Tekst Bertel Henning Mange danske landmænd har ikke meget til overs for kloge for- onelle interesser. Jeg synes, at vi bliver mødt meget konstruktivt, når skertyper, der kaster om sig med ord som bæredygtighed, klima og jeg kommer kørende i min RUC-bil. miljø. De repræsenterer regler og begrænsninger; ting, som mange landmænd helst undgår. Men sådan er nu engang den virkelighed, som professor i klima RUC på det europæiske landkort Med fokus på aktørdreven innovation og ønsket om en bæredygtig og energiomstilling Henrik Hauggaard-Nielsen hver dag planter udvikling er Henrik Hauggard-Nielsen i år påbegyndt to nye pro- sine gummistøvler i - i hvert fald metaforisk, for han indrømmer, at jekter, begge finansieret af EUs Horizon 2020-program, hvor han, han ikke altid kommer så meget ud i marken, som han egentlig gerne som han selv formulerer det, skal udforske alternative løsningers ville. Men når han er derude, hvor forskningen møder virkeligheden, evne til at skabe sig en plads over for det dominerende paradigme i så bliver begge parters fordomme ofte gjort til skamme: landbruget. Vi oplever en enorm åbenhed og imødekommenhed fra I det ene projekt, ReMIX, skal man undersøge mulighederne landmændenes side, når vi fortæller dem, at vi faktisk gerne vil lytte for at dyrke flere afgrøder på samme mark, for at øge diversiteten til deres udfordringer og lære af deres erfaringer. Der er mange af og drage større nytte af naturens egne reguleringsmekanismer og dem, der føler sig presset og misforstået, men vi har været i stand til dermed reducere behovet for inputs som gødning og pesticider. Det at møde dem konstruktivt og seriøst uden løftede pegefingre eller skal gøres i tæt dialog med lokale landmænd, for at sikre relevans og fordomme over for dem. Vi har også mødt modstand og usikkerhed engagement om sådanne nye tiltag. i forhold til, hvad det er for en dagsorden, vi har, men det er altid Det andet projekt, der har navnet LEGVALUE, skal udforske mulig- lykkedes at forklare, hvorfor vi også interesserer os for f.eks. jordens hederne for at øge anvendelsen af særlige afgrøder som bl.a. kløver, frugtbarhed, robuste dyrkningssystemer og bæredygtig udvikling, bønner, lupiner og ærter i landbruget, fordi disse plantearter binder siger Henrik Hauggaard-Nielsen. kvælstof fra atmosfæren og derfor kan afhjælpe miljø- og klimapro- Gensidig respekt er kodeordet blemer. Disse afgrøder var en vigtig del af landbruget tidligere, men dyrkes ikke meget i dag. Igen skal forskningen foregå i nært samar- Hans dagsorden er at bidrage til øget bæredygtighed og gode bejde med landmændene, som skal opleve medejerskab og frem for miljøforhold i landbruget og samtidig udnytte de muligheder, land- alt se konkrete fordele ved den forskning, som sættes i gang. bruget har for faktisk at afhjælpe nogle af de miljøbelastninger, der Når man gør dem det klart, at der er behov for deres vurderin- kommer fra byerne som f.eks. vedvarende energiløsninger, modvirke ger og forslag til forbedringer, er der til gengæld lutter åbne døre klimaforandringer og øge recirkulering af vigtige næringsstoffer. i en branche, der jo ellers ind imellem kan optræde som værende i Overskriften for det hele er, at det skal ske i samarbejde med land- opposition til den etablerede forskningsverden, forklarer Henrik mændene: Hauggaard-Nielsen: Jeg har erkendt, at hvis vi skal lave omstillinger, så giver det Landbruget er et erhverv, der er meget vanskeligt at omstille, ikke mening kun at introducere tekniske løsninger. Vi skal også aner- og det er sådan set også fair nok, for de arbejder med nogle lange kende de eksperter - altså landmændene - som går ude i felten hver processer og store investeringer, som tager lang tid at forrente, så de eneste dag, og som også har en pointe i, at de ikke altid føler sig hørt. tænker sig grundigt om. Derfor er det også sådan, at jeg er nødt til at Der er masser af eksperter, der kommer og lægger en hel masse nar- gøre det attraktivt for alle aktører at bidrage. Det giver ingen mening rativer ned over erhvervet uden måske at inddrage erhvervet selv, for mig at arbejde, hvis ikke aktørerne, navnlig landmændene, er med lyder vurderingen. og bliver hørt. De har noget viden, som vi har behov for, men de skal Og netop derfor vil Henrik Hauggaard-Nielsen hellere bruge sin også høres - og udfordres på deres holdninger, siger han. tid i felten, end på sit kontor på universitetet, for han mener faktisk, at have en unik position, netop i kraft af at have RUC som arbejdsgiver: Problemet i Danmark er, at der ikke i høj nok grad er den Henrik Hauggaard-Nielsen er professor ved Institut for Mennesker gensidige respekt mellem forskningsverdenen og landbruget, som og Teknologi og underviser i emner er nødvendig for et godt samarbejde. Og det er et skel, der tilsyne- som fødevarer, bæredygtighed ladende bare vokser. Hvis vi er dygtige, kan vi fra RUC entrere den og klima på bl.a. Den Naturviden- hvepserede, som det kan være, relativt uvildigt. Vi har ikke noget lod skabelig Bacheloruddannelse og i den ene eller anden vægtskål. Hvis vi spiller vores kort rigtigt, kan vi kandidatudddanelsen TekSam bidrage positivt til forandringer og gøre den forskel, der skal til for at miljøplanlægning. skabe mere sammenhængskraft og samarbejde på tværs af traditi10 rubrik nr. 12 december 2017 VIDEN OM VERDEN FRA RUC nr. 12 / december 2017 Lys er kultur s. 28 Lys handler om meget mere end at kunne se Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer s. 8 Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år s. 4 Etiopien er unik i et spraglet økonomisk landskab i Afrika s. 20 Indhold december 2017 3 Leder 4 Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år 9 Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer 13 Da islam blev synlig i byrummet 16 Små børn har overraskende stor selvindsigt Kultur 28 Mikkel Bille forsker i lys og kultur og har netop modta Leder: Peter Kjær, prorektor på RUC Jeg ved det ikke Når man spørger en universitetsforsker om noget, er Jeg ved det ikke det svar, man mindst regner med. Men Jeg ved det ikke dukker op igen og igen i forskningsprocessen. Det dukker op som den helt grundlæggende nysgerrighed, der ligger i at kigge Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år 4 rubrik nr. 12 december 2017 Mit bud er, at vi er nødt til at sænke arbejdstiden gradvist over de næste 15-20 år Professor Bent Greve 6 rubrik nr. 12 december 2017 Tekst Eva Lykke Jørgensen Foto Uffe Weng En mulig løsning på udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked kan være at sænke arbejdstiden, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve. Den teknologiske udvikling kommer med lynets hast og vil inden for Det kommer til at være nogle andre kompete 8 rubrik nr. 12 december 2017 Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer Henrik Hauggaard-Nielsen står med et ben i to meget forskellige lejre, når han skal lave forskning i nært samarbejde med danske landmænd. rubrik nr. 12 december 2017 9 Tekst Bertel Henning Mange danske landmænd har ikke meget til overs for kloge for- onelle interesser. Jeg synes, at vi bliver mødt meget konstruktivt, når skertyper, der kaster om sig med ord som bæredygtighed, klima og jeg kommer kørende i min RUC-bil. miljø. De repræsenterer regler og begræns Vi skal også anerkende de eksperter - altså landmændene - som går ude i felten hver eneste dag, og som også har en pointe i, at de ikke altid føler sig hørt. Professor Henrik Hauggaard-Nielsen TVÆRFAGLIGHED SKABER BROBYGNING TIL LANDBRUGET På Roskilde Universitet kan vi blive en form for løftestang 12 rubrik nr. 12 december 2017 Da islam blev synlig i byrummet Tekst Camilla Buchardt Foto Uffe Weng Da Hvidovre i 1967 fik opført landets første moské, skete det med densættende aviser var der udtalelser om, at moskéen kunne være en bred accept fra befolkningen og en nysgerrighed på det eksotiske. sikkerhedsmæssig trussel for 14 rubrik nr. 12 december 2017 I 2014 OG 2015 BLEV DER OPFØRT TO NYE MOSKÉER I KØBENHAVN. UDOVER MOSKÉEN I HVIDOVRE ER DE LANDETS FØRSTE MOSKÉER, SOM ER BYGGET TIL FORMÅLET. Urbanisering og globalisering er uomgængelige processer i det 21. århundrede. Det giver sig bl.a. udslag i utallige tværkulturelle møder på byernes gader og 16 rubrik nr. 12 december 2017 Små børn har overraskende stor selvindsigt Tekst Eva Lykke Jørgensen Foto Uffe Weng Børnehavebørn er gode til at sætte ord på, hvordan de har det, og har forskellige teknikker til at klare vanskelige situationer. Det viser ny forskning fra børneforsker Kim Rasmussen. Pædagoger og forældre er optagede af, at børn skal have det så er vanskel FELTSTUDIER I BØRNEHAVE Kim Ramussen har lavet sine feltstudier på baggrund af observationer og interviews i en børnehave i Roskilde fra april 2016 til maj 2017. Han har bl.a. bedt børnene om at følge ham hen til de steder, hvor de har det godt. Børnene har desuden fotograferet, hvor de har det godt 20 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 21 Tekst Tim Houman Etiopien har særligt gode forudsætninger for økonomisk vækst i et Afrika, hvor billedet er mere nuanceret, end det tidligere er blevet tegnet, fortæller lektor Lindsay Whitfield. Afrika er det nye vækstkontinent. Sådan lød en overskrift fra Kristeligt Dagblad fra august 2015, mang rubrik nr. 12 december 2017 23 Om fem år vil der sandsynligvis stå made in ethiopia i nakken af meget af vores tøj Lektor Lindsay Whitfield 24 rubrik nr. 12 december 2017 SÆRLIGE INDUSTRIPARKER Et af midlerne til at tiltrække udenlandske virksomheder har været at etablere særlige industriparker, hvor leverandører og underleverandører kan samles inden for et afgrænset område, hvor der er sikret fornødne faciliteter som elektricitet, vand og infrastruktur. Det skal vær Store forskelle i gevinster ved udlicitering Ny forskning viser, at det primært er kommuner af gennemsnitsstørrelse, der høster effekterne af udlicitering. Det kalder på et opgør med ensartet tænkning på området. 26 rubrik nr. 12 december 2017 Tekst Bertel Henning Helt tilbage fra dengang, hvor det var navne som Reagan, Thatcher For det er fortrinsvist de kommuner, der har et indbyggertal i om- og Schlüter, der definerede de politiske strømme, har udlicitering og egnen af den helt gennemsnitlige danske kommune, altså omkring konkurre Privatfoto Lys er kultur Lys handler om meget mere end at kunne se. I Danmark handler det bl.a. også om afkobling, at føle sig hjemme og om at være en del af et fælleskab. I Jordan og andre kulturer spiller lys en helt anden rolle. 28 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 29 Privatfoto Tekst Camilla Buchardt Du træder ind i et køligt, mørkt kælderrum og trykker på kontakten. Ly- sig frem, vise at man har et stort hjem, at man er gæstfri, ærværdig set blinker og knitrer en enkelt gang, inden det tænder helt, og oplyser og generøs, forklarer Mikkel Bille, der har vær Man kan træde ind på, hvad der ligner en rigtig hyggelig autentisk tapasbar udefra, og så blive mødt af et neonrør med et meget blændende, hvidt lys. Så tænker man som dansker: Har I da slet ikke forstået, hvad godt lys er? Lektor, Mikkel Bille stearinlyset, og så følte hun, at hun var en del af et Hvordan skal man straffe en kriminel, der har begået mange forbrydelser? Professor Jesper Ryberg sætter i ny bog fokus på, hvad man bør stille op i straffesager, der involverer flere forbrydelser. 32 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 33 Tekst Camilla Buchardt Foto Bertel Henning Forestil dig en straffesag ved en domstol. Hvordan vil den se ud? De og igen. Når der skal gives en samlet straf, er en udfordring derfor fleste vil sikkert tænke på en person, der er blevet tiltalt for en be- ifølge Jesper Ryberg, hvordan straffen skal Lorem Ipsum Dolor /Ansvar/ En af grundene til, at DSB ikke fungerer i dag, er den åndssvage skilsmisse mellem DSB og Banedanmark. Den har ført til dårlige løsninger. De to har ikke været gode til at arbejde sammen. Og politikerne har været for dovne og har blot udliciteret togdriften i stedet for PHD profilen HVEM? Isabella Worlewenut Paulsen, 28 år, bor på Christianshavn, backpacker og dykker HVAD? Tidlig diagnose af psoriasisgigt og rygsøjlegigt I dag mangler klinikere et værktøj til at skelne mellem forskellige gigtsygdomme. Ved hjælp af en bloddonorbank med 110.000 donorer skal Isabe