Tekst Camilla Buchardt Foto Bertel Henning Forestil dig en straffesag ved en domstol. Hvordan vil den se ud? De og igen. Når der skal gives en samlet straf, er en udfordring derfor fleste vil sikkert tænke på en person, der er blevet tiltalt for en be- ifølge Jesper Ryberg, hvordan straffen skal afhænge af typen af ens stemt forbrydelse, og som får en straf, hvis vedkommende er skyldig. forbrydelser, og f.eks. om tidsrummet mellem forbrydelserne bør Sådan er det naturligvis tit men langt fra altid. spille en rolle. Ofte bliver en person tiltalt for mange forbrydelser på én gang. For det andet afhænger spørgsmålet om, hvordan serier af for- Hvis vedkommende er skyldig, er det derefter domstolens opgave brydelser bør straffes af det helt grundlæggende spørgsmål: hvorfor at fastsætte en samlet straf for alle lovbrud. Men hvor hård bør en bør kriminelle overhovedet straffes for deres ugerninger? Hvis rati- sådan straf være? Hvis den forbrydelse, der er begået, normalt giver onalet bag straf er, at den kan forhindre fremtidige forbrydelser, så et års fængsel, men en kriminel har begået 10 af slagsen, skal man er der god grund til, at man giver en slags mængderabat, forklarer så bare gange straffene op altså give 10 år bag tremmer? Jesper Ryberg. Mange steder i verden er praksis, at man ikke ganger straffen op. Den kriminelle i eksemplet vil typisk få en mildere straf end 10 år. Mens det ofte er et skærpende forhold, hvis man begår kriminalitet efter tidligere at være straffet, får man ofte en mængderabat, Sagen er nemlig, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for, at man forhindrer flere forbrydelser ved at lægge straffene for hver enkelt forbrydelse sammen, forklarer han. Hvis man derimod mener, at straffen er berettiget som en slags når man straffes for mange forbrydelser på én gang. Men om der bør fortjent reaktion på, at man har handlet forkert, så er det mere uklart, være en sådan rabat, og hvor stor den i så fald bør være, har været hvad man bør stille op, hvis den kriminelle har begået 10 forbry- genstand for meget lidt diskussion blandt forskere. delser. På dette punkt er der, siger Jesper Ryberg, stadig uenighed blandt forskerne: Selvom der således fortsat er åbne spørgsmål har arbejdet Et relevant og svært spørgsmål dog ledt os tættere på at finde nogle gennemtænkte svar på disse Men der er rigtig god grund til at forske i spørgsmålet om, hvordan vanskelige, men særdeles relevante spørgsmål. det at begå mange forbrydelser bør straffes, forklarer Jesper Ryberg. Tal fra flere lande viser, at op imod 40 pct. af alle straffesager invol- Jesper Ryberg er professor i etik og retsfilosofi ved Institut for verer mere end en enkelt forbrydelse. Kommunikation og Humanistisk Videnskab og tidligere modtager Spørgsmålet er derfor praktisk relevant, men det har også vist sig at være særdeles kompliceret teoretisk, siger Jesper Ryberg. For det første kan serier af forbrydelser se meget forskellige af den prestigefulde Eliteforskerpris og af Carlsbergfondets Forskningspris. Som studerende kan man møde ham som underviser på den Humanistiske Bacheloruddannelse. ud. Man kan f.eks. begå et bankrøveri, komme til at vælte en person omkuld, når man forlader gerningsstedet, køre derfra i en stjålen bil og måske køre alt for hurtigt. I sådan et tilfælde er ens forbrydelser af forskellig art. Men man kan også sagtens have sager, hvor en kriminel har begået den samme forbrydelse f.eks. tyveri igen Bør man få mængderabat, når man straffes for mange forbrydelser på én gang, og hvor stor bør den i så fald være? Disse spørgsmål er udgangspunkt for et stort internationalt forskningssamarbejde mellem førende filosoffer, jurister og kriminologer. Samarbejdet har været ledet af professor ved RUC Jesper Ryberg og har resulteret i den første forskningsantologi om emnet, som netop er udkommet ved Oxford University Press: Sentencing Multiple Crimes. 34 rubrik nr. 12 december 2017 2 min. Se video med Jesper Ryberg på Youtube på: youtube.com/roskildeuniversitet VIDEN OM VERDEN FRA RUC nr. 12 / december 2017 Lys er kultur s. 28 Lys handler om meget mere end at kunne se Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer s. 8 Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år s. 4 Etiopien er unik i et spraglet økonomisk landskab i Afrika s. 20 Indhold december 2017 3 Leder 4 Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år 9 Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer 13 Da islam blev synlig i byrummet 16 Små børn har overraskende stor selvindsigt Kultur 28 Mikkel Bille forsker i lys og kultur og har netop modta Leder: Peter Kjær, prorektor på RUC Jeg ved det ikke Når man spørger en universitetsforsker om noget, er Jeg ved det ikke det svar, man mindst regner med. Men Jeg ved det ikke dukker op igen og igen i forskningsprocessen. Det dukker op som den helt grundlæggende nysgerrighed, der ligger i at kigge Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år 4 rubrik nr. 12 december 2017 Mit bud er, at vi er nødt til at sænke arbejdstiden gradvist over de næste 15-20 år Professor Bent Greve 6 rubrik nr. 12 december 2017 Tekst Eva Lykke Jørgensen Foto Uffe Weng En mulig løsning på udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked kan være at sænke arbejdstiden, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve. Den teknologiske udvikling kommer med lynets hast og vil inden for Det kommer til at være nogle andre kompete 8 rubrik nr. 12 december 2017 Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer Henrik Hauggaard-Nielsen står med et ben i to meget forskellige lejre, når han skal lave forskning i nært samarbejde med danske landmænd. rubrik nr. 12 december 2017 9 Tekst Bertel Henning Mange danske landmænd har ikke meget til overs for kloge for- onelle interesser. Jeg synes, at vi bliver mødt meget konstruktivt, når skertyper, der kaster om sig med ord som bæredygtighed, klima og jeg kommer kørende i min RUC-bil. miljø. De repræsenterer regler og begræns Vi skal også anerkende de eksperter - altså landmændene - som går ude i felten hver eneste dag, og som også har en pointe i, at de ikke altid føler sig hørt. Professor Henrik Hauggaard-Nielsen TVÆRFAGLIGHED SKABER BROBYGNING TIL LANDBRUGET På Roskilde Universitet kan vi blive en form for løftestang 12 rubrik nr. 12 december 2017 Da islam blev synlig i byrummet Tekst Camilla Buchardt Foto Uffe Weng Da Hvidovre i 1967 fik opført landets første moské, skete det med densættende aviser var der udtalelser om, at moskéen kunne være en bred accept fra befolkningen og en nysgerrighed på det eksotiske. sikkerhedsmæssig trussel for 14 rubrik nr. 12 december 2017 I 2014 OG 2015 BLEV DER OPFØRT TO NYE MOSKÉER I KØBENHAVN. UDOVER MOSKÉEN I HVIDOVRE ER DE LANDETS FØRSTE MOSKÉER, SOM ER BYGGET TIL FORMÅLET. Urbanisering og globalisering er uomgængelige processer i det 21. århundrede. Det giver sig bl.a. udslag i utallige tværkulturelle møder på byernes gader og 16 rubrik nr. 12 december 2017 Små børn har overraskende stor selvindsigt Tekst Eva Lykke Jørgensen Foto Uffe Weng Børnehavebørn er gode til at sætte ord på, hvordan de har det, og har forskellige teknikker til at klare vanskelige situationer. Det viser ny forskning fra børneforsker Kim Rasmussen. Pædagoger og forældre er optagede af, at børn skal have det så er vanskel FELTSTUDIER I BØRNEHAVE Kim Ramussen har lavet sine feltstudier på baggrund af observationer og interviews i en børnehave i Roskilde fra april 2016 til maj 2017. Han har bl.a. bedt børnene om at følge ham hen til de steder, hvor de har det godt. Børnene har desuden fotograferet, hvor de har det godt 20 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 21 Tekst Tim Houman Etiopien har særligt gode forudsætninger for økonomisk vækst i et Afrika, hvor billedet er mere nuanceret, end det tidligere er blevet tegnet, fortæller lektor Lindsay Whitfield. Afrika er det nye vækstkontinent. Sådan lød en overskrift fra Kristeligt Dagblad fra august 2015, mang rubrik nr. 12 december 2017 23 Om fem år vil der sandsynligvis stå made in ethiopia i nakken af meget af vores tøj Lektor Lindsay Whitfield 24 rubrik nr. 12 december 2017 SÆRLIGE INDUSTRIPARKER Et af midlerne til at tiltrække udenlandske virksomheder har været at etablere særlige industriparker, hvor leverandører og underleverandører kan samles inden for et afgrænset område, hvor der er sikret fornødne faciliteter som elektricitet, vand og infrastruktur. Det skal vær Store forskelle i gevinster ved udlicitering Ny forskning viser, at det primært er kommuner af gennemsnitsstørrelse, der høster effekterne af udlicitering. Det kalder på et opgør med ensartet tænkning på området. 26 rubrik nr. 12 december 2017 Tekst Bertel Henning Helt tilbage fra dengang, hvor det var navne som Reagan, Thatcher For det er fortrinsvist de kommuner, der har et indbyggertal i om- og Schlüter, der definerede de politiske strømme, har udlicitering og egnen af den helt gennemsnitlige danske kommune, altså omkring konkurre Privatfoto Lys er kultur Lys handler om meget mere end at kunne se. I Danmark handler det bl.a. også om afkobling, at føle sig hjemme og om at være en del af et fælleskab. I Jordan og andre kulturer spiller lys en helt anden rolle. 28 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 29 Privatfoto Tekst Camilla Buchardt Du træder ind i et køligt, mørkt kælderrum og trykker på kontakten. Ly- sig frem, vise at man har et stort hjem, at man er gæstfri, ærværdig set blinker og knitrer en enkelt gang, inden det tænder helt, og oplyser og generøs, forklarer Mikkel Bille, der har vær Man kan træde ind på, hvad der ligner en rigtig hyggelig autentisk tapasbar udefra, og så blive mødt af et neonrør med et meget blændende, hvidt lys. Så tænker man som dansker: Har I da slet ikke forstået, hvad godt lys er? Lektor, Mikkel Bille stearinlyset, og så følte hun, at hun var en del af et Hvordan skal man straffe en kriminel, der har begået mange forbrydelser? Professor Jesper Ryberg sætter i ny bog fokus på, hvad man bør stille op i straffesager, der involverer flere forbrydelser. 32 rubrik nr. 12 december 2017 rubrik nr. 12 december 2017 33 Tekst Camilla Buchardt Foto Bertel Henning Forestil dig en straffesag ved en domstol. Hvordan vil den se ud? De og igen. Når der skal gives en samlet straf, er en udfordring derfor fleste vil sikkert tænke på en person, der er blevet tiltalt for en be- ifølge Jesper Ryberg, hvordan straffen skal Lorem Ipsum Dolor /Ansvar/ En af grundene til, at DSB ikke fungerer i dag, er den åndssvage skilsmisse mellem DSB og Banedanmark. Den har ført til dårlige løsninger. De to har ikke været gode til at arbejde sammen. Og politikerne har været for dovne og har blot udliciteret togdriften i stedet for PHD profilen HVEM? Isabella Worlewenut Paulsen, 28 år, bor på Christianshavn, backpacker og dykker HVAD? Tidlig diagnose af psoriasisgigt og rygsøjlegigt I dag mangler klinikere et værktøj til at skelne mellem forskellige gigtsygdomme. Ved hjælp af en bloddonorbank med 110.000 donorer skal Isabe