TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 8 Træ og vand Træets egenskaber påvirkes afgørende af dets fugtindhold. Fugtindholdet er meget højt i stående træer eller frisk fældet træ. Det kan typisk variere fra ca. 40 til 200 % (målt i forhold til træets tørvægt). Der er normalt mere vand i det aktive splintved end i det mindre aktive hjerteved og i det inaktive kerneved. Vandet findes dels som frit vand i cellehulrummene og dels som hygroskopisk bundet vand i cellevæggene. Når det friskskårne træ tørres, afgives fortrinsvis det frie vand i cellehulrummene. Fugtindholdet, der svarer til, at alt frit vand lige netop er afgivet, kaldes fibermætningspunktet. Det er afhængigt af temperaturen, men er normalt omkring 25-35 % fugtindhold, se figur 7. Træets fugtindhold angives normalt i procent af tørvægten: Fugtindhold i % = Vådvægt tørvægt 100 tørvægt Fugtindholdet bestemmes mest nøjagtigt ved en indledende vejning (vådvægt), efterfølgende tørring ved 103C og vejning igen (tørvægt). Tørvægten anses for at være nået, når gentagne vejninger med 1 times mellemrum højst viser en forskel på 0,1 %. Frisk træ med over 30 % vand Fugtindhold mellem ca. 7 og 27 % kan hurtigt, og med en rimelig nøjagtighed, bestemmes ved hjælp af en elektrisk fugtmåler. Måleren skal enten være justeret efter den aktuelle træart og temperatur, eller aflæsningen skal korrigeres efter en tabel, der følger med vejledningen til fugtmåleren, og som nøje bør følges. Ved måling af fugtindholdet skal man være opmærksom på, at fugten kan variere betragteligt med dybden under træoverfladen og afstanden fra endetræet, hvor træet særlig hurtigt kan udtørres og opfugtes. Man regner normalt med, at træ opsuger vand 25-50 gange hurtigere gennem endetræet end gennem sidetræet, et forhold, der specielt har betydning i forbindelse med f.eks. vinduer og tilsvarende rammekonstruktioner. Træ vil altid søge at indstille sig med en bestemt mængde hygroskopisk bundet vand i cellevæggene, som står i forhold til den omgivende lufts relative fugtighed og temperatur. Denne træfugtighed kaldes ligevægtsfugtighed og angives ligeledes i procent af tørvægten, se figur 8. Det betyder, at hvis træfugtigheden er højere end ligevægtsfugtigheden, vil træet afgive vanddamp til luften. Omvendt vil træet optage vanddamp fra luften, hvis træfugtigheden er lavere end ligevægtsfugtigheden. Træ på fibermætningspunktet ca. 30 % vand Absolut tørt træ. 0 % vand Bundet vand i cellevæggen Frit vand i cellehulrum Figur 7 Skematisk fremstilling af vand i træ. 8 Træ og vand Træ svinder, når det bundne vand borttørres ISBN 978-87-90856-87-8 TRÆ 57 Træbeskyttelse 9 788790 856878 Det grundlæggende princip i træbeskyttelse er at værne træet mod råd og svamp ved at udforme konstruktionerne, så træet holdes tørt. Bogen gør det nemmere og mere sikkert at vælge den rette træart og behandling til udendørs brug. Den an Manuskript: Erik Brandt, Statens Byggeforskningsinstitut (hovedforfatter), Ole Slott, Oscon samt Jørgen Munch-Andersen og Bjarne Lund Johansen, Træinformation Redaktion: Træinformation Tegninger. Peter Nielsen, Koncept & Illustration Fotografi: Digital Studio mfl. Omslag og grafik: IW, Ida Wang Tryk TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 1 Træbeskyttelse Træinformation TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 2 Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Valg af træbeskyttelsesmetode . . . . . 60 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Samspil mellem træ og overfladebehandling . . . . . . . . . . TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 3 Forord Det grundlæggende princip i træbeskyttelse er at værne træet mod nedbrydning ved at udforme konstruktionerne, så træet holdes tørt og beskyttet overfor vejrliget. Den konstruktive træbeskyttelse er den primære metode til at si TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 4 Indledning Træ er traditionelt et af vore vigtigste bygningsmaterialer. Udover dets gode brugsegenskaber, er træ samtidig et energi- og klimavenligt produkt. Der medgår langt mindre energi til fremstilling af træ, end til alle andre TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 5 Træets opbygning Der har altid været tradition for at anvende de skandinaviske nåletræarter gran og fyr til byggeri i Danmark. Samtidig anvendes der en række importerede træarter fra både Europa og mere fjerne verdensdele til såvel TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 6 Løvtræ, 1 mm3 Nåletræ, 1 mm3 Tv Vedtave eller libriformcelle Ringpore ærs Harpikskanal nit Ta n ge Ringpore Tv ærs Parenkymcelle nit Simpel pore it sn nti l dia Ra als nit Ta n Marvstråle Parenkymcelle i marvs TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 7 Simpel pore Simpel pore Ringpore Ringpore Figur 3 Mikroskopi af vedstruktur i fyr. Figur 6 Simpel pore med vandgennemtrængelig membran og ringpore med fortykket membran som klapventil. Figur 4 Mikroskopi af vedstruktur i eg. F TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 8 Træ og vand Træets egenskaber påvirkes afgørende af dets fugtindhold. Fugtindholdet er meget højt i stående træer eller frisk fældet træ. Det kan typisk variere fra ca. 40 til 200 % (målt i forhold til træets tørvægt). Der er normalt Træfugtighed (ligevægtsfugtighed), % 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 15 25 50 75 Lufttemperatur, C TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 9 100 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 Relati