Beklager, publikationen kan ikke vises.

Det kan skyldes:

At brug af JavaScript er slået fra i browseren
For at kunne vise indholdet på denne side er det nødvendigt at JavaScript er slået til.

At Adobe Flash mangler at blive installeret (evt. opdateret)
Klik venligst på denne knap for installation. Get Adobe Flash player

Signal- og mode l ba Billed medicinsk signalbehandling medicinske billedsystemer magnetisk resonans ulineær signalbehandling hørelsens signal- behandling kredsløbsteori* signaler og lineære systemer* cellulær signal- behandling medicinsk billeddannelse* instrumen- tering* fysiologisk modellering* fysiologisk modellering bevæge- apparatets biomekanik matematik, statistik, fysik, kemi, programmering, humanbiologi, cellebiologi, patofysiologi bevæge- apparatets biomekanik* no biomedicinsk optik molekylær diagnostik klinisk billed- dannelse* stokastiske signaler instrumen- tering dia g isotop- teknik medicinsk billed- analyse ioniserende stråling medicinsk billed- analyse fysisk kemi organisk kemi materialelære fluidmekanik* gsfysik trålin Bacheloruddannelsen sluttes af med et eksamensprojekt på 15 ECTS, svarende til 50 af arbejdsbelastningen på et semester. Det har været et mål lige fra uddannelsens start, at eksamenspro- jekter som hovedregel skal oprinde i en medicoteknisk virksomhed eller en hospitalsafdeling. Dette har på alle må- der været en succes. Virksomhederne og hospitalerne viser stort engagement i uddannelsen og leverer hvert år mellem 60 og 70 projektforslag. De studerende får tildelt en akademisk vejleder på DTU eller KU-SUND, men de udfører som re- gel projektet hos projektudbyderen og modtager her en væsentlig vejledning. Denne ordning formidler aftagerne vigtig information om uddannelsen, og ofte resulterer dette i, at studerende vender tilbage og laver eksamensprojekt stik g s Eksamensprojekter t re no iag d o ik st Det var også et krav, at studieordningen imødekom nystartede studerendes forventning om at beskæftige sig med både medicin og teknologi allerede fra studiestarten. Første studieår er derfor i høj grad præget af et matematikkursus på DTU og et kursus på KU-SUND i hu- manbiologi og sygdomslære på hver 20 ECTS (1 ECTS svarer til 27-28 arbejds- timer inkl. forberedelse og eksamen). Dertil kommer på første semester to samunderviste kurser i medicoteknik på hhv. DTU og KU-SUND, hvor de nyoptagne studerende eksponeres for en bred vifte af medicotekniske discipli- ner. Ud over at skabe et overblik over studiets faglige indhold, søger disse kurser sammen med et kursus i Viden- skabsteori at imprinte en medicoteknisk identitet i de nye studerende. På andet og tredje studieår nedtrap- pes de naturvidenskabelige grundfag og giver plads til såvel obligatoriske som valgfrie kurser inden for medicoteknik og de klassiske ingeniørdiscipliner (se figur 2). De obligatoriske fag i medico- teknik sikrer, at alle studerende får et indledende kursus på typisk 5 ECTS i alle de medicotekniske discipliner, hvori der udbydes specialiseringsmulighed på kandidatuddannelsen (se nedenfor). De valgfrie kurser (f. eks. stokastiske signaler, materialelære, faststofmekanik, fysisk og organisk kemi) bruges til at udbygge det faglige fundament inden for det område, hvori den enkelte stude- rende forventer at specialisere sig. se Studiestart matematik fysisk kemi faststofmekanik stoftransport* organisk kemi materialers biofluidmekanik biokompatibilitet microfluidic vævs biomekanik ler ri a kanik og biomate brudmekanik Bio me fysiologisk stoftransport polymerteknologi drug delivery implantater Figur 2. Fagligt indhold i Medicin og Teknologi organiseret i forhold til de tre faglige fokusområder. Det røde felt illustrerer obligatoriske naturvidenskabelige grundfag. Det blå felt illustrerer bacheloruddannelsens fag og det grå felt kandidat- uddannelsens fag. Kurser markeret med en asteriks er obligatoriske bachelorkurser. på kandidatuddannelsen hos samme projektudbyder, og i stor grad også i efterfølgende ansættelse af færdige kandidater. Kandidatuddanelsen Kandidater fra bacheloruddannelsen i Medicin og Teknologi kan optages på kandidatuddannelsen uden betingelser. Kandidater fra andre medicotekniske uddannelser kan optages på basis af et personligt interview. På kandidatniveau udbygges de gene- relle fælleskompetencer med følgende obligatoriske kurser: atofysiologi p tatistisk forsøgsplanlægning og vide- s regående statistik edicoteknisk produktudvikling m Kurset i patofysiologi bygger videre på bachelorkurserne i humanbiologi og sygdomslære og celle- og vævsbiologi. Tilsammen udgør disse tre kurser 40 ECTS, svarende til ca. 1100 studietimer og et pensum på 2500 sider. Disse kur- ser suppleres på 5. sem. i bachelorud- dannelsen af et 3-ugers ophold på en hospitalsafdeling. Omfanget af dette pensum er 2 til 3 gange større end på en typisk medicoteknisk uddannelse i Hol- land og USA. Sammenlagt skal bachelor- og kandi- datstuderende erhverve 15 ECTS inden for elementær og videregående statistik. Med disse kompetencer i bagagen ar- bejder en del kandidater nu inden for kvalitetssikring, validering og regulatory affairs. Kurset Medicoteknisk produktudvik- ling imødekommer et specifikt ønske fra medlemmerne af uddannelsens aftagerpanel. Her gives de studerende et overblik og en praktisk forståelse og viden om generelle aspekter og faser for medico eknisk produktudvikling, pro- t duktion, markedsføring, salg og service. Kurset undervises af en ekstern lektor med stor personlig erfaring inden for kommerciel medicoteknisk produktud- vikling. I teorien kan kandidatstuderende vælge 30 ECTS frit blandt alle uddannel- sens teknologiske specialiseringskurser. I praksis vælger de studerende dog ofte at følge en anbefalet studieplan, som sigter mod en faglig progression inden for én af tre faglige fokusområder. Den faglige specialisering forløber over 3 semestre og omfatter ofte også et semester i udlandet. Ca. 10 kandidat- studerende per år tilbringer et semester i MTI 2 9 www.medicinskteknologi. Nr. 2 april 2011 8. årgang ISSN Nr. 1901-4465 M AG A S I N F O R : D A N S K M E D I COT E K N I S K S E L S K A B DMTS D A N S K S E L S K A B F O R M E D I C I N S K I N F O R M AT I K D S M I DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN DSKT l æ s in d e i b l a d e t Civiling FOR THE OPERATING THEATRE: COMPLETE SOLUTIONS MAQUET - THE GOLD STANDARD From planning to equipping: MAQUET offers comprehensive OR know-how. From the modular VARIOP OR build-up system, to lights and OR tables and right up to the future- oriented AV CONFERENCE system for digital OR- integration. MAQ Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik INDHOLD 2/11 Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. e-mail: jvscanpublisher.dk Ansvarshavende fagredaktør - DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik e-mail: callectmail.dk Ansvarshavende fagredaktør DSMI Pia Britt Elberg, a Medico Sundhedsteknologi i Aarhus Ingeniørhøjskolen i Århus er med i front, når det gælder diplomingeniøruddannel indenfor sundhedsteknologi. Til januar 2012 dimitterer det første hold ingeniører, der kan vælge enten at søge arbejde eller læse videre på en civilingeniøruddannels med mulighed for eft Opbygning af semestre på ingeniøruddannelsen Figur 1. Illustrationen viser opbygning af semestre på ingeniøruddannelserne i A arhus. Efter Civilingeniør uddannelsen er det muligt at søge ind på et 3-årigt ph.d. forløb at sikre, at de studerende får en uddan- nelsesprofil, der afspejler ingeniørens denskabelige indhold i uddannelsen. Hertil kommer, at de studerende under- vises i videnskabelige arbejdsmetoder, der også inddrager biostatistik. H vo rfo r l æ ser vi sundhedstekn o l og i? Status på uddannelsen Studiet har udelukkende sommeroptag, og første optag var i 2008. Der er derfor tre årg 400 Anesthesia AD0120.indd 1 11-04-2011 14:37:53 Civilingeniør i Medicin og Teknologi Af Lektor Kaj-Åge Henneberg, Docent Jens E. Wilhjelm, Professor dr. Techn Jørgen A. Jensen, Lektor, dr. Med. Bente STALLKNECHT, Professor, dr. Med. Liselotte Højgaard Medicin og Teknologi er en civilingeni- øruddannelse i medicoteknik udbudt i et samarbejde melle Signal- og mode l ba Billed medicinsk signalbehandling medicinske billedsystemer magnetisk resonans ulineær signalbehandling hørelsens signal- behandling kredsløbsteori* signaler og lineære systemer* cellulær signal- behandling medicinsk billeddannelse* instrumen- tering* fysiologisk modellering* fy udlandet, fra Japan til Australien til USA. Kandidatstuderende formulerer oftest selv deres eksamensprojekt og retter selv henvendelse til et relevant medicoteknisk firma eller hospitalsafdeling. Fagligt indhold Uddannelsen er opbygget omkring tre faglige fokusområder: Signal- og modelbaseret diagn transport forventes udvidet i takt med at DTUs nye uddannelsesinitiativ inden for farmateknologi realiseres. Beskæftigelsesområder Figur 4. Fremstilling af PET isotoper i Rigshospitalets PET og Cyklotronenhed. 15 kandidater fra Medicin og Teknologi er i skrivende stund i gang med et Ph. D. studium p Med touch screen og kabelfri fodkontakt Komplet program i moderne diatermi HED! NY Mulighed for indstilling af forskellige modes (bl.a. cut, blend, precise cut, soft coagulation) - fås med argon og vævsforsegling Your partner in a world of suppliers NMS Medico er den førende distributør af medicotek Ingeniører uddannes i velfærdsteknologi En helt ny uddannelse til civilingeniør i velfærdsteknologi på Syddansk Universitet kobler sundhedsvidenskab med viden om brugerinteraktion og traditionel ingeniørvidenskab. Af Morten Thrysøe, Syddansk Universitet Hvad ved civilingeniører om sundheds- videnska er det i højere grad informations- og softwareteknologi, som er i fokus. Her vinkles uddannelsen særligt på at give de studerende færdigheder indenfor eksempelvis anvendelse og specifice- ring af eksempelvis diverse computer- platforme og brugergrænseflader. Det kunne bl.a. være softwaresystemer til GE Healthcare Danmark A/S Vi glæder os til at se jer til DMTS Landsmøde og NBC i Aalborg Sundhedsteknologisk forskning og afledte uddannelser Af Institutleder, Kim Dremstrup Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet har på 10 år formået at starte syv nye uddannelser op, og med den seneste uddannelse i Medi- cin i 2010 blev der desuden oprettet et Sundhedsvidenskabeli Ideen bag den problembaserede pædagogiske model fra AAU kan kort beskrives med dette kinesiske mundheld. Fortæl mig det og jeg glemmer det igen Vis mig det og jeg husker det måske Involver mig og jeg vil forstå desuden til at de studerende bliver gode til at kommunikere resultaterne af deres nyerhve Uddannelser på AAUs sundhedsvidenskabelige fakultet Uddannelse Start Varighed Titel Sundheds 1994 2 år deltid Master informatik Sundhedstekno- logi Medicin m. Indu- striel specialise- ring Idræt 2000 5 år Civilingeniør 2005 5 år Cand. scient. med. 2007 3 år Bachelor Idræt Idrætsteknologi Klinisk Vid S tudenter proje k ter give r patenter En gruppe civilingeniørstuderend på Sundhedsteknologiuddann fandt på deres 7. semester på en løsning til den kliniske udfordring at diagnosticere det såkaldte Lang-QT-syndrom. En kardiologisk lidelse som er delvis genetisk betin- get og som koster dødsfald bla Er du bagud med eftersyn af dit medico- tekniske udstyr? - Besøg os på vores stand til dette årsmøde og hør, hvilke muligheder vi kan tilbyde. Oplev også nyheden Connex Vitals Management Software - vitale parametre overføres let til patient- journalen MaxCare er totalløsningen fra Maxeta, løsningen dmts dansk medicoteknisk selskab The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological Engineering & Science (EAMBES) Referat af generalforsamlingen afholdt onsdag den 16. Så vil jeg også erindre om at Danmark er vært på Nordic Baltic Meeting in Bio- medical Engineering and Medical Phy- sics, NBC15 som afholdes i Aalborg om et par måneder i juni fra 14-17. Jeg vil slutte med at sige tak til besty- relsen for dens store indsats, der mang- ler sjældent frivillige når de NORDIC SERVICE GROUP kobler din medico-tekniske service sammen Distributører i Norden Producenter fra hele verden Prehospital (rednings- tjenester) Fluke Testudstyr Offentlige sygehuse Private sygehuse Laboratorier Registrering i Medusa software Medusa ITs all about service Når tiden tæller SoftPro The Danish Society for Biomedical Engineering 29. Danske medicotekniske landsmøde Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological Engineering & Science (EAMBES) 29. Danish annual congress in biomedical engineering Aalborg Kongres & Kultur Center den 16. juni 2011 Windows of Opportunity 2011 i Aalborg BioMed Community åbner det sundhedsteknologiske Windows of Opportunity den 16. juni i Aalborg. På dagen præsenteres 25 danske og udenlandske innovative medtech projekter med forretningsmæssigt potentiale, klinisk 15. Nordic-Baltic Conference on Biomedical Engineering and Medical Physics Keynote speakers Herbert Voigt, Professor Department of Biomedical Engineering, Boston University. Dr. Voigts research include: Auditory Neuroscience; Auditory nerve and cochlear nucleus physiology; Cor- relation of physiolog n in conjunction with the parallel iomedical Engineering and Medical g Summit, 2011. John Hanks, Vice President John Hanks is responsible for driving the strategy and execution for the National Instruments medical and life sciences segment. John has served on the board of directors for the Center fo Telemedicin redskabet +l det Konference: 27. april Tilmelding: Jens Mør Program og erter eksp ende panelet e før hør d t udfordre g Kom o hed +l a ig få lejl 17.00 17.05 Velk Faglig moderator: Klaus Phanareth, over 17.05 17.25 Te (K. Phanareth) 17.25 17.35 S (J. Svenstrup) Informatik Af Pia Elberg, formand for DSMI DSMI årsmødet 2011 Fotograf: Jens Hvidberg Læge Michael Chase fra Kaiser Perma- nente Årsmødet 2011 i Dansk Selskab for Me- dicinsk Informatik i Middelfart d. 10. og 11. marts blev bakket flot op af medlem- merne, så vi kom op på 102 deltagere selvom finans Gert Galster, Henrik Lindholm, Kenneth Seerup-Jørgensen, Paul Bartels og Dorthe Hansen Thrige i paneldebat er der uoverensstemmelse mellem jour- nalsystem og PAS. Automatiseringen muliggør kvalitetssikring af samtlige journaler inden patienterne forlader afdelingen, og når data i PAS er retvi- sende Lene Asholm, formand for medinfo2013 Local Organising Committee, holdt oplæg om planerne for arbejdet. borgere. Når borgeren først kommer hjem, så øges forskelligheden ift. hvil- ken hjælp der er behov for og mulighed for. Der kan være mange forvaltninger involveret i en genoptræningsplan og det er præsenterede også en undersøgelse udarbejdet af Center for IT Innovation, som går ud på at kortlægge dansk forsk- ning i IT-anvendelser i sundhedssekto- ren som snart vil kunne findes på c iti.ku.dk. Afslutningsvis præsenterede han Maxi-projektet som et godt eksem- pel på at vi i Danmark kan opnå r Philips IntelliVue - unik transportløsning med X2 monitormodul Handy Intelligent Unik Komplet integration med IntelliVue serien eller som stand-alone - Dataopsamling for hele patientforløbet - Overvågning under transport - Trådløs overførsel af data til central - Ingen re-kabling nødvendig - Touch f DSMI - Dansk Selskab for Medicinsk Informatik generalforsamling den 10. Marts 2011 Referat fra generalforsamling 1. Valg af dirigent Christian Nøhr blev valgt til dirigent og kunne konstatere at generalforsamlin- gen var rettidigt indkaldt i medlemsbla- det den 18/1 2011. 2. eretning fra B bestyrel Sekretariats adresse: DSMI V-CHI - Aalborg Universitet Fibigerstræde 13 9220 Aalborg Ø Tlf.: +45 9940 9880 dsmidsmi.dk Formanden takkede: Jens Hvidberg for 6 års bestyrelsesar- bejde Ulrich Andersen for 4 års bestyrelses- arbejde samt flere år som suppleant arsten Niss, Revisor K ten Christoph ferencer nogle gange selvstændige konferencer. F.eks. 5th International Symposium on Human factors Engine- ering in Health Informatics august 28.-29 2011 iomedical Pattern Recognition B (WG 07) iomedical Statistics and Informa- B tion Processing (WG 12) onsumer Health Informatics C (W Firmaprofil Cowi sikrer helhed i sygehusbyggeriet At bygge til fremtiden på den bedste måde, så alle får mest sundhed for pengene kræver innovation og nytænkning Af: Journalist, Ib Erik Christensen Fremtiden bliver på mange områder mere uforudsigelig, så de bygnings- mæssige og tekniske rammer skal projektledelsen på det 223.000 kvm. store St. Olavs Hospital i Trondheim, der skal stå klar i 2014. Det rådgivende firma er også engageret i byggeriet af det mindre Nye Molde Sykehus og på Haugeland i Bergen. I Norge er COWI i fuld gang på sygehuset i Østfold øst for Oslo, hvor COWI netop har afleve Safety and responsibility Reliability, safety, and efficiency in the OR not only guarantee optimal conditions to benefit patients, but they are also indispensable for dependable planning and maximum cost-effec- tiveness. With the OR1TM CHECKLIST software, you are ready for take-off. OR1 34/DK/05/10/ Al henvendelse til: Scanpublisher Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg www.scanpublisher.dk Magasinpost MMP ID-nr. 46571