Beklager, publikationen kan ikke vises.

Figur 2. Den implantérbare sen- sor. I midten ses selve sensoren på det keramiske print. Lednin- gen er fastgjort og loddet på bagsiden af printet. tisse. På den måde kan inkontinens fuld- stændig undgås. Under en blærespasme stiger tryk- ket relativt langsomt, da blæren består af glat muskulatur. Denne langsomme opbygning af blæretrykket forklarer, at man med en fintfølende sensor kan registrere blærespasmen inden lækage opstår. Ved øjeblikkeligt at starte den elektrisk stimulation, kan man få blæren til at slappe af før trykket bliver kritisk højt både i forhold til lækage og nyre- skade. Dette princip er efterprøvet i menne- sker 1, ved brug af katetre og eksternt udstyr. Figur 1 illustrerer effekten af systemet. På figuren er vist to naturlige blære- fyldninger. Under kontrolfyldningen aktiveres stimulationen ikke, og det ses at den første blærespasme medfører lækage (markeret med L) og et højt blæretryk på ca. 75 cmH2O. Under den anden fyldning blev stimulation aktiveret automatisk når blæretrykket oversteg 10 cmH2O, og afbrudt igen når blæretrykket igen havde været under 10 cmH2O i 10 s. Det ses, at spasmerne nu afbrydes før de medfører lækage, og at trykket ikke overstiger 40 cmH2O. I dette eksempel var det muligt at under- trykke 10 blærespasmer, før stimulation ikke længere havde nogen effekt. Tids- mæssigt gik der ca. 22 min fra første blærespasme til lækage opstod. Hertil skal dog nævnes, at forsøgspersonerne under dette forsøg blev opfordret til at drikke meget. Et normalt væskeindtag vil være væsentligt mindre, og den tid hvormed lækage kan udskydes vil være tilsvarende længere. Problemet er, at der endnu ikke findes tryksensorer beregnet til kro- nisk implantation ind i blæren. Andre metoder, som f.eks. at afkode nerve- signalet der udløber fra blæren, måle aktiviteten i blæremusklen, eller blot at estimere blærevolumen vha. forskellige teknikker, forefindes heller ikke i klinisk praksis. Højteknologifonden har bidraget med støtte til et fælles projekt mellem Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) på Aalborg Universitet og Neurodan A/S. Projektet har primært haft til formål at udvikle en implanterbar stimulator, der vil kunne virke som beskrevet ovenfor, samt bl.a. at udvikle en implantérbar tryksensor som kan bruges til at kontrol- lere stimulatoren med. Figur 3. Skitse af indgrebene på grisen. Gen- nem en et snit i ryggen (på siden af rygsøjlen) laves adgang til N. Pelvicus, hvorpå der place- res en elektrode. Gennem en midtlinjeincision på maven blotlægges blæren, og implantérbare tryksensorer placeres i blærevæggen. Gennem urinrøret anlægges et kateter. I dette projekt er der udviklet en implanterbar tryksensor. Tryksensoren er en lille piezoresistiv sensor (ca. 2 x 3 mm), der er limet på et keramisk print på 8 x 8 mm. Dette har været nødvendigt for at kunne forbinde sensoren med de nødvendige ledninger, og fastgøre dem tilstrækkeligt godt. Slutteligt er sensoren indkapslet i silikone, så den færdige sensor er linseformet med en diameter på 13.5 mm og en højde på ca. 2 mm. Sensoren er vist på Figur 2. Der er udført akutte forsøg i 6 grise. En skitse af forsøgs-setupet er vist i Figur 3. Først blev der lavet en midt- linjeincision på maven af grisen for at blotlægge blæren. Der blev så placeret 1 eller 2 tryksensorer i blærevæggen. Tillige blev et væskefyldt kateter lagt ind i blæren, og dette forbundet til en ekstern tryksensor. Trykket målt gen- nem kateteret blev defineret som det egentlige blæretryk. Ved at stimulere en bestemt nerve, N. Pelvicus, er det muligt at skabe kunstige blæresammentræknin- ger og under disse blev trykket optaget med begge sensorer. Resultaterne har været overraskende gode. Figur 4 viser trykket målt under to kunstige blæresammentrækninger Der har i begge tilfælde været placeret 2 implantérbare tryksensorer, og kurverne er hver især forskudt 1 cmH2O for at de ikke skulle være helt sammenfaldende. Det ses at de 3 sensorer viser praktisk talt det samme. De små regelmæssige udslag der specielt ses på Figur 4B har oprindelse i den kunstige ventilation af grisen, som var i fuld anæstesi. Der har under forsøgene været eks- perimenteret med at placere sensorerne forskellige steder i blæren, vende de trykfølsomme membraner på mod og væk fra blærelumen, og med blæren blot- tet og grisen syet sammen igen. Der er lavet forsøg med 6 grise, hvor der i alt har MTI 1 9 www.medicinskteknologi. Nr. 1 februar 2011 8. årgang ISSN Nr. 1901-4465 M AG A S I N F O R : D A N S K M E D I COT E K N I S K S E L S K A B DMTS D A N S K S E L S K A B F O R M E D I C I N S K I N F O R M AT I K D S M I DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN DSKT l æ s in d e i b l a d e t Klar t Planlæg SMART Tag kontrol over Iet i BIM Stadig flere bygherrer, entreprenører, arkitekt- og projek- teringsfirmaer tager nu planlægningsværktøje dRofus og TIDA i brug. Programmerne er begyndt at etablere sig som en standard i den norske byggebranche. dRofus er blandt verdens mest avancerede system Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. e-mail: jvscanpublisher.dk Ansvarshavende fagredaktør - DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik e-mail: callectmail.dk Ansvarshavende fagredaktør DSMI Pia Britt Elberg, ass. professor Medico Ørsteds Yin & Yang: Af Christopher Bailey, civiling., MEG- ansvarlig, og Karen Johanne Pallesen, PhD, post-doc, MINDLab Core Experimental Facility, og Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet, cjbcfin.dk MEG & TMS Hvis Hans Christian Ørsted (1777-1851) kunne besøge Figur 1. Elekta Neuromag Triux MEG-system i sidde-position (kan også indstilles til ligge-position). Det magnetiske felt måles med 306 SQUID-sensorer placeret på 102 positioner i en hjelm, som indeholder flydende helium på -269 C. De superledende SQUIDs er fremstillet ved en fotolitografisk proces, Figur 3. MagVenture MagPro X100 TMS-appa- rat. Nærbilledet viser en typisk 8-tals spole som består af kobberledninger der er vundet i pilenes retning. Strøm i ledningerne danner et magnet- felt, hvis tidsmæssige variation inducerer et elek- trisk felt i hjernevævet. meget høj ladning. Kondensatoren Medicinteknikern i DRIVERs SEAT! Verktygen finns här; Transducertest har funnits i flera år och nu kommer Testsystemet där hela Ultrajudssystemet kan testas av sjukhusen själva. Det säger Björn Segall VD för BBS Medical AB i Sverige. Medicinteknikerna är nu kvalificerade användare av testsystem och Medico Af PhD-Studerende Jacob Melgaard og Lektor Nico Rijkhoff, PhD. En neural protese mod inkontinens Raske mennesker har som børn lært at holde på vandet indtil de befinder sig et sted hvor det er passende at lade det. Mekanismen bag dette er i grove træk, at i takt med blæren fyldes, stræk- kes Figur 2. Den implantérbare sen- sor. I midten ses selve sensoren på det keramiske print. Lednin- gen er fastgjort og loddet på bagsiden af printet. tisse. På den måde kan inkontinens fuld- stændig undgås. Under en blærespasme stiger tryk- ket relativt langsomt, da blæren består af glat muskulatur. D Figur 4. Blæretryk optaget under kunstige blæresammentrækninger Det ses at trykket inde i blæren og trykket målt med den de implantér- bare tryksensorer i blærevæggen er praktisk talt identisk. været genereret 65 blæresammentræk- ninger. Der er dog optaget 114 signaler med implantérbare sensorer, da Medico Billeddiagnostisk ERFA møde af Søren Haack, Medico-teknisk Afdeling, Region Midt, soeren.haackstab.rm.dk Det var en kold og mørk januar morgen der blev trodset af fag-nørder, med interesse for udtryk som dual energy, ultralydsbaseret navigation og mole- cular MR. Turen gik fra øst, nord, syd Medico kræftbehandlingens teknologiske arbejdshest Af Klaus Seiersen, hospitalsfysiker, ph.d., Afdeling for Medicinsk Fysik, Århus Sygehus, klauseierm.dk Strleterapi Kampen mod kræft Få ting i historien har været så nærende for den teknologiske udvikling som krige, uanset om man tænker på egen- tli Figur 2: Barn modtager stråleterapi fra lineær accelerator i 1957. Kilde: http:// en.wikipedia.org/wiki/F beam_radiotherapy_retin nci-vol-1924-300.jpg aftager med tiden, hvorfor kilden jævn- ligt skal skiftes, hvis man vil opretholde en høj dosisrate. Under Anden Ver- denskrig eksperimenterede fysik i blærehalskirtlen (prostata) nu behand- les med væsentlig mindre stråling til blære, tarm og hoftebensknogler, mens patienter med kræft i halsregionen langt oftere slipper for at miste funktionen af deres spytkirtler med permanent mund- tørhed som resultat. En videreudvikling af IMRT-begrebet har f Figur 4: Billede af fixationsskal på behandlingsleje under en lineær accelerator. På siderne er monteret kV-røntgenudstyr til billedvejledt positionering af patienten. sig op og ned i takt med patientens brystkasse. Det er også fra USA vi har set Tomo- Therapy-maskinen dukke op. Her har man placeret Medico Nano- og mikro- strukturer styrer cellers opfrsel Af Kristian Kolind, PhD stud, iNANO, Aarhus Universitet kristian.kolindinano.a I mange biomedicinske applikationer er det centralt at kunne styre forskel- lige celletypers respons på en kunstig overflade. Det kan være på et implantat, hvor man (røde) og cellens hæftning til overfladen (grøn). Antallet af cellekerner på hver overflade til de forskellige tidspunkter blev talt ved et automatiseret program, hvor en farveskala blev sat med et spe- cifikt treshold, således at den talte alle blå runde cellekerner symboliserende levende celler. D Figur 4: Topografiske design vil blive implementeret i Petri-skålen for bedre at kunne styre cellen. når afstanden var stor (4-6 um) (Fig. 3A og B). Sammenholdt med prolifererings- data stod det altså klart at der var en direkte korrelation imellem celleantal og lokalisation af cellernes hæftning på dmts dansk medicoteknisk selskab The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological Engineering & Science (EAMBES) INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING Ad. Pkt.1 Dirigent A indkaldelse til Nordic Baltic Conference 15. Nordic-Baltic Conference on Biomedical Engineering and Medical Physics InVITATIon Dear colleagues and friends, It is our great pleasure to invite you to participate in the 15. Nordic Baltic Conference on Biomedical Engineering and Medical Physics NBC15. indkaldelse til Nordic Baltic Conference cALL FoR pApeRS The Scientific Committee of NBC15 welcomes papers within the mentioned topics. The papers will be subject to peer review and they must be received before the deadline of Feb- ruary 15, 2011. Papers will be published in electronic form as a pub indkaldelse til Nordic Baltic Conference This is deliberate in Danish language 29. danske Medicotekniske Landsmøde 15.-17. juni 2011 Alle med interesse for medicinsk teknologi inviteres til Danmarks største medico event: uddannelse, hospitalsteknik, forskning, industriudstilling, indbudte foredragsh DMTS Dansk Medicoteknisk Selskab Program for LM 2011 AKKC Aalborg Onsdag den 15. juni 14:00 18:00 20:00 ERFA introduktion og ERFA møder Buffet i udstillingsområde Hvordan musik påvirker hjernen Peter Vuust, MSc, BA, PhD, Associate professor at CFIN, Aarhus University Hospital, Skejby, Coordinator Medico Chicago, november 2010. Der blæste milde vinde over the windy city både hvad angik vejr, temperatur og nyheder på årets verdensudstilling Af ansvarlig fysiker Claus Preston Lund Medicoteknik Region Syddanmark RSNA 2010 bød ikke på de helt store nyheder. Da dette blev sagt til produ- centerne Den trådløse detektor er ikke længere forbeholdt de få. Canon, Fuji, Carestream bare for at nævne nogle. Både Fuji og Carestream tilbyder løs detektor, som kan bruges der, hvor man tidligere brugte CR kasset- ter. Dvs. de kan indbygges i ældre buckylejer og tilsluttes generator for kommunikation All Medico Real-time magnetisk resonans- teknik kan ge den tidslige oplsning på hjertescanninger med en faktor 4 Af MR-fysiker og ErhvervsPhD-studerende Lau Brix, cand.scient.med., Medico- teknisk Afdeling i Region Midtjylland, c/o Århus Universitetshospital, Skejby, Brendstrupgrdsvej 100, 8200 Århus N Figur 1: Ved at benytte optagelser baseret på Golden Ratio er det muligt at opnå en høj fleksibilitet mht antallet af profiler som benyttes til hver rekon- struktion. I dette projekt benyttedes en sliding window rekonstruktion hvor k- rumsprofiler fra tidligere rekonstruktio- ner benyttedes til komm Medico Kanaludvælgelse til automatisk anfaldsdetektion Af civilingeniør og Ph.D.-studerende Jonas Duun-Henriksen jheelektro.dtu.dk I Danmark har ca. 55.000 personer epilepsi. Heldigvis er langt størstedelen anfaldsfrie ved hjælp af medikamenter, men der er en stor gruppe på omtrent 15.000 som stadig udfører en extensive search hvor de undersøger alle mulige kanalkombina- tioner og så vælges de kanaler som giver det bedste resultat. Uden at komme alt for meget ind på problemerne ved denne teknik, skal det dog nævnes at processorkravet er enormt samtidig med at resultaterne vil blive biased da de Medico Christian Liin Hansen stud.ing Email: 08791iha.dk Ingenirpraktik hos Medico Teknisk Afdeling i Region Midtjylland Mit navn er Christian Liin Hansen. Jeg er 24 år gammel og er i gang med at uddanne mig til elektro-ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Århus. Min ud- dannelse består af syv semester, Frekvens Frekvens Høj frekvens Høj frekvens Offset Grundfrekvens Lav frekvens Offset Grundfrekvens Lav frekvens Tid Tid Figur 2. Grøn graf: EKG lydsignal. Rød graf: EKG lyd- signal med positivt ændret grundfrekvens. Figur 3. Grøn graf: EKG lydsignal. Rød graf: EKG lyd signal med positivt ændret sens Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin Årsmøde i Dansk Selskab f INDKALDELSE TIL ordinær generalforsamling og invitation til medlemsmde Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling og medlemsmøde i Dansk S elskab for Klinisk Telemedicin til afholdelse mandag, den 14. marts 2011 kl.13.00 på adr Medico af Mads EMil MatthiEsEn stud. M.sc. MEdicin og tEknologi / BioMEdical EnginEEring succEsfuldt biomaterialesymposium afholdt på aarhus universitet metalprotesen og ind i polymerrenrum- met for at designe materialer, som kan levere ønskværdige stoffer eller helt erstatte syge vævsdele. Mens res Test & Service Quality assurance First Call Transducertest Probe Repair & Service with Test Report landsdækkende organisation, der har udvidet sig efter sin start på DTU for fire år siden. Ved at hente nye medlemmer i andre større universitetsbyer og ved at præge kursusudbud og specialise- ringsmuli Firmaprofil MR- og PET-scanner i én modalitet Ved den årlige, videnskabelige forsamling The Radiological Society of North America (RSNA) løftede Siemens Healthcare sløret for verdens første fuldt integrerede MR- og PET-scanner. Den nye modalitet er i første omgang målrettet universitetshospitaler og mens nye scanner potentialet til at blive et særdeles værdifuldt redskab til at identificere neurologiske, onkologiske og kardiologiske sygdomsforløb. Der- udover er tanken, at man i fremtiden vil anvende systemet til kræftopfølg- ningsformål, ligesom det også åbner op for nye muligheder inden for r Firmaprofil Hvad kan Nosyko og hvad er dRofus? Konsulentvirksomheden Nosyko AS har netop afholdt sit 40 års jubilæum. Det vil sige 40 års uafbrudt rådgiverfunktion til hospitaler i hele Skandinavien. Nosyko AS oprindeligt forkortet fra Norske Sykehuskonsulenter AS har hovedkontor i Oslo, Norge, med ler måske helt ens rum standardrum. Disse standardrum programmeres i dRofus og giver projektet en stor tidsbesparelse ikke alene ved standardi- seringsprocessen men også den meget overskuelige platform dRofus leverer. Man kan benytte standradrummet som det er, eller man kan lave versioner der base Banebrydende ny forening om hospitalsbyggerier til fremtiden i... F orum f or Syg ehus T eknik og A rkitektur (F STA) INVITATION Udvikling, byggeri og drift af hospitalsvæsnet i Danmark står i de kommende år overfor en enestående chance for at skabe innovation og udvikling til fremtiden. Vi har bru TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby I 2011 donerer TrygFonden 500 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk Magasinpost UMM ID-nr. 46571 Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop u