mistrives. Centeret skal være stedet i regionen, hvor man som kommune eller andre organisationer kan søge rådgivning om forebyggelse. Folkesundhedscentrene skal indgå et tæt dagligt samarbejde med kommunerne, som skal være med til at definere, hvad centrene skal rådgive om, og hvilke ydelser der skal tilbydes. men i brede forebyggelsesindsatser, hvor effekten af indsatserne skal dokumenteres. Centrene skal kobles direkte op på ambitionerne i sundhedsaftalerne. De fem folkesundhedscentre skal samle de eksisterende forskningskræfter på forebyggelsesområdet. Det betyder bl.a. partnerskaber med universiteterne. Centrene skal også være motor og drivkraft i et systematisk arbejde om at bringe partnere sam- DANSKE REGIONER ANBEFALER, at der med nyeste viden om risikofaktorer for udvikling af multisygdom arbejdes for en styrket og mere ambitiøs forebyggelsesindsats i Danmark, og at der udover røgforebyggelse rettes et intensiveret fokus på forebyggelse af svær overvægt. DANSKE REGIONER OPFORDRER til, at Folketinget og regeringen indfører en folkesundhedslov, der sikrer, at sundhedsfremme og forebyggelse tænkes på tværs af alle sektorer, velfærdsområder og politikker i Danmark. REGIONERNE INDBYDER KOMMUNER, STAT, UNIVERSITETER med flere til en dialog om et fremtidigt samarbejde om fem folkesundhedscentre. INSPIRATION FRA AUSTRALIEN I Australien har man oprettet et nationalt forebyggelses- og partnerskabscenter. Centeret bygger på et samarbejde mellem mere end 200 forskere, beslutningstagere og praktikere fra hele landet, der i fællesskab laver forskning om, hvad der virker og ikke virker inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Centeret har skabt en ny model for udvikling og implementering af evidens, og centeret er på kort tid blevet omdrejningspunktet for forebyggelse i Australien. Centeret har som erklæret mål at levere indsigter og værktøjer, der kan bruges af politiske beslutningstagere og praktikere og dermed skabe viden, der bliver omsat til resultater. Centeret har prioriterede områder som overvægt mm, men har interesse i alle områder, der kan fremme sundhed i Australien. Centeret formidler også viden om, hvad der virker til sektorer udenfor sundhedsvæsenet såsom fx skoler, fødevareproduktion, detailhandel og byplanlægning. 18 ANBEFALINGER / MULTISYGDOM Mere social lighed i multisygdom Multisygdomsgrupper og deres forskellige behov Multisygdom i de sundhedsprofessionelles uddannelser Styrk den enkeltes evne til at mestre egen sygdom Mere viden om multisygdom Tiltag der skaber sammenhæng, nærhed og kvalitet Flere sammedagsløsninger på hospitaler 360 grader rundt om multisygdom Danske Regioner 2020 Layout: Berit Winsnes/BW grafisk design I 2019 arbejdede en politisk arbejdsgruppe i Danske Regioner på at afdække multisygdomsområdet og pege på løsninger til en forbedret indsats for at forebygge og behandle multisygdom. Denne publikation er et uddrag af arbejdsgruppens arbejde, og indeholder Danske Regioners anbefalinger på området. I Planen er klar: Færre skal udvikle multisygdom, og den sociale skævhed, der er forbundet med udvikling af multisygdom, skal reduceres. Flere skal opleve at møde et sundhedsvæsen, der ser hele patientens sygdomsbillede og leverer en sammenhængende indsats af høj kvalitet, så vidt muligt tæt på borger Fokus på forskellige multisygdomsgrupper En forbedret indsats for multisygdom skal tage afsæt i, at mennesker med multisygdom er en varieret gruppe med forskellige karakteristika og behov. Ikke alle har behov for det samme. Der er stor forskel på, hvordan multisygdom influerer på den enkeltes livskv Meget komplekse patienter med et stort ressourcetræk Mind the gap den oversete gruppe af patienter med en eller flere sygdomme, som er i risiko for at forringe livskvaliteten betragteligt, blive komplekse og omkostnings tunge patienter EKSEMPEL FUSIONSKLINIK MELLEM PSYKIATRI OG SOMATIK I Region S Fokus på social ulighed i multisygdom Der er en systematisk social ulighed i, hvem der udvikler multisygdom. Multisygdom ses oftere og tidligere hos personer med kort uddannelse eller personer, som ikke er i job. Det er også dokumenteret, at evnen til at mestre de udfordringer, sygdom giver, variere EKSEMPEL BROBYGGERSYGEPLEJERSKER I ALLE REGIONER Borgere med behov for støtte i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet skal tilbydes personlig støtte fra en brobyggersygeplejerske, der sikrer sammenhæng, overblik og tryghed for patient og pårørende. En brobyggersygeplejerske kender patientens beh EKSEMPEL HELBREDSPROFILEN PÅ TVÆRS AF ALLE REGIONER Helbredsprofilen.dk er en hjemmeside der formidler viden om livet med længerevarende sygdom, herunder livet med flere kroniske sygdomme. Hjemmesiden understøtter den syge og pårørende på deres vej gennem sundhedsvæsnet med fakta om sygdom og behand Multisygdom i de sundhedsfaglige uddannelser Sundhedspersonale på tværs af sektorer skal være klædt på til at møde patienternes behov. Med flere og flere mennesker med multisygdom bliver det mere udtalt, at der er behov for et helhedsorienteret blik på de forskellige patientgrupper. Det betyder, at sygepleje. En ny fælles beslutningsstruktur, med afsæt i de eksisterende klynger omkring hvert akuthospital, kan være en del af løsningen. Her kan hospitalsledelsen, de praktiserende læger og sundhedsdirektører/sundhedschefer fra de berørte kommuner i fællesskab fjerne barrierer og skabe gode rammer EKSEMPEL NY VIDEN OM TRÆNING SOM BEHANDLING AF MULTISYGDOM Forskning viser, at træning kan behandle 26 kroniske sygdomme og forebygge 36 kroniske sygdomme, herunder også nogle mentale lidelser 7. Nu undersøger forskningsprojektet MOBILIZE træning som behandling specifikt til mennesker, der lider af Flere sammedagsløsninger på hospitalerne I dag er landets 21 akutsygehuse ikke fuldt ud organisatorisk gearet til, at patienter har flere symptomer og flere sygdomme på samme tid. Det har især konsekvenser for mennesker med multisygdom og særligt for den gruppe, der har svære forudsætninger for at m KOORDINERING MELLEM SPECIALER REGIONSHOSPITAL NORDJYLLAND Sammedagsløsningen ses også som en koordinering mellem specialer, hvor bor gerens ambulatorietider bliver koordine ret, således at man kun skal møde op et sted for at få tilset alle sine sygdomme på samme dag. Specialerne er organisatorisk REGIONERNE VIL udvikle og udbrede sammedagsløsningerne yderligere med afsæt i fælles principper om differentiering af tilbud, målgruppekendskab og smart planlægning til gavn for den enkelte patient. Principperne skal bidrage til at sikre videndeling på tværs af regionerne om, hvordan tilbud til menn Data anvendt i praksis til gavn for patienterne Regionerne er gået sammen med universiteterne om en fælles vision om at oprette regionale datastøttecentre. Datastøttecentrene er beskrevet men endnu ikke fuldt oprettet eller finansieret. Herudover er regionerne i samarbejde med de danske universitete HVER SJETTE DANSKER ER SVÆRT OVERVÆGTIG Udover et fortsat skarpt fokus på røgforebyggelse, så skal der fremover også rettes et intensiveret fokus på forebyggelse af svær overvægt. Mennesker der er svært overvægtige har over tre gange højere risiko for at udvikle kompleks multisygdom, som er kendeteg mistrives. Centeret skal være stedet i regionen, hvor man som kommune eller andre organisationer kan søge rådgivning om forebyggelse. Folkesundhedscentrene skal indgå et tæt dagligt samarbejde med kommunerne, som skal være med til at definere, hvad centrene skal rådgive om, og hvilke ydelser der ska Referencer 1 Larsen FB, Pedersen MH, Friis K, Glümer C, Lasgaard M (2017) A Latent Class Analysis of Multimorbidity and the Relationship to Socio-Demographic Factors and Health-Related Quality of Life. A National Population-Based Study 2 Larsen FB, Pedersen MH, Friis K, Glümer C, Lasgaard M (2017) A