Da islam blev synlig i byrummet Tekst Camilla Buchardt Foto Uffe Weng Da Hvidovre i 1967 fik opført landets første moské, skete det med densættende aviser var der udtalelser om, at moskéen kunne være en bred accept fra befolkningen og en nysgerrighed på det eksotiske. sikkerhedsmæssig trussel for København og derfor skulle overvåges Der er sket en del, siden de første muslimer kom til Danmark i nøje. Der blev formidlet en frygt for radikalisering. Samtidigt udspillede 1960erne, og den debat, der for nylig prægede opførslen af de to der sig en intens diskussion om moskeens forhold til køn og seksualitet nybyggede moskéer i København, var også noget anderledes, end i dagene op til åbningen af moskeen, fortæller Lasse Koefoed. da den grå, løgkuplede bygning blev opført i Hvidovre. Både opførelsen af moskéen i Rovsingsgade på Nørrebro og Nordens Mekka moskéen på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter skabte store Da Hvidovre fik sin moské i 1967 beskrev Hvidovre Avis bl.a. begiven- konflikter af forskellige grunde. heden således: Mediedækningen af åbningen af moskéerne var intens og Verden over bad Muhammadanere i fredags for Hvidovres mo- overvejende kritisk. Lektor i urbane studier ved RUC Lasse Koefoed ské. Gæster fra elleve europæiske lande med islams øverste i spidsen har som en del af et nyt forskningsprojekt sammen med to forsker- indviede den første moské i Norden og gjorde dermed Hvidovre til kollegaer været igennem de over 200 artikler og nyhedsindslag, som Nordens Mekka. indvielserne af de to nye moskéer i København afstedkom. Forskerne har identificeret tre centrale temaer i mediedækningen af åbningen af moskéen i Rovsingsgade: Diskussionerne handlede selvfølgelig om islams nye synlighed i Kaliffen besøgte også det lokale rådhus, hvor han blev budt velkommen med følgende ord af Hvidovres borgmester Svend Aagesen: Det er jo også ganske usædvanligt for islam, at man har bygget en moské så højt mod nord. Vi kan kun udtrykke glæde i kommunen byrummet i København. Men den kom i høj grad også til at handle om over, at moskéen blev opført her. De religiøse modsætninger kan det symbolske om forskelle i værdier og kultur. I mange af de dagsor- undertiden få følelserne i kog, men her i landet er vi heldigvis meget tolerante. Derfor hilser vi også islam og den nye moské velkommen! Forskellen på modtagelsen af moskéen i Hvidovre og de to nye moskéer i København fortæller os noget om den tid, vi lever i, og INDVIELSE AF MOSKÉEN I ROVSINGSGADE D. 19. JUNI 2014: hvordan samfundet har ændret sig, påpeger Lasse Koefoed: De andre, de fremmede, er i dag et politisk problem, hvor man førhen i højere grad bød dem velkommen. Det kan der være forskellige grunde til. Derudover kan vi se, at mediedagsordenen og den Det interessante var, at naboerne, der boede op lokale dagsorden synes at være afkoblet, når vi ser på opførelsen af til moskéen egentlig var ret indifferente, de gad moskéen i Rovsingsgade, siger Lasse Koefoed. ikke blande sig i det. Holdningen var: Det er fint, Det er også interessant, at medierne i dag i høj grad er med til at der kommer en moské her. Vi lever i en storby, så sætte en dagsorden, hvor man før hen i højere grad refererede begi- selvfølgelig skal der være en moské. Der var også venhedernes gang. Den offentlige debat i medierne kan på den måde en, der sagde: Det skaber kun liv her, fortæller få stor betydning for byudviklingsprocesser, påpeger forskeren. lektor i urbane studier Lasse Koefoed. Lasse Koefoeds analyser af modtagelsen af moskéerne i Han påpeger, at den overvejende positive mod- København er blevet publiceret i tidsskriftet Social & Cultural Geo- tagelse gjaldt både etniske danskere og folk med graphy i september 2017 og Nordic Journal of Architectual Research anden etnisk baggrund: i maj 2017. Det var overraskende, at der var så stor forskel Lasse Koefoed er lektor i urbane studier ved Institut for Mennesker på den offentlige debat i medierne og modtagel- og Teknologi. Han underviser på Geografi og Plan, By og Proces. sen i lokalområdet. rubrik nr. 12 december 2017 13 VIDEN OM VERDEN FRA RUC nr. 12 / december 2017 Lys er kultur s. 28 Lys handler om meget mere end at kunne se Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer s. 8 Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år s. 4 Etiopien er unik i et spraglet økonomisk landskab i Afrika s. 20 Indhold december 2017 3 Leder 4 Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år 9 Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer 13 Da islam blev synlig i byrummet 16 Små børn har overraskende stor selvindsigt Kultur 28 Mikkel Bille forsker i lys og kultur og har netop modta Leder: Peter Kjær, prorektor på RUC Jeg ved det ikke Når man spørger en universitetsforsker om noget, er Jeg ved det ikke det svar, man mindst regner med. Men Jeg ved det ikke dukker op igen og igen i forskningsprocessen. Det dukker op som den helt grundlæggende nysgerrighed, der ligger i at kigge Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år 4 rubrik nr. 12 december 2017 Mit bud er, at vi er nødt til at sænke arbejdstiden gradvist over de næste 15-20 år Professor Bent Greve 6 rubrik nr. 12 december 2017 Tekst Eva Lykke Jørgensen Foto Uffe Weng En mulig løsning på udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked kan være at sænke arbejdstiden, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve. Den teknologiske udvikling kommer med lynets hast og vil inden for Det kommer til at være nogle andre kompete 8 rubrik nr. 12 december 2017 Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer Henrik Hauggaard-Nielsen står med et ben i to meget forskellige lejre, når han skal lave forskning i nært samarbejde med danske landmænd. rubrik nr. 12 december 2017 9 Tekst Bertel Henning Mange danske landmænd har ikke meget til overs for kloge for- onelle interesser. Jeg synes, at vi bliver mødt meget konstruktivt, når skertyper, der kaster om sig med ord som bæredygtighed, klima og jeg kommer kørende i min RUC-bil. miljø. De repræsenterer regler og begræns Vi skal også anerkende de eksperter - altså landmændene - som går ude i felten hver eneste dag, og som også har en pointe i, at de ikke altid føler sig hørt. Professor Henrik Hauggaard-Nielsen TVÆRFAGLIGHED SKABER BROBYGNING TIL LANDBRUGET På Roskilde Universitet kan vi blive en form for løftestang 12 rubrik nr. 12 december 2017 Da islam blev synlig i byrummet Tekst Camilla Buchardt Foto Uffe Weng Da Hvidovre i 1967 fik opført landets første moské, skete det med densættende aviser var der udtalelser om, at moskéen kunne være en bred accept fra befolkningen og en nysgerrighed på det eksotiske. sikkerhedsmæssig trussel for 14 rubrik nr. 12 december 2017 I 2014 OG 2015 BLEV DER OPFØRT TO NYE MOSKÉER I KØBENHAVN. UDOVER MOSKÉEN I HVIDOVRE ER DE LANDETS FØRSTE MOSKÉER, SOM ER BYGGET TIL FORMÅLET. Urbanisering og globalisering er uomgængelige processer i det 21. århundrede. Det giver sig bl.a. udslag i utallige tværkulturelle møder på byernes gader og 16 rubrik nr. 12 december 2017 Små børn har overraskende stor selvindsigt Tekst Eva Lykke Jørgensen Foto Uffe Weng Børnehavebørn er gode til at sætte ord på, hvordan de har det, og har forskellige teknikker til at klare vanskelige situationer. Det viser ny forskning fra børneforsker Kim Rasmussen. Pædagoger og forældre er optagede af, at børn skal have det så er vanskel FELTSTUDIER I BØRNEHAVE Kim Ramussen har lavet sine feltstudier på baggrund af observationer og interviews i en børnehave i Roskilde fra april 2016 til maj 2017. Han har bl.a. bedt børnene om at følge ham hen til de steder, hvor de har det godt. Børnene har desuden fotograferet, hvor de har det godt 20 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 21 Tekst Tim Houman Etiopien har særligt gode forudsætninger for økonomisk vækst i et Afrika, hvor billedet er mere nuanceret, end det tidligere er blevet tegnet, fortæller lektor Lindsay Whitfield. Afrika er det nye vækstkontinent. Sådan lød en overskrift fra Kristeligt Dagblad fra august 2015, mang rubrik nr. 12 december 2017 23 Om fem år vil der sandsynligvis stå made in ethiopia i nakken af meget af vores tøj Lektor Lindsay Whitfield 24 rubrik nr. 12 december 2017 SÆRLIGE INDUSTRIPARKER Et af midlerne til at tiltrække udenlandske virksomheder har været at etablere særlige industriparker, hvor leverandører og underleverandører kan samles inden for et afgrænset område, hvor der er sikret fornødne faciliteter som elektricitet, vand og infrastruktur. Det skal vær Store forskelle i gevinster ved udlicitering Ny forskning viser, at det primært er kommuner af gennemsnitsstørrelse, der høster effekterne af udlicitering. Det kalder på et opgør med ensartet tænkning på området. 26 rubrik nr. 12 december 2017 Tekst Bertel Henning Helt tilbage fra dengang, hvor det var navne som Reagan, Thatcher For det er fortrinsvist de kommuner, der har et indbyggertal i om- og Schlüter, der definerede de politiske strømme, har udlicitering og egnen af den helt gennemsnitlige danske kommune, altså omkring konkurre Privatfoto Lys er kultur Lys handler om meget mere end at kunne se. I Danmark handler det bl.a. også om afkobling, at føle sig hjemme og om at være en del af et fælleskab. I Jordan og andre kulturer spiller lys en helt anden rolle. 28 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 29 Privatfoto Tekst Camilla Buchardt Du træder ind i et køligt, mørkt kælderrum og trykker på kontakten. Ly- sig frem, vise at man har et stort hjem, at man er gæstfri, ærværdig set blinker og knitrer en enkelt gang, inden det tænder helt, og oplyser og generøs, forklarer Mikkel Bille, der har vær Man kan træde ind på, hvad der ligner en rigtig hyggelig autentisk tapasbar udefra, og så blive mødt af et neonrør med et meget blændende, hvidt lys. Så tænker man som dansker: Har I da slet ikke forstået, hvad godt lys er? Lektor, Mikkel Bille stearinlyset, og så følte hun, at hun var en del af et Hvordan skal man straffe en kriminel, der har begået mange forbrydelser? Professor Jesper Ryberg sætter i ny bog fokus på, hvad man bør stille op i straffesager, der involverer flere forbrydelser. 32 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 33 Tekst Camilla Buchardt Foto Bertel Henning Forestil dig en straffesag ved en domstol. Hvordan vil den se ud? De og igen. Når der skal gives en samlet straf, er en udfordring derfor fleste vil sikkert tænke på en person, der er blevet tiltalt for en be- ifølge Jesper Ryberg, hvordan straffen skal Lorem Ipsum Dolor /Ansvar/ En af grundene til, at DSB ikke fungerer i dag, er den åndssvage skilsmisse mellem DSB og Banedanmark. Den har ført til dårlige løsninger. De to har ikke været gode til at arbejde sammen. Og politikerne har været for dovne og har blot udliciteret togdriften i stedet for PHD profilen HVEM? Isabella Worlewenut Paulsen, 28 år, bor på Christianshavn, backpacker og dykker HVAD? Tidlig diagnose af psoriasisgigt og rygsøjlegigt I dag mangler klinikere et værktøj til at skelne mellem forskellige gigtsygdomme. Ved hjælp af en bloddonorbank med 110.000 donorer skal Isabe