VIDEN OM VERDEN FRA RUC nr. 10 / november 2016 Når giftstofferne tilsættes i havbunden fremfor i havvandet, så er skadevirkningerne meget større, end vi troede Lektor Søren Laurentius Nielsen Det grønlandske paradoks s. 4 miljø Miljø og byliv har været underprioriteret i trafikplanlægningen s. 8 tema: Ny enzymforskning sætter turbo på biobenzin s. 20 VIDEN OM VERDEN FRA RUC nr. 10 / november 2016 Når giftstofferne tilsættes i havbunden fremfor i havvandet, så er skadevirkningerne meget større, end vi troede Lektor Søren Laurentius Nielsen Det grønlandske paradoks s. 4 miljø Miljø og byliv har været underprioriteret i trafikplanlægningen s. 8 tem Indhold november 2016 3 Leder 4 Det grønlandske paradoks 8 Miljø og byliv har været underprioriteret i trafikplanlægningen 10 Miljøfremmede stoffer truer danske kystfarvande mere end vi tror 14 Forsker kaster lys over uudforsket område Grønland 4 Klimaforandringerne giver Grønland både store 16 REPL Leder: Hanne Leth Andersen, rektor Grøn forskning er også et politisk ansvar Klimaforandringerne er en realitet, og de store miljøudfordringer, de medfører, truer milliarder af mennesker. Det kalder på nye idéer og løsninger på tværs af fagområder. Og det skal helst gå stærkt Rektor Hanne Leth Ander t rø pa Klimaforandringerne giver både økonomisk potentiale og store problemer i Grønland, der har begrænsede muligheder for at påvirke udviklingen selv. 4 rubrik nr. 10 november 2016 rubrik nr. 10 november 2016 5 Tekst Tim Houman Foto Uffe Weng Grønland er et af de steder i verden, hvor klimaforandringer er kommer de til at fungere som en slags ambassadører, der kan mest tydelige. Indlandsisen smelter. Klimaforandringerne er en fortælle, at det er nødvendigt, at der bliver gjort noget. Det kan global udfordr Klimaforandringerne giver paradoksalt nok nogle økonomiske muligheder for Grønland samtidig med, at der også er nogle gevaldige problemer Lektor Lars Jensen udvinde ressourcer før. Derudover kan Grønland måske blive et næsetip. De har et globalt udsyn, og det er i sig selv imponerende for knudepunkt Miljø og byliv har været underprioriteret i trafikplanlægningen 8 rubrik nr. 10 november 2016 Tekst Tim Houman Foto Uffe Weng Cykler, elbiler og andre mere miljøvenlige transportformer spiller i dag en større rolle i trafikdebatten, der tidligere har været præget af privatbilisme og udvidelse af motorveje. Længe har trafikplanlægningen været præget af et snævert mål om, spor. Men efterhånden Miljøfremmede stoffer truer danske kystfarvande mere end vi tror 10 rubrik nr. 10 november 2016 Tekst Camilla Buchardt Foto Uffe Weng EKSEMPLER PÅ MILJØFREMMEDE STOFFER Den skadelige virkning af tungmetaller og andre giftstoffer som pesticider i havet er undervurderet, viser ny forskning fra RUC. Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Nanopartikler Det er ikke nok at kigge på udledning af kvælsto FAKTA OM ÅLEGRÆS Ålegræs danner tætte såkaldte ålegræsbede. Ålegræsbedene er hjemsted for et rigt dyreliv med bl.a. snegle, krabber, muslinger og fisk. Ålegræs er desuden føde for mange af havets fugle. Det bidrager dermed på flere måder til at fremme kystområdernes biodiversitet, og hvis ålegræsset Forsker kaster lys over uudforsket område Når man bruger gødningstyper som slam og komposteret husholdningsaffald, så kommer der mere plastik ud på jorden Lektor Annemette Palmqvist Tekst Tim Houman Foto Uffe Weng Det er aldrig blevet belyst, om og hvordan mikroplast i jord og slam påvirker miljøet, men lektor Annemette Palmqvist er gået i gang med at sikre den fornødne viden på området. De foreløbige resultater indikerer, at regnorme bliver påvirket af plasticstykkerne. Det er 16 rubrik nr. 10 november 2016 Miljøplanlægning mangler fokus på miljøet rubrik nr. 10 november 2016 17 Tekst Bo Elling, professor Foto Uffe Weng Når borgerne inddrages i miljøplanlægning, er det ofte ikke miljøet, men de økonomiske interesser, der drager fordel af det. Det nødvendiggør kritisk miljøforskning, der retter sig mod misbrug og udeladelser af forskningens egne resultater, skriver professor henholdsvis 1985 og 2001. Heri var borgerne eksplicit tiltænkt en aktiv rolle i en dialogisk proces med bygherren og den plan- læggende myndighed, hvor sigtepunktet var afprøvningen af en Det er nødvendigt med en egentlig kritisk tværvidenskabelig miljøforskning, hvor vi også forsker i brugen af vor Ny enzymforskning sætter turbo på biobenzin rubrik nr. 10 november 2016 21 Tekst Camilla Buchardt Foto Uffe Weng Nye, effektive enzymer gør det lettere at lave majsstængler, halm og andet landbrugsaffald om til miljøvenlig benzin. Ud over klimafordelene rummer forskningen et stort eksportpotentiale. Man bliver mødt af et rødt advarselsskilt og en påmindelse om, lagt, hvor FAKTA Forskellen på første- og andengenerations-bioethanol Ethanol er en væske, man tilsætter benzin for at gøre den mere miljøvenlig. Førstegenerations-bioethanol laves af stivelse og sukkerholdige råvarer som korn, f.eks. hvede, majs, sukkerrør og sukkerroer. Andengenerations-bioethanol laves af t 24 rubrik nr. 10 november 2016 Tekst Tim Houman Foto Uffe Weng Forenklede fortællinger om klimaproblemer skygger for løsninger Nogle fortællinger om miljø- og klimaproblemer bliver så dominerende, at de får stor betydning for, hvordan myndigheder, organisationer og lokalsamfund forsøger at løse dem, selvom fortællingerne måske ik Foto: Mette Fog Olwig Fortællinger kan tjene et formål området også oplever problemer med oversvømmelser, hører Fortællingerne om klimaproblemer balancerer ofte mellem at man igen og igen fra både myndigheder, lokalbefolkning og være for komplicerede og for forenklede. Hvis fortællingerne ngoer, at Lorem Ipsum Dolor /Biler indgroet i tankegangen/ /Tidskrævende genbrug/ Den fremgangsmåde, hvor De, der har sværest ved Som det er nu, er det stadig man lærer én ting ad gangen, at omstille sig, er politikere, for besværligt og tidskræven- er at foretrække frem for at transportplanlæggere og de at k Indonesien og Vietnams indsats inden for klimarelateret skovbevarelse er i bedste fald yderst begrænset - trods regeringernes løfter om det modsatte. Det viser ny forskning fra Roskilde Universitet med lektor Thorkil Casse i spidsen. Trods løfter om ændringer ikke mindst i afskovningen er resultater