Tekst Eva Lykke Jørgensen Foto Uffe Weng Børnehavebørn er gode til at sætte ord på, hvordan de har det, og har forskellige teknikker til at klare vanskelige situationer. Det viser ny forskning fra børneforsker Kim Rasmussen. Pædagoger og forældre er optagede af, at børn skal have det så er vanskeligt at komme op. Men det giver ham en form for godt som overhovedet muligt. Men hvad siger børnene selv om, hvad hav-det-godt-kropsfølelse, når han forcerer en forhindring og har en det vil sige at have det godt? bestemt teknik til at komme op, fortæller forskeren. Det har børneforsker Kim Rasmussen undersøgt i et nyt forsk- Den fysiske udfordring i forbindelse med at bevæge sig på udvalgte steder spiller i det hele taget en central rolle i det at have det ningsprojekt. En af hovedpointerne er, at små børn har stor bevidsthed om, hvornår de har det godt. Børnene har nogle individuelle teknikker til at tackle situationer, godt, viser Kim Rasmussens forskning. Problematisk læreplanstænkning hvor de ikke har det godt. Jeg blev overrasket over, at børnene har en Kim Rasmussen har i sit konkrete feltstudie observeret en daginsti- så høj grad af selvbevidsthed, at de ved, hvad det er, der kan hjælpe tution, hvor man har formået at få hverdagen til at fungere på en god dem til at få det godt og komme over de svære situationer. Den viden kan en pædagog i en daginstitution bruge til at støtte og hjælpe det enkelte barn, siger Kim Rasmussen. Børn kan ikke sættes på formel De børn, som Kim Rasmussen fulgte i sit projekt, viste ret forskellige måder at håndtere svære situationer på; som eksempelvis når forældrene forlader børnehaven. Et barn sagde således: Jeg græder ikke så tit kun en gang om ugen. Så vil jeg gerne være lidt alene. Et andet barn svarede: Jeg går hen måde. Alligevel påpeger han, at det enkelte Børnene har en så høj grad af selvbevidsthed, at de ved, hvad det er, der kan hjælpe dem til at få det godt og komme over de svære situationer til Liva, og så leger vi med Lego. Lektor Kim Rasmussen For at de voksne skal kunne hjælpe det enkelte barn, kræver det, at de forstår barnets måde at håndtere svære situationer på. Børn er lige så forskellige som os voksne. Vi skal give børnene barns velvære risikerer at kollidere med den måde læreplaner, læreplanstænkning og dokumentation praktiseres på i mange institutioner i dag: Den form for styring af hverdagen, hvor man lytter til hinanden og prøver at forstå hinanden kan komme til at clashe med læreplanstænkningen og andre forhold, der udspringer fra new public management-styring, hvor der mere er fokus på ledelse, målstyring og voksenrationalitet. Min forskning viser, at det at have det godt for mange børn er forbundet med selv at kunne være med til at bestemme, hvad man laver af aktiviteter, så når det f.eks. bliver pålagt pædagogerne at følge seks bestemte læreplans-temaer året rundt, så kan der opstå et principielt misforhold mel- lem, hvad de voksne og børnene gerne vil, lyder det fra forskeren. Han mener, det er vigtigt at interessere sig for, hvilke konsekven- rum til at gå væk, hvis det er det, de har brug for, eller være til rådig- ser new public management-styringen kan få for børnene sam- hed og give dem en trøstende skulder, hvis det er det, de har brug menlignet med institutioner, hvor man i højere grad bestræber sig på for og være bevidste om, at børene rent faktisk har ret stor selvind- at observere børnene, indleve sig og at forstå deres verden: sigt, siger Kim Rasmussen. Hav-det-godt-kropsfølelse Jeg kan godt være bekymret for konsekvenserne af den form for firmagørelse af børneinstitutionerne , slutter Kim Rasmussen. I sit feltstudie har Kim Rasmussen også fokuseret på, hvad børn helt konkret gør, når de har det godt, og han har fået dem til at vise sig Kim Rasmussen er lektor ved steder, hvor de nyder at være. Nogle gennemgående temaer er børns Institut for Mennesker og Teknologi. bevægelser, deres kropsbeherskelse, de steder og rum, hvor de Underviser på faget Pædagogik og nyder at være, og deres frihed til at kunne bevæge sig mellem ude og Uddannelsesstudier, bl.a. på modu- inde og oppe og nede. Et eksempel, han fremhæver fra sin forskning, let Uddannelse, institution er, da en dreng viser, at han har det godt, når han klatrer op på et og samfund. stort skib på børnehavens legeplads. Han kravler op nogle steder, hvor jeg ville tænke, at det 18 rubrik nr. 12 december 2017 VIDEN OM VERDEN FRA RUC nr. 12 / december 2017 Lys er kultur s. 28 Lys handler om meget mere end at kunne se Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer s. 8 Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år s. 4 Etiopien er unik i et spraglet økonomisk landskab i Afrika s. 20 Indhold december 2017 3 Leder 4 Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år 9 Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer 13 Da islam blev synlig i byrummet 16 Små børn har overraskende stor selvindsigt Kultur 28 Mikkel Bille forsker i lys og kultur og har netop modta Leder: Peter Kjær, prorektor på RUC Jeg ved det ikke Når man spørger en universitetsforsker om noget, er Jeg ved det ikke det svar, man mindst regner med. Men Jeg ved det ikke dukker op igen og igen i forskningsprocessen. Det dukker op som den helt grundlæggende nysgerrighed, der ligger i at kigge Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år 4 rubrik nr. 12 december 2017 Mit bud er, at vi er nødt til at sænke arbejdstiden gradvist over de næste 15-20 år Professor Bent Greve 6 rubrik nr. 12 december 2017 Tekst Eva Lykke Jørgensen Foto Uffe Weng En mulig løsning på udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked kan være at sænke arbejdstiden, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve. Den teknologiske udvikling kommer med lynets hast og vil inden for Det kommer til at være nogle andre kompete 8 rubrik nr. 12 december 2017 Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer Henrik Hauggaard-Nielsen står med et ben i to meget forskellige lejre, når han skal lave forskning i nært samarbejde med danske landmænd. rubrik nr. 12 december 2017 9 Tekst Bertel Henning Mange danske landmænd har ikke meget til overs for kloge for- onelle interesser. Jeg synes, at vi bliver mødt meget konstruktivt, når skertyper, der kaster om sig med ord som bæredygtighed, klima og jeg kommer kørende i min RUC-bil. miljø. De repræsenterer regler og begræns Vi skal også anerkende de eksperter - altså landmændene - som går ude i felten hver eneste dag, og som også har en pointe i, at de ikke altid føler sig hørt. Professor Henrik Hauggaard-Nielsen TVÆRFAGLIGHED SKABER BROBYGNING TIL LANDBRUGET På Roskilde Universitet kan vi blive en form for løftestang 12 rubrik nr. 12 december 2017 Da islam blev synlig i byrummet Tekst Camilla Buchardt Foto Uffe Weng Da Hvidovre i 1967 fik opført landets første moské, skete det med densættende aviser var der udtalelser om, at moskéen kunne være en bred accept fra befolkningen og en nysgerrighed på det eksotiske. sikkerhedsmæssig trussel for 14 rubrik nr. 12 december 2017 I 2014 OG 2015 BLEV DER OPFØRT TO NYE MOSKÉER I KØBENHAVN. UDOVER MOSKÉEN I HVIDOVRE ER DE LANDETS FØRSTE MOSKÉER, SOM ER BYGGET TIL FORMÅLET. Urbanisering og globalisering er uomgængelige processer i det 21. århundrede. Det giver sig bl.a. udslag i utallige tværkulturelle møder på byernes gader og 16 rubrik nr. 12 december 2017 Små børn har overraskende stor selvindsigt Tekst Eva Lykke Jørgensen Foto Uffe Weng Børnehavebørn er gode til at sætte ord på, hvordan de har det, og har forskellige teknikker til at klare vanskelige situationer. Det viser ny forskning fra børneforsker Kim Rasmussen. Pædagoger og forældre er optagede af, at børn skal have det så er vanskel FELTSTUDIER I BØRNEHAVE Kim Ramussen har lavet sine feltstudier på baggrund af observationer og interviews i en børnehave i Roskilde fra april 2016 til maj 2017. Han har bl.a. bedt børnene om at følge ham hen til de steder, hvor de har det godt. Børnene har desuden fotograferet, hvor de har det godt 20 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 21 Tekst Tim Houman Etiopien har særligt gode forudsætninger for økonomisk vækst i et Afrika, hvor billedet er mere nuanceret, end det tidligere er blevet tegnet, fortæller lektor Lindsay Whitfield. Afrika er det nye vækstkontinent. Sådan lød en overskrift fra Kristeligt Dagblad fra august 2015, mang rubrik nr. 12 december 2017 23 Om fem år vil der sandsynligvis stå made in ethiopia i nakken af meget af vores tøj Lektor Lindsay Whitfield 24 rubrik nr. 12 december 2017 SÆRLIGE INDUSTRIPARKER Et af midlerne til at tiltrække udenlandske virksomheder har været at etablere særlige industriparker, hvor leverandører og underleverandører kan samles inden for et afgrænset område, hvor der er sikret fornødne faciliteter som elektricitet, vand og infrastruktur. Det skal vær Store forskelle i gevinster ved udlicitering Ny forskning viser, at det primært er kommuner af gennemsnitsstørrelse, der høster effekterne af udlicitering. Det kalder på et opgør med ensartet tænkning på området. 26 rubrik nr. 12 december 2017 Tekst Bertel Henning Helt tilbage fra dengang, hvor det var navne som Reagan, Thatcher For det er fortrinsvist de kommuner, der har et indbyggertal i om- og Schlüter, der definerede de politiske strømme, har udlicitering og egnen af den helt gennemsnitlige danske kommune, altså omkring konkurre Privatfoto Lys er kultur Lys handler om meget mere end at kunne se. I Danmark handler det bl.a. også om afkobling, at føle sig hjemme og om at være en del af et fælleskab. I Jordan og andre kulturer spiller lys en helt anden rolle. 28 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 29 Privatfoto Tekst Camilla Buchardt Du træder ind i et køligt, mørkt kælderrum og trykker på kontakten. Ly- sig frem, vise at man har et stort hjem, at man er gæstfri, ærværdig set blinker og knitrer en enkelt gang, inden det tænder helt, og oplyser og generøs, forklarer Mikkel Bille, der har vær Man kan træde ind på, hvad der ligner en rigtig hyggelig autentisk tapasbar udefra, og så blive mødt af et neonrør med et meget blændende, hvidt lys. Så tænker man som dansker: Har I da slet ikke forstået, hvad godt lys er? Lektor, Mikkel Bille stearinlyset, og så følte hun, at hun var en del af et Hvordan skal man straffe en kriminel, der har begået mange forbrydelser? Professor Jesper Ryberg sætter i ny bog fokus på, hvad man bør stille op i straffesager, der involverer flere forbrydelser. 32 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 33 Tekst Camilla Buchardt Foto Bertel Henning Forestil dig en straffesag ved en domstol. Hvordan vil den se ud? De og igen. Når der skal gives en samlet straf, er en udfordring derfor fleste vil sikkert tænke på en person, der er blevet tiltalt for en be- ifølge Jesper Ryberg, hvordan straffen skal Lorem Ipsum Dolor /Ansvar/ En af grundene til, at DSB ikke fungerer i dag, er den åndssvage skilsmisse mellem DSB og Banedanmark. Den har ført til dårlige løsninger. De to har ikke været gode til at arbejde sammen. Og politikerne har været for dovne og har blot udliciteret togdriften i stedet for PHD profilen HVEM? Isabella Worlewenut Paulsen, 28 år, bor på Christianshavn, backpacker og dykker HVAD? Tidlig diagnose af psoriasisgigt og rygsøjlegigt I dag mangler klinikere et værktøj til at skelne mellem forskellige gigtsygdomme. Ved hjælp af en bloddonorbank med 110.000 donorer skal Isabe