Beklager, publikationen kan ikke vises.

adalat ved svær hypertension frarådes. Sammenfattende: Calciumantagonister er effektive antihypertensiva tilhørende førstevalgsgruppen på lige fod med thiazider, aCe-hæmme- re og angiotensin-II antagonister. Valget er særligt fordelagtigt ved iskæmisk hjertesygdom. ACE-hæmmere ACE-hæmmerbehandling er aldrig testet mod placebo men mod diu- retika/betablokkere blandt patienter med hypertension i store kliniske randomiserede endepunktsstudier med i alt 45.795 deltagere, hvoraf 50-97 var uden påvist hjertekarsygdom (20, 21, 26, 32). patient- erne var midaldrende eller ældre, havde grad 1-3 hypertension, og 50-90 af patienterne havde tidligere været i antihypertensiv be- handling. ACE-hæmmerne har overordnet set vist sig ligeværdige med andre førstevalgspræparater og der synes at være tale om en klasseeffekt. Som sekundær profylakse til patienter med manifest atherosclerose med eller uden hypertension er der påvist en klinisk betydende morbiditets- og mortalitets-reducerende effekt i to store undersøgelser for ACE-hæmmerne (perindopril og ramipril) (35, 36). S-kreatinin bør måles 2-4 uger efter behandlingsstart og heref- ter hver 6.-12. måned, Forhøjet s-kreatinin udgør ikke i sig selv en kontraindikation. En vis kreatininstigning er forventelig, men ved en stigning på mere end 30 må betydende nyrearteriestenose mistæn- kes og behandlingen nedtrappes eller seponeres evt. nedtrappes. Der kan også være tale om præglomerulær modstand af anden årsag som f.eks. nefrosklerose, hvilket ligeledes kan vanskeliggøre behandlingen med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist. på grund af mu- lig fosterskadende effekt, bør ACE-hæmmer behandling afbrydes ved planlagt eller konstateret graviditet. Sammenfattende: aCe-hæmmere er et ligeværdigt førstevalg til behandling af hypertension. Der synes at være særlig gavn af aCe-hæmmerbehandling ved samtidig hjerteinsufficiens, diabetes, parenkymatøs nyresygdom eller manifest aterosklerotisk sygdom. handling bestående af ramipril + Telmisartan behæftet med højere frekvens af bivirkninger uden nogen benefit på kardiovaskulære kom- plikationer, endda medførte kombinations-behandling en øget fre- kvens af renale komplikationer. Således kræver dual- blokade hos en sådan patientgruppe meget nøje overvejelser, og er sjældent indiceret. I mange undersøgelser har bivirkningsprofil en for angiotensin-II an- tagonister været på niveau med placebo. S-kreatinin bør måles efter 2-4 uger og herefter hver 6.-12. måned. Forhøjet s-kreatinin er ikke i sig selv en kontraindikation. Ved en kreatininstigning på mere end 30 må betydende nyrearteriestenose mistænkes, og behandlingen nedtrappes eller seponeres. på grund af mulig fosterskadende effekt, bør angiotensin-II antagonist behandling afbrydes ved planlagt eller konstateret graviditet Sammenfattende: angiotensin-II antagonister er et ligeværdigt første- valg til behandling af hypertension. Valget synes særligt fordelagtigt ved diabetes med albuminuri. angiotensin-II antagonister kan anvendes til hjerteinsufficiente ved aCe- hæmmerintolerans. Angiotensin-II antagonister Der foreligger efterhånden en række klinisk endepunktsundersøgel- ser blandt dels ældre patienter med hypertension (SCopE) og dels hypertensive med forøget kardiovaskulær risiko (LIFE- og VALUE) (25, 29, 37). I LIFE sås blandt 9193 patienter med hypertension og venstre ventrikelhypertrofi en signifikant og tilsyneladende blodtryk- suafhængig 25 relativ reduktion af risikoen for apopleksi i angio- tensin-II antagonistgruppen (losartan) sammenlignet med betablok- kergruppen (atenolol). Der var en lavere incidens af type 2 diabetes i losartangruppen (29). 1 VALUE sås blandt 15.313 randomiserede hypertensive i forøget kardiovaskulær risiko, at valsartan ikke var bedre end amlodipin til at forebygge kardiel sygelighed og dødelighed eller apopleksi. Subgruppeanalyse viste, at der var signifikant færre myokardieinfarkter blandt amlodipinbehandlede, men til gengæld signifikant lavere incidens af diabetes i valsartangruppen (37). Der findes ikke rene hypertensionsstudier, hvor ACE-hæmmere sammen- lignes med angiotensin-II antagonister, men derimod et meget om- fattende studie (oNTArGET) hvor patienter med kardiovaskulære sygdomme og/eller diabetes blev randomiseret til ACE-hæmmer ra- mipril versus angiotensin-II antagonisten Telmisartan (7). Adderet til øvrig behandling var de to behandlingsprincipper ligeværdige mhp. det primære sammensatte endepunkt bestående af kardiovaskulær død, myokardieinfarkt, apopleksi eller hospitalisering for hjertesvigt. Bivirkningsfrekvensen var lavere i Telmisartangruppen, specielt vedr. hoste og angioneurotisk ødem. renale komplikationer målt som uræmi-krævende dialyse, fordobling af s-kreatinin og død, var ligele- des ens for de to behandlingsprincipper (38). Således var hos et bredt spektrum patienter med kardiovaskulære sygdomme og/eller diabetes med eller uden hypertension de to be- handlingsprincipper ligeværdige. Derimod var en kombinationsbe- Direkte renin-hæmmere Det nyeste behandlingsprincip til hæmning af renin-angiotensin systemet er såkaldte direkte renin-hæmmere som hæmmer renins in- teraktion med angiotensinogen, således at der kun dannes yderste be- skedne mængder af angiotensin I og dermed også af angiotensin II. på nuværende tidspunkt findes der kun et medikament inden for grup- pen som er markedsført, nemlig aliskiren. Det er veldokumenteret, at medikamentet har en blodtryksnedsættende virkning svarende til andre antihypertensiva, også inden for gruppen af medikamenter der hæmmer renin angiotensin systemet. Der er på nuværende tidspunkt ingen viden om gevinst vedrørende reduktion i kardiovaskulære hæn- delser. Bivirkningsfrekvens ved dosering på maximum 300 mg dgl er på placeboniveau. Der foreligger data, der viser yderligere blodtryksreduktion, når medikamentet adderes til patienter, som ikke er velbehandlet på angiotensin-II antagonister (39). Aliskiren i kombination med angiotensin-II antagonisten losartan giver yderligere reduktion i albu- minuri hos type 2 diabetikere med nefropati (40). I et andet studie gav aliskiren 300 mg samme reduktion i venstre ventrikels muskelmasse som losartan 100 mg, men kombinationen førte ikke til yderligere re- gression af venstre ventrikel hypertrofi (41). Der findes igangværende endepunktsstudier. Sammenfattende: på nuværende tidspunkt er aliskiren ikke et før- stevalgspræparat, dette kræver yderligere dokumentation vedrørende effekt på kardiovaskulære komplikationer. aliskiren synes specielt velegnet til kombinationsbehandling. Alfablokkere og centraltvirkende antihypertensiva Det skal pointeres, at der er mangelfuld dokumentation for alfablok- kere og centraltvirkende antihypertensiva effekt på kardiovaskulær morbiditet og mortalitet. I den store amerikanske ALLHAT under- søgelse indgik fire arme, og i en blev anvendt alfablokkeren doxazo- sin. Imidlertid blev doxazosin armen præmaturt lukket p.g.a. øget forekomst af hjertesvigt (20). De hyppigst anvendte centraltvirkende antihypertensiva i Danmark er metyldopa og moxonidin. Metyldopa har virkningsmekanisme over centrale alfa 2 -adrenerge receptorer i hjernestammen, mens moxonidin binder sig selektivt til I 1 - imida- zolinreceptorer ligeledes lokaliseret i hjemestammen. Metyldopa er afregistreret, men der kan søges speciel tilladelse til udlevering i Lægemiddelstyrelsen. Træthed, sedation og mundtørhed er bivirknin- ger til begge. Sammenfattende: alfablokkere og centraltvirkende antihypertensiva anbefales ikke som førstevalgspræparater alfablokkerne er særlig gavnlige ved samtidig prostatahypertrofi. Metyldopa anvendes hoved- sagelig til gravide. Det skal understreges, at moxonidin ikke kan anven- des ved graviditet. Hypertensio arterialis behandlingsvejledning 5 hospital health c are 2-3 19 www.hospitalhealthcare. Nr. 2-3 juni 2010 HEALTH CARE 13. årgang ISSN Nr. 1397-1448 M AG A S I N F O R O V E R L Æ G E R O G P R A K T I S E R E N D E S P E C I A L L Æ G E R læs inde i bladet Telemedicin vil grundlæggende forandre sundhedsvæsenet Det metaboliske syndrom ny definition Hypertensio a Denne side er reserveret MSD se www.januvia.dk Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Redaktionsudvalg. Bidragsydere nr. 2-3/2010 Journalist Steffen Fog Professor, overlæge, dr. med. Sten Madsbad Dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Psykolog, ph.d., dr. med. Donald F. Smith Læge, ph.d. Gregers Wegener Cheføkonom, Ulrikke Ekelund Dansk Hyp Af journalist Steffen Fog www.steffenfog.dk Telemedicin vil grundlæggende forandre sundhedsvæsenet Telemedicin er ikke blot endnu et klinisk redskab telemedicin har potentiale til at forandre hele sundhedsvæsenet. Derfor sætter magasinet Hospital Health Care fremover mere fokus på telemedicin. Form Klaus Phanareth (foto: Steffen Fog) siger han og tilføjer, at det især er inden- for kronikergruppen, at telemedicin har sit store potentiale: at holde patienterne hjemme, forhindre genindlæggelser og endda gennemføre hospitalslignende behandlinger ude i patienternes eget hjem (udlæggelser). Udleves Det V irt u e l l e H o s p i ta l Klaus Phanareth ikke bare bruger tele- medicin i sin hverdag han er også leder af en forskningsenhed, som undersøger evidensen af brugen af telemedicin overfor KOL-patienter, dvs. han forsøger at dokumentere, at det er mindst lige så godt at anvende telemedicin og Forkortet produktresume, det fuldstændige produktresume (3. juni 2009) kan rekvireres hos LEO Pharma Nordic. Centyl med kaliumklorid bendroflumethiazid og kaliumklorid Kombinationspræparat: 1 tablet indeholder 2,5 mg bendro- flumethiazid og 573 mg kaliumklorid (7,7 mmol kalium). Indi- kationer: Art JANUVIA * , (SITAGLIPTIN, MSD) () INDIKATIONER: Til patienter med type 2-diabetes mellitus. JANUVIA er indiceret til at forbedre den glykæmiske kontrol: Som mono erapi hos patienter, t der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret ved diæt og motion alene, og når metformin ikke er hensigtsmæssig pga. kont Af Professor, overlæge, dr.med. Sten Madsbad Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Det metaboliske syndrom ny definition Figur 1. Interessen for det metaboliske syndrom skyldes den øgede forekomst af fedme i Danmark. Omkring halvdelen af den danske befolkning over 18 år er nu overvægtige (BMI Ny d e f i n i t i o n a f d e t m e ta b o liske s yndrom Taljemål Triglycerider HDL-kolesterol Blodtryk eller Fasteplasmaglukose 94 cm for mænd, 80 cm for kvinder 1.7 mmol/l 30 kg/m 2 har alle et taljemål over 94 cm for mænd og 80 cm for kvinder. Taljemål varierer mellem forskellige et Figur 3. Viser hvordan livvidden måles korrekt. Hvor mange har det metaboliske syndrom? Forekomsten af syndromet varierer mel- lem befolkninger, racer, køn, og i rela- tion til livsstil. For eksempel vil forekom- sten af det metaboliske syndrom hos parkistanske og tyrkiske indvandrere i Danmark være ca. 40 , og hvis begge forældre har sygdommen er risikoen ca. 70 . Type 2 diabetes er således en meget arvelig sygdom. Endvidere har patienten med et faste plasma glukose mellem 6.1 og 7.0 mmol/l en betydelig risiko for at udvikle type 2 diabetes. Netop vægttab har en markant effekt på risikoen for Denne side er reserveret Leo Pharma Nordic se www.leo-pharma.dk SYNSPUNKT Politisering af specialeplaner skader patienterne Fordelingen af specialer på de forskellige hospitaler i Danmark bør handle om faglighed, ikke om politik. I sidste ende er det patienterne der må vente på behandling, når de offentlige sygehuse ikke vil samarbejde med de private. Da Sundhed Hypertensio arterialis behandlingsvejledning Af Lia E. Bang (formand), Niels Eske Bruun, Kent Lodberg Christensen, Hans Ibsen, Tage Lysbo Svendsen DANSK HypErTENSIoNSSELSKAB 2009 Udgivet af lægemagasinet scanpublisher a/s emiliekildevej 35 2930 Klampenborg 39908000 www.laegemagasinet.dk Indledning i 1999 udgav Dansk Hypertensionssel- skab sin klaringsrapport, som gennem- gik alle aspekterne af udredning og be- handling af hypertension (1). i 2004 blev behandlingsafsnittet revideret og udkom som en selvstændig publikation (2), si- den er der kommet nye afsnit vedrøren- de diagnostis Tabel 2 Tabel 2. Risikostrati myokardieinfarkt: mege Risikofaktorer Organpåvirkning Anden Sygdom Ingen 12 risikofaktorer 3 risikofaktorer ell Diabetes, nyre eller Højt normalt blodtr Grad 1 SBT 130139 SBT 140159 DBT 8589 DBT 9099 Lav risiko Middel risiko Høj risiko Meget høj Meget høj risiko risiko stoliske blodtryk faldt i gennemsnit lidt mere i klorthalidongruppen (2 mmHg i forhold til lisinopril, 0,8 mmHg i forhold til amlodipin). Dette kan delvist forklare, at patienter, der fik lisinopril, havde signi- fikant øget risiko for apopleksi (15 ), hjertesvigt (19 ) og kombi- neret kardiovaskulæ adalat ved svær hypertension frarådes. Sammenfattende: Calciumantagonister er effektive antihypertensiva tilhørende førstevalgsgruppen på lige fod med thiazider, aCe-hæmme- re og angiotensin-II antagonister. Valget er særligt fordelagtigt ved iskæmisk hjertesygdom. ACE-hæmmere ACE-hæmmerbehandling e Kolesterolsænkende behandling Hypertension, hyperkolesterolæmi, tobaksrygning, diabetes og fami- liær disposition accelererer atheroscleroseprocessen og samtidig inter- vention imod alle betydende modificérbare risikofaktorer bør overve- jes hos alle patienter med hypertension. risikoen for koronars det tåles, hvilket ofte er tilfældet. Sammenfattende: Hypertension hos ældre og patienter med isH bør behandles efter de samme generelle retningslinjer, der gælder for yngre og for patienter med normalt pulstryk. Kombinationsbehandling er næ- sten altid påkrævet, men behandlingsintensiteten hos ældr kumentation for, at såvel en multifaktoriel intervention rettet mod rygning, blodtryk, lipider, kost og fysisk aktivitet (8) er af afgørende betydning for at forhindre makrovaskulære komplikationer og alvor- lige kardiovaskulære hændelser. Såvel angiotensin-II receptor blok- kere (LIFE) som ACE-hæmm Væsentlige ændringer i forhold til klarings- rapporten fra Dansk Hypertensionsselskab 2004 Patienter 80 år med hypertension bør behandles Bør behandles som yngre med hypertension. Kombinationen inda- pamid +/- perindopril med behandlingsmålet 150/80 mmHg redu- cerer såvel risiko for apopleksi som f 16. Kampmann Jp, Hansen JM. Glomerular filtration rate and creati- nine clearance. Br J Clin pharmacol 1981; 12: 7-14. 17. olsen MH, Ibsen H, Mogensen CE. Mikroalbuminuri. Ugeskr Læger 2009; 171: 2097-100. 18. Neter JE, Stam BE, Kok FJ, Grobbee DE, Geleijnse JM Influence of Weight reduction on Blood 51. 52. 53. 54. 55. 56. 57. 58. Hansson L et al. Blood pressure dependent and independent effects of antihypertensive treatment on clinical events in the VALUE trial. Lancet 2004; 363:2049. Gueyffier F, Bulpitt C, Boissel Jp, Schron E, Ekbom T, Fagard r et al. Antihypertensive drugs in very old peop Risikofaktorer: - Familiær disposition til kardiovaskulær sygdom, - Rygning, - Hyperkolesterolæmi (total kolesterol 5,0 mmol/1 eller LDL kole- sterol 3,0 mmol/1), - Høj alder: mænd 55 år, kvinder 65 år, - Øget abdominal omfang (mænd: 102 cm, kvinder: 88 cm). Organpåvirkning: - Venstre ventrike Et hjertestop behøver ikke at være et punktum Det er muligt at starte et hjerte igen. Det kræver blot en hurtig indsats fra et medmenneske og en hjertestarter. Derfor har TrygFonden placeret flere end 350 af disse livreddere i klubber, foreninger og på åbne pladser i det ganske land. I 2010 placere DEBAT Bent Wulff Jakobsen ny formand for privathospitalerne Bent Wulff Jakobsen er nyvalgt formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. Dermed træder han ind på en post, mange nok vil betegne som øretævernes holdeplads. Og en post, der utvivlsomt vil føre til ad- skillige kampe i for at tilbyde behandling inden for en række områder, og ikke kun forbindes med specialiseret kirurgi. Vi skal fortsat tage hånd om psykiatriske patienter og udvikle behandlingstilbud til de mange medicinske patienter, der i dag venter på udredning og behandling i det of- fentlige sygehusvæsen. Dert af Dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Læge, ph.d. Gregers Wegener Dyremodeller for depression muligheder og begrænsninger Depression, en unik menneskesygdom Depression er en alvorlig og ofte livs- truende lidelse, som rammer omkring 13 17 procent af befolkningen mindst en gang i livet. Hel Figur 1: Rotte i en af de åbne arme af Elevated plus Maze (Foto: Kim Kejlberg) direkte kan indikere, om forsøgsdyrene er depressive. Men heri ligger allerede en tolkning, idet det ikke er muligt med sikkerhed at fastslå, hvordan forsøgsdy- rene har det. Fem af disse testmetoder vil blive præsenteret hver især et spektrum af symptomer. Af samme grund bliver modellerne anvendt til forskellige formål. Den føl- gende gennemgang vil have fokus på, hvordan de forskellige modeller etable- res, og hvad de specifikt bliver brugt til. Genetisk selekterede modeller Genetisk selekterede modeller etableres model ordentligt, idet årsagen til de symptomer, der observeres hos men- nesker, ikke nødvendigvis behøver at have samme årsag hos forsøgsdyret. Alligevel bestræber man sig på at få den forsøgsdyrsmæssige tilstand til at ligne den humane sygdom - for depression eksempelvis parametre som søvnfor- sty Pressemeddelelse Ny hjerteklinik p Ciconia Slut med frustrerende ventetider og tærende tvivl. Hjertepatienter i stjylland kan se frem til kompetent, effektiv og hurtig behandling på Ciconia Aarhus Privathospitals nye hjerteklinik For fed mad, for lidt motion og for mange cigaretter. Det er nogle af Albuekirurgi bryst- og orgAnkirurgi børnelægecenter ergo- og FysioterApi Fertilitet Fodkirurgi gynækologi Helbredsundersøgelse Hudlægecenter Håndkirurgi idrætsklinik kArkirurgi knækirurgi mAndesygdomme nArkose plAstikkirurgi psykolog rygcenter 3d/4d scAnning skulderkirurgi tumorkirurgi ultrAlyd, røn Spirende optimisme p boligmarkedet Af Cheføkonom, Ulrikke Ekelund Der er nyligt kommet tal for antallet af boliger, der er til salg. Det viste sig, at der var 58.757 boliger til salg i april måned fordelt på 39.574 parcel- og ræk- kehuse, 9.411 ejerlejligheder og 9.772 fritidshuse. På årsbasis er de tion tålmodighed at sælge sin bolig. Liggetiden, altså det gennemsnitlige antal dage, en bolig, der er nedtaget fra nettet, har været til salg på nettet, er fal- dende på landsplan. Det tager således over 7 måneder at sælge en ejerbolig, hvad enten der er tale om et parcel- eller rækkehus eller en e Pressemeddelelse Privathospitalet Valdemar er blevet voksen Privathospitalet Valdemar fylder 10 år. Den 15. april 2000 stiftedes Valdemar- klinikken A/S, det nuværende Privatho- spitalet Valdemar Privathospitalet Valdemar er et af landets første Privathospitaler, som blev grundlagt ud fra et ønske o Vi SerVicerer ogSå Læger Hurtigt og professionelt serviceteam Vi servicerer 1 Autoklaver (Melag, getinge, Lisa, Ses, Tuttenauer, Statim m.m.) 1 operationslamper 1 Kompressorer (evt. med tørrer) 1 Lejer Ved reparation af autoklave, opsættes altid låneautoklave Jumper sadelstol Jumper stolen er veleg w w w. ho sp ita lh ea lth ca re .d k Magasinpost UMM ID-nr. 1397-1448 M GA N OV R G R O L A æ s S I H F o O s R p it E a L l Æ H E e a G P R A K T I S E R E N D E S P lt h C a r e d ir e E k C t A e L L Æ G å E R I p nettet H E A LT H C A R E nr. 1 ma rts 201 0 13. årg ang iss n nr. 139 7-1 448 Nu