Beklager, publikationen kan ikke vises.

Det kan skyldes:

At brug af JavaScript er slået fra i browseren
For at kunne vise indholdet på denne side er det nødvendigt at JavaScript er slået til.

At Adobe Flash mangler at blive installeret (evt. opdateret)
Klik venligst på denne knap for installation. Get Adobe Flash player

MEDICO – HOSPITALSLABORATORIER AF OMRÅDELEDER HANS JØRGEN CLAUSEN MEDICOTEKNIK REGION SYDDANMARK – KOLDING BEST.MEDLEM – DMTS SIDSTE NUMMER FOR I ÅR Lige nu sidder du med det sidste nummer af MTI for i år. Men vi vender naturligvis stærkt tilbage i det nye år med nye og spændende indlæg. I DMTS vil vi se tilbage på et år hvor vi har haft gang i mange aktiviteter, og igen i år havde vi et fantastisk landsmøde i Brædstrup. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske alle vore læsere en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Dette nummer af MTI vil ud over meget andet også indeholde en del artikler omkring laboratoriefunktionen i sygehusvæsnet. Jeg håber, I finder disse artikler interessante. Laboratoriefunktionen på sygehusene er en meget vigtig funktion i forbindelse med løsning af de opgaver et sygehus har. Jeg vil gerne rette fokus lidt imod denne funktion, som efter min mening ikke altid får den opmærksomhed som den fortjener, og det er min opfattelse at mange ikke helt er klar over, hvor kompleks denne funktion er, og hvilke opgaver laboratoriefunktionen løser. I en vis grad kan funktionen sammenlignes med en produktionsviksomhed, der skal levere ”just in time” og som har et stort produktsortiment, hvor der stilles store krav til kvaliteten. Laboratoriefunktionen er en meget vigtig brik i relation til at stille patientens diagnose. Laboratoriets opgave i denne diagnoseproces er at levere prøvesvar til lægen, så den rigtige behandling kan sættes ind. I yderste konsekvens kan svartiden og resultatet være afgørende for liv og død. Dette stiller krav til laboratoriefunktionen som skal være til rådighed døgnets 24 timer. Det forventes at laboratoriet teknologisk er på forkant med udviklingen og at produktionsapparatet er trimmet, så prøvesvarene er pålidelige og præcise, og kommer hurtigt tilbage til den rekvirerende læge. Her stilles dels krav til de mere rutineprægede standardanalyser, som der er rigtig mange af, men også til specialeanalyserne der ofte kræver manuel opmærksomhed. For at kunne analysere flere forskellige former for prøver for mange forskellige indhold kræves der flere teknologier, hvoraf nogle er yderst komplicerede. Instrumentparken varierer fra små simple apparater til stort teknologitungt udstyr, der kan være automatiseret. det at udstyrets levetid er begrænset. Alle disse forhold gør at der stilles store krav til indkøbsfunktionen i forbindelse med et nyindkøb af dette avancerede udstyr. Der skal tages hånd om totalomkostningerne i forbindelse med anskaffelsen som bl.a indebærer at alle forhold som f. eks. kvalitet, forbrugsartikler, betjeningsvenlighed, kapacitet og servicebehov inddrages i evalueringen. Behovet for personalemæssige ressourcer i laboratoriefunktionen er også stort, da funktionen skal være til rådighed døgnet rundt. Stigningen i antallet af prøvesvar har været signifikant igennem årene. Dels p.g.a. flere patienter, men også p.g.a. et større test repertoire. Det er min opfattelse at de økonomiske midler der igennem årene er bevilliget til funktionen ikke helt har stået mål med behovet, og det har bevirket at laboratorierne har skullet rationalisere, og optimere produktionen. PERSONALET PÅ ET SYGEHUSLABORATORIUM Laboratoriefunktionen kræver naturligvis også en stor specialistviden blandt personalet, og der er tilknyttet personale med mange forskellige uddannelser. Der skal være apparaturkyndigt personale oftest bioanalytikeresom kan betjene udstyret. Herudover er der ofte ansat driftspersonale, som har ansvar for at den daglige produktion bliver gennemført. Der er også personale som er med i vurderingen af behov og kvalitet, og som tager vare på kontakten med klinikken omkring de kliniske aspekter. Det kan være nye testmetoder eller evaluering af testresultater m.m. Denne personalegruppe består overvejende af læger, ingeniører og kemikere. Herudover er der ofte tilknyttet medicoteknisk personale, som er med til at servicere produktionsapparatet og yde service i forbindelse med nedbrud, så produktionen igen kommer op at køre. I de senere år har det været svært at rekruttere nye medarbejdere, og det har bevirket at laboratorierne har været mere fokuserede på automatiserede løsninger i produktionen. AVANCERET UDSTYR PÅ LABORATORIEGANGENE Teknologierne som benyttes i laboratoriefunktionen er mangfoldige. Der indgår ofte fotometri og kemi i de rutineprægede analysemetoder. Nutidens teknologier i forbindelse med specialeprøverne er mangfoldige bl.a. inden for PCR og DNA, og prøvernes beskaffenhed varierer fra væsker i form af blod, urin eller andre kropsvæsker til vævsprøver i mange forskellige afskygninger. Ofte er prøvens holdbarhed og håndtering også vigtig i forhold til resultatet. OMKOSTNINGERNE ER BETYDELIGE Det er ikke gratis at holde hele laboratoriefunktionen trimmet og a jour med udviklingen og nye teknologier. Der skal derfor afsættes væsentlige midler til nyog reinvestering, og teknologierne betyder, at der ofte er udgifter til forbrugsvarer som f. eks. reagenser, rensevæske, kontrolmateriale og prøveglas. Vedligeholdelsesudgifterne er også anseelige, da udstyret kræver forebyggende vedligehold, og service i forbindelse med nedbrud. Hvis man skal være på forkant med den teknologiske udvikling betyder HVORDAN SIKRES DET AT LABORATORIESVARET ER KORREKT ? Det siger sig selv at der stilles store krav til kvalitetssikringen på et laboratorium. Resultaterne skal være pålidelige og af samme standard hver gang, og prøverne samt resultaterne må ikke kunne forbyttes. For at overholde dette findes der en masse procedurer for kontrol af udstyrets målinger. Denne kontrol kan ske i form af analysering af kontrolmate www.medicinskteknologi. Nr. 6 december 2008 5. årgang ISSN Nr. 1901-4465 M AG A S I N F O R : D A N S K M E D I COT E K N I S K S E L S K A B – DMTS D A N S K S E L S K A B F O R M E D I C I N S K I N F O R M AT I K – D S M I DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN – DSKT LÆS INDE I BLADET Duelco P Renere end rent vand I over et halvt århundrede har SILHORKO leveret komplette løsninger til forædling af vand. Hospitaler, laboratorier og apoteker kræver vand med stor renhed. Vi har leveret vandbehandlingsudstyr til en lang række opgaver inden for sundhedssektoren, og vi kan tilbyde løsninger, de Redaktionen Medicinsk Teknologi Informatik Ansvardshavende John Vabø, cand. polit. e-mail: jv@scanpublisher.dk Fagredaktør for DMTS Calle Thøgersen, medicoteknisk chef Region Syddanmark, Medicoteknik e-mail: calle@dmts.dk Fagredaktør for DSMI Pia Britt Elberg, lektor Aalborg Universitet, Institut f MEDICO – HOSPITALSLABORATORIER AF OMRÅDELEDER HANS JØRGEN CLAUSEN MEDICOTEKNIK REGION SYDDANMARK – KOLDING BEST.MEDLEM – DMTS SIDSTE NUMMER FOR I ÅR Lige nu sidder du med det sidste nummer af MTI for i år. Men vi vender naturligvis stærkt tilbage i det nye år med nye og spændende indlæg. I DMTS vil riale, eller kontrolfunktionen kan være bygget ind i apparatet, så der kommer en fejlmelding, når udstyret ikke overholder de definerede intervaller. Laboratoriets IT system er en vigtig del af kvalitetssikringen. Her bliver der holdt styr på rekvisitioner og prøveresultater. Endvidere kan IT system MEDICO – HOSPITALSLABORATORIER AF LABORATORIECHEF, OVERLÆGE DR.MED., IVAN BRANDSLUND, VEJLE SYGEHUS TEKNOLOGIUDVIKLINGEN PÅ KLINISKE BIOKEMISKE SYGEHUSLABORATORIER HISTORISK UDVIKLING Samtidig, omkring 1989-90, udvikledes kumulative labsvar rapporter, som samlede alle patientens tidligere data i k ONLINE REKVIRERING I perioden 2000-2005 forsvandt efterhånden brugen af optisk læsbare rekvisitioner og for en gang skyld var sygehusene før almen praksis i den teknologiske udvikling. Det blev muligt for sygehusafdelinger at bestille blodprøvetagning og analyser på laboratorierne online, således at afdeling, Vejle Sygehus er sikkert ret karakteristisk for gennemsnitsudviklingen i landet. I 1990 var analysetallet 500.000 og omkostning pr. analyse ca. 35 kr., i 2006 var analysetallet 2 mill. og gennemsnitsomkostning pr. analyse ca. 20 kr. Produktiviteten i analyser med svarafgivelse pr. ansat pr kr. alene til blodprøvetagninger om året. På den baggrund er det forbavsende at der ikke for længe siden er udviklet nye teknologier, der mindsker behovet for menneskelig medvirken i selve blodprøvetagningsproceduren (se artikel om RooBlood). Den Danske Kvalitetsmodel nævner kun nedsættelse af vente MEDICO – HOSPITALSLABORATORIER AF JOURNALIST PETER JÜRGENSEN MEDICOTEKNIKEREN MÅ IMPROVISERE PÅ STEDET Mange af de laboratorieprøver, som analyseres på Odense Universitets Hospital, kræver en ganske kort svartid. Det stiller store krav til medicoteknikerne, som hurtigt må være i stand til at foreta Disse patienter har brug for hjælp til at tabe sig BMI 34 Talje 95 cm Dyslipidæmi BMI 28 Talje 112 cm Type-2 diabetes BMI 33 Talje 98 cm Snacker BMI 32 Talje 122 cm Kontrolleret hypertension Talje 93 cm Reductil ® sibutramin: 1,2 3 3,4 5 Medicinsk overvægtsbehandling er et vigtigt supplement MEDICO – PRODUKTUDVIKLING AF CAND. POLYT. PH.D.STUDERENDE THIUSIUS RAJEETH SAVARIMUTHU MÆRSK MC-KINNEY MØLLER INSTITUT, SYDDANSK UNIVERSITET AUTOMATISK BLODPRØVETAGNING Få vist patientens blodårer direkte på skærmen, når du skal stikke dem i armen! – Roblood-projektets formål er at udvikle en aut er prøverne klar til at blive leveret til analyse, og robotten kan betjene en ny patient. Arbejdet i Roblood projektet har vist at alle 3 delmål er mulige at løse, og projektet er i fuld gang med at realisere det første delmål. Derudover er der identificeret internationale forskere, som har udviklet w w w .m ed ic in sk te kn ol og i.d k Nr . 5 ok tob er 20 08 Tag helikoptere n L æ s M e d ic in s k Te k n o lo g i In fo r m a t ik d ir e k t e p å n e t t e t S E DU ktronik tek at ik hele magasinet LÆ en IN D E I B LA D ET NU HAR le MULIGHED FOR n læse i er me udgave på LivePaper d lyst t Custom adapted standard solutions! Automatisering der vokser med dit laboratorium! ELISA PCR SPE Kinase assay Blodtypning Lab on a chip Slide handling Compund handling Cell baseret assay Celle fabrikker Tlf 70237740 info@lat-int.com Fra picoL til mL Væskehåndtering Plade læsere Plade vaskere Låg h INFORMATIK – EPJ OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE 2008 REPORTAGE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN EPJ OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE 2008 EPJ – TEMA GOVERNANCE FORVENTNINGER TIL DIGITALISERING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN: EN UDFORDRING AT HOLDE PATIENTERNE RASKE En række målsætninger skal sikre, at styrk Otto Larsen – De kliniske databaser skal udbygges både i bredde og dybde. Foto: Signe Stougaard Pedersen Sundhedsstyrelsen har valgt især at prioritere høj kvalitet, sammenhæng, information og gennemsigtighed højest af disse punkter, fastslog Otto Larsen. Sundhedsstyrelsen håber at komme med en ræk EPJ – TEMA GOVERNANCE MANGE UDFORDRINGER FOR DIGITAL SUNDHED Pengene styrer digitaliseringen af sundhedsvæsnet, men mange penge er omvendt ingen garanti for gode projekter, fastslog projektchefen for Digital Sundhed Hvordan styrer man digitaliseringen, spurgte projektchef Ivan Lund Pedersen fra Di Aktørerne i kredsen omkring indførelse af digitalisering i sundhedsvæsnet vægrer sig ved at give beslutningsmagt fra sig og processen præges at umodenhed, konstaterede projektchef for Digital Sundhed Ivan Lund Pedersen Foto: Signe Stougaard Pedersen jeg har fået mit interessante job og skal udøve g for nye døre og muligheder. Derfor er det et vigtigt indsatsområde for Digital Sundhed. Der er blevet defineret et specifikt program til dette område, hvor Digital Sundhed har uddelegeret programledelsen til MedCom. Indenfor telemedicin har MedCom og Digital Sundhed i fællesskab udarbejdet en busine EPJ – TEMA GOVERNANCE CANADA SATSER PÅ IT I SUNDHEDSSEKTOREN Ledende direktør Shelagh Maloney fra Canada Health Infoway fortalte om Canadas store indsats for at modernisere sit sundhedsvæsen med ny it-teknologi og implementering af en national it-strategi. Canada har fart på indenfor sundheds-it, Shelagh Maloney fra Canada Health Infoway berettede om den canadiske indsats for at bringe it ind I sundhedssektoren gennem en række tiltag og projekter Foto: Signe Stougaard Pedersen væsnet stadig baseret på det skrevne ord på papir. Der frembringes årligt 100 millioner psykiatriske journaler, 500 EPJ – TEMA GOVERNANCE TAG KONTROLLEN OVER IT-SYSTEMERNE INDEN DE TAGER MAGTEN FRA JER It-direktør Jan Kold fra Koncern IT i Region Hovedstaden efterlyste mere håndfast styring, gennemsigtighed og parathed til at tage ansvar, når man investerer i it i sundhedssektoren Hvordan får vi kontrol med it, Forretningen og pengene skal sidde for bordenden. Pengene ligger ikke kun i sundhedssektoren, vi skal se på sundheds-itpengene med mindre skyklapper end vi plejer, sagde Jan Kold fra koncern IT i Region Hovedstaden. Foto. Ib Christensen. følger med. Det er sjældent, vi møder nogle, der gerne vil ta pct. ikke it-baggrund, men kommer fra hospitaler som laborant, læge, sygeplejerske etc. Det er nødvendigt at styrke deres it-kompetencer. Vi har 200-300 mennesker involveret i it og næsten alle i den centrale it-organisation skal kunne rådgive. Jeg tror det kræver en måde at lede på, der er langt me YOUR MEDICAL COMPUTING PARTNER Medicinsk godkendte panel pc’er Endoskopiskærme 24” til 42” Vandtætte (IP65) panel pc ́er Tablet pc til f.eks. EPJ Røntgenskærmeop til 5MP Medical cart Rengøringsvenlige tastaturer Ophæng og monteringsløsninger til bla. anæstesiudstyr Medicinsk godkendt (EN606 EPJ – TEMA GOVERNANCE DIGITALISERING AF SUNDHEDS-VÆSENET VIL KOSTE 10 MIA. KR. Estimering af udgifter til sundheds it projekter i Danmark får dumpekarakter – vi beregner rent faktisk ikke udgifterne, fastslog ingeniør Morten Bruun-Rasmussen fra Mediq, som er partner i EPJ-Observatoriet og kom med e omkostningerne kun flygtigt bliver nævnt i strategierne. Oftest afsættes ikke midler, så det hele må tages over driftbudgetterne. Vi har aldrig stillet spørgsmålet, hvad det koster, sagde Morten Bruun-Rasmussen og viste en liste over udgifterne i andre lande. – Kun Canada og Storbritannien der laver EPJ – TEMA SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB OVERGANG FRA PAPIR TIL IT SKABTE STORE ÆNDRINGER HOS SYGEHUS LILLEBÆLT Ved indførelse af it skal en lang række forudsætninger være opfyldt, mener sygehusets lægelige direktør – På et sygehus skal alt hænge sammen i en netværksstruktur, som både skal kunne fun afdeling. Den væsentligste nyskabelse blev medicinmodulet, som er velfungerende og kan sende recepter on line til apotekerne. EPJ kan opsættes forskellige efter klinikernes behov, men bliver det alt for forskelligt, får de tværgående specialer svært ved at håndtere deres specialer, advarede H. C. Th NYT FRA MEDICOINDUSTRIEN AF MORTEN RASMUSSEN GARANT FOR EFFEKTIVITET OG PROFESSIONALISME Uddannelsen til Medicokonsulent bygger på faglighed, indsigt og kvalitet. 50 uddannede konsulenter understøtter i dag medicobranchen som en seriøs og troværdig medspiller i sundhedsvæsenet M E D I C O KO N S FAG L IG HED, IN DSIG T O G K VAL ITET OVER 6 MODULER Medicokonsulentuddannel er en 12 måneders grunduddannelse for salgsog marketingmedarbejdere i medicoindustrien. Formålet med uddannelsen er at gøre deltagerne i stand til at arbejde professionelt og effektivt med salg af medicinsk udstyr. Uddanne INFORMATIK – DSMI AF JANNE RASMUSSEN OG CHARLOTTE BECK, MEDCOM INTERNATIONAL FOR DSMI DANSK ”SUNDHEDS-LANDSBY” KOM PÅ DET INTERNATIONALE LANDKORT Den amerikanske organisation, HIMSS (Healthcare Information and Management Systems Society) valgte i samråd med sundheds-it kontoret i EU kommissionens EU kommissær Viviane Reding taler med direktør Peder Jest fra Odense Universitetshospital om den telemedicinske KOL kuffert til hjemmemonitorering af KOL patienter.“ visningen blev Viviane Reding samtidig præsenteret for genoptræningsfliser til behandling af apopleksi patienter. Målet med projektet FIRMAPROFIL EFFEKTIVISERING AF DE MULTIDISCIPLINÆRE BEHANDLINGER Ambulatoriet for Onkologisk afdeling på Næstved sygehus benytter med succes topmoderne kommunikationsudstyr, der effektiviserer arbejdet og vigtigst af alt er tidsbesparende til gavn for både personale og patienter. Før i tiden sendt fagområder er samlet på samme tidspunkt. Det hele foregår ved hjælp af Polycom videokonferenceudstyr og Bridgit konferencesoftware. Med Bridgit konferencesoftware kan lægerne dele alle filtyper; optagelser, tale og data. Alle deltagere, uanset hvor de befinder sig, ser det samme skærmbillede og de s INFORMATIK – SHI 2008 FOTOGRAF: GÖRAN PETTERSON SCANDINAVIAN HEALTH INFORMATICS CONFERENCE 2008 SATTE FOKUS PÅ KOMMUNIKATION Den årlige skandinaviske konference i sundhedsinformatik trak godt 150 deltagere og heraf næsten 20 danskere til Kalmar i Sverige fra 26.-28. August 2008. Konferencen arrang LJ års 10 ilæum b ju 200 8 Me dic al Prøv ma X ium Uovertruffen monoog bipolar el-kirugi • Stort tydeligt display med danske tekster • 47 forskellige typer kirurgistrøm • 99 individuelle brugerprofiler • 3 bipolære udgange 2 monopolære udgange • Bipolar TUR-P bipolar forsegling • Kæmpe tilbeh ALECTIA skaber de sunde rammer ALECTIA har knap 100 års erfaring med rådgivningsopgaver til hospitaler. Over halvdelen af Danmarks hospitaler har været kunder hos os i mere end 40 år. ALECTIA løser opgaver indenfor: Magasinpost – PMP ID-nr. 46571 hospitalsbyggeri ning og generalplaner Kontakt AL