ATK 2.0

ATK 2.0 TRÆNING AF BØRN OG UNGE

OLYMPISKE PARTNERE PARTNERE Bager for dig

UDGIVER Team Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Telefon: 43 26 25 00 postteamdanmark.dk www.teamdanmark.dk REDAKTION Katrine Bertelsen Nathalie Ahl Karsten Froberg Allan Grønkjær Ole Keldorf Jens Meibom Mads Sejerøe Kenneth Heiner-Møller FOTO: Büro Jantzen (hvor andet ikke er angi

INDHOLD FORORD 6 - 7 LÆSEVEJLEDNING 8 - 9 INTRODUKTION TIL TALENTUDVIKLING 10 - 41 FYSIOLOGISK UDVIKLING OG FYSISK TRÆNING 42 - 85 MOTORISK OG TEKNISK UDVIKLING OG TRÆNING 86 - 111 SPORTSMEDICIN 112 - 151 SPORTSERNÆRING 152 - 191 SPORTSPSYKOLOGI 192 - 223 SPORTSPÆDAGOGIK 224 - 263 ATLETUDDA

VI SKAL HAVE HOVEDET MED ... Vi kæmper for guld til Danmark og det har vi gjort i mere end 30 år. I interna- tional elitesport er der hård kamp om placeringerne, og mange er ligesom os villige til at gå hele vejen i kampen for medaljerne. Der bliver skruet på alle tæn- kelige parametre, og grænsen

til et ATK 2.0, som kan modernisere og være med til at løfte kvaliteten af talent- arbejdet yderligere. ATK 2.0 er en relancering af Aldersre- lateret træningskoncept, som er blevet ajourført og opdateret med den seneste tilgængelige viden og forskning og den mest hensigtsmæssige træningspraksis i e

LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING BOGENS 9 KAPITLER ER: Formålet med bogen er at relancere det aldersrelaterede træningskoncept i en ny version, som kan være med til at løfte kvaliteten i talentudviklingen yderlige- re. ATK 2.0 ajourfører og opdaterer det eksisterende koncept med den seneste tilgængelig

SPORTSERNÆRING Kapitlet giver ernæringsmæssige anbefa- linger til børn og unge før, under og efter pubertet. Kapitlet giver et indblik i, hvor- for det er vigtigt at have fokus på kosten i kombination med en sportslig karriere med udgangspunkt i den unge atlets vækst og udvikling. ATK 2.0 I PRAKSIS

INTRODUKTION TIL TALENTUDVIKLING AF JENS MEIBOM, LARS GREEN BACH OG KRISTOFFER HENRIKSEN 10 TEAM DANMARK

JENS MEIBOM, CAND. SCIENT IIDRÆT. KRISTOFFER HENRIKSEN, CAND. PSYCH., PH.D. Konsulent i Team Danmark siden 2007, teamleder for Team Danmarks sportspsy- kologiske team 2009-2016. Jens har været professionel badmintonspiller og arbejdet som elitetræner i badminton i mange år, herunder som assisterende

INDHOLD FRA DEFENSIV TIL OFFENSIV TALENTUDVIKLING 14 VÆRDISÆT FOR TALENT- UDVIKLING I DANSK IDRÆT 15 DANMARK MOD RESTEN AF VERDEN 16 PERSPEKTIVER PÅ TALENTUDVIKLING I SPORT 17 TALENT I ET BIOLOGISK PERSPEKTIV FOKUS PÅ IDENTIFIKATION OG SELEKTION 19 TALENT ER MULTIDIMENSIONELT 19 OPGØR MED 10.00

INTRODUKTION TIL TALENTUDVIKLING 13

FRA DEFENSIV TIL OFFENSIV TALENTUDVIKLING At klare sig i international elitesport stiller konstant større krav til atleterne både fysisk og mentalt, og samtidig stilles der større og større økonomiske krav til de klubber og forbund, der vil være med i toppen. De sportsmiljøer, der lykkes med at udvi

Lov om eliteidræt af 26. april 2004 Talentudvikling og samarbejde med kommunerne bliver to nye hovedområ- der for Team Danmarks arbejde. Aldersrelateret Træningskoncept (ATK) Team Danmark publicerer bog, der be- skriver principper for målrettet og for- svarlig træning af børn og unge Udvikling og im

Helhed Udvikling Samarbejde En- gagement - Trivsel Selve værdisættet kan downloades på www.teamdanmark.dk eller ved at scan- ne denne QR-kode: Tilsammen udgør værdierne talent-HU- SET, hvor de danske sportstalenter skal udvikle deres sportslige potentiale. Vær- dierne er de fem dele, som udgør ra

Danmarks relativt beskedne geografiske udstrækning giver os gode muligheder for at etablere samarbejde mellem lokale, regionale og nationale talentudviklings- miljøer. Tæt samarbejde og god dialog rummer en international konkurrence- fordel, men det forudsætter samarbejde på alle niveauer med fokus

Trods uenigheder er de to træneres prak- sis funderet på samme talentdefinition. De ser talent i et psykologisk perspektiv. De atleter, der bliver bedst i verden, er de atleter, der træner bedst og det kræver, at de er motiverede og engagerede og committer sig til den rette mængde træ- ning i den r

TALENT I ET BIOLOGISK PERSPEKTIV FOKUS PÅ IDENTIFIKATION OG SELEKTION Talent i et biologisk perspektiv tager sit udgangspunkt i den ide, at der i ethvert menneske er et medfødt potentiale eller talent. Hvis vi bruger tilstrækkeligt avan- cerede metoder eller bare er tilstræk- keligt dygtige til at

formål at identificere særligt talentfulde unge inden for forskellige sportsgrene 7 . Alle disse tests måler på faktorer som an- tropometri (kropsstørrelse og -sammen- sætning), fysiologi (f.eks. muskelfibre) og basale motoriske færdigheder, og nogle måler også på psykologiske faktorer. Men selvom a

onspillet til VM i 2014, havde haft deres u-landsholdsdebut som 16-årige. Kun en tredjedel var altså blevet identificeret som talenter, før de fyldte 16. 48 havde haft deres debut senest som 17-årige, 66 senest som 18-årige, og 81 af de danske seniorlandsholdsspillere til VM i 2014 havde haft deres

kan blive en selvopfyldende profeti, hvor træneren identificerer en spiller, som får ekstra god træning, hvorefter træneren kan glæde sig over, at han fik ret. Men andre spillere kunne måske være blevet lige så gode eller bedre med de samme muligheder. Når det nu er så svært at udvælge de rette unge

at betyde, at de er mere talentfulde. Det er mere et udtryk for, at de har fået en større træningspåvirkning, som senere kan ud- lignes/indhentes. Som træner skal man derfor altid tænke på hvor meget træning, den pågældende atlet har foretaget i spor- ten, når man vurdere atletetens langsigte- de po

minton først vil være hensigtsmæssigt at påbegynde landsholdsaktiviteter for en udvalgt gruppe af talenter i ca. 15-år- salderen. Før er det for usikkert, om man rammer de fremtidige topspillere og dermed bruger ressourcerne hensigts- mæssigt. Fodboldstudiet viste, at der ingen sam- menhæng er melle

om, hvordan denne træning skal tilret- telægges. Der kan f.eks. være delte me- ninger om, hvad der er den bedste vej til verdenselite: tidlig specialisering og store mængder målrettet træning eller senere specialisering og en gradvis overgang fra legende til mere målrettet træning. TIDLIG SPECIALISE

Problemet med 10.000 timers reglen var bl.a., at de 10.000 timer var et gennem- snitstal. Nogle blev mesterspillere efter 3.000 timers træning, og andre blev det aldrig, selv om de trænede 25.000 ti- mer. Ericssons egne studier modbeviste altså 10.000 timers reglen, og han har efterfølgende taget af

legende træning (Deliberate Play) til bevidst målrettet træning 21 . I de tidlige prøveår (ca. 8-12 år) deltager udøve- ren i flere forskellige sportsgrene (tidlig afprøvning), og der er en overvægt af selvorganiseret og legende træning. I specialiseringsårene (ca. 13-16 år) inds- nævrer udøveren an

Tidlig afprøvning af flere sportsgrene er forbundet med en mere positiv per- sonlig udvikling og en bredere identi- tet. Når udøveren selv skal tage initiativ til og organisere sin træning (selvor- ganiseret legende træning), så stimu- leres den indre drivkraft og evne til at tage ansvar for sin

VEJEN TIL VERDENSTOPPEN I EN DANSK KONTEKST rede da han var 12 år, og perioder med meget lav trivsel i sporten. Der er foretaget et studie blandt danske eliteatleter (Top 10 ved OL, VM eller wor- ldcup eller medalje ved EM), som viste, at de specialiserede sig senere end nær-eli- te atleter (øvrige

Danske talenter har altså forskelli- ge veje til eliten. Både tidlig og sen specialisering kan føre til toppen, men tidlig specialisering hænger ikke altid sammen med bevidst målrettet træning, og sen specialisering hænger ikke altid sammen med store mængder selvorgani- seret leg/træning. Team Danma

fikke færdigheder. Endelig er det vigtigt, at træningen er legebaseret og præget af glæde, og at det sociale fylder meget. Først omkring 15-årsalderen bør atleter- ne foretage en øget investering i sporten med en øget mængde bevidst målrettet træning. Formår man dette, kan denne udviklingsvej godt a

I skolen er det velkendt. På hvert klas- setrin gør de ældste elever det bedst, fordi de er mest udviklet og modnet. Det samme gør sig gældende i idræt: Børn med fødselsdag tidligt på året kan have et udviklingsmæssigt forspring på op til 12 måneder. De er højest, stærkest, mest modne og bedst koord

TALENT I ET MILJØPERSPEKTIV - FOKUS PÅ TALENTERNES SAMLEDE MILJØ Talent i et miljøperspektiv 29 tager ud- gangspunkt i, at hele miljøet er centralt, når vi skal forstå, hvorfor nogle udøvere udvikler sig til eliteatleter, mens andre ikke gør. I dette perspektiv lægger man ikke bare vægt på udøverens

Træk Beskrivelse Modsat pol Støttende træ- ningsgrupper. Mulighed for at blive inkluderet i træningsfællesskab. Venskaber og støtte er uafhængige af færdigheds- niveau. Støttende kommunikation. Individuelle træningsprogrammer fra en tidlig alder. Rivalisering i gruppen. Præstation som optagel- seskr

Integrerede indsatser: Unge atleters miljøer kan til tider blive meget fragmenterede. Det sker f.eks., når klubtræner siger et, skolens træner noget andet og landstræneren noget tredje; når eksamensperioder eller intensive studie- perioder falder sammen med intensive trænings- og konkurrenceperioder

Succesrige miljøer har stærke kulturer med overensstemmelse mellem skuevær- dier og handleværdier. Det skaber klare forventninger og dermed ro til at fokusere på opgaven. Kulturer skal være stærke, fordi kulturens karakteristika, bliver atleternes karaktertræk. En kultur, der fremhæver og leverer vi

I en dansk kontekst præget af få atleter og social ansvarlig talentudvikling giver miljøperspektiv bedst mening. Det giver mening, at vi flytter fokus fra talentfulde atleter til talentfulde udviklingsmiljøer. Når det er sagt, så vil alle tre perspektiver altid være tilstede i praksis. Ethvert miljø

ANBEFALINGER Ungdomsresultater må aldrig blive selve målet for talentudviklingen. Talent er multidimensionelt, og man bør inddrage en række parametre i vurderingen af et talents potentiale, Talenter udvikler sig med forskellig hastighed og på forskellige tidspunk- ter. Før puberteten er det um

LITTERATURLISTE Baker, J., Early specialization in youth sport: A requirement for adult expertise? High Ability Studies, 2003. 14(1): p. 85- 94. Barnsley, R.H. og A.H. Thompson, Bir- thdate and success in minor hockey: The key to the NHL. Canadian Journal of Be- havioral Science, 1988. 20: p. 167-17

Green, C., Every boys dream: Englands football future on the line. 2009, London: A & C Black publishers Ltd. Gould, D., K. Dieffenbach, og A. Moffett, Psychological characteristics and their development in Olympic champions. Journal of Applied Sport Psychology, 2002. 14(3): p. 172-204. Haugaasen, M.

Reilly, T., m.fl., A multidisciplinary ap- proach to talent identification in soccer. Journal of Sports Sciences, 2000. 18(9): p. 695-702. Wiersma, L.D., Risks and benefits of youth sport specialization: Perspectives and recommendations. Pediatric Exercise Science, 2000. 12: p. 13-22. Simonton, D.K.

FYSIOLOGISK UDVIKLING OG FYSISK TRÆNING AF SØREN SMEDEGAARD OG PETER C. RAFFALT 42 TEAM DANMARK

SØREN SMEDEGAARD, CAND. SCIENT. IDRÆT OG PH.D. STUDERENDE VED INSTITUT FOR IDRÆT, SDU. Har undervist de sidste 10 år på SDU, se- nest som ekstern lektor sideløbende med en lektorstilling i idræt på UCL, lærerud- dannelsen på Fyn. Søren har speciale i fysisk træning, præstationsoptimering og træning

INDHOLD INDLEDNING 45 BØRNS BIOLOGISKE UDVIKLING FØR, UNDER OG EFTER PUBERTETEN 46 Vækstpotentiale 46 Højdevækst 47 Pubertetsudvikling 48 Kropssammensætning 49 Antropometri 49 Hormonelle forhold 49 Knoglemineralisering 50 ÆNDRER ELITETRÆNING UNGE ATLETERS VÆKST OG PUBERTETSUDVIKLING? 50 Højdevækst 5

INDLEDNING Fysisk træning af børn og unge har væ- ret, og er til dels stadig, et område, der diskuteres meget. Der er generelt enighed om, at det kan have afgørende betydning for præstationen på både kort og lang sigt at supplere den sportslige træning med fysisk træning, hvilket bl.a. fremgår i de

Træneren må herudover være opmærk- som på, at atletens fysiske og fysiologiske profil vil påvirke ydeevnen og dermed præstationen 1 . Diskussionen om, hvorvidt træning og elitetræning af børn har betydning for deres vækst og pubertære modning, har ofte referencer til idrætsgrene med en stor æstetisk

en risiko for, at barnet ikke kan indhen- te den mistede vækst 4 . Selv om der kan være store udsving i vækstudviklingen på grund af forskelle i levevilkår, vil de fleste børns vækst stabilisere sig omkring 2-3-årsalderen. Dog kan en unormalt stort vægtstigning i 0-2-årsalderen (spæd- barnsfedme) sa

hvorfor børn med en høj PHV-alder ikke bliver lige så høje som børn med en lave- re PHV-alder. PHV-alderen er en god in- dikator for, hvor fremskreden den unges biologiske modning er. Drenge og piger har samme vækstmøn- ster, indtil vækstspurten sætter ind i 9-14-årsalderen. Vækstspurten starter gen

bestemt 12 . Således vil den første men- struation typisk falde på cirka samme tidspunkt, som den faldt hos moderen, såfremt forholdene under graviditet og opvækst har været normale. Den første menstruation er et centralt tidspunkt i pigers pubertetsudvikling. Vækstspurten har toppet, og de sekundær

KNOGLEMINERALISERING Knogletætheden øges hurtigst i 10-20- årsalderen og når sit højeste i begyndel- sen af 20erne 21 . Kønshormonerne har som tidligere nævnt afgørende betydning for knoglemineraliseringen, der dog også er påvirket af genetiske forhold, calcium og proteinindtag samt fysisk aktivitet

ste menstruation 28 . De forskelle, der kan observeres mellem forskellige sportsgre- ne, kan i høj grad knyttes til den selekti- on, der sker i de enkelte sportsgrene. To danske studier har vist en tydelig selek- tion af hhv. drenge med tidlig modning i fodbold og håndbold og drenge med sen modning

Ved mistanke om menstruationsforstyr- relser skal man omgående justere i ernæ- ring og eventuelt i træningsbelastning. Har man mistanke om længerevarende menstruationsforstyrrelser, bør atleten og dennes forældre kontakte privat læge. PUBERTETSTEGN Puberteten kan være en ekstremt følsom periode i et

ANTROPOMETRI Det har tidligere været en udbredt op- fattelse, at de mekaniske belastninger omkring vækstzonerne under landinger i gymnastik ville kunne hæmme den normale knoglevækst hos børn. Der er dog videnskabelig konsensus om, at gym- nastiktræning ikke påvirker den endelige kropshøjde eller væk

forhold som blandt andre knoglesund- hed, vægtkontrol, kardiovaskulære profil og motoriske kunnen (f.eks. at hoppe, løbe og kaste), hvilket adresseres senere i afsnittet om træningens betydning 41 . Muskelmasse og muskelstyrke hænger uløseligt sammen, men udvikling af muskelstyrke er, ikke mindst hv

Udviklingen i styrkerelaterede præsta- tioner (f.eks. hoppehøjde og antal ma- vebøjninger og armstrækninger) følger stort set udviklingen i muskelmassen frem til puberteten. I figur 3 herunder ses den gennemsnitlige præstation i stående længdespring hos piger og drenge i alde- ren 5-17 år, hvor de p

100 adult potential Testosterone (males) Fat-free mass Theoretical fiber type differentiation Nervous system development Birth Puberty Adult Consolidation of strength factors Figur 5. Optimal strength potential kropsvægt. Den samme spurt i funktionel styrkeudvikling ses ikke hos piger. (f.eks. at ho

Som tidligere beskrevet øges muskel- massen hos børn og unge før puberteten primært som følge at naturlig modning. Studier peger på, at den forøgelse af styrke, som børn og unge kan opnå gen- nem styrketræning, uden at det giver signifikante ændringer i muskelmassen, primært skyldes forbedringer af

og at både de motoriske såvel som de funktionelle evner forbedres, ligesom de sportsrelaterede skader falder som følge af en sådan kombination 55 . De træningsinducerede styrkeforbed- ringer hos børn og unge vil ved ophør af styrketræning falde, omend mod et modningsjusteret niveau og altså ikke til

Man bør derfor ikke starte med fysisk træning, der har karakter af udholden- hedstræning, men snarere med aktivi- teter af styrkefremmende karakter, da det, også for børn og unge, har en generel præstationsfremmende effekt samt ska- desforebyggende fordele 57 . Afsluttende er det væsentligt at påpeg

denne type arbejde primært er afhængigt af aerobt stofskifte 61 . Flere undersøgelser viser dog, at der kun er en moderat sam- menhæng mellem en høj VO2 max og succes i udholdenhedsaktiviteter 62 . Selv når den aerobe ydeevne er fuldt udviklet, kan der stadig ses en stigning i den aero- be præstatio

VO2 max (4-500 ml/år) hos drenge, så- ledes at den største vækst (ca. 36-38) findes tæt på PHV og altså følger vækst- spurten 65 . Der er rimeligt belæg for, at det er væksten i de involverede organer (hjer- te og lunger), suppleret af forandringer i blodets evne til at transportere og afgive ilt sa

variationer, der bl.a. også er relateret til forskelle i VO2 peak forud for trænings- forløbene 72 . Der er generelt enighed om, at det hø- jere VO2 peak, man ser hos trænede børn, er associeret til hjertets evne til at pumpe blod og dermed ilt til de arbej- dende muskler via højere minutvolumen (l

Maksimum iltoptag Hård træning 5 Træning 4,5 Gennemsnitlig 4 Ingen træning 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 -4 -3 -2 -1 PILV 1 2 3 4 5 6 År Figur 7. (evnen til at kunne løbe ved en given hastighed med et mindre energiforbrug), spiller også ind. Konklusionen er, at børn og unge kan forbedre den aerobe effekt

fleste undersøgelser baseret på målinger af det ydre arbejde for derved at estimere eller reflektere den anaerobe metabolis- me. De få undersøgelser, der findes, viser, at de lagre, der er til stede i musklerne til anaerob gendannelse af energi (ATP, CP og glykogen), umiddelbart er lavere hos børn e

Der er en tendens til, at piger indtil det 12. år præsterer bedre end drenge i peak power målt på et cykelergometer, hvilket formodentlig skyldes hurtigere modning. Men fra 12.-17. leveår går piger frem med 65 i peak power, mens drenge i samme periode går frem med 120, så der ved 17. år er en kønsfo

Der er set træningsrelaterede ændrin- ger i størrelsesordenen 4-20 på peak power hos børn, hvilket fortæller os, til trods for uenighed i konklusionen fra undersøgelse til undersøgelse omkring størrelsen heraf, at den anaerobe fitness til en vis grad også hos børn kan trænes. Det må dog understreges

Facilitering, hvor kroppens refleksmeka- nismer udnyttes til at øge strækket). Både statiske og dynamiske stræk kan udføres enten aktivt eller passivt. Aktivt betyder, at musklerne på den anden side af leddet hjælper med at udføre strækket, mens passivt betyder, at ens kropsvægt, andre muskler eller

Udstrækning bør være en struktureret del af træningen, hvor man sætter fokus på de muskler, man har intention om at arbejde med. PRAKTISK PLANLÆGNING OG PRIORITERING AF TRÆNING FØR, UNDER OG EFTER PUBERTETEN Træningsplanlægning er et puslespil. Hvordan tilrettelægger man en god træ- ning, der både p

Planlægning af træning Idrætsspecifik træning Fysisk træning Skadesforebyggende træning Direkte* påvirkning Indirekte** påvirkning Den absolutte træningsmængde stiger med alderen Før-pubertet Pubertet Efter-pubertet Fremgang og forbedringer af idrætslige præstationer! Præstationsoptimering! Figur 9.

Det kan være med til at lære dem om og gøre dem klar til bestemte forhold i den enkelte sportsgren, give mulighed for at snuse til, hvordan voksne udøvere træ- ner, give motivation for videre udvikling med mere. Figur 10 illustrerer, hvad der kan være på spil for barnet/den unge, hvor det indivi- du

1.0 0.8 Disse figurer fortæller ikke, hvordan du som træner eller atlet prioriterer den fysi- ske træning i netop din sportsgren altså på individ-/holdniveau. Ligeledes må det understreges, at alle de nævnte områder er trænérbare under hele opvæksten. Men der er nogle perioder, hvor træningseffek-

Youth physical development (YPD) model for males Chronological age (years) 2 Age periods Early childhood Growth rate 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Middle childhood Rapid growth Maturational status Adolescence Steady growth Physical qualities FMS FMS SSS SSS SSS Mobility Agility Spee

FYSIOLOGISK UDVIKLING OG FYSISK TRÆNING 73

i træning og ikke mindst hvile og resti- tution. Med dette in mente er figur 13 et bud på, hvordan du som træner kan pri- oritere den fysiske træning i henhold til den sportsgren, træningen skal supplere, effekterne af træning i henhold til puber- teten og en nuancering af de forhold, den fysiske tr

SAMMENFATNING ANBEFALINGER Fysisk træning af børn og unge udvikler deres fysiske og koordinatoriske egenska- ber og har i sig selv ingen negativ effekt på den fysiologiske udvikling. Børn væl- ger ofte sportsgren efter deres konstituti- onelle forhold, og sporten påvirker ikke deres vækst og puberte

LITTERATURLISTE ACSM On the Female Athlete Triad. Me- dicine and Science in Sports and Exerci- se, 1997; 29(5): 1-9. Armstrong N, Aerobic Fitness and Trai- ning in Children. University of Exeter. Is a Maturational Threshold for Endurance Trainability a Myth? Pediatric Exercise Science, 2015; 27: 8-1

Bitar A, Vernet J, Coudet J and Vermorel M, Longitudinal changes in body com- position, physical capacities and energy expenditure in boys and girls during the onset of puberty. Eur J Nutr, 2000; 39: 157-163. Bosch AN, Exercise science and coaching: Correcting common misunder- standings. Sports Sci

Ford P, Collins D, Bailey R, MacNamara Á, Pearce G. og Toms M, Participant de- velopment in sport and physical activity: the impact of biological maturation. Eur J Sport Sci, 2011; 12(6): 515-526. Frisch RE og McArthur JW, Menstrual cycles: fatness as a deteminant of mi- nimum weight for height nece

Hounsgaard ML, Håkonsen LB, Vested A., Thulstrup AM, Olsen J, Bonde JP, Nohr EA, og Ramlau-Hansen CH. Mater- nal pre-pregnancy body mass index and pubertal development among sons. And- rology, 2013; 2(2): 198-204. Juul A, Teilmann G, Scheike T, Hertel NT, Holm K, Laursen EM, Main KM og Skakkebæk NE,

Lloyd RS, Oliver JL, Faigenbaum AD, Howard R, De SteCroix MBA, Williams CA, Best TM, Alvar BA, Micheli LJ, Tho- mas DP, Hatfield DL, Cronin JB og Myer GD, Long-term athletic development: Part 1: A pathway for all youth. J Strength Cond Res, 2015; 29(5): 14391450. Lloyd RS, Oliver JL, Faigenbaum AD,

McNarry MA og Jones A, The influence of training status on the aerobic and anaero- bic responses to exercise in children: A review. European Journal of Sport Scien- ce, 2014; 14:sup1, S57-S68. McNarry MA, Welsman JR og Jones AM, Influence of training and maturity status on the cardiopulmonary respon

Rowland TW. The plasticity of aerobic fit- ness. Developmental exercise physiology, Human Kinetics, 1996b. Rowland TW. Development of aerobic fitness. Encyclopedia of sports medicine and science. www.sportsci.org/encyc Rowland TW. Childrens Exercise Phy- siology. Human Kinetics, Champaign, 2005. Row

Torstveit MK og Sundgot-Borgen J, The female athlete triad exists in both elite athletes and controls. Medicine and Science in Sports and Exercise, 2005b; 37(9), 1449-1459. Zakas A, Doganis G, Galazoulas C og Vamvakoudis E, Effect of acute static stretching duration on isokinetic peak torque in prep

84 TEAM DANMARK

FYSIOLOGISK UDVIKLING OG FYSISK TRÆNING 85

MOTORISK OG TEKNISK UDVIKLING OG TRÆNING AF PETER C. RAFFALT, PETER JENSEN OG RICHARD THOMAS 86 TEAM DANMARK

RICHARD THOMAS, CAND.SCIENT I HUMANFYSIOLOGI (IDRÆT), PH.D STUDERENDE PETER JENSEN, CAND.SCIENT I HUMANFYSIOLOGI (IDRÆT), PH.D STUDERENDE. Er uddannet human fysiolog fra Køben- havns Universitet fra 2011. Nuværende ph.d. studerende på Instititut for Idræt og Ernæring med speciale omkring styrketræni

INDHOLD INDLEDNING 89 MOTORISK UDVIKLING 89 ALDERSRELATERET PERSPEKTIV PÅ MOTORIK-, KOORDINATIONS- OG TEKNIKTRÆNING 97 MOTORISK INDLÆRING 91 Motorisk indlæring i et aldersperspektiv 97 FÆRDIGHEDER I SPORT 93 Lukkede og åbne færdigheder Adskilte, serielle og kontinuerte færdigheder 93 93 FÆRDIGHED

INDLEDNING MOTORISK UDVIKLING Motorisk udvikling og indlæring af nye bevægelser og færdigheder både inden og uden for idrætsdeltagelse er en central del af barndommen og ungdommen. For- ståelse for den motoriske udvikling før, under og efter puberteten samt for moto- risk indlæring er afgørende for

hos skolebørn fra 1. til 9. klasse 2 , og den- ne form for træning bør derfor generelt prioriteres højt før og under puberteten. Dog bør man være opmærksom på, at hurtige ændringer af f.eks. atletens fysi- ske størrelse kan have en markant ind- virkning på den motoriske udvikling. Under vækstspurten

periode med stabiliseret vækst vil tek- nikken og koordinationsevnen gradvist forbedres igen. mere præcis og kan udføres med højere og højere hastighed eller under stressede omstændigheder 8 . Begrebet den motoriske guldalder er ofte blevet brugt til at definere en periode i et barns liv, hvor der e

De underliggende mekanismer for plasti- ske ændringer i nervesystemet ved fær- dighedsindlæring giver et stort potentiale for hurtig adaptation 9 . For at fortsætte adaptationerne over længere trænings- perioder (måneder, år) er det vigtigt, at der er progression i træningen 10 . Der er flere faser

FÆRDIGHEDER I SPORT Bevægelser og færdigheder indlæres både som naturlig del af den biologiske modning, hvor f.eks. gangmønstret grad- vist udvikles mod det voksne, og som et resultat af sportsspecifik træning inden for en given disciplin som f.eks. et slag i badminton. Når kvaliteten af en færdighe

GENEREL MOTORIK Generel motorik dækker over en række basale bevægelser, der udvikles i den tid- ligere barndom (f.eks. gang, løb, spring, hop, kast- og slagbevægelser, rulle og sving af kropssegmenter) og er koblet til beherskelsen af klart definerede bevægel- ser. Færdigheder inden for den generell

FÆRDIGHEDS- OG TEKNIKTRÆNING Gennem færdighedstræning forsøger man at udvide bevægelsesrepertoirer, bevægel- seskontrol og kropsbevidsthed. Dette kan gøres ud fra både et generelt perspektiv (generel motorik og koordination) og et idrætsspecifikt perspektiv (specifik motorik og koordination). Gennem

TEKNIK Reglerne i den enkelte sportsgren be- stemmer formålet med teknikken, og de bevægelser, som en given teknik medfø- rer, skal overholde reglerne. Således skal reglerne for afsættet i et længdespring, svømmetaget i brystsvømning eller en screening i håndbold overholdes, uanset valget af teknik.

repertoire af bevægelsesmønstre. Atleter på et lavere niveau vil have færre løsnin- ger at vælge imellem, og deres bevægel- sesvariation vil være mindre 18 . Som træ- ner bør man derfor sigte mod at udvikle et fleksibelt repertoire af bevægelser, der succesfuldt kan løse en given opgave. Traditionel

idrætsspecifik teknik i en ung alder. For- udsætningerne for en teknisk udførsel (fysisk størrelse, styrke, smidighed, hur- tighed osv.) ændrer sig markant fra før til efter puberteten, og derfor vil tidligt indlært motorisk kontrol af en færdighed ikke i særlig høj grad kunne overføres til udførels

Konsolidering: Før puberteten bør man indlægge alternativ fysisk aktivitet mellem ind- læring af bevægelser og færdigheder. Dette sikrer også variation i trænin- gen og kan bidrage til at opretholde motivationen hos atleterne. Hvis man f.eks. øver serv i tennis, kan man lade atleterne lave fem ser

FÆRDIGHEDSTRÆNING I ET ALDERSPERSPEKTIV Uanset hvilke typer færdigheder man øn- sker at indlære (lukkede, åbne, adskilte, serielle eller kontinuerte), eller hvilken kategori (generel motorik og koordina- tion, specifik motorik og koordination, teknik) de tilhører, bør man hele tiden tage hensyn til

MOTORISK OG TEKNISK UDVIKLING OG TRÆNING 101

TRÆNING AF GENEREL OG SPECIFIK MOTORIK OG KOORDINATION Såvel generel motorik og koordination som specifik motorik og koordination kan trænes ud fra et aldersrelateret perspek- tiv. Som tidligere nævnt udvikles den generelle motorik i den tidlige barndom, men den kan senere forbedres gennem motorisk

Færdighedstræning Træningsøvelser Generel motorik - Gang og løb med varierende skridtlængde, skridtfrekvens. - Løb over hække med varierende hækkehøjde. - Hop med samlede ben, forskudte fødder, varierende retning og varie- rende hoppehøjde. - Etbens-afsæt med varierende afsætsben, hink af varier

TEKNIKTRÆNING I ALDERSRELATERET PERSPEKTIV Hvilken form for tekniktræning man som træner vælger, bør afspejle atleternes bio- logiske aldersgruppe og det udbytte, man ønsker at opnå. Det bør kun i mindre grad reflektere den dominerende teknikform i den givne sportsgren. Uanset teknikform bør specifi

Dette betyder som udgangspunkt, at yng- re atleter skal opleve flere skift i øvelser og mindre instruktion end ældre atleter. FEEDBACK UNDER FÆRDIGHEDS- OG TEKNIKTRÆNING Såvel timingen som karakteristikken af den feedback, atleter modtager under færdigheds- og tekniktræning, har betyd- ning for indl

For ældre atleter (senpuberteten og efter puberteten) kan man gradvist nedsætte frekvensen af feedback fra efter cirka hver gentagelse til mellem halvdelen og to tredjedele af gangene. For yngre atle- ter (før og tidligt i puberteten) bør man opretholde en høj frekvens af feedback, efterhånden som d

SAMMENFATNING Motorisk udvikling og indlæring af nye bevægelser og færdigheder både inden og uden for idrætsdeltagelse er en central del af barn- og ungdommen. Motorisk udvikling før, under og efter puberteten påvirkes både af ændringer i den fysiske størrelse og i nervesystemets kontrol af muskler.

LITTERATURLISTE Aiken CA, Fairbrother JT og Post PG. The effects of self-controlled video feedback on the learning of the basketball set shot. Front Psychol, 2012; 3:338. Bergeron MF, Mountjoy M, Armstrong N, Chia M, Côté J, Emery CA, Faigenbaum A, Hall G Jr, Kriemler S, Léglise M, Malina RM, Pensga

Keller M, Lauber B, Gottschalk M og Taube W. Enhanced jump performance when providing augmented feedback compared to an external or internal focus of attention. J Sports Sci, 2015; 33(10): 1067-1075. Kreighbaum og Barthels KM. Biomecha- nics A qualitative approach for study- ing human movement. All

Sullivan KJ, Kantak SS og Burtner PA. Motor learning in children: feedback effects on skill acquisition. Phys Ther, 2008; 88(6): 720-732. Tanner JM. Principles of growth stan- dards. Acta Paediatr Scand, 1990; 79(10): 963-967. van Duijvenvoorde ACK, Zanolie K, Rombouts SA, Raijmakers ME og Crone EA.

MOTORISK OG TEKNISK UDVIKLING OG TRÆNING 111

SPORTSMEDICIN AF CONNIE LINNEBJERG, EVA JESPERSEN OG BENTE ANDERSEN 112 TEAM DANMARK

CONNIE LINNEBJERG, M.SC SPORTS PHYSIOTHERAPY I 2015, SPECIALIST I SPORTSFYSIOTERAPI BENTE A. SØRINE ANDERSEN, M.SC. 2002, SPECIALIST I SPORTSFYSIOTERAPI. Fysioterapeut siden 1991, og ansat i Team Danmark siden 2001. Har arbejdet med eliteatleter i et tværfagligt team. Har si- den 2007 været fast til

INDHOLD INDLEDNING 115 FOREBYGGELSE AF SPORTS- SKADER BLANDT BØRN OG UNGE 115 Neuromuskulær træning 116 Styrketræning som element i skadesforebyggende træning 118 Anbefalinger om forebyggelse af overbelastningsskader 119 Trænerens rolle som motivator 121 RISIKOFAKTORER 122 INDRE RISIKOFAKTORER 123 A

INDLEDNING Såvel akutte skader som overbelast- ningsskader er almindelige blandt børn og unge, der dyrker sport 1 . Rigtig mange sportsskader blandt børn og unge kan dog forebygges, og det er en vigtig opgave for en træner at forstå de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til at forebygge

Selv om børn og unge regelmæssigt dyrker sport, er det ikke i sig selv en ga- ranti for, at de har den styrke og fysiske form, der skal til for at reducere risikoen for skader. Det er vigtigt, at barnet ud over den sportsspecifikke træning også træner sin neuromuskulære kontrol. Sportsaktive børn og

løb i højt tempo med retningsskift og spring-/landingsteknik. Da neuromuskulære træningsprogram- mer indeholder mange elementer, er det svært at bestemme, hvor meget hver enkelt træningskomponent bidrager til at mindske skadesrisikoen, og i hvor høj grad den kombinerede effekt af en alsidig træning

omkring kvindelige atleter, da det er her, der er flest af denne type skader. Særligt styrketræning har en skadesreducerende effekt hos børn og unge såvel som voks- ne 16 . STYRKETRÆNING SOM ELEMENT I SKADESFOREBYGGENDE TRÆNING Man bør forholde sig til både positive og negative effekter af styrketræ

træning indgik i den skadesforebyggende træning. Der synes ligeledes at være bred enighed om, at trænerens viden og rolle er meget vigtig på dette område 18 . Fakta- boks 3 viser en guideline til trænerens rolle i forbindelse med styrketræning for børn og unge atleter. ANBEFALINGER OM FOREBYGGELSE A

Tabel 2: Pubertær og postpubertær: Symptomer på overbelastningsskade og nødvendige tiltag i forhold til genernes omfang Symptomer Tiltag Let smerte efter træning og eventuelt i starten af træningen. Afhængigt af smerter nedsættes træningen gerne med 20-30. Ømheden skal være helt væk i ca. en uge, fø

Anbefalinger til forebyggelse af overbe- lastningsskader hos præpubertære og pubertære børn og unge: Selv om der findes gode anbefalinger og skadesforebyggende programmer, er der fortsat en stor opgave forbundet med at implementere disse og med at danne og fastholde gode vaner om skadesfore- byggend

opnå færdigheder til at gennemføre en optimal skadesforebyggende træning. Man opnår den største tilslutning, hvis den unge atlet oplever, at indsatsen er et fælles anliggende, der harmonerer med øvrige mål for træningen, herunder at det skal være sjovt, at det fremmer præsta- tionen, og at det i sid

Tabel 3: Risikofaktorer for sportsskader blandt børn og unge (modificeret efter Emery CA m.fl., 2005. Ydre risikofaktorer Indre risikofaktorer Ikke-modificerbare Potentielt modificerbare Ikke-modificerbare Potentielt modificerbare Kontakt-/ikke-kon- taktsport Regler Alder Udholdenhed Niveau Varighed

TIDLIGERE SKADER Blandt voksne atleter er en tidligere ska- de en af de største risikofaktorer i forhold til at pådrage sig en ny skade. F.eks. har en tidligere ankelskadet atlet op til 10 gange så stor risiko for at få endnu en ankelskade 25 . Blandt børn og unge er der lignende tendenser, og den ø

Tabel 4: Børn og unge versus voksne: Eksempler på, at samme skadesmekanisme/ belastning kan give forskellig skade. Bemærk, at børnenes skader ofte forekommer i knoglevævet, imens voksenskaden typisk er en bløddelsskade (sener, ledbånd m.m.). Skadesmekanisme/ belastning Børn Voksne Knæ Overbelastning

SPORTSSPECIFIKKE FÆRDIGHEDER Skadesrisikoen falder generelt, jo bedre færdigheder børn og unge har inden for deres sportsgren 29 . Intuitivt giver det også mening, at f.eks. teknisk og taktisk dygti- ge fodboldspillere undgår skader, idet de kan kontrollere bolden og aflevere, inden modstanderen udf

DEN AKUTTE SKADE Faktaboks 5 Skaden opstår pludseligt, og kroppen udsættes for så kraftfuld påvirkning, at der kan opstå vrid i led, træk i muskler og sener eller tryk og slag på knogler, der gør, at en eller flere af disse væv rives over eller knækker. Nogle akutte skader kræver lægetilsyn med det

Figur 4: Eksempler på vækstrelaterede skader og overbelastningsskader hos børn og unge. Skuldersmerter (Little leagues shoulder) Spondylolyse/listese (fremadskredet ryghvirvel) Smerter, inderside af albue (Little leagues elbow) Patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) (forreste knæsmerter) Femoroacetabu

Tabel 5: Overbelastningsskader vækstrelaterede skader. Skade Før-pu- bertet Puber- tet Efter- puber- tet Vækstzone/område Drenge Piger Morbus Sever (smer- ter i hælen) + + - Hælknoglens vækstzone 10-12 år 8-10 år Morbus Osgood-Sch- latter (ondt under knæet) + + - Knoglefremspring øvre del af skinne

Tabel 6: Andre hyppige overbelastningsskader. Skade Symptom Sport Årsag Træning/varig- hed Indeklemnings- syndrom i skul- deren Irritation af se- ner og slimsæk oven på skulde- ren, når armen løftes over vandret og over hovedhøjde Ketsjersport Håndbold Svømning Gentagne be- lastninger af skulderen o

SPORTSMEDICIN 131

Tabel 7: De hyppigste akutte skader hos børn og unge. Skade Årsag Sport Behandling/træning Helingstid Forstuvning af anklen Der landes skævt på foden. Led- bånd på yderside og/eller inder- siden af anklen beskadiges Fodbold Håndbold Badminton Volleyball Baskeball Tennis PRICE Trinvis opbygning af tr

Skade Årsag Sport Behandling/træning Helingstid Knoglebrud (green stick) Direkte fald og vrid af knogler. Knoglen bøjer/ brækker som en frisk gren, hvor det yderste lag holder Boldspil Ski Kampsport Røntgen Bandagering til heling Operation, hvis bruddet er i vækst- zone 2-4 uger i ban- dage/skinne.

NÅR SKADEN ER SKET Der findes kun begrænset forskning om behandling af sportsskader hos unge atleter. Anbefalingerne i dette afsnit er baseret på ekspertviden og erfaringer beskrevet i fagbøger og ekspertkomiteer (konsensus-statements). OVERBELASTNINGSSKADER Overbelastningsskader behandles opti- mal

fortælle, at han har ondt i starten af træ- ningen og måske også i timerne efter. Den unge atlet halter måske lidt, og tilstanden er i øvrigt meget svingende. Det kan i den situation være svært at råde den unge atlet korrekt. Her vil vi opstille to regler: at få den unge atlet hurtigere i gang med g

PROTECTION/REST Alt efter skadestypen kan PRICE-prin- cippet bruges i varieret grad. En generel regel er, at jo større blødning, der har været omkring skaden, jo længere tid skal der bruges på PRICE, både akut og i de efterfølgende dage. Atleten skal holde sig i ro i starten (protection/rest) og alt

HVORNÅR SKAL DER SØGES LÆGE VED EN AKUT SKADE? Ved akutte skader er det altid vigtigt at vurdere, om der er behov for akut lægehjælp. I de fleste situationer kan PRICE-behandlingen klares på stedet og i de efterfølgende dage i hjemmet, indtil den unge atlet kan begynde at være aktiv igen. Hvis der e

Figur 6. Lommeguide til hjernerystelse LOMMEGUIDE TIL HJERNERYSTELSE Hjælp til at identificere hjernerystelse hos børn, unge og voksne. Mistanke om hjernerystelse: Hjernerystelse bør mistænkes ved en eller fle- re af nedenstående tegn/symptomer, eller hvis der er hukommelsestab. 1. Synlige tegn på m

belastning. Både lægen og fysioterapeu- ten vil undersøge skaden og give en vur- dering af, hvor længe det vil tage at kom- me tilbage til fuld aktivitet. Omfanget af hævelse og smerte styrer, hvor hurtigt belastning og funktion kan øges. Faktaboks 8 Hjernerystelse skal tages alvorligt. Det er vigti

HELING AF SKADEN Bevægelse af det skadede område stimu- lerer til heling og minimerer risikoen for at danne arvæv og for at tabe styrke i resten af kroppen 36 . Varigheden af gen- optræningsforløbet afhænger af, hvilket væv der er skadet, og hvor alvorlig skaden er. Muskler og knogler heler på melle

cifikke og de mere sammensatte bevægel- sesmønstre og at teste dem i kombination med mængden af aktiviteten. TILBAGE TIL SPORTEN EFTER HJERNERYSTELSE Før en atlet vender tilbage til sin sport efter en hjernerystelse, er det vigtigt, at symptomer som hovedpine, kvalme, svimmelhed, træthed, lys- og ly

Smerten vil i starten være det styrende symptom for, hvor meget atleten kan træne. Det gælder både for de specifikke genoptræningsøvelser, disciplintræ- ningen og den alternative træning. Ved akutte overbelastninger i senevæv er det ikke tilladt at træne med smerte. I den fase er det vigtigt, at væv

dernæst henviser den unge atlet til rele- vant behandler. Fysioterapeuter, kiropraktorer og læger har alle en autorisation, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen. De, som er i spor- tens verden, har desuden specialiseret sig i at undersøge og behandle sportsskader. Under et skadesforløb er det tværfa

Kapitlet er tænkt som en guide til træne- re, der arbejder med børn og unge atleter op igennem deres tre udviklingsfaser. Som det fremgår i bogen er der glidende overgange, i forhold til hvor i udviklingen den enkelte unge er. Evidensen inden for forebyggelse og be- handling af sportsskader er ikke

ANBEFALINGER Lige før og under puberteten er det ekstra vigtigt at reducere og tilpasse belastningen i træningen for at fore- bygge overbelastningsskader. Neuromuskulær træning skal være en naturlig del af træningen helt fra den før-pubertære fase. Forebyggende træning skal indgå i træningen m

LITTERATURLISTE Abernethy L., MacAuley D. Impact of school sports injury. Br J Sports Med. 2003 Aug;37(4):354-5. PubMed PMID: 12893724. PMCID: 1724674. Epub 2003/08/02. eng. Bahr R. og Bahr I. A. Incidence of acute volleyball injuries: a prospective cohort study of injury mechanisms and risk factors

DiFiori J. P., Benjamin H. J., Brenner J. S., Gregory A., Jayanthi N., Landry G. L., m.fl. Overuse injuries and burnout in youth sports: a position statement from the American Medical Society for Sports Medicine. British Journal of Sports Me- dicine. 2014 Feb;48(4). PubMed PMID: WOS:000331185400004.

Faigenbaum A. D., Myer G. D. Resistance training among young athletes: safety, ef- ficacy and injury prevention effects. Br J Sports Med. 2010 Jan;44(1):56-63. PubMed PMID: 19945973. PMCID: 3483033. Epub 2009/12/01. eng. Gilchrist J., Mandelbaum B. R., Melan- con H., Ryan G. W., Silvers H. J., Griff

Lauersen J. B., Bertelsen D. M., Andersen L. B. The effectiveness of exercise in- terventions to prevent sports injuries: a systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. Br J Sports Med. 2014 Jun;48(11):871-7. PubMed PMID: 24100287. Epub 2013/10/09. eng. McIntosh A. S., McCror

Oiestad B. E., Holm I., Aune A. K., Gun- derson R., Myklebust G., Engebretsen L., m.fl. Knee function and prevalence of knee osteoarthritis after anterior cruciate ligament reconstruction: a prospective study with 10 to 15 years of follow-up. Am J Sports Med. 2010 Nov;38(11):2201- 10. PubMed PMID: 2

Wedderkopp N., Kaltoft M., Holm R., Fro- berg K. Comparison of two intervention programmes in young female players in European handballwith and without ankle disc. Scand J Med Sci Sports. 2003 Dec;13(6):371-5. PubMed PMID: 14617058. Epub 2003/11/18. eng. SPORTSMEDICIN 151

SPORTSERNÆRING AF CHRISTINA NIELSEN 152 TEAM DANMARK

CHRISTINA NIELSEN KLINISK DIÆTIST Har fra 2006 til 2016 været ansat som sportsdiætist i Team Danmark. Christina afsluttede sin uddannelse som klinisk diætist i 2005 og tog den Internationale Olympisk Kommités toårige diplomud- dannelse i Sports Nutrition, som hun afsluttede i 2011. Færdiggjorde i 20

INDHOLD INDLEDNING GRUNDLÆGGENDE TEORI 155 155 Kostens betydning for børn og unge atleter 155 Definition af kostanbefalinger til sportsaktive børn og unge 156 Anbefalinger omkring energibehov til den unge atlet 157 Energitilgængelighed = Totalt energiindtag (kJ/kcal) Energi forbrugt under træning (

INDLEDNING GRUNDLÆGGENDE TEORI Aktive børn og unge har behov for en kost, der tilgodeser og fremmer deres sundhed og vækst samt sikrer tilstræk- kelig energi til deres træning og øvri- ge aktivitet. Dette kapitel handler om kostanbefalinger til børn og unge, der er involveret i sport på et niveau, h

eller træffe mindre velovervejede mad- valg. Afhængigt af den enkeltes mentale mo- denhed og holdning til ernæring, kan unge sportsaktive være meget modtageli- ge over for usunde strategier til at ændre kropsvægt eller kostvaner eller til at ind- tage unødvendige kosttilskud. Det er derfor relevant

Her kan der for træneren opstå særlige spørgsmål om sportsernæring, som dette kapitel vil forsøge at belyse. Da trænings- mængden og tidspunktet for, hvornår pubertære ændringer indtræffer, i højere grad end alderen definerer det øgede be- hov for energi, makro- og mikronærings- stoffer samt væske,

Nordiske, men også internationale anbe- falinger for energibehov til unge atleter er baseret på ligninger, der giver et esti- mat på hvilestofskifte (Schofield- eller Henry-ligningen), som ganges med en aktivitetsfaktor 10 . Ligningerne er baseret på vægt, højde og køn inden for et alders- spænd på

le præstationsmæssige konsekvenser for den unge og voksne atlet (se figur 1). Immun forsvaret Mave-tarm- systemet Menstru ationscyklus Hjerte-kar systemet Knogle- tæthed REM-S Det hormonelle system Psykologisk Vækst og udvikling Nedsat muskulær styrke Blodprofil herunder jernstatus Forringet udhold

(via DXA) og hormonel ubalance samt at italesætte (og handle på) eventuel mental stress omhandlende mad, vægt og krop. I svære tilfælde af REM-S kan det være nødvendigt med en risikovurdering af, hvorvidt en atlet kan deltage i konkurren- cer, samlinger, træningslejre m.v. (se figur 2). Vurderingen

FULD DELTAGELSE I TRÆNING OG KONKURRENCE (LAV RISIKO FOR REM-S) KENDETEGN Sunde spisevaner med passende energitilgængelighed Normal hormonel funktion Sund knogletæthed som forventet for sport, alder og etnicitet Optimal/forventet træningsrespons FORSLAG TIL HANDLING: Umiddelbart ingen handli

Ligesom det kan have sundheds- og præ- stationsmæssige konsekvenser at spise for lidt, kan det at spise for meget også give problemer. Her er det dog vigtigt at understrege, at selv om et vægttab eller hjælp til vægt- fastholdelse fra sundhedsprofessionelle kan være relevant i en periode for en over

i relation til præstationsforbedring og at spise for at opnå idealet om en bestemt kropsform 16 . Det er almindeligt, at unge går på kur eller diæt, men unge atleter med høje energibehov er sårbare over for de fysi- ske og psykologiske konsekvenser af en sådan adfærd. I et studie på 487 unge kvindel

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvorfor, hvor ofte, af hvem og hvordan disse må- linger foretages og evalueres, da uhen- sigtsmæssig håndtering af disse målinger kan føre til negativ fokusering på vægt og krop (se tabel 1). Det er vigtigt at støtte den unge atlet i at forstå og acceptere deres fys

Protein Protein er kroppens byggesten og indgår i opbygningen og vedligeholdelsen af krop- pens væv og i funktionelle processer (im- munforsvar, enzymer, transport m.v.). Der findes både animalske og vegetabilske proteinkilder. Animalsk protein findes i kød, fisk, fjerkræ, æg og mejeriprodukter. Veg

Anbefalingen er derfor et proteinindtag i intervallet omkring 1,2-2,0 gram per dag per kilo kropsvægt for at sikre, at den unge atlet, særligt i pubertet og fasen efter pubertet, indtager protein nok til vækst og udvikling og til at sikre optimal respons på træning (se tabel 2). Anbefaling for prote

Morgen Typisk dansk måltids- mønster, hvor protein- indtaget primært er for- delt på hovedmåltider 32 g (30) Anbefalelsesværdigt måltidsmønster for atle- ten. Her fordeles protein- indtaget over dagen 20 g (19) Formiddag/ efter træning 14 g (13) Frokost Efter- middag 35 g (32) 6 g (6) 22 g (20) 15 g

Nordiske næringsstof anbefalinger an- giver, at kulhydrat bør udgøre 45-60 af det daglige energiindtag for børn over 2 år og for voksne 25 . Disse anbefalinger er, som med proteinanbefalingerne, ikke lavet til den aktive atlet. De seneste 10 års forskning inden for sportsernæring har medført en rede

Kulhydrater findes i høj grad i ris, pasta, kartofler, brød, tørret frugt og energihol- dig væske som saft, juice og sportsdrik samt i morgenmadsprodukter som f.eks. havregryn og cornflakes. Sukker er også kulhydrat, men et stort indtag af tilsat sukker er ikke tilrådeligt, da sukkerhol- dige madvar

De umættede fedtsyrer findes i madvarer som oliven- og rapsolie, nødder, kerner, avokado og i fede fisk som sild, laks og makrel. De livsvigtige n-3-fedtsyrer kan være svære at finde i kosten, men findes særligt i valnødder og i fede fisk (se tabel 5). Til forskel fra kulhydrat, der kun kan lag- res

og uden anæmi har betydning for elite- atleter, da det påvirker præstationsevnen negativt 33 . De negative effekter har sand- synligvis at gøre med reduceret ilttrans- port, ATP-produktion og DNA-syntese. Tømte jerndepoter, uden kliniske symp- tomer på jernmangel, er ofte fundet i stu- dier på unge

typerne i kosten (der findes to typer af jern i kosten: hæm-jern og non-hæm-jern. Hæm-jern optages bedre end non-hæm- jern) samt at vide, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer jernoptaget i kosten (se tabel 7). De Nordiske Næringsstofanbefalinger er baseret på en kost, hvor jernabsorptionen er på c

Kalk og D-vitamin Kalk og D-vitamin er vigtige næringsstof- fer, der har betydning for opbygning og vedligeholdelse af knoglerne. D-vitamin fremmer kalkoptaget i tarmen og er nød- vendigt for en normal kalk-metabolisme. Barn- og ungdommen er den periode i livet, hvor knoglemassen opbygges 39 . Derfo

hos unge atleter 43 . Det er derfor hensigts- mæssigt at monitorere D-vitamin-status på de unge atleter, der er i høj risiko for at mangle vitaminet. Det gælder især inden- dørsatleter, atleter, der hele vinterhalv- året opholder sig i Danmark, atleter med mørk hud og atleter, som ikke spiser fed fi

træning og konkurrence. Væsketab af denne størrelse kan potentielt påvirke præstationsevnen negativt, hvilket gør det relevant lejlighedsvist at afdække unge atleters væsketab under træning 51 , men det er vigtigt, at de unge informeres om, at vejningen alene sker for at kunne fintune væskestrategie

Det er derfor en god ide at afdække den enkelte atlets væsketab. Ofte er det tilstrækkeligt at drikke po- stevand, men i nogle situationer er det relevant at tilføre kulhydrat under træ- ning for at undgå udmattelse, fastholde intensitet, teknik og fokus. Her anbefales unge atleter at indtage hurtig

træning. Da der er stor variation i væske- tab blandt unge atleter, opfordres der til at afdække væsketab- og behov på unge atleter sidst i puberteten eller i efter-pu- bertet-fasen. Når træningen har høj in- tensitet eller lang varighed, kan det være relevant at tilføre kulhydrat til væsken (4-8 gr

sport, som sker i ungdomsårene 58 . Derud- over kan der være udfordringer omkring det at anskaffe sig kosttilskud, som er fri for dopingstoffer. Betegnelsen kosttilskud opdeler Team Danmark i tre underkategorier: Vitamin- og mineraltilskud, Sportsprodukter og Præstationsfremmende midler (læs mere på

Kostrådene kan hjælpe trænere og for- ældre til at sikre sig basisviden om sund kost. Det er relevant, at forældre og træ- nere til den unge atlet ikke kun tænker i sunde hovedmåltider, men også planlæg- ger kosten i hverdagen og i forbindelse med træningssamlinger, så den unge har mulighed for at i

Der er 15-20 g protein i følgende mellem- og hovedmåltider Morgen: En dl havregryn (30 g) blandet med ca. 20 g almindelige cornflakes, 15 g rosiner, 15 g valnødder, 1 banan i skiver samt 200-250 ml minimælk. Frokost: 100-120 g rugbrød, gerne smurt med lidt pesto eller plantemargarine. Hertil ca.

FRUGTBAR FRUGTBAR MED LIME & CHILI 95,5 FRUGT MED ET NATURLIGT INDHOLD AF FRUGTSUKKER UDVIKLET I SAMARBEJDE MED DIÆTISTERNE I UDEN TILSAT SUKKER FRUGTBAR MED BANAN & KAKAO 88 FRUGT MED ET NATURLIGT INDHOLD AF FRUGTSUKKER UDVIKLET I SAMARBEJDE MED DIÆTISTERNE I UDEN TILSAT SUKKER MED GRANATÆBLE & HIN

gram per kg kropsvægt per dag. F.eks. er anbefalingen for en ung atlet, der vejer 60 kilo og træner 1,5 time dagligt ved moderat intensitet, at indtage ca. 5-7 gram kulhydrat per kilo kropsvægt per dag (300-420 gram kulhydrat dagligt). Tabel 11 giver et billede af, hvilke kulhy- dratmængder der er b

øgning i fedtdepoter, vægt og højde, som sker i denne fase. Træneren bør undgå at igangsætte kost- og træningsstrategier alene med en begrundelse om at ændre den unges udseende. Der bør søges pro- fessionel hjælp, hvis der i en gruppe af unge atleter opstår bekymring over en atlet, der udviser en læ

Team Danmark anbefaler, at trænere har fokus på vigtigheden af at sikre væskeba- lance. Da der er stor variation i væsketab blandt unge atleter, bør væsketab og -be- hov afdækkes på unge atleter sidst i pu- berteten eller i fasen efter puberteten. Når træningen har høj intensitet eller lang varighed

SPORTSERNÆRING 185

Børn og unge, der har en træningsmængde, som svarer til Sund- hedsstyrelsens anbefalinger om at være aktiv mindst 60 minut- ter dagligt med moderat til høj intensitet, ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Alder: Ca. 5-18/20 år, begge køn Ernæringsmæssigt fokus Hav fokus på at sikre

Børn og unge i før-pubertet, der har en trænings- mængde mellem 8-15 timer om ugen. Alder: Piger, ca. 10-11 år Drenge, ca. 10-12 år Børn og unge i pubertet, der har en trænings- mængde mellem 10-20 timer om ugen. Alder: Piger, ca. 11-14 år Drenge, ca. 12-16 år Der arbejdes videre med basis i kosten.

LITTERATURLISTE Aragon-Vargas L, Wilk B, Timmons B, Bar-Or O. Body weight changes in child and adolescent athletes during a triatlon competition. Eur J Appl Physiol 2012;113:233-9. Astrand P. Experimental studies of wor- king capacity in relation to sex and age. Copenhagen: Munksgaard, 1952. Danmark

Evans MW Jr., Ndetan H, Perko M, Wil- liams R, Walker C. Dietary supplement use by children and adolescents in the United States to enhance sports perfor- mance: Results of the national health interview survey. The Journal of Primary Prevention. 2012;33, 3-12. PubMed doi: 10.1007/s10935-012-0261-4 F

Petrie H, Stover E, Horswill C. Nutritio- nal concerns for the child and adolescent competitor. Nutrition (Burbank, Los An- geles County, Calif), 2004, 20, 620-631. PubMed doi: 10.1016/j.nut.2004.04.002 Silva R, Mündel T, Natali A, Filho MB, Lima J, Alfenas R m.fl. Fluid balance of elite brazilian y

SPORTSERNÆRING 191

SPORTSPSYKOLOGI AF KRISTOFFER HENRIKSEN OG CARSTEN HVID LARSEN 192 TEAM DANMARK

KRISTOFFER HENRIKSEN, CAND. PSYCH., PH.D. CARSTEN HVID LARSEN, CAND. SCIENT., PH.D. Er sportspsykologisk konsulent i Team Danmark og Lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universi- tet. Kristoffer har været tilknyttet Team Danmark siden 2008 og har i den periode været tilknyttet en

INDHOLD DE BÆRENDE PRINCIPPER 195 Mentale færdigheder kan trænes 195 Sportspsykologi handler om mere end konkurrencepsyke 195 Sportspsykologi skal tilpasses målgruppen 196 Indhold, form og inddragelse af talentmiljøet 196 KAPITLETS OPBYGNING OG FUNDAMENT 197 FØR PUBERTETEN: LÆRING TRIVSEL OG SOCIALE

DE BÆRENDE PRINCIPPER Sportspsykologi er i dag en integreret del af elitesport, og de fleste trænere og atle- ter anerkender, at toppræstationer kræver både tekniske, taktiske og mentale fær- digheder. fejler, så beder vi ham træne det mere. Gør vi det samme med de mentale fær- digheder? Laver vi li

hjælpe de unge atleter med at tilegne sig et sæt af færdigheder (tekniske, taktiske, fysisk, psykologiske og sociale), der kan hjælpe dem med at klare vejen fra talent til elite og med at håndtere de udfordrin- ger og den modstand, de uundgåeligt vil møde undervejs. Unge atleter møder flere overgang

og når evalueringen af forløbene primært handler om de unges læring og udvik- ling. Dette vil ikke se ens ud for alle alders- grupper, men det peger på noget vigtigt. I tilpasningen til aldersgruppen skal vi have fokus på fire elementer: Indhold: Hvilke mentale færdigheder sætter vi fokus på? Fo

foretaget i Danmark eller Skandinavien og er derfor ikke tilpasset vores børne- og idrætskultur. Den er primært skrevet til sportspsykologiske konsulenter, og for in- terventionsstudiers vedkommende oftest foretaget med kortsigtet fokus. Meget af litteraturen stammer i øvrigt fra USA og handler prim

MODEL FOR ALDERSRELATERET SPORTSPSYKOLOGISK TRÆNING Vi har i figur 1 udvalgt fire centrale ud- viklingsområder, som børn og unge med fordel kan tilegne sig på vejen fra talent til elite: Læringsfærdigheder. Sociale færdigheder. Life skills. Præstationsfærdigheder. Talentudvikling handler først o

FØR PUBERTETEN: LÆRING TRIVSEL OG SOCIALE FÆRDIGHEDER Før puberteten er børn sjældent klar til decideret mental træning 13 . Præstationer og resultater er i denne alder ikke vigtige nok til at fokusere på mentale færdighe- der, der underbygger præstation. Denne fase handler om trivsel, leg og læring

Procesmål handler ikke om resultatet, men om hvad du vil have fokus på, og hvordan du vil løse opgaverne i dagens træning 16 . At sætte konkrete procesmål skærper den unges opmærksomhed og øger kvali- teten af træningen. Samtidig retter gode procesmål fokus netop mod processen og væk fra resultatet

Konstruktiv evaluering betyder i denne sammenhæng, at atleterne primært fo- kuserer på sig selv, på processen frem for resultatet, og på både hvad de gjorde godt, og hvad de kan gøre bedre. Herigennem skaber de læring og fornyet motivation. En ung atlet, der anvender konstruktive evalueringer: Eva

Bruger visualisering regelmæssigt i træning. Tør stoppe op i en træning og visuali- sere et minut. Bruger især visualisering til indlæring af nye eller vanskelige færdigheder. Før puberteten kan børnene næppe finde koncentration og ro til separate mentale træningssessioner, hvor alle børnene l

Teamsamarbejde er komplekst, og man kan som træner gribe det an på mange måder. Vores holdning er, at man altid bør starte med det konkrete det, der sker på banen. Hvad gør de enkelte spil- lere, og hvordan påvirker det de andre spillere? Hvilken betydning får det, der sker i relationen mellem dem?

rose de atleter, der kommer og spørger el- ler på anden måde beder om hjælp (gerne mens de andre hører det). Samtidig kan du skabe situationer, hvor du stimulerer de unge til at dele viden, kigge på hinan- dens teknik og give input til hinanden. Du kan f.eks. lade forsvarerne i en øvelse fortælle an

PLANLÆGNING Grundlæggende planlægningsfærdig- heder handler om at have styr på dag- ligdagen, ugen, måneden og sæsonen. Det handler f.eks. om at komme i seng i ordentlig tid, spise i passende tid inden træning, og om at fokusere på skolen, når man er i skole, og på træning, når man er til træning. D

en træning eller en konkurrence, og om hvordan vedkommende så kan bruge pausen til at finde ekstra energi i næste træning. Sidst i puberteten har mange atleter både meget træning og træning af forskellig karakter. En orienteringsløber har f.eks. løbepas med kort, løbepas i terræn uden kort, almindel

Du kan f.eks. sige: Lige nu arbejder vi med deres commitment. De handlinger, I kan bide mærke i, er ... KONTROL OG ACCEPT Mange faktorer har indflydelse på, om en atlet klarer sig godt og enten vinder eller taber. Det er nøgleudfordring at holde fokus på det rigtige, og en ung atlet kan nemt bruge m

de faktorer, der har indflydelse på, om de når deres mål. Dernæst en inddeling af alle disse faktorer i to kolonner: det, de kan styre, og det, de ikke kan styre. Herfra handler det om løbende at hjælpe dem med at rette fokus mod det, de kan kontrollere. I tabel 1 ses et uddrag af et skema udfyldt a

når konkurrencen reelt begynder at sner- pe til, er det tid til at introducere præ- stationsfærdigheder. Disse færdigheder hører især til efter puberteten, hvorfor vi beskriver dem under denne fase neden- for. EFTER PUBERTETEN: PRÆSTATIONSFÆRDIGHEDER, MENING OG VÆRDIER Arbejdet med de tidligere nævn

fil med en hel liste over tekniske, taktiske og andre arbejdskrav (venstre kolonne), hvilket giver et overblik. I eksemplet er der kun to færdigheder i hver kategori. Ofte vil der være flere, men pas på, at listen ikke bliver uoverskueligt lang. Atleten og træneren kan udfylde profilen hver for sig

Mange atleter tror, at de for at præstere skal gå ind i konkurrence med en følelse af stor selvtillid og helt uden bekymrin- ger. De efterspørger redskaber til at styre deres tanker og følelser. Men det kan ikke altid lade sig gøre. Tvivl og bekymring er en naturlig og uundgåelig del af elite- sport

at være til stede i nuet og at registrere og acceptere ubehagelige tanker og følelser som noget, der kommer og går, uden at kæmpe mod dem 25 . Man kan betragte ne- gative tanker som en radio i baggrunden og at rette fokus mod opgaven. Her kan træneren spille en betydelig rolle. I et øn- ske om at hj

atlet møder modgang eller er i en svær periode, kan du f.eks. sige: Jeg ved godt, det er hårdt for dig. Du har ikke ligefrem bedt om denne situation, men nu er du i den. Hvad vil du så gerne stå for i denne situation? Derudover kan du begynde at træne dine atleters evne til at forfølge værdier i træ

STRESSHÅNDTERING Stress er et kompliceret begreb. På den ene side er stress en sygdom, på den an- den side er en vis mængde akut stress nødvendigt for at præstere. I dette kapitel bruger vi begrebet således, som det ofte bruges i sportspsykologien, nemlig som den oplevelse, man kan få, når man er i

Gameplan er en oplagt ting at tage fat på som træner. Atletens gameplan er ofte bundet tæt sammen med tekniske og tak- tiske aspekter. Sammen med atleten kan man tale om, hvad en god gameplan er, og opfordre vedkommende til at skrive den ned. Man kan også interessere sig for deres konkurrencerutiner

man evaluerer på færdigheden (hvordan var jeres indstilling? Hvad betød den for de andre? Hvad gjorde du undervejs for at holde fast i en positiv indstilling?). I Team Danmark kalder vi det integreret mental træning 30 . Sportspsykologi fun- gerer bedst, når det er en naturlig del af træningen, og n

nen uden for den formelle træningstid for at signalere, at det, der foregår på denne tid, også er vigtigt. Ønsker træneren, at atleterne møder vel- forberedte op til træning, gælder det om at være nysgerrig i, hvad atleterne har lavet, lige inden de kom. Han kan spørge ind og vise interesse, bruge r

træner og klub er det vigtigt at sørge for, at der ikke er ældre atleter, andre træne- re i klubben eller forældre, der taler det mentale ned og latterliggør de atleter, der åbner op og fortæller, at de bliver nervøse eller lignende. Vi vil ikke gå i dybden med forældrenes rolle her, men forældre yd

ANBEFALINGER Sportspsykologi eller mental træning kræver, som al anden træning, sy- stematik, struktur, regelmæssighed og løbende evaluering for at virke. Sportspsykologi skal ikke isoleres i mødelokalet, men tages med ind i træ- ningen på banen i form af øvelser. Jo yngre atleterne er, jo mere si

LITTERATURLISTE Abbott, A. og Collins, D. Eliminating the dichotomy between theory and practice in talent identification and development: Considering the role of psychology. Jour- nal of Sports Science., 2004. 22(5): p. 395- 408. Becker, A.J., Its not what they do, its how they do it: Athlete experi

Henriksen, K., Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. 2011, Copenhagen: Dansk Psykologisk Forlag. Henriksen, K., Diment, G. og Hansen, J. Professional philosophy: Inside the deli- very of sport psychology service at Team Denmark. Sport Science Review, 2011. XX(1-2): p. 5-21. Henriksen, K. m.fl., S

Stambulova, N., m.fl. ISSP position stand: Career development and transitions of athletes. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 2009. 7(4): p. 395-412. Vealey, R.S., Mental skills training in sport, in Handbook of sport psychology, G. Tennenbaum and R.C. Ecklund, Edi- tors. 2007,

SPORTSPÆDAGOGIK AF LENE BJERNING TERP 224 TEAM DANMARK

LENE BJERNING TERP, CAND. SCIENT I IDRÆT OG SUNDHED. MBA I BUSINESS COACHING. UEFA Pro-træner, fodbold. Elitefodboldtræner og selvstændig idrætskonsulent, un- derviser og træner. Tidligere lektor og konsulent ved UC Syd, Haderslev i idræt, fysiologi og sundhed. Assisterende ung- domslandstræner i kv

INDHOLD INDLEDNING 227 LÆRINGSFORUDSÆTNINGER 240 Læringsteori 240 TRÆNEREN I EN SPORTSPÆDAGOGISK PRAKSIS 229 RELATIONEN MELLEM TRÆNER OG ATLET 243 METODE 229 Før puberteten Under puberteten Efter puberteten 244 244 245 DIDAKTIK 229 FORÆLDRE 245 EN SPORTSPÆDAGOGISK MODEL 231 TRÆNINGSPLANLÆGNING I PR

INDLEDNING Pædagogik er læren om teori og praksis i relation til udvikling af værdier, viden og kunnen hos det enkelte individ og handler bredt om opdragelse, undervis- ning og uddannelse. De tre områder er ikke klart afgrænsede, men ses mere i et samspil. I opdragelse lægges vægt på den holdningsmæ

med teorier, spørgsmål, empiri og erfa- ringer relateret til de specifikke indholds- områder, emner og/eller målgrupper. I fag- og specialpædagogikken beskæf- tiger man sig konkret med teorier og spørgsmål vedrørende det specifikke indhold (her sporten) samt opfattelser af, hvorfor og hvordan man un

PÆDAGOGIK Undervisning Opdagelse Uddannelse Psykologi Historie Sociologi Etik Økonomi Kultur Filosofi Æstetik DIDAKTIK Undervisningens og læringens teori og praksis METODE Læringsforudsætninger rammefaktorer mål indhold læreprocessen evaluering Figur 1. Relationen mellem pædagogik, didaktik, met

Alle trænere skal være i stand til: At kommunikere effektivt med deres atleter for at identificere atleternes behov, interesser og mål og for at kun- ne give informationer og konstruktiv feedback. Kommunikation er tovejs og indeholder også at kunne lytte aktivt og interesseret. At planlægge og o

hvor atleternes læringsforudsætninger, rammefaktorer omkring træningen, træ- ningens mål, indhold, læreprocessen og evaluering hænger sammen. EN SPORTSPÆDAGOGISK MODEL Den sportspædagogiske model i figur 2 er en oversigt over de forskellige kategorier, der ligger til grund for planlægning og gennemf

SPORTPÆDAGOGISK GRUNDSYN MÅLGRUPPE RAMMER - Før pubertet - Under pubertet - Efter pubertet - Selekteret/- ikke-selekteret - Individuel/hold - Trænings- og konkurrencekultur - Træningsfaciliteter - Økonomi - Antal trænere LÆRINGS FORUDSÆTNINGER - Alder - Fysisk og motorisk - Sportsspecifikke færdighe

MÅLGRUPPE Først og fremmest skal vi kunne svare på, hvem vi træner, før indhold i træningen med mere kan bestemmes. Børn og unge er som målgruppe forskellig fra voksne på rigtig mange parametre. Lige fra fysiologi og idrætslige forudsæt- ninger til motivation for at deltage i spor- ten. Derfor skal

3-6-årige Kendetegnende for alders- gruppen De leger rollelege, som med tiden afløses af regellege. De er moto- risk usikre og er endnu ikke sikre i at gribe en bold og afstands- bedømme. Læringsforudsætninger Kopierer og afprøver. Bevægelsesmønstre er overvejende karak- teriseret ved at være forest

6-9-årige Kendetegnende for alders- gruppen Børn i alderen 6-9 år er nysgerrige, åbne, tillidsfulde, umiddel- bare og kreative, og de har en naturlig trang til bevægelse. Læringsforudsætninger I denne aldersgruppe har børn gavn af en træning af grund- læggende motoriske færdigheder som at springe, l

9-12-årige drenge og 9-11-årige piger Kendetegnende for alders- gruppen Rollelege er blevet erstattet af regellege, og ofte er forhandlin- gen af regler og konstruktion af reglerne væsentlig og vigtig for børnene. Børnene begynder nu at være opmærksomme på egne sportslige evner, hvilket de ikke har

12-15-årige drenge og 11-14-årige piger Kendetegnende for alders- gruppen Puberteten indtræder for de fleste børn med en vækstspurt, be- gyndende social udvikling og øget fokus på selvstændiggørelse, som betyder, at de unge ofte vælger gruppens valg og evt. også vælger at tage afstand fra det tidlig

15-18-årige piger og 16-18-årige drenge Kendetegnende for alders- gruppen I denne aldersgruppe er det dem, der i første omgang har fået opfyldt forventninger til sportsmiljøet, der er tilbage. De har som oftest succes sportsligt og/eller socialt. Læringsforudsætninger Motivationen ændrer sig ofte væ

bør rammerne omkring træningen også gøre det. Der er stor læringsmæssig og social værdi i, at der er sammenhæng fysisk, træ- ningsmæssigt og socialt mellem de for- skellige aldersgrupper i en klub, men det kan være lige så vigtigt for fastholdelsen af atleterne, at der er forskellige rammer omkring

LÆRINGSFORUDSÆTNINGER Læring er en kompliceret proces, og den lærende atlet udvikler og konstruerer selv sin egen læring. Som træner lærer man strengt taget ikke atleten noget. Man hjæl- per atleten til selv at lære sig noget 3 . Men en afgørende forudsætning for atletens læring er det læringsmiljø,

Det er vigtigt, at både atleterne og deres forældre kender spillereglerne specielt i de unge år, hvor forældre er meget engagerede og optagede af børnenes udvikling og læring. Lydhør styring gør træneren i stand til at styre træningen og læringspro- cessen. Træneren skal være orienteret mod atlet

Man kan skelne mellem tre forskellige læringsformer 6 : Læring af første orden er læring af regler, normer, delfærdigheder og lignende. Det er, når vi følger daglig- livets regler, lærer en tekst, at kaste en bold osv. Læring af anden orden er at forstå og blive i stand til at anvende det lær- t

RELATIONEN MELLEM TRÆNER OG ATLET Relationen mellem træner og atlet er som tidligere beskrevet afgørende for, om læ- ring og udvikling finder sted. En af de store udfordringer for undervi- sere og trænere er at finde balancegangen mellem to store faldgruber. Mellem at være som fagidioten, der kun er

på den andens vilkår, at virkeliggøre den anden (atleten) 11 . Træneren er der ikke på egne vegne og for at forfølge egne værdier og mål. Træneren er der for atleten. Det er vigtigt, at en træner har evnerne til at skabe og vedligeholde relationer i øjenhøjde med den enkelte atlet. Dette kræver fors

og træneren får en anden betydning for atleten. Hvor forældre tidligere var i cen- trum for atletens interesse og motivation for deltagelse, får træningskammerater og sporten i sig selv en større betydning, hvilket stiller andre krav til trænerens faglige niveau. I talentudvikling, hvor træningen er

Forældre efterspørger typisk information om kostvejledning, træningen og træ- nings- og konkurrenceprogrammets for- ventede påvirkning af familielivet 14 . Forældre ønsker typisk også jævnlig feed- back på atleternes fremgang, information om holdudtagelser, rådgivning om balan- cering mellem skole o

Hvilken rolle skal træneren tage, når han/hun giver feedback, tilbagemel- ding på praksis og instruktion? Hvornår er træneren vejleder, analy- tiker, instruktør, coach og/eller rådgi- ver? Hænger træningen sammen med for- mål, mål, målgruppe, læringsforud- sætninger og rammer? MÅL Målet er sva

men der bør stadig være stor vægt på de sociale mål. Mål efter puberteten Efter puberteten bliver træningen mere målrettet udvikling af færdigheder, der har direkte relation til sporten. Atleterne bliver også mere optagede af resultater og præstationer både på individ- og hold- plan. Træningen begyn

Inddelingen af atleterne kan foregå i fire overordnede organisationsformer: Hold. Gruppe. Partner. Individuelt. Pejlemærkerne for, hvordan træneren vælger at organisere atleterne, er: Hvem er atleterne? Hvor gamle er de? Og hvilke sociale former kan de arbej- de i? Hvordan vil vi gerne uddan

Handleform for atleten Når en atlet handler i en træningssitua- tion, kan det have forskellig karakter og udtryk. Handlingen vil opstå som følge af bevidste eller ubevidste mål og intentio- ner. Atleten kan eksempelvis 17 : Bevæge sig. Øve. Træne. Præstere. Konkurrere. Undersøge, eksperim

Anbefalinger til atletens aldersrelaterede handleformer Før puberteten Under puberteten Efter puberteten 4-9-årige 9-12-årige drenge 9-11-årige piger 12-15-årige drenge 11-14-årige piger 16-18-årige drenge 15-18-årige piger Bevæge sig Øve Undersøge, ekspe- rimentere Fremsætte ideer Fremvise

Instruktioner kan deles op i tekniske, taktiske og generelle instruktioner. De generelle instruktioner dækker over orga- nisering af øvelser, spillerbytte og andre aspekter af instruktion, som ikke er di- rekte relateret til hverken tekniske eller taktiske aspekter. I sport er kroppen formidler, og

Og feedback har to hovedfunktioner: Information i bedømmelsen af en udført færdighed. Indsats til at forstærke en korrekt præ- station. Den vigtigste form for feedback på læ- ring af kropslige færdigheder får vi fra kroppen selv. Dette kan også betegnes som indre tilbagemelding eller indre fe- e

understøtte tekniske instruktioner, uden at disse bliver en detaljeret gennemgang af delelementerne i bevægelsen. Tekniske instruktioner til unge atleter bør gives med en feedback- og instruk- tionsform, der benytter sig af nøgleord ud fra en helhedstankegang. På den måde kan man rette fokus mod spe

I en analytisk tilgang til træning opløses en kompleks begivenhed i mindre dele. Det omvendte gør sig gældende i en syn- tesemodel, hvor det handler om at kunne sammenstykke relevante dele til en ny sammenhæng. Træningsmetoder i sport (og undervisning generelt) er oftest ken- detegnet ved en analyti

trænes funktionelt, er det i en leg, hvor barnet er i bevægelse og samtidig skal for- holde sig til en eller flere andre faktorer i omgivelserne (jo yngre, jo færre faktorer og jo færre med- og modspillere). Træningsformen for de yngste børn er en vekslen mellem progression og regres- sion, hvor det

atleten ikke oplever generel stagnation i den sportslige udvikling eller manglen- de udfordring og kedsomhed. Når den tekniske udførelse bliver vanskeligere, og der må regredieres i øvelsesvalg, kan der eksempelvis progredieres på de fysiske og taktiske øvelser. Atleterne i puberteten har en større

Evalueringsmetoder: Test (skriftlig, mundtlig, praktisk). Faglig bedømmelse. Mundtlig evaluering under og efter træning og konkurrence. Observationer (video, subjektiv på produkt/proces). Trænerobservation eller atlet-atlet- observation. Spørgeark (afkrydsning, værdiskala, tekst ...).

Inddrager man atleterne i evalueringen ved at give dem medbestemmelse, i for- hold til hvad og hvordan der skal evalue- res, øges ikke blot motivationen for selve evalueringen. Ofte giver det også en øget læring og forståelse af sporten. REFLEKSION I forlængelse af evalueringen og som en del af atle

SAMMENFATNING ANBEFALINGER Børne-, unge- og talenttræning har først og fremmest et udviklingsmål. Derfor er træneren først og fremmest læringsleder. Træningsmiljøet skal være et lærings- og udviklingsmiljø, og til det arbejde har træneren forskellige pædagogiske værk- tøjer. Sæt langsigtede og kor

LITTERATURLISTE Bastian, P, Mesterlære. En livsfortælling. Gyldendal/Vartov 2011, 1. udgave, 6. op- lag. (2015), side 67-68 Crisfield P, Cabral P, Carpenter F, The successful coach: guidelines for coaching practice. Leeds: Coachwise. 1999 Cross N. og Lyle J., The coaching process: principles and pra

Rønholt, H. og Peitersen, B., Idrætsunder- visning en grundbog i idrætsdidaktik. 2008, Museum Tusculanums Forlag. Stafford I, The essential skills of a coach. In Stafford I (red), Coaching children in Sport. Routledge 2011 side 70-83 Stelter R, Med kroppen i centrum Idrætspsykologi i teori og praks

SPORTSPÆDAGOGIK 263

ATLETUDDANNELSE AF MORTEN BRAMMER OLESEN 264 TEAM DANMARK

MORTEN BRAMMER OLESEN - CAND. SCIENT. I IDRÆT FRA AARHUS UNIVERSITET. Har i sin forskning fokuseret pa talentud- vikling, herunder især dual career, hvor uddannelse og sport kombineres. Ansat hos AU Elitesport ved Aarhus Univer- sitet samt ESAA (Elite Sports Akademi Aarhus), som begge er funktioner,

INDHOLD INDLEDNING 267 SAMMENFATNING 283 BAGGRUNDEN FOR UDDANNELSE AF ATLETER DUAL CAREER-MODELLEN 283 268 ANBEFALINGER 284 HVORFOR UDDANNELSE? 269 Udvikling af hele idrætsmennesker 269 Uddannelse er et sikkerhedsnet 271 ETABLERING AF PRIORITETER 271 Effekten af en dual career 273 MULIGHEDERNE PÅ

INDLEDNING Det er Team Danmarks mål, at atleter skal kunne kombinere deres elitesport med uddannelse. Uddannelse og elite- sport kan sagtens gå hånd i hånd og kan tilmed supplere hinanden. Sideløbende karrierer inden for sport og uddannelse defineres som dual career. I Danmark har vi i dag gode ramm

Alder 10 Sportskarriere Begyndelsen Sportsligt niveau Afprøvning af forskellige sportsgrene Psykologisk niveau Barndom Socialt niveau Forældre Søskende Jævnaldrende Uddannelses-/ jobkarriere Folkeskole 15 20 Udvikling Speciali- sering og intensive- ring 25 30 Mestring Overgang til præsta- tionssport

I dag findes der specielle uddannelses- tilbud for talentfulde unge atleter fra folkeskolen og helt op til de videregående uddannelser. Det første initiativ kom i 1984, hvor de forlængede forløb på ungdomsuddan- nelserne blev oprettet. I 2004 blev elite- idrætsklasserne i folkeskolen introduce- ret,

sporten 6 . Her kan uddannelsen bidrage med et anderledes fokus, hvor atleten kan opnå tilfredsstillelse og succes i en anden del af hverdagen. At opnå en hensigtsmæssig balance mel- lem livet i og uden for sporten kaldes sport-life balance og er essentielt i en langsigtet og bæredygtig talentudvikl

Forældrenes ansvar Atletens ansvar 0 år 10 år 20 år Figur 2: Ansvarsfordelingen i atletens udvikling. Modellen viser, hvordan atleten bør tage gradvist mere ansvar for egen karriere i løbet af sin udvikling. relsen, at atleten bliver i stand til at tage ansvar, så forældre eller trænere ikke længere

give sporten den primære prioritet. Her skal atleten altså have lov til at fokusere udelukkende på sporten. Samtidig er det vigtigt, at man som træner også er opmærksom på, hvornår spidsbelast- ningerne inden for uddannelsen opstår. Det kan være relevant at skrue ned for forventningerne, træningsmæn

en sportslig pause, hvor skolen også kan blive passet. På den måde sender sporten samtidig et signal om, at der støttes op om de unge atleters skole og uddannelse. EFFEKTEN AF EN DUAL CAREER Det er vigtigt, at en eliteatlet tilegner sig en række life skills, som kan hjælpe til at håndtere de udfordr

præstationer 14 . Unge atleter under uddan- nelse udviser en høj grad af selvregule- ring og højtudviklede refleksionsevner. Dette forbedrer deres indlæring, og de samme evner er kendetegnende for de atleter, der klarer sig bedst i sporten 15 . Eliteatleters involvering i andre aspekter end sporten

FOLKESKOLEN Mulighederne for sportslig udvikling i folkeskolen udmærker sig på idræts- skolerne. Samtlige Elitekommuner og flere andre kommuner har i dag oprettet idrætsskoler med en tydelig idrætsprofil. Idrætsskolernes fokus fra 0. til 6. klasse er på den fundamentale idrætslige ud- vikling. Team

Flere af skolerne i Elitekommunerne til- byder 10.-klasser med de samme sportsli- ge fordele som nævnt ovenfor. Ligeledes findes der en lang række efterskoletilbud, som i visse sportsgrene er yderst vel- fungerende og kan bidrage til en positiv sportslig udvikling hos atleten. Dette er dog som oftes

kort sigt, har sportens aktører, herunder især træneren, en vigtig rolle i at hjælpe atleten til at prioritere hensigtsmæssigt. Lærer atleterne i folkeskolen at planlæg- ge, strukturere og prioritere, er de bedre stillet til fremtiden og håndteringen af en dual career. Eliteidrætsklasserne er gode t

i forbindelse med træning og eventuelt valg af studieretning på ungdomsuddan- nelsen, og ordningerne kan være forbun- det med en egenbetaling. Ungdomsuddannelse med en sportslig godkendelse En atlet kan få en sportslig godkendelse, hvis atletens forbund har en aftale med Team Danmark, og hvis atlete

med praktikken er det særligt vigtigt at være proaktiv og underrette virksomhe- den, hvis der opstår udfordringer i for- hold til den personlige uddannelsesplan, så disse kan løses i god tid. Træneren har her et stort ansvar for, at den sportslige planlægning er velovervejet og langsigtet. Erfaringe

fries. På ungdomsuddannelsen vil spor- ten gradvist fylde mere og mere. Mange atleter vil enten være tæt på eller allerede have nået et højt niveau inden for deres sport, og de vil derfor prioritere deres sportslige udvikling meget højt. I denne periode gennemgår mange atleter også overgangen fra ju

SABBATÅR OG EN 100 SPORTSLIG SATSNING Team Danmark anerkender, at nogle atle- ter har brug for at sætte alt ind på at prø- ve deres sportslige talent af i en periode. Derfor kan det være relevant at overveje en målrettet sportslig satsning med et eller flere sabbatår efter ungdomsuddan- nelsen. Det

Studie Sport 1. semester efterår Fuld tid (30 ECTS) Sidste stævner, EM i september, derefter grundtræning. 2. semester forår Nedsat tid (20 ECTS) Sæsonopstart, træningslejre og konkurrencer i ind- og udland. VM i maj. 3. semester efterår Fuld tid (30 ECTS) Sidste stævner og derefter grundtræning.

SAMMENFATNING Det er et højt prioriteret fokusområdet hos Team Danmark, at der skal være gode muligheder for at uddanne sig ved siden af sin elitesport. De tilbud og ordninger, der i dag foreligger på uddannelsesområ- det, øger fleksibiliteten og kan være med til at give atleterne en bedre sammen- h

ANBEFALINGER Støt op om et uddannelsesprojekt hos den enkelte atlet, og tænk i en langsig- tet og bæredygtig talentudvikling. Hav et tæt samarbejde med uddannel- sens aktører og vær opmærksom på vigtige afleveringer og eksaminer. Juster sportslige forventninger til at- leten i uddannelsesmæssi

LITTERATURLISTE Åberg, Maria A. I. m.fl. (2009): Cardi- ovascular fitness is associated with cog- nition in young sdulthood. 2090620911 _ PNAS _ December 8, 2009 _ vol. 106 _ no. 49 Aquilina, D. (2013): A study of the rela- tionship between elite athletes educa- tional development and sporting perfo

Larsen, C. H., Alfermann, D., Henriksen, K. og Christensen, M. K. (2013): Succes- sful talent development in soccer: The characteristics of the environment. Sport, Exercise, and Performance Psychology, Vol 2(3), Aug 2013, 190-206 Nielsen, J. C. og Olesen, J. S. (2014): Plads til idrætstalenter i den

ATLETUDDANNELSE 287

ATK 2.0 I PRAKSIS AF KENNETH HEINER-MØLLER 288 TEAM DANMARK

KENNETH HEINER-MØLLER, CAND. PSYCH. OG BIFAG I IDRÆT. UEFA Pro-træner. Konsulent i Team Danmark siden 2013 og projektleder på ATK 2.0. Kenneth har spillet professionel fodbold i Danmark og i udlandet og har været landstræner, seniortræner samt ungdomstræner i fodbold. PRAKTISK TRÆNING 289

INDHOLD INDLEDNING 291 FØR PUBERTETEN 292 Sportspædagogik og læring 293 Atletuddannelse 294 Sportspsykologi 295 Motorisk og teknisk udvikling og træning 296 Fysisk træning 296 Muskelstyrke 297 Aerob træning 297 Anaerob træning 297 Udstrækning og fleksibilitet 297 Taktisk træning 298 Sportsmedicin 29

INDLEDNING De enkelte komponenter, som en træning bygger på, er i de foregående kapitler beskrevet hver for sig, men i praksis træ- nes mange af de enkelte komponenter sammen. Dette praktiske kapitel vil læne sig op ad den forskning, de forudgående kapitler har henvist til, og der vil derfor ikke væ

syn til den biologiske alder, men det ville også give udfordringer med holdsam- mensætning og med mere håndgribelige forhold som f.eks. venner fra klassen og afledte kammeratskaber i sporten. Træneren skal kunne rumme og ramme alle i sin træning og skal altså træne flere udøvere på hver deres udvikl

SPORTSPÆDAGOGIK OG LÆRING Trænere skal have fokus på, at børn især før puberteten oplever glæde ved deres aktiviteter. Det er stadigvæk sport, som børnene går til, og træning, der fore- går, men det sjove ved at dyrke sport skal være centralt. Pædagogik handler om at ville noget med nogen, og træne

fordrer kreativitet og byder på udfordrin- ger, som børnene selv skal finde løsninger på. Fra trænerens side skal der ikke foku- seres på resultatet, men på processen. Ak- tiviteten skal være prioriteret, og nysger- righeden hos børnene skal understøttes af træneren og den valgte aktivitet. I den si

er som regel en del af denne proces, så de sammen sikrer, at senere udviklede børn med store idrætsspecifikke potentialer ikke frasorteres. en leg, hvor man skal over en forhindring eller lignende, men de unge atleter skal tilskyndes til at have fokus på kvaliteten i slaget og til at evaluere på bev

samt søge hjælp og dele viden. Evnen til at samarbejde og kommunikere under- bygger den pædagogiske tilgang, der er beskrevet tidligere i dette kapitel. I mindre grupper kan udøvere med fordel træne sammen. Her er det væsentligt for den enkelte atlets udvikling, at erfaringer og viden deles. Trænere

komponent, men der er fysiske trænings- former, der skal have mere fokus end andre i den før-pubertære periode. Muskelstyrke Mange aktiviteter og bevægelsesmøn- stre i forskellige sportsgrene kræver en vis muskelstyrke. En øget muskelstyrke virker desuden positivt på de motoriske evner, hvorfor styr

TAKTISK TRÆNING Taktisk træning bør ikke være i fokus i den før-pubertære periode. Specielt i begyndelsen af perioden får atleterne for lidt ud af at træne taktisk. Taktik og strategi kræver ofte, at man kan tænke abstrakt, og atleternes forudsætning for dette i den før-pubertære alder er relativt b

være, at træneren siger: Hent lige jeres vand og frugt, og så afslutter vi træningen sammen ovre på bænkene. PUBERTETEN (Drenge 12-16 år og piger 11-14 år) SPORTSPÆDAGOGIK OG LÆRING Som træner for drenge og/eller piger i puberteten kan der være store udfor- dringer i at ramme alle på præcis deres eg

Unge mennesker i puberteten er kommet dertil i deres udvikling, hvor tryghed godt kan blandes med det udfordrende. Trænerne skal give atleterne rum til at fejle, så de tør prøve noget, de endnu ikke mestrer. Puberteten er der, hvor man som træner kan udfordre udøvernes søgen ef- ter nye løsninger, M

og kommunerne tilbyder. Der findes fle- re ungdomsuddannelser med fleksible løsninger for idrætselever, der kan få morgentræning, fleksibilitet i forhold til opgaveaflevering og lignende. Dette kan ofte vise sig at være en nødvendighed for de atleter, der for eksempel har opnået landsholdsstatus og

hop indtræder. Mange atleter vil opleve perioder med tvivl i forhold til egne ev- ner, ligesom det er naturligt, at man også som træner kan have tvivl i forhold til både atletens talent og til, hvor meget atleten egentlig vil dette her. Det er der- for vigtigt, at både træner og atlet har en forståe

Gode koordinative færdigheder og god teknik hænger oftest sammen. Selv om unge atleter midt i puberteten kan se dår- ligt koordinerede og tilsvarende mindre teknisk gode ud, så giver det god mening fortsat at træne disse færdigheder. Specifik motorisk træning og specifik ko- ordination skal priorite

afgørende for, hvor godt atleterne restitu- erer mellem deres træningspas. Hvor stor vægt der skal lægges på aerob træning, skal ses i forhold til de krav, som den enkelte idrætsgren stiller. Men generelt gælder, at jo senere i puberteten, jo mere fokus på den aerobe træning, da det først er i denne

øget opmærksomhed på skader, og at man skal øge prioriteringen af skadesforebyg- gende træning i denne periode. Andre skadesforebyggende tiltag kan være øget fokus på det udstyr, der anvendes, og det underlag, der trænes på. Desuden kan det virke skadesforebyggende at være opti- malt hydreret og ern

hydrater skal andre næringsstoffer også have ekstra fokus i denne periode. Der er behov for mere jern, kalk og D-vitamin, i takt med at kroppen vokser. At være træner betyder, at man er med til at præge kulturen også angående mad og drikke. At foregå med et godt eksem- pel er ofte en god måde at ra

den unge atlets udviklingsstadie. Det bestemmes nu mere af øvelsernes formål og af atleternes færdigheder og erfarings- grundlag. Atleterne bør opfordres til at iagttage, hvordan de anvender deres kompetencer, og hvordan andre, der har andre kompetencer, anvender deres. De bør medinddrages i forhold

forudgående udviklingsområder har stor betydning i fasen efter puberteten. Life skills er centrale i forhold til at kunne balancere sit liv mellem meget træning, øget kompleksitet i undervisning, større vennekreds, familie og meget andet, lige- som atleterne skal være i stand til at finde hjælp og l

prioriteres, men forekommer nu oftest i forbindelse med teknisk træning eller som et positivt biprodukt af teknisk træ- ning. Da der ikke forekommer yderligere vækst, bliver de tekniske færdigheder også mere og mere solide, fordi de erfa- ringer, man nu opbygger, fremadrettet vil harmonere med ens k

intensiteter, der ligger højere end, hvad disciplinen ellers lægger op til, og/eller at man træner med kortere pauser mellem intervaller. Anaerob træning Anaerob effekt og kapacitet er helt afgø- rende i nogle sportsgrene. Efter puber- teten er det hensigtsmæssigt at begynde tolerancetræning og prod

SPORTSERNÆRING Ernæring er en væsentlig del af det at dyrke eliteidræt. Hvis en eliteatlet ikke spiser tilstrækkeligt, kan denne ikke i længden præstere optimalt, og i værste fald øges risikoen for skader. Nedsat træ- ningsrespons, nedsat muskelstyrke og nedsat koordinationsevne er nogle af de uønsk

TRÆNEREN ER CENTRAL Træning af børn og unge kræver dygtige, passionerede og uddannede trænere. ATK 2.0 er bygget på viden og forskning og giver klare anbefalinger til, hvordan børn og unge bør udfordres, udvikles og trænes. En hensigtsmæssig træning af børn og unge er til glæde og gavn for såvel den

EPILOG 313

314 TEAM DANMARK

PRAKTISK TRÆNING 315

316 TEAM DANMARK