DGI-Huset trampede penge ind til sclerose

Der blev også budt op til dans i den gode sags tjeneste

vestbyen - Der blev både trampet i pedalerne og taget masser af dansetrin i DGI Huset Vejle i weekenden.

Hele overskuddet gik til Scleroseforeningen.

- Der var en helt fantastisk stemning i de 12 timer, der blev trampet i pedalerne. Der blev cyklet på 80 cykler, siger Roland Christiansen,

direktør i DGI Huset Vejle.

Han nævner, at DGI Huset Vejle for hver cykel havde doneret 100 kroner.

Det betød, at foreningen på forhånd var sikret 8.000 kroner.

Event’en blev officielt skudt i gang af Birgitte Vind, der er næstformand i Vejle Kommunes Kulturudvalg.

Udover den 12 timer lange cykelevent, blev der også holdt et fire timers marathon danseevent samme sted.

Der blev samlet godt 10.000 kroner ind ved lørdagens arrangement.