Hvad virker? Viden om indbrudsforebyggelse i Danmark

Beklager, publikationen kan ikke vises.

Indbruddenes hvem, hvad, hvor? I dette kapitel beskriver vi først tyvens arbejdsform og indbrudsniveauet i Danmark blandt andet sammenlignet med udlandet. Vi giver også mulige for klaringer på, hvorfor indbrudsniveauet er højt i Danmark, og vi gennemgår, hvorfor danske boliger ikke er bedre beskyttet mod indbrud, end tilfældet er. Hvordan arbejder tyven? Forskningen viser, 4 at der er seks faktorer, som påvirker tyvens beslutning om at forsøge at begå et indbrud. Tyven har en arbejdsmåde, nogle rutiner, som han følger, når et indbrud planlægges og gennemføres. Stikker man et kæp i hjulet på rutinerne, gør vi tyven usikker og reducerer hans motivation. FAKTA 2 SÅDAN ARBEJDER TYVEN Jeg ved ikke, hvor mange indbrud, jeg har begået. Måske 800-900. Jeg er dømt for 700 indbrud og har siddet i fængsel i sammenlagt 14 år. Det blev mit håndværk. Jeg kunne komme ind alle vegne. Jeg kigger efter, om der er mørkt omkring huset, steder hvor jeg kan gemme mig, om der er åbne vinduer, jeg kan komme ind af. Jeg har en sjette sans. Jeg ved, om der er noget at komme efter, og hvor jeg skal lede efter guld og kontanter: I tøjskabene i soveværelset, i kontoret, i køkkenet, i fryseren. Martin, tidligere indbrudstyv, TrygFondens borgermøde i Kolding, 8. november 2016. 14 HVAD VIRKER VIDEN OM INDBRUD OG INDBRUDSFOREBYGGELSE I PRIVATE HJEM I DANMARK Hvad virker Udgivet af: TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd, Marts 2017. Udarbejdet af: COWI A/S. Rapporten er baseret på en dansk vidensopsamling, som COWI har stået for, en international forskningsopsamling som Cambridge Centre for Evidence-Based Policing har stået for, og endelig har følgend Forord 4 Hvad kan vi gøre for at forebygge indbrud? 6 Et overblik 6 Introduktion til indbrud 9 Indbrud gør os utrygge 9 Indbrud kan forebygges 10 Indbruddenes hvem, hvad, hvor? 14 Hvordan arbejder tyven? 14 Hvor mange indbrud bliver der begået? 18 Hvad betyder indbrud for trygheden? 22 Hvo Forord TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd (DKR) har arbejdet sammen om at reducere kriminaliteten siden 2011. Vi er forenet i vores ambition om at skabe et tryggere Danmark gennem forebyggelse af kriminalitet. Det har været et centralt omdrejningspunkt for samarbejdet mellem TrygFonden og DKR Vi har systematisk indsamlet og kvalitetsvurderet den eksisterende viden: Hvad virker, og hvad er lovende, når borgerne alene eller i fællesskab skal forebygge indbrud? Det er derfor samlet set ikke unaturligt, at indbrud fylder meget i den offent lige debat. Det har blandt andet affødt en række Hvad kan vi gøre for at forebygge indbrud? Et overblik VI KAN GØRE MEGET SELV Vi kan beskytte vores bolig. Det indebærer, at vi forstærker hjemmets døre, vinduer, låse, mure, så de bedre kan modstå indbrudsforsøg. Det hedder skalsikring. Vi kan overveje at supplere skalsikringen med automatisk lys VI KAN GØRE MEGET SELV Vi kan beskytte vores bolig Vi kan gøre det svært for tyven Vi kan snyde tyven VI KAN UNDERGRAVE TYVENS FORRETNING Vi kan afskære tyvens afsætningsmuligheder VI KAN TÆNKE I NATIONALE LØSNINGER Vi kan stille krav om indbrudssikring Vi kan certificere boliger Vi kan få ad VI KAN TÆNKE I LOKALE LØSNINGER Vi kan indrette os ud af indbrud. Sammen med den lokale ejerforening eller de lokale myndigheder kan vi skabe byrum, der reducerer risikoen for ind- brud. Der kan være tale om alt fra at trimme hække på fællesarealer til at ændre stisystemer, adgangsveje, belysning Introduktion til indbrud Indbrud gør os utrygge Danmark er generelt et trygt land at leve i. I international sammenhæng er kriminalitetsraten lav, ikke mindst når det gælder grov kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet. Overalt i den vestlige verden ser man i disse år en generel reduktion i Antal indbrud har bidt sig fast og falder ikke som næsten alle andre former for kriminalitet. Danmark havde i starten af 2010erne mange indbrud set i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Danskerne har i 2015 fortsat seks indbrud, for hver gang svenskerne har to. Indbrud påvirker Opsamlingen henviser i flere tilfælde til allerede eksisterende vejledninger, som den enkelte borger kan anvende, hvis vedkommende ønsker mere detal- jeret viden om specifikke tiltag (se faktaboks 1). FAKTA 1 VIDENSOPSAMLINGEN BYGGER VIDERE PÅ EKSISTERENDE VEJLEDNINGER Vidensopsamlingen bygger vider HVAD DÆKKER VIDENSOPSAMLINGEN? Vidensopsamlingen handler udelukkende om indbrud i private hjem. Sam- tidig fokuserer opsamlingen på civilsamfundet, det vil sige, hvad borgere kan gøre alene, sammen med andre og i samarbejde med myndigheder. Vidensopsamlingen er struktureret sådan, at i næste kapitel HVAD DÆKKER VIDENSOPSAMLINGEN IKKE? Vidensopsamlingen handler ikke om indbrud i erhvervsejendomme. Den handler heller ikke om fx hjemmerøveri. Rigspolitiets opgørelse af hjemme- røveri, der hovedsagelig dækker over gældsinddrivelse i kriminelle miljøer, viser et fald fra 370 anmeldelser i 2009 til 1 Indbruddenes hvem, hvad, hvor? I dette kapitel beskriver vi først tyvens arbejdsform og indbrudsniveauet i Danmark blandt andet sammenlignet med udlandet. Vi giver også mulige for klaringer på, hvorfor indbrudsniveauet er højt i Danmark, og vi gennemgår, hvorfor danske boliger ikke er bedre beskytte Tyven tilrettelægger sit arbejde ud fra en samlet vurdering af, hvordan kan jeg hurtigt komme ind, let finde tyvekosterne, uset slippe væk og nemt afsætte tyvekosterne til en god pris. Tyven vurderer altså: 1. Kvarteret og boligens tilgængelighed. Det vil sige, hvor let adgangen er til kvarteret fr Når tyvens arbejde besværliggøres, øger det tidsforbruget på et enkelt ind- brud, hvilket i sig selv øger opdagelsesrisikoen. Man kan gøre tyvens arbejde mere besværligt og øge opdagelsesrisikoen ved fx at: gøre tyven mere usikker på, om huset rent faktisk står tomt øge den tid, det tager tyven HVEM ER INDBRUDSTYVENE? Generelt ved vi meget lidt om de mennesker, der begår indbrud. Det er kun de tyve som arresteres, sigtes og dømmes, vi ved noget om. Og de er ikke nødvendigvis repræsentative for alle indbrudstyve. I 2015 blev der anmeldt 33.100 indbrud i privat beboelse 7 . Heraf blev der re Hvor mange indbrud bliver der begået? Antallet af anmeldte indbrud steg frem til midten af 1980erne og lå derefter ret stabilt i perioden fra 1995 til 2006 (Figur 1). Mellem 2007 og 2009 skete der en markant stigning i antal anmeldte indbrud. Antallet toppede i 2009, hvor der blev anmeldt næsten 49. Tallet har altså været faldende de senere år, hvilket naturligvis er glædeligt. Men tallet er kun faldet tilbage til det niveau, der var gældende fra midten af 1980erne og frem til 2006. Indbrud har derfor ikke oplevet den samme lang- sigtede tendens til fald som andre former for straffelovsovertræd I Figur 3 kan man se den kommunale fordeling af anmeldte indbrud i henholds- vis den treårige periode 2007-2009, hvor det samlede antal indbrud steg kraftigt, og den treårige periode 2013-2015, hvor det samlede antal indbrud faldt. De dele af landet der i 2007-2009 oplevede flest indbrud var Østjyll Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er store forskelle mellem kom- muner og regioner, og at forskellene hurtigt kan forandre sig over tid. I én periode kan landet som helhed og mange kommuner opleve en stigning, mens nogle få kommuner oplever faldende antal indbrud og omvendt. Et lokalt fok Figuren bygger på borgernes besvarelse af de samme spørgsmål i de deltagende lande. Undersøgelsen er dermed generelt anerkendt for at udgøre det mest retvisende grundlag for internationale sammenligninger. 13 Tallene i figuren viser, at indbrudsniveauet og udviklingen i indbrud har været forskellig 3 om risikoen for indbrud). Man skulle tro, at borgere, der har oplevet ind- brud, sørger for at sikre deres bolig. Men det sker ikke i særligt stort omfang. En undersøgelse fra Forsikring & Pension 19 viser, at kun 1/3 af de borgere, der har oplevet indbrud, efterfølgende installerer mere indbrudss Hvorfor er indbrudsniveauet i Danmark højt, og hvorfor gør vi ikke mere for at beskytte os? Hvis vi starter med det første spørgsmål: Hvorfor er indbrudsniveauet relativt højt i Danmark? Så ved vi det faktisk ikke med sikkerhed. Svaret skal ifølge eksperterne søges i en kombination af flere forskell Hvis man ser på antallet af indbrud i forhold til antallet af den pågældende boligtype, ser man da også tydeligt, at der er langt større risiko for indbrud i enfamiliehuse sammenlignet med lejligheder. Det ses i Figur 7. Risikoen for indbrud i enfamiliehuse er mere end tre gange så stor som i lejlig TOMME BOLIGER OG MØRKE ÅRSTIDER En tredje mulig forklaring på at indbrudsniveauet er højt kan være, at vi har en høj erhvervsfrekvens for kvinder sammenlignet med næsten alle andre lande i verden. Det vil sige, at en meget stor andel af befolkningen er væk fra hjem- met og på arbejdsmarkedet. Rigtig 5.000 4520 4.000 3.000 2549 2.000 1.000 0 juni november Figur 8 Antallet af anmeldte indbrud i henholdsvis juni og november måned. Gennemsnit 2007-2015. Kilde: COWIs beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistiks Kriminalstatistikregister (KRAN). de mørke måneder uge 1-6 vinterferie: uge 7- Som det ses af Figur 10, sker en væsentlig del af indbruddene fredag og lørdag, som typisk er de dage, hvor flest beboere er ude på besøg, til fest, på weekend tur og lignende. Men som det fremgik lige før, sker indbruddene også i hver- dagene, hvor mange boliger står tomme i dagtimerne. Søndag, som Danmark fremhæves i undersøgelsen som et af de lande, hvor indbruds niveauet er højt, samtidig med at man ikke aktivt fra myndighedernes side har gjort tilstrækkeligt for at fremme indbrudssikring. 23 Danmark er blandt de lande, hvor borgerne gør relativt lidt for at indbrudssikre deres boliger. Det Kan det betale sig at indbrudssikre? Der er altså nogle mulige forklaringer på, hvorfor vi ikke gør mere for at be- skytte vores boliger mod indbrud. Nogle tænker måske også, at det ikke nytter noget i det store perspektiv, fordi man har på fornemmelsen, at hvis indbrud stoppes ét sted, så flytter i Fra 2006 til 2009 steg de udbetalte erstatninger fra omkring 600 millioner kroner til omkring 1 milliard kroner pr. år. Det har med mindre udsving været niveauet frem til 2015, hvor der skete et fald til knap 900 millioner kroner (tallet for hele 2016 er ikke tilgængeligt, men baseret på de tre førs Hvad kan vi gøre for at forhindre indbrud? På de følgende sider præsenterer TrygFondens og DKRs vidensopsamling de tiltag og lovende ideer, som den enkelte borger, myndigheder og andre kan iværksætte for at reducere indbrud. Gennemgangen er opdelt i fem temaer. Fire temaer behandler, hvordan vi kan VI KAN GØRE MEGET SELV Vi kan beskytte vores bolig Vi kan gøre det svært for tyven Vi kan snyde tyven VI KAN UNDERGRAVE TYVENS FORRETNING Vi kan afskære tyvens afsætningsmuligheder VI KAN TÆNKE I NATIONALE LØSNINGER Vi kan stille krav om indbrudssikring Vi kan certificere boliger Vi kan få ad 34 VI KAN GØRE MEGET SELV Vi kan generelt blive bedre til at sikre os mod indbrud. Og hvis vi starter hjemme hos os selv, så handler det om at kunne finde boligens svage punk- ter, og så gøre noget ved dem. Ved at bruge den sunde fornuft og beskytte vores bolig, har vi gode chancer for at holde tyven p Hvad virker? I opsamlingens kapitel om Indbruddenes hvem, hvad, hvor? har vi set, at bor- gerne gør mindre for at beskytte deres boliger mod indbrud, sammenlignet med hvad borgerne gør i de lande, vi normalt sammenligner os med. Der er altså et stort potentiale for, at den enkelte kan opgradere indb FAKTA 4 INDBRUDSSIKRE DØRE OG LÅSE DØRE LÅSE Tyven søger efter det svageste punkt i en bo- To låse er bedre end én og gør arbejdet dob- lig, hvor det er lettest at komme ind og der- belt så besværligt for tyven. Gode låse kan ikke efter ud med tyvekosterne. Skal der en ny dør dirkes op eller bores u At opsætte sensorstyret lys ved døre og vinduer og installere en sikker- hedskæde på døren. At installere sensoraktiverede kameraer indendørs eller ved døre, vinduer, kælderindgange med mere. Du kan læse mere i publikationen Værktøjskasse til indbrudsforebyggelse i al- ment boligbyggeri fra Udlæ Alarm, der er forbundet til en alarmcentral, og derfor tilkalder vagt personale, der kan stoppe en hændelse og genoprette skader. Lokal alarm, som støjer indvendigt og/eller udvendigt, men ikke er til- sluttet en alarmcentral. Lokal alarm, der udover at støje, også fx via sms tilkalder naboer, VI KAN GØRE MERE MED NABOEN I det forrige afsnit Vi kan gøre meget selv så vi på, hvad vi hver især kan gøre for at forebygge indbrud. Men det behøver ikke at stå alene. En af de mest effektive måder at forebygge indbrud er ved også at arbejde sammen med sine naboer. I Danmark har vi mange former fo 41 Hvad virker? Nabohjælp er umiddelbart et kendt begreb, når vi taler om naboers samarbejde om at forebygge indbrud. Nabohjælp kan være aftaler, som vi indgår med en eller flere naboer om at holde øje med hinandens boliger. Det kan supple res af nabohjælp, som er sat mere i system igennem fx nabohjælp kvarteret, og at de måske ovenikøbet rapporterer mistænkelig adfærd til politiet, vil tyven forbinde denne vagtsomhed og sociale kontrol med øget risiko for at blive opdaget og fanget. Systematisk nabohjælp kan være en måde at etablere og understøtte, at det er god naboskik at holde øje og vil derme Fælles for systematisk nabohjælp er, at man har klare aftaler. Det understøttes, hvis man også aftaler en fælles kommunikationskanal. Det kan fx være SMS, e-mail, Facebook eller via nabohjælp.dk. Her er beskrivelser af tre måder, som systematisk nabohjælp kan etableres på. De tre varianter understøt Et redskab på nabohjælp.dk er en digital feriekalender, som kan anvendes til at koordinere ferie-nabohjælp. I feriekalenderen kan man oprette sin ferie, som naboerne så får automatisk besked om. Og mens man er på f erie, får man besked, når ens naboer har tjekket huset eller lejligheden. Når naboer FAKTA 6 BRUGERE AF NABOHJÆLP.DK ER BEDRE TIL AT FOREBYGGE INDBRUD Resultaterne af nabohjælp.dk er gode. 35 De borgere, der er tilmeldt nabo- hjælp.dk, er bedre til at tage forholdsregler for at undgå indbrud: Flere af dem, der er tilmeldt nabohjælp.dk, aftaler systematisk med nabo- erne om nabohjæ FAKTA 7 HJÆLPER SYSTEMATISK NABOHJÆLP? Det, der afskrækker mig, er, om jeg risikerer at blive set. Hvis jeg får fornemmelsen af at blive overvåget, at borgerne i et område holder øje, så undlader jeg at forsøge. Martin, tidligere indbrudstyv, TrygFondens borgermøde i Kolding, 8. november 2016. Syst De indkapslingsinitiativer, som forskningen har undersøgt, har ofte været igangsat af politi eller andre myndigheder, men der er intet til hinder for, at naboer selv tager initiativ til indkapsling efter et indbrud eller indbrudsforsøg. Indkapsling virker formentlig, fordi det forstyrrer tyven: Ty DE LOKALE ILDSJÆLE Der er mange lokale uformelle netværk og foreninger i boligområderne, som kan spille en rolle i forhold til at styrke nærmiljøets sammenhold og forebyg- ge indbrud. Borgere kan hjælpe hinanden ved holde øje med kvarteret og hin- andens boliger i det daglige. Her er en række måder: 50 VI KAN TÆNKE I LOKALE LØSNINGER Forebyggelse af indbrud i et boligområde bliver mest effektiv, når den er et fælles anliggende også for det bredere lokalsamfund. Ifølge forskningen kan vi faktisk indrette os ud af indbrud. Det viser sig nemlig, at den måde, vi indretter boligområder på, har stor bet Der kan være tale om at ændre stisystemer, adgangsveje, belysning, legeplad- ser og beplantning i et boligområde. Tiltag der gør det mere trygt at færdes som almindelig borger, tiltag der trækker borgerne mere ud i de fælles arealer, og tiltag som gør det vanskeligere for tyven at gennemføre sit for PSYKOLOGISK TRYGT RUM Psykologisk/mentalt kan vi som beboere i en lejlighed anse opgangen eller legepladsen ude foran for at være en forlængelse af hjemmet. Der er installe- ret dørtelefon, og så snart vi er i opgangen, er vi i et trygt rum, der svarer til at være i egen lejlighed. Er der tale om en FAKTA 8 BYPLANLÆGNING DER SKABER TRYGHED TrygFonden og DKR har udgivet Byplanlægning der skaber tryghed (2014) med gode principper for kriminalitetsforebyggelse: Øjne på gaden og Overblik og synlighed. Et boligområde bliver mere trygt at færdes i, hvis der er gode oversigtsforhold ved fællesareale Når eksisterende boligområder skal renoveres, er man naturligvis afhængig af det oprindelige design og rammerne. Men der er fortsat en række initiativer, man kan sætte i gang: BELYSNING God belysning i boligområder øger chancen for, at indbrudstyven bliver set. Og desuden fører mere og bedre lys til VEJ- OG STIFORLØB I ETAGEBOLIGOMRÅDER Særligt i de typiske etageboligområder opført i 1970erne kan man med for- del arbejde med at ændre vej- og stistrukturen. Der findes flere eksempler på denne type boligområder, der er opført med kun en eller få veje ind og ud af området. De klassiske eksempler e Hvis vi som borgere er mere opmærksomme på andre, anvender fælles arealerne mere og deltager i fælles vedligehold, gør vi det vanskeligere at være tyv. Forskønnelse af bygninger og forbedring af fællesarealer, fx legepladser, gør byrummene mere indbydende at færdes i og derved mere befolkede. Mere b VI KAN TÆNKE I NATIONALE LØSNINGER Der er meget, vi kan gøre selv, sammen med vores naboer og lokalt, men hvis indbrudsforebyggelse i Danmark skal være så effektiv som muligt, så er det vigtigt, at vi går sammen om at supplere med nationale tiltag. Erfaringer fra andre lande ikke mindst Holland og 59 Hvad virker? I blandt andet Holland og England har der i de senere år været fokus på, at ny- byggeri af boliger skal opfylde lovgivningsmæssige krav, som gør nybyggede boliger sværere at bryde ind i. Forskning viser, at denne form for lovgivning har nedbragt indbrudsniveauet, og borgerne føler sig t Tilsvarende har der i de engelske byggeregulativer siden 2006 været indført lovkrav om indbrudssikring af nybyggeri. Som vi tidligere har været inde på, er der en positiv smitteeffekt fra boliger, som er indbrudssikrede, til nærtliggende hjem, der ikke er indbrudssikrede. Konkret kan man iagttage, a I Danmark er det muligt at indføre tilsvarende ordninger for eksisterende byg- geri. Det kan gøres på to måder: Den første mulighed er, at der udvikles et certifikat for rådgivere/installatører, der kan vurdere en boligs grad af indbrudssikring. En sådan ordning er en akkrediteret certificeringsordn FAKTA 10 FORSIKRING OG PENSIONS KRAV TIL ERHVERVSKUNDER: JO FLERE ATTRAKTIVE VARER JO MERE INDBRUDSSIKRING Mellem 1995 til 2005 var indbrudsraten i erhvervsejendomme højere end den var for private hjem. Kurven blev knækket i 2005, da blandt andet Forsikring & P ension (F&P) skærpede sine krav til Lovende ideer Lovkrav og certificeringsordninger i Holland og England har nedbragt indbrud. Men regulerede mærker og certifikater på boligerne gør det ikke nødvendigvis alene. Yderligere ideer, der kan være værd at overveje på nationalt plan, er: Mere systematisk anvendelse af eksisterende data ti FAKTA 11 TEST: ER DIT HUS ET NEMT MÅL FOR INDBRUDSTYVE? Der findes allerede forskellige digitale værktøjer og test, der sætter fokus på indbrudssikring. Blandt andet har Cambridge Police i England udviklet et inter- aktivt værktøj til at vurdere, hvor indbrudssikkert ens eget hjem er: cambs.police.u 66 VI KAN UNDERGRAVE TYVENS FORRETNING Tyve og hælere ser hr. og fru Danmark som mulige købere af de stjålne tyve- koster. Når tyvene nemt kan afsætte stjålne varer til en bred kreds af købere både direktøren, centervagten, håndværkeren og sygeplejersken, så kan det betale sig at være tyv. 52 Uanset o FAKTA 12 STRAFFELOVEN OM HÆLERI 290 For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbyt- te, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberet- tiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe om de køber en stjålen vare. Mange ved ikke, hvad man kan gøre for at undgå at købe stjålne varer. En undersøgelse fra DKR om borgernes holdning til hæleri 54 viser, at 9 ud af 10 overvejende er imod at købe stjålne varer. Alligevel angiver godt 1 ud af 4, at de kender nogen, der har købt hælervarer Hvad virker? Der findes ikke på nuværende tidspunkt videnskabelig dokument ation for, hvad der virker og ikke virker i forhold til at begrænse hæleri. Lovende ideer Men der er flere gode og lovende ideer til, hvad vi som borgere selv kan gøre, og hvad offentlige og private institutioner kan gøre for Vi kan i højere grad undgå hælervarer, hvis vi: Gør det svært for sælger at skjule sin identitet Prioritér at købe fra sælgere, som har valideret sig med NemID på den pågældende hjemmeside. Prioritér at bruge MobilePay, når der handles brugt. Stiller krav og forholder os kritiske, hvis vi er i t Vi kan mærke værdifulde ejendele Vi kan blive bedre til at mærke vores værdifulde genstande og skilte synligt med det uden på huset, så vi gør den stjålne genstand mindre værd og uattraktiv for tyvene. Skiltningen virker indbrudsforebyggende i sig selv. Der er forskellige former for tyverimærkning FAKTA 16 USYNLIG MÆRKNING MED MIKRODOTS KAN HAVE EN FORBYGGENDE EFFEKT SAMMEN MED ANDRE TILTAG Usynlig mærkning med mikrodots (populært kaldet DNA-mærkning) er en forholdsvis ny teknik, som bruges til at mærke værdigenstande i både private hjem og virksom- heder. Mærkningen laves med en usynlig væsk Udover det den enkelte borger selv kan gøre for at reducere hælermarkedet, kan offentlige og private instanser også gøre en række ting. ORGANISATIONER KAN GENNEMFØRE OPLYSNINGSKAMPAGNER MOD HÆLERI Løbende nationale kampagner kan være med til at skabe en dybere forståelse af konsekvenserne af hæleri HANDELSPORTALER KAN INDFØRE PROCEDURER FOR SIKKER NETHANDEL Meget af det indbo, der stjæles, sættes formodentlig til salg på nettet. Et tæt samarbejde mellem internetbaserede salgssteder og politiet kan være med til at sætte fokus på og sende et kraftigt signal om, at den organiserede afsætning af h HANDELSPORTALER KAN INDFØRE OBLIGATORISK NEMID-VALIDERING En oplagt måde at sikre sikker handel i særligt udsatte kategorier (cykler, elektronik, møbler mv.) kunne være krav på handelsportaler om NemID- validering. Hvis den enkelte bruger på handelsportaler er tvunget til at oprette en konto og bekr I dag har de fleste telefoner og tablets en sporingsmekanisme. Både iPhone og Android-telefoner har applikationer, der gør det muligt at finde mobilen, hvis den er mistet. Via programmet kan du få vist telefons placering på et kort og blandt andet vælge at låse telefonen eller slette dens indhold. E Noter Vidensopsamlingen har i denne del samlet alle notehenvisninger. På Tryg- Fondens hjemmeside trygfonden.dk kan man finde det separate metodepapir fra COWI, som indeholder de detaljerede referencer og litteraturhenvisninger. På hjemmesiden findes også den internationale forskningsopsamling udarb 16 En undersøgelse fra Forsikring & Pension anslår dog, at op til 90 procent af borgerne har etableret fx automatiske lystændere eller aftaler med naboen om at holde øje. Tiltag som forskningen dog viser, ikke i sig selv er tilstrækkeligt effektive. 17 Justitsministeriet 2003, s. 3; Justitsministe 31 Ikke alle danske politikredse anvender systematisk redskaber, der kan læse denne form for mærkning i efterforskningen af indbrud. Denne mærkningstype kaldes også nogle gange DNA-mærkning. Et udtryk som politi og andre myndigheder finder misvisende. 32 Cambridge Centre for Evidence-Based Poli- c 42 Trygt og skønt boligområde, 2014, Københavns Kommune 43 Donnelly and Kimble, 2006: Ved blandt andet at opsætte chikaner som forhindrede gennemgående biltrafik, men som samtidig tillader at gående og cyklende kan passere, reducerede man indbrud med næsten 40 procent i et boligområde i USA. 44 F 83 TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.