TRÆ-rapport nr. 06 2011 Danske normregler for snelast 1916-2010 TRÆ-rapport nr. 06 2011 Danske normregler for snelast 1916-2010 Indhold Indledning ....................................................................................................................... 3 Normudvikling ............................................................................................................... 4 Typiske tagkonstruktioner . Indledning Dette notat beskriver udviklingen i snelastreglerne i danske normer fra 1916 til i dag. Først beskrives udviklingen af normreglerne i hovedtræk. Derefter omtales lasten på typiske tagkonstruktioner, i nogle tilfælde illustreret med eksempler. Normteksterne til og med 1998 er gengivet i bi Normudvikling Før 1988 Indtil 1988 angiver DS 410 og dennes forløber, Normer for beregning af Husbygningskonstruktioner, stort set kun lasten fra jævnt fordelt sne på saddeltage som funktion af taghældningen. Lasten er 0,75 kN/m2 indtil en vis hældning, der har varieret mellem godt 20 og 30. Derefte Fra 2009 Eurocoden for snelast, EN 1991-1-3, med tilhørende Nationalt Anneks har været gældende i Danmark siden 2009. Principperne afviger ikke væsentligt fra de foregående normer, men formfaktorerne ændres i både op- og nedadgående retning. En væsentlig ændring er dog at lasten på saddeltage igen b Typiske tagkonstruktioner Saddeltage Snelasten ved små taghældninger har været praktisk taget uændret siden 1916, men taghældningen hvor den begynder at aftage er ændret lidt. Figur 1 viser lasten mens den blev angivet i kg/m2 og figur 2 mens den er angivet i kN/m2. Lasten i 1959 og 1977 er reelt en Karak. last, kN/m2 Cylindertage I 1945 angives For andre tagformer end saddeltage skal der regnes med den til hver hældning svarende snebelastning. Formuleringen dækker tilsyneladende over både pulttage og tage med varierende hældninger som cylindertage. Dette er forsvundet i 1977, hvor formfaktore Shedtage Denne tagform nævnes første gang i 1930. I 1945 angives at man skal regne for to lasttilfælde. I det ene regnes snesækken halvt fyldt med sne med densiteten 150 kg/m3. Lasten er trekantformet og nul ved tagryggene. I det andet tilfælde regnes med lasten for saddeltage med den aktuelle taghæ I 1998 gives kun formfaktorer for trugformede tage med ens hældning af tagfladerne. Tagene skal også regnes som saddeltage med den usymmetriske last for disse. I Eurocoden er der igen kun et lasttilfælde fordi lasten på saddeltage er symmetrisk. Formfaktorerne er som i 1998, men det specificeres at Nedglidning Krav om hensyntagen til nedglidning af sne fra et højere tag optræder første gang i 1977normen. En noget kryptisk vejledningstekst skal formentlig forstås som i 1988-tillægget. Her angives en formel for nedglidning som antager at snemængden der glider ned på det lave tag svarer til det f Bilag: Normtekster I dette bilag gengives de væsentligste normtekster vedrørende snelast fra 1916 og op til 1998. De ældre normer, til og med tillæg fra 1959, kan findes på www.danskbyggeskik.dk. Samme sted er meget anden ældre litteratur om byggeri gjort frit tilgængelig. De nyere normer er gengive Husbygningskonstruktioner, 1930 I 1930 er ændret lidt på taghældningerne, hvor lasten ændres og snesække ved shedtage nævnes. 12 Husbygningskonstruktioner, 1930 DS 410, 1. udgave, 1945 DS 410, 1. udgave, 1945 13 Tillæg fra 1959 til DS 410, 1.udgave Taghældningen hvor snelasten begynder at aftage øges fra ca 22 til 30, i øvrigt uændret fra 1945. 14 Tillæg fra 1959 til DS 410, 1. udgave DS 410, 2. udgave, 1977 og 3. udgave, 1982 DS 410, 2. udgave, 1977 er identisk med 3. udgave, 1. oplag, bortset fra at tyngden af sne er ændret fra 1,5 kN/m3 i 2. udgave til 3,0 kN/m3 i 3. udgave. Tillæg fra 1959 til DS 410, 1. udgave 15 1,5 kN/m3 i 2. udgave Tillæg fra 1988 til DS 410, 3. udgave Tillægget bringer reglerne i overensstemmelse med ISO 4355. I det oprindelige tillæg var maksimalværdien af μ i punkt 16.3.2 fejlagtigt angivet til 2/3. Det blev rettet til 2,3 kort efter udgivelsen. En del typografiske fejl er løbende ble 17 18 19 20 Tillæg fra 1988 til DS 410, 3. udgave 21 22 Tillæg fra 1988 til DS 410, 3. udgave DS 410, 4. udgave, 1998 7 Naturlast sne (1)P Dette kapitel indeholder regler for fastsættelse af karakteristisk snelast på konstruktioner. (2)P Snelast regnes som bunden, variabel last. Snelasten må dog ikke regnes at virke stabiliserende ved udkragede tage, terrasser og lignende. Lastkombination (6)P Sneens modificerede terrænværdi sk,p er defineret som den terrænværdi, der overskrides med en årlig sandsynlighed p forskellig fra 0,02. Den bestemmes af: sk,p hvor parameteren K fastlægger variationskoefficienten i ekstremværdifordelingen for terrænværdiens årsmaksimum. (7) Parameteren K er af (2)P Lasten forudsættes at virke lodret og henføres til vandret projektion af tagarealet. (3)P Lasterne er givet for naturlige aflejringsformer og tager ikke hensyn til skævheder forårsaget af kunstig fjernelse eller omfordeling af sne på et tag. I sådanne tilfælde tages passende lastarrangementer i lastarrangement, der stammer fra omfordeling af sne fra den højere beliggende del af bygningen på grund af nedskridning. 7.3.1 Tagflader (1) Værdierne af formfaktorerne for sne på tagflader er vist i figur V 7.3.1 og tabel V 7.3.1. Disse formfaktorer anvendes for pulttage, sadeltage og tage med f (2) Der undersøges to lastarrangementer a) lastarrangement med jævnt fordelt snelast, se figur V 7.3.1.1 (i) b) lastarrangement med halv lastintensitet virkende på den mest ugunstige halvdel af taget, se figur V 7.3.1.1 (ii). Figur V 7.3.1.1 Formfaktorer for snelast på pulttage DS 410, 4. udgave 7.3.1.2 Sadeltage (1) Formfaktorerne for snelast på sadeltage er vist i figur V 7.3.1.2. Det antages, at sneen ikke er forhindret i nedskridning fra taget. Hvis en tagkant er afsluttet med et brystværn, snehegn eller anden forhindring, sættes formfaktorerne c1 og c2 for snelasten på den side af tage 7.3.1.3 Tage med flere tagrygge (trugformede tage, shedtage) (1) For tage med flere tagrygge forudsættes der enten jævnt fordelt eller skæv snelast udledt af afsnit 7.3.1.2 eller fygningslast som vist i figur V 7.3.1.3 afhængigt af den mest ugunstige virkning. Figur V 7.3.1.3 - Formfaktorer for sne Figur V 7.3.2a Formfaktorer for snelast på cylindrisk tag Figur V 7.3.2b Formfaktorer for snelast på cylindriske tage med forskelligt forhold mellem højde og spændvidde 30 DS 410, 4. udgave, 1998 7.3.3 Sneophobning hidrørende fra lægiver (1) Under vindforhold kan der ske drivedannelser på ethvert tag, hvor der er forhindringer, da disse giver områder med aerodynamisk lævirkning, hvor sneen kan ophobes, se figur V 7.3.3. Da vinden kan komme fra flere retninger, regnes sneophobning at virke (2) Snedriven på den lavere beliggende tagflade skyldes sneophobning hidrørende fra lævirkning og sne, som skrider ned fra det højere beliggende tag. Formfaktoren for snelasten ved facaden mod det højere beliggende tag bestemmes som følger: c = c1 + cs + cn cs + cn 3,2 Her er c1 formfaktor for snel Manuskript: Jørgen Munch-Andersen, Træinformation Redaktion: Træinformation Grafisk tilrettelægning: Træinformation Forsidefoto: John Dalsgaard Sørensen Tegninger: Træinformation Omslag og grafik: IW, Ida Wang Dtp: Gøtze Grafisk, Herning Copyright 2011: Træinformation Dette notat blev første gang u Rapporten gennemgår udviklingen af reglerne for snelast i danske normer fra 1916 til i dag. Udviklingen af normreglerne er dels beskrevet i hovedtræk og dels ved en detaljeret gennemgang af laster på typiske tagkonstruktioner i nogle tilfælde illustreret med eksempler. Alle normtekster fra 1916 til