Leder: Peter Kjær, prorektor på RUC Jeg ved det ikke Når man spørger en universitetsforsker om noget, er Jeg ved det ikke det svar, man mindst regner med. Men Jeg ved det ikke dukker op igen og igen i forskningsprocessen. Det dukker op som den helt grundlæggende nysgerrighed, der ligger i at kigge på et fænomen og spørge: Hvordan kan det nu være... at børn mobber? At folk bliver syge af at ligge på hospitalet? At alle i en organisation pludselig siger fremadrettet og resultatorienteret? Det kan godt være, at man har formodninger om det, men som forsker tillader man sig at spørge nysgerrigt og uvidende, også om det alle (tror de) ved. Jeg ved det ikke dukker også op i det grundlæggende fodarbejde, alle forskere så må Værdien i forskningen ligger i, at vi tør ikke at vide, hvor vi ender. udføre i starten af et projekt for at finde ud af, Prorektor Peter Kjær hvad det er, vi ikke ved. Her spørger man til, hvad vi egentlig ved om et fænomen, men kun for at finde ud af, hvad vi ikke ved endnu, og som vi må blive klogere på. Det er her, man kortlægger og vurderer den eksisterende forskning og i visse tilfælde også de grundlæggende forestillinger og normer, der præger et forskningsfelt - og som kan Men det er også et problem, for når politikere og have udpeget, hvad der er værd at vide. andre samfundsaktører gerne vil have klare svar, Og når vi så endelig har udforsket en bestemt så får de beskrivelser af usikkerheden og kom- sammenhæng, f.eks. forholdet mellem social pleksiteten. Og når de spørger, hvad forskningen baggrund og bestemte sygdomme eller radika- så leder til, så får de ofte svævende svar. lisering, så handler det igen om at synliggøre, Paradokset er, at hvis vi på forhånd vidste, hvad vi nu ikke ved: usikkerhed og de mulige hvilke klare svar forskningen vil levere, var det indvendinger. næppe umagen værd. Værdien i forskningen Videnskab er, som bl.a. den populære histori- ligger i, at vi tør ikke at vide, hvor vi ender. ker Yuval Harari skriver i bogen Sapiens, at foku- I dette nummer af Rubrik har vi samlet en sere på uvidenhed. Det er derfor et kvalitetstegn, række eksempler på forskere, der tør ikke at vide, hvis forskere svarer Det ved jeg ikke. og derfor ved en masse - trods alt. rubrik nr. 12 december 2017 3 VIDEN OM VERDEN FRA RUC nr. 12 / december 2017 Lys er kultur s. 28 Lys handler om meget mere end at kunne se Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer s. 8 Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år s. 4 Etiopien er unik i et spraglet økonomisk landskab i Afrika s. 20 Indhold december 2017 3 Leder 4 Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år 9 Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer 13 Da islam blev synlig i byrummet 16 Små børn har overraskende stor selvindsigt Kultur 28 Mikkel Bille forsker i lys og kultur og har netop modta Leder: Peter Kjær, prorektor på RUC Jeg ved det ikke Når man spørger en universitetsforsker om noget, er Jeg ved det ikke det svar, man mindst regner med. Men Jeg ved det ikke dukker op igen og igen i forskningsprocessen. Det dukker op som den helt grundlæggende nysgerrighed, der ligger i at kigge Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år 4 rubrik nr. 12 december 2017 Mit bud er, at vi er nødt til at sænke arbejdstiden gradvist over de næste 15-20 år Professor Bent Greve 6 rubrik nr. 12 december 2017 Tekst Eva Lykke Jørgensen Foto Uffe Weng En mulig løsning på udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked kan være at sænke arbejdstiden, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve. Den teknologiske udvikling kommer med lynets hast og vil inden for Det kommer til at være nogle andre kompete 8 rubrik nr. 12 december 2017 Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer Henrik Hauggaard-Nielsen står med et ben i to meget forskellige lejre, når han skal lave forskning i nært samarbejde med danske landmænd. rubrik nr. 12 december 2017 9 Tekst Bertel Henning Mange danske landmænd har ikke meget til overs for kloge for- onelle interesser. Jeg synes, at vi bliver mødt meget konstruktivt, når skertyper, der kaster om sig med ord som bæredygtighed, klima og jeg kommer kørende i min RUC-bil. miljø. De repræsenterer regler og begræns Vi skal også anerkende de eksperter - altså landmændene - som går ude i felten hver eneste dag, og som også har en pointe i, at de ikke altid føler sig hørt. Professor Henrik Hauggaard-Nielsen TVÆRFAGLIGHED SKABER BROBYGNING TIL LANDBRUGET På Roskilde Universitet kan vi blive en form for løftestang 12 rubrik nr. 12 december 2017 Da islam blev synlig i byrummet Tekst Camilla Buchardt Foto Uffe Weng Da Hvidovre i 1967 fik opført landets første moské, skete det med densættende aviser var der udtalelser om, at moskéen kunne være en bred accept fra befolkningen og en nysgerrighed på det eksotiske. sikkerhedsmæssig trussel for 14 rubrik nr. 12 december 2017 I 2014 OG 2015 BLEV DER OPFØRT TO NYE MOSKÉER I KØBENHAVN. UDOVER MOSKÉEN I HVIDOVRE ER DE LANDETS FØRSTE MOSKÉER, SOM ER BYGGET TIL FORMÅLET. Urbanisering og globalisering er uomgængelige processer i det 21. århundrede. Det giver sig bl.a. udslag i utallige tværkulturelle møder på byernes gader og 16 rubrik nr. 12 december 2017 Små børn har overraskende stor selvindsigt Tekst Eva Lykke Jørgensen Foto Uffe Weng Børnehavebørn er gode til at sætte ord på, hvordan de har det, og har forskellige teknikker til at klare vanskelige situationer. Det viser ny forskning fra børneforsker Kim Rasmussen. Pædagoger og forældre er optagede af, at børn skal have det så er vanskel FELTSTUDIER I BØRNEHAVE Kim Ramussen har lavet sine feltstudier på baggrund af observationer og interviews i en børnehave i Roskilde fra april 2016 til maj 2017. Han har bl.a. bedt børnene om at følge ham hen til de steder, hvor de har det godt. Børnene har desuden fotograferet, hvor de har det godt 20 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 21 Tekst Tim Houman Etiopien har særligt gode forudsætninger for økonomisk vækst i et Afrika, hvor billedet er mere nuanceret, end det tidligere er blevet tegnet, fortæller lektor Lindsay Whitfield. Afrika er det nye vækstkontinent. Sådan lød en overskrift fra Kristeligt Dagblad fra august 2015, mang rubrik nr. 12 december 2017 23 Om fem år vil der sandsynligvis stå made in ethiopia i nakken af meget af vores tøj Lektor Lindsay Whitfield 24 rubrik nr. 12 december 2017 SÆRLIGE INDUSTRIPARKER Et af midlerne til at tiltrække udenlandske virksomheder har været at etablere særlige industriparker, hvor leverandører og underleverandører kan samles inden for et afgrænset område, hvor der er sikret fornødne faciliteter som elektricitet, vand og infrastruktur. Det skal vær Store forskelle i gevinster ved udlicitering Ny forskning viser, at det primært er kommuner af gennemsnitsstørrelse, der høster effekterne af udlicitering. Det kalder på et opgør med ensartet tænkning på området. 26 rubrik nr. 12 december 2017 Tekst Bertel Henning Helt tilbage fra dengang, hvor det var navne som Reagan, Thatcher For det er fortrinsvist de kommuner, der har et indbyggertal i om- og Schlüter, der definerede de politiske strømme, har udlicitering og egnen af den helt gennemsnitlige danske kommune, altså omkring konkurre Privatfoto Lys er kultur Lys handler om meget mere end at kunne se. I Danmark handler det bl.a. også om afkobling, at føle sig hjemme og om at være en del af et fælleskab. I Jordan og andre kulturer spiller lys en helt anden rolle. 28 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 29 Privatfoto Tekst Camilla Buchardt Du træder ind i et køligt, mørkt kælderrum og trykker på kontakten. Ly- sig frem, vise at man har et stort hjem, at man er gæstfri, ærværdig set blinker og knitrer en enkelt gang, inden det tænder helt, og oplyser og generøs, forklarer Mikkel Bille, der har vær Man kan træde ind på, hvad der ligner en rigtig hyggelig autentisk tapasbar udefra, og så blive mødt af et neonrør med et meget blændende, hvidt lys. Så tænker man som dansker: Har I da slet ikke forstået, hvad godt lys er? Lektor, Mikkel Bille stearinlyset, og så følte hun, at hun var en del af et Hvordan skal man straffe en kriminel, der har begået mange forbrydelser? Professor Jesper Ryberg sætter i ny bog fokus på, hvad man bør stille op i straffesager, der involverer flere forbrydelser. 32 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 33 Tekst Camilla Buchardt Foto Bertel Henning Forestil dig en straffesag ved en domstol. Hvordan vil den se ud? De og igen. Når der skal gives en samlet straf, er en udfordring derfor fleste vil sikkert tænke på en person, der er blevet tiltalt for en be- ifølge Jesper Ryberg, hvordan straffen skal Lorem Ipsum Dolor /Ansvar/ En af grundene til, at DSB ikke fungerer i dag, er den åndssvage skilsmisse mellem DSB og Banedanmark. Den har ført til dårlige løsninger. De to har ikke været gode til at arbejde sammen. Og politikerne har været for dovne og har blot udliciteret togdriften i stedet for PHD profilen HVEM? Isabella Worlewenut Paulsen, 28 år, bor på Christianshavn, backpacker og dykker HVAD? Tidlig diagnose af psoriasisgigt og rygsøjlegigt I dag mangler klinikere et værktøj til at skelne mellem forskellige gigtsygdomme. Ved hjælp af en bloddonorbank med 110.000 donorer skal Isabe