har 95 år på bagen
Bygningen er et levende kulturhus midt i Vejle, der blev indviet i 1920 som Arbejdernes Forsamlingsbygning.
Indtil begyndelsen af 1960’erne blev Bygningen primært hjemsted for kongresser, forsamlinger, politiske møder med videre, men i de følgende tre årtier fik fagbevægelsen i højere grad egne lokaliteter til den slags.
Huset blev solgt til en lokal forretningsmand i starten af 1990`erne - men af forskellige årsagter kom Bygningen til at stå i lidt i et tomrum fra midten af 1990’erne og cirka ti år frem.
Vejle Kommune blev i 2001 ejer af Bygningen og efterfølgende blev byens borgere inviteret til at deltage i den proces, der skulle lede frem til, hvad huset fremover skulle bruges til - udover den rytmiske musik.
I årene 2006 til 2008 blev Marys opført omkring Bygningen og i 2010 overtog fonden Vejle Kulturservice - med Jelling Musikfestival som hovedaktør - driften af Bygningen.
Bygningen i Vejle danner ramme om et væld af aktiviteter. Her er plads til møder, konferencer, foredrag, dans og fester med mere - og både i Spillestedet og Store Sal lægges der op til masser af timer i super godt musikalsk selskab.
I Den Store Sal kan der huses 550 gæster, mens Spillestedet rummer mellem 120 og 150 besøgende.
Læs mere på www.bygningen-vejle.dk.