Søndermarken - Lørdag 30. januar fra 12.00 til 15.00 er der loppemarked på Plejecenter Lindegården.
Plejehjemmet har gennem flere år modtaget møbler og andet bohave som donationer fra pårørende og beboere. Foreningen Lindegården/Lindehavens venner afholder derfor loppemarked, hvor alle er velkomne til at komme og byde på de udstillede genstande.
Loppemarkedet foregår i ”Kernen” på Lindegården, Gl. Kolding Landevej 43, Vejle. Der kan købes kaffe, kage og sodavand i Cafeen. Overskuddet går ubeskåret til aktiviteter for beboere på Plejecenter Lindegården og brugere af Aktivitets- og aflastningscentret Lindehaven.