Beklager, publikationen kan ikke vises.

for at tilbyde behandling inden for en række områder, og ikke kun forbindes med specialiseret kirurgi. Vi skal fortsat tage hånd om psykiatriske patienter og udvikle behandlingstilbud til de mange medicinske patienter, der i dag venter på udredning og behandling i det of- fentlige sygehusvæsen. Dertil skal de private hospitaler i langt større grad indgå i forskningssamarbejder med of- fentlige sygehuse og tage endnu mere ansvar for uddannelse af sundhedsper- sonale end i dag. Allerede i dag uddanner 56 pct. af BPKs medlemmer faktisk sygeplejestu- derende og/eller efteruddanner sund- hedsfagligt personale, privathospitalet Hamlet uddanner fedmekirurger på Køge Sygehus, ligesom HjerteCenter Varde uddanner speciallæger med stor succes. Sådanne projekter skal der søsættes flere af fremover, hvorfor jeg derfor også har deltaget i udvikling af samarbejde om uddannelse i regi af Sundhedsstyrelsen. Endelig ønsker jeg at privathospita- lerne som branche får mulighed for at foretage reoperationer i de få tilfælde, hvor en operation går galt, ligesom vi også er åbne for en drøftelse af, hvordan hele den private sundheds- sektor lige fra praktiserende læger, via tandlægerne til altså privathospitalerne skal bidrage til finansieringen af Patient- forsikringen, hvis der fra politisk hold er ønske om at ændre denne, siger Bent Wulff Jakobsen. 3. rivathospitalerne skal blive P bedre til at synliggøre deres samfundsværdi Holdningerne til privathospitaler er mange. Det er helt fair og forståeligt. For sundhed og behandling af sygdom er en kernevelfærdsydelse, som alle danskere går op i og sætter højt på dagsordenen. Derfor er det også en skam, at debatten stadig er præget af myter og misforståel- ser, når det gælder privathospitaler. Som ny formand har jeg en vigtig opgave i at fortælle, hvordan privathospitalerne rent faktisk bidrager til at samfundet får mere sundhed for pengene end hvis kun de offentlige sygehuse skal behandle pa- tienter. Debatten om privathospitalernes for- plumres af, at det flyver rundt med for- kerte udsagn om, at privathospitalerne får alt for mange penge for at behandle patienter. Det grundlæggende problem i denne debat er, at det er uhyre svært at sammenligne omkostningerne på offent- lige sygehuse og de private hospitaler. Tager man udgangspunkt i den såkaldte DRG-takst, som er den pris de offentlige sygehuse får for at udføre en behand- ling, så udfører privathospitalerne i dag behandling til 80 procent af, hvad det koster det offentlige selv at producere samme behandlinger. Det kan man vist ikke kalde overbetaling. Ligeledes er det en myte at privat- hospitalerne skulle arbejde på særligt favorable vilkår. Fakta er, at privatho- spitalerne skal leve op til de samme kvalitetskrav som offentlige sygehuse, og at vi derudover behandler mere ef- fektivt og dermed billigere for danske skatteydere. Det er vi så sikre på, at vi gerne ser mere konkurrence både på kvalitet og pris med det offentlige, men naturligvis også privathospita- lerne i mellem. Allerede i dag foregår der benhård konkurrence mellem de private hospitaler om at vinde regio- nernes udbud af sygehusbehandling. Konkurrencestyrelsen har estimeret, at der er en potentiel gevinst på 250 mio. kr. ved at sende planlagte opera- tioner i udbud. Derfor skal regionerne udbyde langt mere af den planlagte kirurgi, således der opstår konkurrence mellem offent- lige og private sygehuse og at levere den bedste kvalitet til den rigtige pris. Samtidig vil det være spændende, hvis regionerne begynder at sætte driften af Kort om B ran cheforeningen for Privathospi taler og Klini kk er ( BP K) PK har flere end 50 medlemmer.Med- B lemmerne udgør tilsammen mere end 80 procent af omsætningen i den private sundhedssektor i Danmark. rivathospitalerne omsatte i 2007 for 1,8 P mia. kr. svarende til 226 mio. kroner per virksomhed. Til sammenligning udgjorde de offentlige sygehusudgifter 57,7 mia. kr. i 2006. rivathospitalerne råder over ca. 900 sen- P gepladser mod mere end 19.000 senge- pladser i det offentlige per 31/12-2007. å de offentlige sygehuse i Danmark er P der i alt ansat 12.000 læger. Til sammenlig- ning er der i alt 200 læger opgjort i fuld- tidsstillinger på de danske privathospitaler. Tilsvarende er der ca. 500 sygeplejersker opgjort i fuldtidsstillinger på de private hospitaler. hele sygehusafdelinger eller sygehuse i udbud. Det vil for alvor skabe konkur- rence om levering af sygehusbehand- ling og give langt mere sundhed for pengene end samfundet får i dag. Det kræver dog politisk mod fra regionerne og folketingets politikere, siger Bent Wulff Jakobsen. hospital health c are 2-3 29 www.hospitalhealthcare. Nr. 2-3 juni 2010 HEALTH CARE 13. årgang ISSN Nr. 1397-1448 M AG A S I N F O R O V E R L Æ G E R O G P R A K T I S E R E N D E S P E C I A L L Æ G E R læs inde i bladet Telemedicin vil grundlæggende forandre sundhedsvæsenet Det metaboliske syndrom ny definition Hypertensio a Denne side er reserveret MSD se www.januvia.dk Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Redaktionsudvalg. Bidragsydere nr. 2-3/2010 Journalist Steffen Fog Professor, overlæge, dr. med. Sten Madsbad Dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Psykolog, ph.d., dr. med. Donald F. Smith Læge, ph.d. Gregers Wegener Cheføkonom, Ulrikke Ekelund Dansk Hyp Af journalist Steffen Fog www.steffenfog.dk Telemedicin vil grundlæggende forandre sundhedsvæsenet Telemedicin er ikke blot endnu et klinisk redskab telemedicin har potentiale til at forandre hele sundhedsvæsenet. Derfor sætter magasinet Hospital Health Care fremover mere fokus på telemedicin. Form Klaus Phanareth (foto: Steffen Fog) siger han og tilføjer, at det især er inden- for kronikergruppen, at telemedicin har sit store potentiale: at holde patienterne hjemme, forhindre genindlæggelser og endda gennemføre hospitalslignende behandlinger ude i patienternes eget hjem (udlæggelser). Udleves Det V irt u e l l e H o s p i ta l Klaus Phanareth ikke bare bruger tele- medicin i sin hverdag han er også leder af en forskningsenhed, som undersøger evidensen af brugen af telemedicin overfor KOL-patienter, dvs. han forsøger at dokumentere, at det er mindst lige så godt at anvende telemedicin og Forkortet produktresume, det fuldstændige produktresume (3. juni 2009) kan rekvireres hos LEO Pharma Nordic. Centyl med kaliumklorid bendroflumethiazid og kaliumklorid Kombinationspræparat: 1 tablet indeholder 2,5 mg bendro- flumethiazid og 573 mg kaliumklorid (7,7 mmol kalium). Indi- kationer: Art JANUVIA * , (SITAGLIPTIN, MSD) () INDIKATIONER: Til patienter med type 2-diabetes mellitus. JANUVIA er indiceret til at forbedre den glykæmiske kontrol: Som mono erapi hos patienter, t der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret ved diæt og motion alene, og når metformin ikke er hensigtsmæssig pga. kont Af Professor, overlæge, dr.med. Sten Madsbad Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Det metaboliske syndrom ny definition Figur 1. Interessen for det metaboliske syndrom skyldes den øgede forekomst af fedme i Danmark. Omkring halvdelen af den danske befolkning over 18 år er nu overvægtige (BMI Ny d e f i n i t i o n a f d e t m e ta b o liske s yndrom Taljemål Triglycerider HDL-kolesterol Blodtryk eller Fasteplasmaglukose 94 cm for mænd, 80 cm for kvinder 1.7 mmol/l 30 kg/m 2 har alle et taljemål over 94 cm for mænd og 80 cm for kvinder. Taljemål varierer mellem forskellige et Figur 3. Viser hvordan livvidden måles korrekt. Hvor mange har det metaboliske syndrom? Forekomsten af syndromet varierer mel- lem befolkninger, racer, køn, og i rela- tion til livsstil. For eksempel vil forekom- sten af det metaboliske syndrom hos parkistanske og tyrkiske indvandrere i Danmark være ca. 40 , og hvis begge forældre har sygdommen er risikoen ca. 70 . Type 2 diabetes er således en meget arvelig sygdom. Endvidere har patienten med et faste plasma glukose mellem 6.1 og 7.0 mmol/l en betydelig risiko for at udvikle type 2 diabetes. Netop vægttab har en markant effekt på risikoen for Denne side er reserveret Leo Pharma Nordic se www.leo-pharma.dk SYNSPUNKT Politisering af specialeplaner skader patienterne Fordelingen af specialer på de forskellige hospitaler i Danmark bør handle om faglighed, ikke om politik. I sidste ende er det patienterne der må vente på behandling, når de offentlige sygehuse ikke vil samarbejde med de private. Da Sundhed Hypertensio arterialis behandlingsvejledning Af Lia E. Bang (formand), Niels Eske Bruun, Kent Lodberg Christensen, Hans Ibsen, Tage Lysbo Svendsen DANSK HypErTENSIoNSSELSKAB 2009 Udgivet af lægemagasinet scanpublisher a/s emiliekildevej 35 2930 Klampenborg 39908000 www.laegemagasinet.dk Indledning i 1999 udgav Dansk Hypertensionssel- skab sin klaringsrapport, som gennem- gik alle aspekterne af udredning og be- handling af hypertension (1). i 2004 blev behandlingsafsnittet revideret og udkom som en selvstændig publikation (2), si- den er der kommet nye afsnit vedrøren- de diagnostis Tabel 2 Tabel 2. Risikostrati myokardieinfarkt: mege Risikofaktorer Organpåvirkning Anden Sygdom Ingen 12 risikofaktorer 3 risikofaktorer ell Diabetes, nyre eller Højt normalt blodtr Grad 1 SBT 130139 SBT 140159 DBT 8589 DBT 9099 Lav risiko Middel risiko Høj risiko Meget høj Meget høj risiko risiko stoliske blodtryk faldt i gennemsnit lidt mere i klorthalidongruppen (2 mmHg i forhold til lisinopril, 0,8 mmHg i forhold til amlodipin). Dette kan delvist forklare, at patienter, der fik lisinopril, havde signi- fikant øget risiko for apopleksi (15 ), hjertesvigt (19 ) og kombi- neret kardiovaskulæ adalat ved svær hypertension frarådes. Sammenfattende: Calciumantagonister er effektive antihypertensiva tilhørende førstevalgsgruppen på lige fod med thiazider, aCe-hæmme- re og angiotensin-II antagonister. Valget er særligt fordelagtigt ved iskæmisk hjertesygdom. ACE-hæmmere ACE-hæmmerbehandling e Kolesterolsænkende behandling Hypertension, hyperkolesterolæmi, tobaksrygning, diabetes og fami- liær disposition accelererer atheroscleroseprocessen og samtidig inter- vention imod alle betydende modificérbare risikofaktorer bør overve- jes hos alle patienter med hypertension. risikoen for koronars det tåles, hvilket ofte er tilfældet. Sammenfattende: Hypertension hos ældre og patienter med isH bør behandles efter de samme generelle retningslinjer, der gælder for yngre og for patienter med normalt pulstryk. Kombinationsbehandling er næ- sten altid påkrævet, men behandlingsintensiteten hos ældr kumentation for, at såvel en multifaktoriel intervention rettet mod rygning, blodtryk, lipider, kost og fysisk aktivitet (8) er af afgørende betydning for at forhindre makrovaskulære komplikationer og alvor- lige kardiovaskulære hændelser. Såvel angiotensin-II receptor blok- kere (LIFE) som ACE-hæmm Væsentlige ændringer i forhold til klarings- rapporten fra Dansk Hypertensionsselskab 2004 Patienter 80 år med hypertension bør behandles Bør behandles som yngre med hypertension. Kombinationen inda- pamid +/- perindopril med behandlingsmålet 150/80 mmHg redu- cerer såvel risiko for apopleksi som f 16. Kampmann Jp, Hansen JM. Glomerular filtration rate and creati- nine clearance. Br J Clin pharmacol 1981; 12: 7-14. 17. olsen MH, Ibsen H, Mogensen CE. Mikroalbuminuri. Ugeskr Læger 2009; 171: 2097-100. 18. Neter JE, Stam BE, Kok FJ, Grobbee DE, Geleijnse JM Influence of Weight reduction on Blood 51. 52. 53. 54. 55. 56. 57. 58. Hansson L et al. Blood pressure dependent and independent effects of antihypertensive treatment on clinical events in the VALUE trial. Lancet 2004; 363:2049. Gueyffier F, Bulpitt C, Boissel Jp, Schron E, Ekbom T, Fagard r et al. Antihypertensive drugs in very old peop Risikofaktorer: - Familiær disposition til kardiovaskulær sygdom, - Rygning, - Hyperkolesterolæmi (total kolesterol 5,0 mmol/1 eller LDL kole- sterol 3,0 mmol/1), - Høj alder: mænd 55 år, kvinder 65 år, - Øget abdominal omfang (mænd: 102 cm, kvinder: 88 cm). Organpåvirkning: - Venstre ventrike Et hjertestop behøver ikke at være et punktum Det er muligt at starte et hjerte igen. Det kræver blot en hurtig indsats fra et medmenneske og en hjertestarter. Derfor har TrygFonden placeret flere end 350 af disse livreddere i klubber, foreninger og på åbne pladser i det ganske land. I 2010 placere DEBAT Bent Wulff Jakobsen ny formand for privathospitalerne Bent Wulff Jakobsen er nyvalgt formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. Dermed træder han ind på en post, mange nok vil betegne som øretævernes holdeplads. Og en post, der utvivlsomt vil føre til ad- skillige kampe i for at tilbyde behandling inden for en række områder, og ikke kun forbindes med specialiseret kirurgi. Vi skal fortsat tage hånd om psykiatriske patienter og udvikle behandlingstilbud til de mange medicinske patienter, der i dag venter på udredning og behandling i det of- fentlige sygehusvæsen. Dert af Dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Læge, ph.d. Gregers Wegener Dyremodeller for depression muligheder og begrænsninger Depression, en unik menneskesygdom Depression er en alvorlig og ofte livs- truende lidelse, som rammer omkring 13 17 procent af befolkningen mindst en gang i livet. Hel Figur 1: Rotte i en af de åbne arme af Elevated plus Maze (Foto: Kim Kejlberg) direkte kan indikere, om forsøgsdyrene er depressive. Men heri ligger allerede en tolkning, idet det ikke er muligt med sikkerhed at fastslå, hvordan forsøgsdy- rene har det. Fem af disse testmetoder vil blive præsenteret hver især et spektrum af symptomer. Af samme grund bliver modellerne anvendt til forskellige formål. Den føl- gende gennemgang vil have fokus på, hvordan de forskellige modeller etable- res, og hvad de specifikt bliver brugt til. Genetisk selekterede modeller Genetisk selekterede modeller etableres model ordentligt, idet årsagen til de symptomer, der observeres hos men- nesker, ikke nødvendigvis behøver at have samme årsag hos forsøgsdyret. Alligevel bestræber man sig på at få den forsøgsdyrsmæssige tilstand til at ligne den humane sygdom - for depression eksempelvis parametre som søvnfor- sty Pressemeddelelse Ny hjerteklinik p Ciconia Slut med frustrerende ventetider og tærende tvivl. Hjertepatienter i stjylland kan se frem til kompetent, effektiv og hurtig behandling på Ciconia Aarhus Privathospitals nye hjerteklinik For fed mad, for lidt motion og for mange cigaretter. Det er nogle af Albuekirurgi bryst- og orgAnkirurgi børnelægecenter ergo- og FysioterApi Fertilitet Fodkirurgi gynækologi Helbredsundersøgelse Hudlægecenter Håndkirurgi idrætsklinik kArkirurgi knækirurgi mAndesygdomme nArkose plAstikkirurgi psykolog rygcenter 3d/4d scAnning skulderkirurgi tumorkirurgi ultrAlyd, røn Spirende optimisme p boligmarkedet Af Cheføkonom, Ulrikke Ekelund Der er nyligt kommet tal for antallet af boliger, der er til salg. Det viste sig, at der var 58.757 boliger til salg i april måned fordelt på 39.574 parcel- og ræk- kehuse, 9.411 ejerlejligheder og 9.772 fritidshuse. På årsbasis er de tion tålmodighed at sælge sin bolig. Liggetiden, altså det gennemsnitlige antal dage, en bolig, der er nedtaget fra nettet, har været til salg på nettet, er fal- dende på landsplan. Det tager således over 7 måneder at sælge en ejerbolig, hvad enten der er tale om et parcel- eller rækkehus eller en e Pressemeddelelse Privathospitalet Valdemar er blevet voksen Privathospitalet Valdemar fylder 10 år. Den 15. april 2000 stiftedes Valdemar- klinikken A/S, det nuværende Privatho- spitalet Valdemar Privathospitalet Valdemar er et af landets første Privathospitaler, som blev grundlagt ud fra et ønske o Vi SerVicerer ogSå Læger Hurtigt og professionelt serviceteam Vi servicerer 1 Autoklaver (Melag, getinge, Lisa, Ses, Tuttenauer, Statim m.m.) 1 operationslamper 1 Kompressorer (evt. med tørrer) 1 Lejer Ved reparation af autoklave, opsættes altid låneautoklave Jumper sadelstol Jumper stolen er veleg w w w. ho sp ita lh ea lth ca re .d k Magasinpost UMM ID-nr. 1397-1448 M GA N OV R G R O L A æ s S I H F o O s R p it E a L l Æ H E e a G P R A K T I S E R E N D E S P lt h C a r e d ir e E k C t A e L L Æ G å E R I p nettet H E A LT H C A R E nr. 1 ma rts 201 0 13. årg ang iss n nr. 139 7-1 448 Nu