdom er en varieret gruppe med forskellige karakteristika og behov. Ikke alle har behov for det samme. Der er stor forskel på, hvordan multisygdom influerer på den enkeltes livskv Meget komplekse patienter med et stort ressourcetræk Mind the gap den oversete gruppe af patienter med en eller flere sygdomme, som er i risiko for at forringe livskvaliteten betragteligt, blive komplekse og omkostnings tunge patienter EKSEMPEL FUSIONSKLINIK MELLEM PSYKIATRI OG SOMATIK I Region S Fokus på social ulighed i multisygdom Der er en systematisk social ulighed i, hvem der udvikler multisygdom. Multisygdom ses oftere og tidligere hos personer med kort uddannelse eller personer, som ikke er i job. Det er også dokumenteret, at evnen til at mestre de udfordringer, sygdom giver, variere EKSEMPEL BROBYGGERSYGEPLEJERSKER I ALLE REGIONER Borgere med behov for støtte i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet skal tilbydes personlig støtte fra en brobyggersygeplejerske, der sikrer sammenhæng, overblik og tryghed for patient og pårørende. En brobyggersygeplejerske kender patientens beh EKSEMPEL HELBREDSPROFILEN PÅ TVÆRS AF ALLE REGIONER Helbredsprofilen.dk er en hjemmeside der formidler viden om livet med længerevarende sygdom, herunder livet med flere kroniske sygdomme. Hjemmesiden understøtter den syge og pårørende på deres vej gennem sundhedsvæsnet med fakta om sygdom og behand Multisygdom i de sundhedsfaglige uddannelser Sundhedspersonale på tværs af sektorer skal være klædt på til at møde patienternes behov. Med flere og flere mennesker med multisygdom bliver det mere udtalt, at der er behov for et helhedsorienteret blik på de forskellige patientgrupper. Det betyder, at sygepleje. En ny fælles beslutningsstruktur, med afsæt i de eksisterende klynger omkring hvert akuthospital, kan være en del af løsningen. Her kan hospitalsledelsen, de praktiserende læger og sundhedsdirektører/sundhedschefer fra de berørte kommuner i fællesskab fjerne barrierer og skabe gode rammer EKSEMPEL NY VIDEN OM TRÆNING SOM BEHANDLING AF MULTISYGDOM Forskning viser, at træning kan behandle 26 kroniske sygdomme og forebygge 36 kroniske sygdomme, herunder også nogle mentale lidelser 7. Nu undersøger forskningsprojektet MOBILIZE træning som behandling specifikt til mennesker, der lider af Flere sammedagsløsninger på hospitalerne I dag er landets 21 akutsygehuse ikke fuldt ud organisatorisk gearet til, at patienter har flere symptomer og flere sygdomme på samme tid. Det har især konsekvenser for mennesker med multisygdom og særligt for den gruppe, der har svære forudsætninger for at m KOORDINERING MELLEM SPECIALER REGIONSHOSPITAL NORDJYLLAND Sammedagsløsningen ses også som en koordinering mellem specialer, hvor bor gerens ambulatorietider bliver koordine ret, således at man kun skal møde op et sted for at få tilset alle sine sygdomme på samme dag. Specialerne er organisatorisk REGIONERNE VIL udvikle og udbrede sammedagsløsningerne yderligere med afsæt i fælles principper om differentiering af tilbud, målgruppekendskab og smart planlægning til gavn for den enkelte patient. Principperne skal bidrage til at sikre videndeling på tværs af regionerne om, hvordan tilbud til menn Data anvendt i praksis til gavn for patienterne Regionerne er gået sammen med universiteterne om en fælles vision om at oprette regionale datastøttecentre. Datastøttecentrene er beskrevet men endnu ikke fuldt oprettet eller finansieret. Herudover er regionerne i samarbejde med de danske universitete HVER SJETTE DANSKER ER SVÆRT OVERVÆGTIG Udover et fortsat skarpt fokus på røgforebyggelse, så skal der fremover også rettes et intensiveret fokus på forebyggelse af svær overvægt. Mennesker der er svært overvægtige har over tre gange højere risiko for at udvikle kompleks multisygdom, som er kendeteg mistrives. Centeret skal være stedet i regionen, hvor man som kommune eller andre organisationer kan søge rådgivning om forebyggelse. Folkesundhedscentrene skal indgå et tæt dagligt samarbejde med kommunerne, som skal være med til at definere, hvad centrene skal rådgive om, og hvilke ydelser der ska Referencer 1 Larsen FB, Pedersen MH, Friis K, Glümer C, Lasgaard M (2017) A Latent Class Analysis of Multimorbidity and the Relationship to Socio-Demographic Factors and Health-Related Quality of Life. A National Population-Based Study 2 Larsen FB, Pedersen MH, Friis K, Glümer C, Lasgaard M (2017) A