Beklager, publikationen kan ikke vises.

patienten, dels gøre det muligt for pa- tienten at kommunikere med sygehuse, praksislæge, hjemmesygeplejen og sun- hedscenter og sende målingerne ind. Projektet i Nordjylland gør det muligt for patienten selv at tjekke sine målinger på nettet - der stilles en oversigts-side til rå- dighed for patienten, som der kan tjekke sine indberetninger og data. Men alle- rede idet patienten foretager sin måling er der en kontrolfunktion, idet udstyret læser målingen op og beder patienten bekræfte målingen. Et af de steder, hvor TeleKAT adskiller sig fra de andre projekter, er den måde, man har inddraget patienterne i udvik- lingen og design af udstyr og projekt. Patienter har siddet med i idégrupper og følgegrupper og haft indflydelse ret tidligt i forløbet. Det blev efterfølgende rost af flere af tilhørerne i salen. Det har betydet meget for os, at pa- tienterne ikke har været enige. Og at de forlangte at se nogle konkrete resultater hele tiden. En af deltagerne forlangte ligefrem et kvalitetssikringsprojek lød det fra folkene bag TeleKAT. Lotte Hunicke kunne herefter fortælle om sine undersøgelser af patienternes erfaringer og oplevelser med projektet, herunder hvordan en kronisk sygdom på- virker deres liv generelt, hvordan værdi- erne fra målingerne evt. bruges af patien- ten selv, og hvordan TeleKAT-projektet i det hele taget bruges af patienten. I den forbindelse stillede Lotte Huni- cke et centralt spørgsmål udsprunget af hendes arbejde med disse spørgsmål: Er man ved at skabe en nyt ekstra, ulønnet sundhedspersonalegruppe nemlig de pårørende? Ikke fordi man tvinger dem til at på- tage sig rollen - de vælger den ofte selv - men måske fordi man på grund af nogle nye omstændigheder (telemedicin i hjemmet) gør det meget naturligt, at de påtager sig rollen? Med dette interessant spørgsmål blev der kaldt til pause og frokost, som ud over lidt godt at spise bød på udstillere fra producenter af telemedicinsk udstyr. Hvad er telemedicin? Efter pausen var der paneldebat: Et af spørgsmålene fra salen var, om man ikke venter for længe med at ind- føre telemedicin, fordi man hele tiden vil sikre evidens? Deltagerne fra projekt Den Fynske Patientkuffert svarede, at det er vigtigt at sikre evidens, og involvere forsknin- gen i udrulningen , så man kan doku- mentere effekten og evidens. Så er det også nemmere at argumentere overfor kritikere af indførslen eller omvendt lukke et projekt ned, hvis det ikke kan dokumentere en effekt. Klaus Phanareth svarede, at man må graduere, hvor stærk evidens man skal gå efter, alt efter hvor tæt på patientens vitale funktioner, man bevæger sig. Fra TeleKAT-projektet lød svaret, at det er klart, at det er nødvendigt at overveje, hvilken grad af evidens, man vil have. Og dertil, at der kan være en konflikt imellem at man på den ene side skal udvikle og lave innovation og have en mere eksplorativ tilgang og på den anden side undersøge evidens. Flere andre spørgsmål og pointer blev rejst fra salen, herunder for eksempel hvornår det er rimeligt at tage det tele- medicinske udstyr fra patienten igen, om det er rimeligt, at de forskellige tele- medicinske projekter udvikler eget ud- styr og devices, eller om man ikke bare skulle satse på fælles udstyr, der kan alt lige fra KOL til diabetes, hjertepatienter osv. Et andet interessant indlæg fra salen handlede om, hvorvidt de nye superho- spitaler i Danmark bliver planlagt efter, at telemedicin er på vej ind: Det kan betyde, at der bliver mindre brug for etagekvadratmeter, og at sygehusene skal indrettes anderledes. Der skal må- ske ikke bruges helt så mange penge på beton, stål og glas - og sygehuset skal måske mere ses som et knudepunkt for kommunikation. Paneldebatten fortsatte livligt, og om- fattede også den næsten obligatoriske debat om begrebet telemedicin, som er så svært endeligt at definere præcist. I forhold til telemedicin anvendt overfor KOL-patienter medførte det en diskus- sion om, hvorvidt telemedicin i den sam- menhæng kun er apparaterne, eller det er hele set-uppet med tilhørende under- visning af patienter, organisation osv. Møderække aftalt Dagen bragte i det hele taget mange spændende emner og diskussioner frem og mange spændende møder mellem folk i den danske branche for teleme- dicin, stor udveksling af viden og know how mv. Et meget beskrivende eksempel på årsmødets gode stemning og resultater var udgangsreplikken fra formanden for selskabet Klaus Phanareth. Hans udgangsreplik var, at invitere de øvrige deltagere fra landets to øvrige telemedicinprojekter omkring KOL- patienter til møde og faglig udveksling. De øvrige projekter er TeleKAT og Den Fynske Patientkuffert, og disse tre pro- jekter skal nu mødes to gange årligt med henblik på opdatering, vidensdeling og samarbejde. Møderne kommer til at ligge forår og efterår, og det første møde bliver formodentligt til marts næste år. Næste års årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin bliver afholdt 15. november 2010 samme sted, dvs. Tycho Brahe Planetariet i København. www.medicinskteknologi. Nr. 6 december 2009 6. årgang ISSN Nr. 1901-4465 M AG A S I N F O R : D A N S K M E D I COT E K N I S K S E L S K A B DMTS D A N S K S E L S K A B F O R M E D I C I N S K I N F O R M AT I K D S M I DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN DSKT læs inde i bladet Årsmøde i Dans Operationslamper LED s play safe! marLED enestående blanding af lys marLED med VariLUX sætter nye sikkerhedsstandarder. De højeffektive 2. genera- tions LED lyskilder giver et optimalt lysudbytte helt uden infrarød stråling. Da lyset blandes direkte inde i de såkaldte LED-engines, opstår der inge Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. e-mail: jvscanpublisher.dk Redaktør Ole Dan Jensen e-mail: odjscanpublisher.dk Ansvarshavende fagredaktør - DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik e-mail: callectmail.dk Ansvarshavend telemedicin rsmøde Af journalist Steffen Fog www.steffenfog.dk rsmøde i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin Årsmødet i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin indeholdt blandt andet en række spændende præsentationer af projekter om brug af telemedicin til behandling og overvågning af KOL-patienter. opfordrede han til, at man koordinerer den teknologiske infrastruktur således, at for eksempel en patient, der både lider af diabetes og KOL, ikke skal an- vende flere forskellige teknologiske hjælpemidler, hvis det kan undgås. Det førte ham over i et andet spørgs- mål: Hvor tidligt i udviklingen sk håbentlig - forbedring. Der justeres i medicinering og eventuelle nødvendige tiltag foretages. Denne ydelse kan lige så godt fore- tages med telemedicin, er projektets udgangspunkt Og det blev igennem en række pilot- projekter til Det Virtuelle Hospital fra år 2004, hvor målet er via telemedicin at vikler sig - bliver aktive i forhold til deres sygdom, spørger hvad alting betyder, vil gerne starte behandlingen selv mv. Herefter fortalte ph.d. studerende Christina Emme og ph.d. studerende Lone Schou om deres projekter, hvor de henholdsvis undersøger patienternes mestring, dvs. hvordan patienter patienten, dels gøre det muligt for pa- tienten at kommunikere med sygehuse, praksislæge, hjemmesygeplejen og sun- hedscenter og sende målingerne ind. Projektet i Nordjylland gør det muligt for patienten selv at tjekke sine målinger på nettet - der stilles en oversigts-side til rå- dighed for patien Et hjertestop behøver ikke at være et punktum Det er muligt at starte et hjerte igen. Det kræver blot en hurtig indsats fra et medmenneske og en hjertestarter. Derfor har TrygFonden placeret flere end 350 af disse livreddere i klubber, foreninger og på åbne pladser i det ganske land. I 2010 placere MEDICO Læringsteknologi af Docent (mso) Jens E. Wilhjelm, PhD- studerende Jonas Henriksen DTU Elektro, DTU og Lektor Lars G. Hanson DTU Elektro og MR- afdelingen på Hvidovre Hospital En MR-skanner man kan lege med Har du altid ønsket dig din egen personlige MR skanner ? En simulator for simpel magne (CT) og positronemissionstomogr (PET). Programmet er udviklet til at virke så vidt muligt videnskabeligt korrekt, men alligevel pædagogisk tilgængeligt. Den grundlæggende ide har været at forsyne de studerende med et virtuelt MRI-system, så man kan simulere simple skanningssituationer, men uden kom- Figur 3: Scenen, når alle aktører er på banen. De lod- rette pile viser magnetfeltet, der er lodret i denne åbne skanner. Variationen i læng- den af pilene illustrerer en feltgradient langs kroppen. hovedfeltet orienteret lodret (i modsæt- ning til typiske rørformede skannere). Der vises en radiofre MEDUSA SoftPro Solutions har siden 1998 udviklet Medusa for service-afdelinger indenfor hospitaler og leverandører. Medusa bruges idag af mere end 100 hospitaler i Norden og bruges blandt andet af medicoteknik, teknisk afdeling og IT-afdeling. Medusa er komplet web-baseret og opbygget af en række mo MEDICO Læringsteknologi SIMULATORENHED SIMNORD PÅ HILLERØD HOSPITAL VIL ØGE PATIENTSIKKERHEDEN Læring og udvikling i akutte og virkelighedsnære arbejdssituationer uden risiko for patienterne skal gøre det kliniske personale bedre til behandling, kommunikation og ikke mindst mindske utilsigtede hænd 2 komplette stuer med simulationsdukker og av-udstyr. SimNord er åbnet for ud- dannelse og træning. kens simulationssoftware samt sende lyd til dukken eller til hele rummet. Operatørerne har meget at se til i en træningssituation, så det er vigtigt, at skærmen er overskuelig, kameraerne er fleksib Medicoteknik uden grænser af Merete Martlev Jensen Anders Scheirup Gynter Schneider Studerende på Aalborg Universitet Sundhedsteknologi DMTS rejseberetning: You hold the power ! Undskyld den lidt selvterapeutiske overskrift, men hvis der er et slogan, der passer på hvad vi nu vil fortælle dig, så r Anders klar til at erobre verden. tureture, som f.eks. river rafting, jungle trekking, vulkanklatring og surfing, og ellers stod den på salsa og merengue i hverdagen. Præsident Zelaya Midt i alt vores idyl under solen og palmerne i Costa Rica, fik vi pludselig nyheden om, at Honduras præsident Zelay hvordan de donationer vi havde med virkede. Hospitalet var virkelig taknem- melige overfor vores arbejdsindsats, og sagde at de vidste, at vi var nød til at tage tilbage til vores skolegang, men når vi var færdige skulle vi komme ned og arbejde ved dem igen! Det var rigtig fedt at komme ud med den d flytte ud af min lejlighed da jeg er taget direkte til Sydney efter Tanzania. Her tager jeg tage mit 9. Semester af min uddannelse. Så der havde ikke været meget tid til at tænke over hvad jeg gik i møde i Afrika. Jeg havde dog forventet at hospita- lerne var i dårligere tilstande end tilfæl- det va Informatik produktinformation Topmoderne lærings- center på Århus Sy- gehus rhus Sygehus er det frste sygehus med 3D-visualisering i medicinsk uddannelse AVC har leveret 3D-løsningen Et stort og yderst spændende projekt er taget i brug på Stråleterapiuddannelse på Århus Sygehus. Det er et topmo- de af Berit Viuf videnskabsjournalist for RoboCluster Robotter i Sundhedssektoren At indføre robotteknologi på danske sygehuse kan afhjælpe de udfordringer den stigende ældrebyrde bringer med sig. Nyt netværk skal bringe sygehuspersonale og robotleverandører sammen, så de bedste løsninger kan findes De MedicNet samler sundhedspersonale, robotleverandører og forskere i et netværk og afholder aktiviteter, der kan stimulere til nye ideer og udviklingspro- jekter. Netværket afholde konferencer, virk- somhedsbesøg, workshops, producerer idékataloger og andre aktiviteter, der kan samle parterne. En af n Transportrobot, der kan transportere linned, blod- prøver og andet rundt på hospitaler, MLR System GmbH, Ludwigsburg, Tyskland sig ind i MedicNet. Trivision arbejder med udvikling af teknologier inden for billedbehandling, og salgschef Jesper Korsgaard ser god mulighed for at kom- binere virksomhede INFORMATK & TELEMEDICIN Digital Sundheds projekter får penge fra ABT-fonden To projekter under Digital Sundhed har fået bevilget penge fra Fonden for arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden): National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering og det Fæl- les Medicinkort. Midlerne vil bidrage til INFORMATIK Af Kirstine Hjære Rosenbeck (kirsehst.aau.dk) og Louise Pape-Haugaard (lphhst.aau.dk) E-sundheds- observatoriets rskonference Lad os lige f det nye navn p plads... E-sundhedsobservatoriet er det nye navn til EPJ-observatoriet. Men hvad er e-sundhed og hvordan er det relateret til det, vi Billede 2 viser deltagerne i paneldebatten konference med deres resultater, erfa- ringer, projekter eller viden. Hermed har de været aktive partnere i videns- delingen med kolleger samt de andre fremmødte fra kommuner, regioner, sy- gehuse, universiteter mm. Udover disse deltagere stillede industrie CSC SCANDIheALTh Den elektroniske patientjournal CSC Clinical Suite understøtter den kliniske proces, hvor læger, sygeplejersker og andre klinikere træffer beslutninger via høj faglig kompetence, ansvarlighed, effektivitet og sikkerhed. Et af CSC Clinical Suites unikke styrkeområder er tværfaglige o Billede 4 viser net- work-kunsten Billede 5 viser lidt af stem- ningen fra de forskellige parallelsessioner vigtigste budskab, at det der gøres her i Danmark ikke er så ringe endda og at vi (heldigvis) er nået meget længere end til point-of-no-return E-sundhedsudvik- ling kan og skal ikke stoppes! D Vi s i o n WWW.PRINFOVEJLE.DK t i l Vi r k e li g h e d Vi lytter til dig og skaber funktionsdygtige og fremtidssikre AV-totalløsninger storskærm-, mikrofon-, konference- og højttaleranlæg. digital skiltning og in-store tV, informationssystemer til lCd- og plasmaskærme. lad os hjælpe med at finde d FORSINKET NYT FRA MEDICOINDUSTRIEN Ni nye Medicokonsulenter fik overrakt eksamensbe- viser og Medicokonsulent- nåle på Medicoindustriens generalforsamling 2009. Den tiende, som også er Medicokonsulent nr 50, Vibeke Andersen fra Med- tronic kunne ikke deltage på dagen. En ny buket medicokonsulenter s Lever alle dine maskiner op til gældende regler om kvalitetssikring ? Mød Poul-Erik Porsgaard, og læs om vort kvalitetssikrings- koncept i decembernummeret af Hospital Drift & Teknologi/ www.hospitaldrift.dk eller gå ind på www.ken.dk KEN A/S, Brobyværk tlf. 6263 1091 kvalitetken.dk MTI 6 31 danmark ww w. me dic ins kte kn olo gi. dk 6. årg ang ISSN Nr. 190 1-4 465 M AG A S I N F O R : D A N S K M E D I CO T E K N I S K S E L S K A B DM TS DANSK SELSKAB FOR M E D I C I N S K I N F O R M AT IK DSMI DANSK SELSKAB FO R KLINISK TELEMED ICIN DSKT Læs magasinet direkte på nettet Nu har du