Beklager, publikationen kan ikke vises.

Billede fra konferencens: Eirik Årsand, Norwegian Centre for Telemedicine. ster ved de telemedicinske løsninger, blev fremhævet som væsentlige set fra et patientsynspunkt. Et ønske om at være ”master of own medical record” blev mødt med adskillige kommentarer, som illustrerede de store forskelle der, selv indenfor Europas grænser, er i kulturen omkring registreringspraksis og opfattelsen af patienten som ejer af egne data. Alexander Horsch, Universities Munich, Germany Tromsø, Norge, var repræsentant for lægernes synspunkter, og ønskede bevidsthed om, hvilke lægers forventninger, der var retningsgivende for udviklingen af telemedicinske løsninger. Hans forventning var rettet imod løsninger som understøttede muligheden for at ”Do my Job!” – ikke løsninger som var udtænkt af pionerer, forskere og nørder. Forskellen mellem de to typer af løsninger blev ikke konkretiseret. HVAD ER DE ÆLDRES BEHOV? Flere af konferencens oplæg rettede opmærksomhed på, at slutbrugernes behov og kontekst ikke altid var i tilstrækkeligt fokus i udviklingsprojekterne, ligesom viden om og opmærksomhed på telemedicins potentiale, ofte ikke er tilstrækkelig stor hos de sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. Visse projekter stod med udviklede løsninger, som gennem afprøvninger skulle demonstrere potentialet for anvendelse indenfor ældreplejen. Som et eksempel kan nævnes James Barlow og Richard Curry’s (Imperical College London, UK) undersøgelse af ”Lifestyle Monitoring as a Predictive Tool in Telecare”. Undersøgelsen fokuserede på anvendelse af monitorering af en bor gers omgivelser frem for borgeren selv. Implementering af sensorer i senge og stole kunne, til en vis grad, kortlægge den ældres aktivitetsmønster, og måske afsløre tegn på faldende funktionsniveau. Imidlertid stod det klart, at det var nødvendigt med omfattende kontekstuel information med henblik på tolkning af de opsamlede data. Eksempelvis kunne det, at den ældre sad i sin stol i timevis være udtryk for lavt aktivitetsniveau (måske søvn) såvel som for et aktivt liv med læsning og udadrettet kontakt via telefon. CogKnow – projektet, som blev præsenteret af Anna-Lena Andersson, Luleå Municipality, og Susanne Andersson, Norbotten County Council, Luleå, Sverige, havde via en brugerundersøgelse blandt borgere med mild demens identificeret fire hovedområder af udfordringer i denne gruppes dagligdag. Disse var hukommelsesproblemer, opretholdelse af sociale relationer, almindelige daglige og rekreative gøremål samt følelsen af tryghed. Formålet med undersøgelsen, som havde inddragelse af 18 borgere fra Holland, Sverige og UK, har været at målrette udviklingen af løsninger til brugernes behov og vurdere kulturelle forskelle indenfor Europa på dette område. Den indtil nu udviklede løsning rummede funktioner, som dels advarede borgeren hvis en dør eller et køleskab ikke var lukket og dels mindede om planlagte gøremål – eksempelvis spisetider og aftalte opkald til familie. Udfordringen vil her være, at sikre at intentionen om at understøtte borgerens udtrykte behov for at blive mindet om spisetider og uaflåste døre, ikke samtidig undertrykker borgerens egne ressourcer. Inddragelse af sundheds faglig kompetence indenfor geriatri og demens i forbindelse med udformning af løsningernes design og interaktion med brugeren, kan således være ligeså væsentlig som inddragelse af brugeren/ borgeren selv. AFSLUTNING ”Hvad sker der, når man forsøger at erstatte ”varme hænder” med teknologi?” var overskriften for Dr Steiner Pedersen fra Norwegian Centre for Telemedicine, University Hospital North Norway, i konferencens afsluttende keynote. Konferencens indlæg gav adskillige eksempler på, hvordan telemedicinske løsninger har kunnet understøtte behandling af patienter – unge som ældre – med kroniske lungelidelser, psykiatriske diagnoser, hjertesygdomme og mange andre. For de ældre, som i mange tilfælde har flere kroniske lidelser og faldende mobilitet, synes gevinsterne indlysende. Men hvad med omsorgen – de varme hænder? De varme hænder kan ikke erstattes af teknologi, men omsorg er også respekt for de ældres tid og integritet og i forhold til dette kan telemedicinen absolut være værdifuld. Dette gælder for såvel de løsninger, der udnytter de nyeste teknologier og muliggør anvendelse af lyd, billeder og sensorer, som for de løsninger, der understøtter henvisningsprocedurer og informationsdeling, og dermed tjener til at koordinere indsatsen mellem de sundhedsfaglige aktører der er involveret i patientens pleje, omsorg og behandling. MTI 5 29 www. mti.dk Nr. 5 august 2007 4. årgang ISSN Nr. 1901-4465 M AG A S I N F O R : D A N S K M E D I COT E K N I S K S E L S K A B – DMTS D A N S K S E L S K A B F O R M E D I C I N S K I N F O R M AT I K – D S M I DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN – DSKT LÆS INDE I BLADET Luk de små sygehuse og B. Braun Space Sprøjteog Infusionspumper L ille, Let, Sikker • Øget patientsikkerhed • Nemme at betjene og transportere • Tidsog pladsbesparende • Kan integreres i eksisterende patientdatasystemer For flere oplysninger kontakt: edel.dahl@bbraun.com eller besøg www.space.bbraun.com B. Braun Medical Ansvarshavende: John Vabø, cand.polit Redaktør: Ole Dan Jensen e-mail: odj@scanpublisher.dk Ansvarshavende fagredaktør DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef (DMTS) Region Syddanmark, Medicoteknisk Afdeling e-mail: calle@ctmail.dk Ansvarshavende fagredaktør – DSMI Pia Britt Elberg, ass. professor, INFORMATIK AF THOMAS BREINSTRUP BERLINGSKE TIDENDE, D. 3/7-07 MOTOROLAS MILLIARDAFTALE ER I HUS BLÅ BLINK. Amerikanske Motorola har nu underskrift på kontrakten om et nyt fælles radionet for hele Danmark og er helt klar over, at opgaven er langt større end selv nettet. Klage fik ikke opsættende vi MEDICO AF IB CHRISTENSEN LUK DE SMÅ SYGEHUSE OG SKAN I LÆNGERE TID Skannerne indgår i et overordnet politisk spil om sygehusstruktur, regioner, amerikanske refusionsordninger, dansk behandlingsgaranti -og mentalitet Jeg synes ikke det er rimeligt i et samfund som vores, at vi bare køber ubegrænset KATASTROFAL GARANTI Den generelle behandlingsgaranti er en katastrofe. Det er ikke rimeligt, at alle fra 1. oktober, hvis de får ondt i knæet efter Eriemitageløbet, kan kræve en MR-skanning inden smerten alligevel forsvinder. De vil ofte selv bestemme, hvornår de skal undersøges. Folk er forkælede o MEDICO AF IB CHRISTENSEN MANGE JOKERE I SPIL OM SYGEHUSENES SKANNERE Er de mange nye skannerindkøb et stort skridt i kampen for at nedbringe ventelister og fremme kræftbehandlingen eller en overinvestering til mange millioner Indkøb af skannere for flercifrede millionbeløb kan rydde ventelisterne Henrik Torp Madsen ser et kæmpeproblem i mangelen på kapacitet og læger. Aktuelt er der behov for 21 CT skannere 19 MR skannere, men når de kommer, mangler 136 speciallæger. Ingen kan se ret langt ind i krystalkuglen og spå om den fremtidige modalitet, erkender formanden for Dansk Onkologisk Forenin risiko for at udvikle en ny kræftsygdom senere. Den risiko ønske vi at reducere. MR skanninger er gode til undersøgelser af hjernen, knogler, ryg, muskler og led. Mange steder tilbydes MR skanning af skelettet til brystpatienter, hvor der er mistanke om spredning. Men man drømmer ikke om at bruge MR MEDICO BILLEDET I FORSKNINGEN AF PROFESSOR, DR. MED. ELNA-MARIE LARSSON, RADIOLOGISK AFDELING Perception af billeder har stor betydning for vores tanker og adfærd. Det er velkendt, at blot ved at se på et billede kortvarigt, kan man forstå noget, der ellers ville kræve tusinde ord at beskrive. Ogs FØRENDE INDENFOR MR-FORSKNING MR-scanning får stadig større betydning også inden for onkologien for diagnostik og tidlig såvel som langsigtet opfølgning af terapieffekt. I samarbejde med Nuklearmedicinsk Afdeling er vi i gang med et studie af metastaser i knoglemarven med sammenligning mellem ”movin Figur 3 Figur 4a Figur 4b Figur 3. Diffusion tensor tracking (DTT) eller såkaldt fiber tracking ses på dette billede, hvor farvekodningen er den samme, som beskrives i figur 2b. Dette er fibrene i corpus callosum, der forbinder de cerebrale hemisfærer med hinanden. Billedet er fremstillet gennem MEDICO AF SVEND ERIK BODI EFFEKTIVISERING OG KVALITETSFORBEDRING AF DANSKE SYGEHUSE. rialet bærer præg af at være kopieret fra et andet udbud uden at være renset for krav, der ikke er relevante for det aktuelle udbud. Der er i nogle udbud anført krav der ikke er mulige eller som ikke kan opfyldes, MEDICO SØREN HAACK, MEDICO-TEKNISK AFDELING, REGION MIDTJYLLAND SHA@MTA.AAA.DK ER DER EN FREMTID FOR MRI EFTER DEN 30. APRIL 2008? denne teknologi er mange, men ulempen er, at man ikke kan se, hvad der sker under indgrebet. Dette er muligt ved anvendelse af iMRI, hvor man kan monitorere indgrebet. Tabel 1 Grænseværdier (ELV) og ”Action Values” fra EU direktivet sammenholdt med estimeret maksimal eksponering i forbindelse med MRI . Frekvens Statisk magnet felt Statisk magnet felt 0 Hz 100 % PNS tærskel 4 W/kg 20 W/kg vægelse i det statiske magnetfelt og i forbindelse med gradienterne – be Figur 2 De forskellige bevægelsesmønstre simuleret i Crozier studiet (billede fra samme). STATUS På dette års ECR i Wien blev organisationen ”Alliance for MRI” (http://allianceformri. stiftet. Alliancens mål er at sikre, at EU lovgivningen ikke forhindrer kliniskog forskningsmæssig anvendelse af MR Medicotekniker søges E-vet søger snarest en tekniker, der har lyst til at arbejde i en dynamisk virksomhed. Vi har behov for en person, der kan installere, vedligeholde og reparere udstyr, vi forhandler til Dyrlæger. Du må gerne have en dyb indsigt i og erfaring med billedbehandling software, da vor MEDICO – PRESSEMEDDELSELSE POPULÆR MEDICINUDDANNELSE FÅR EGNE PROFESSORER Aalborg Universitet har ansat Torben Moos fra Panum Instituttet som professor i Medicin med Industriel Specialisering. Torben Moos er både læge, forsker, underviser og lærebogsforfatter med erfaringer fra blandt andet Københ INFORMATIK AF PETER JÜRGENSEN NYT IT-VÆRKTØJ OVERTAGER PAPIR OG REGNEARK PÅ SYGEHUSAFDELINGER For nogle år siden fik en dansk sygehuslæge, Jesper Milthers, idéen til et nyt IT-værktøj til avanceret skemaplanlægning og registrering af arbejdstid. Efter at have arbejdet med idéen i et par år, kom ha gået med papir og regneark, medførte desværre ofte mange fejl, fordi det kan være uoverskueligt at holde rede på det store antal data og de mange medarbejder ønsker til planlægningen. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at de hidtidige systemer har været stive og usmidige”, mener Ole Klinkby. MI INFORMATIK VEJLE OG GIVE SYGEHUSE: Alarmsystem sænker udgifterne og hæver sikkerheden Et nyt alarmsystem har skabt millionbesparelser og samtidig øget sikkerheden på de tre sygehusenheder i Vejle Amt. Gule sedler og lappeløsninger er erstattet af fælles, strømlinede procedurer, som går i gang, så s Jette Andersen, telefonist Hans Mandøe, anæstesioverlæge er der på alle sengeafdelinger en alarmknap, som personalet blot skal trykke på, hvis en patient får hjerteanfald. Knappen er forprogrammeret og sikrer, at alarmen altid sendes direkte til det rigtige hjertestopteam, som modtager alarmen på INFORMATIK / NYT FRA DSMI’S BESTYRELSE HØRING OM SUNDHEDSVÆSENETS NYE IT-STRATEGI DSMI afholder 11. eller 13. september et heldags(?) arrangement for sine medlemmer for at diskutere det oplæg til ny national IT-strategi som vil blive udarbejdet 3. og 4. september af ca. 100 udvalgte personer fra al INFORMATIK / MEDICO KIRURGER KAN TRÆNE PÅ VIRTUELLE HJERTER AF JAN B. JENSEN FOTO: JJ KOMMUNIKATION Ole Kromann Hansen fra Skejby Sygehus har været med til at udvikle en simulator, der giver nye muligheder for at planlægge komplicerede hjerteoperationer Børnehjertekirurg Ole Kromann Hansen: ”Vi t Hvert år bliver ca. 350 børn med hjertefejl opereret i Danmark – heraf ca. 175 på Skejby Sygehus. Ole Kromann Hansen har udviklet simulatoren sammen med datalogerne Thomas Sangild Sørensen og Jesper Mosegaard fra Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, CAVI. Selv om den langt fra er færdi MEDICO – PRESSEMEDDELSELSE FORSKER PRÆSENTERER NY VIDEN OM REFLEKSER OG SMERTER I DOKTORAFHANDLING Smerte kan ikke måles som så meget andet, men refleksreaktioner kan bruges som pejlemærker til gavn for smerteforskningen. Den 1. juni forsvarede Ole K. Andersen fra AAU sin doktorafhandling, der hand TELEMEDICIN RIKKE VIGGERS KONSULENT, MI MEDCOM ELDERLY – WHO CARES? Indtryk fra TTeC07 – ”Tromsø Telemedicine and eHealth Konference” 11-13 Juni 2007. delse af de telemedicinske løsninger. Mange af disse har allerede vist sig værdifulde og praktisk anvendelige indenfor behandling og pleje på et ge Billede fra konferencens: Eirik Årsand, Norwegian Centre for Telemedicine. ster ved de telemedicinske løsninger, blev fremhævet som væsentlige set fra et patientsynspunkt. Et ønske om at være ”master of own medical record” blev mødt med adskillige kommentarer, som illustrerede de store forskelle de KLINISK INGENIØR/MEDICOTEKNIKE TEORIUDDANNELSE PÅ OUH HOLD 2007 Modul 1: Uge 37 Modul 2: Uge 41 Modul 3: Uge 45 Modul 4: Uge 49 Deltagere: Navn Anne-Marie Kanne Brian Sønderbech Asmussen Erik Bjerring Rasmussen Flemming K. Rasmussen Jan EK Petersen Joe Larsen Jørn Hvergel Lars Holm Hansen Lasse Ørum DMTS – SEKRETÆRENS RUBRIK Alle informationer fra Dansk Medicoteknisk Selskab vil blive udsendt pr. e-mail og blive publiceret gennem vores fagblad. Såfremt I ikke modtager vores emails og evt. fagbladet, skyldes det sandsynligvis, at vi enten mangler jeres mail-adresse/post adresse, eller at I har æ Al henvendelse til: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg www.scanpublisher.dk Magasinpost B ID-nr. 46571 See what you’re missing. Dynamic Targeting IGRT The next step in precision. TM The only robotic, automated and clinically practical system for Image Guided