6
I Uge 23 I Juni 2026
En kæmpe ildsjæl er slukket
Af Peter Damm og Henrik
Henriksen,
På vegne af Hørsholm Basketball
Klub 79'ers
Hørsholm: Helge Dalum,
Hørsholm, sov stille ind tirsdag den 19. maj 2026 efter et
par svære år med Alzheimers. Han blev 87 år.
Helge var indbegrebet af
en ildsjæl og basketballens
banebryder i Hørsholm.
I 1978 fik Hørsholm Skole
bygget en stor idrætshal efter
pres fra Helge. Her blev der
plads til en basketballbane
og fire ekstra kurve, og det
fik Helge til at starte en interessegruppe ved skoleårets
start 1978/79.
Ved første træning, som
Helge styrede, dukkede 30
unge piger og drenge op og
flere strømmede til. Den 4.
december 1979 afholdtes
stiftende generalforsamling i
kantinen på Hørsholm Skole,
og Hørsholm Basketball Klub
var en realitet.
I Helges frivillige ånd
I løbet af få år voksede klubben sig til en af Danmarks
største målt på spillere, trænere, dommere og ledere. Alle bidrog i Helges frivillige
ånd.
Han var nemlig en mester
i at motivere og give plads.
Ingen ideer var for dumme
eller dårlige, og hurtigt fik de
mange frivillige etableret te-
lefonbogsuddeling og loppemarked (penge i klubkassen),
udenlandsture, sommercamp
(landets ældste og fortsat
største), klubfester, revy,
klubblad, Basket Kanalen
(egen videokanal) m.m.
Der var altid højt til loftet.
På den sportslige side leverede ungdomsholdene hurtigt
mange Danmarksmesterskaber, og allerede i 1991 vandt
klubbens herrehold DMguld. Dette blev gentaget i
1993, og siden da har dameholdet været klubbens
flagskib med hele 10 DMguld og fem pokaltitler.
Døren var altid åben
I familiens hjem på Gøgevang 66 i Hørsholm var døren altid åben. Her samlede
Helge og hans kone Birgit de
frivillige til bestyrelsesmøder, trænermøder og lignende.
I klubbens unge år afholdt
de sankthans for de unge,
som kunne overnatte i huset.
Sommerhuset i Klint ved
Rørvig blev også anvendt til
utallige møder og sammenkomster i klubbens regi.
Familiens Volvoer blev
ivrigt brugt som holdtransport til kampe og stævner, og
den lysebrune stationcar
kunne godt rumme et helt
minihold. Det var før, at seler
til alle i bilen blev påbudt.
Basketklubben og familien Dalum blev et omdrej-
ningspunkt for rigtig mange
unge, som den dag i dag nyder godt af de stærke venskaber, der blev skabt i 1980erne og 90erne. Mange har
endda skabt deres familie
qua klubben.
En stærk kvinde bag
Helges egen basket karriere
startede i Efterslægten, og
det blev også til kampe på
det danske landshold. Senere
spillede Helge på herreholdet
i Glostrup IC, som var inspiration for Hørsholm Basket i de tidlige år.
Professionelt drev Helge
igennem årtier en tandklinik
på Falkoner Allé sammen
med Birgit. På den måde spillede de to sammen - både på
arbejdet og i fritiden.
Selvom Helge var den, der
trak mest opmærksomhed,
så var det tydeligt for enhver,
at "bag en stærk mand står
en stærk kvinde".
Mange fra klubben samt
folk fra det storkøbenhavnske basketmiljø var klienter i
Helges tandlægestol, og med
ens mund proppet med vat
kunne han tale om basket,
uden man havde en chance
for at kommentere eller opponere.
Det blev der dog som regel
mulighed for, når man efter
endt behandling blev tilbudt
kaffe i frokoststuen. Der er
mange, der med et smil på
læben vil nikke genkendende
Mr. Basket i Hørsholm, Helge Dalum, er død efter længere tids sygdom. Han blev 87 år. I
december 1979 var han med til at stifte Hørsholm Basketball Klub og var gennem årene både
træner og formand. Foto: Anders Dall
til, at Helge havde en evne til
at få én til at sige ja til en opgave, inden man rent faktisk
helt præcist vidste, hvad opgaven gik ud på.
Stærk kulturbærer
I hans virke som klubbens
første formand (1979-1984)
og senere som menigt bestyrelsesmedlem og klubbens
'grand old man' var han aktiv
og konstruktiv i samarbejdet
mellem klubben og Hørs-
holm Kommune, hvilket
skabte stor respekt for klubbens virke og positive indflydelse på de unge mennesker.
I de senere år blev han
fortsat betragtet som en af
klubbens stærkeste kulturbærere.
Helge vil altid blive husket
for sit enorme engagement
og rummelighed, sin positive
og motiverende tilgang til
folk. Som den, der satte
Hørsholm Basket (i dag Hørsholm 79ers Basketball refererende til klubbens etableringsår) på landkortet. På nethinden vil man altid have hans
karakteristiske og flotte cykelstyr-overskæg.
Helge Dalum efterlader sig
tre børn, syv børnebørn og
tre oldebørn.
Bisættelsen finder sted
grundlovsdag fredag den 5.
juni 2026 kl. 10.30 fra Hørsholm Kirke.
Lokal virksomhed skal fjerne asbest
og give nyt liv til 60 boliger
Hørsholm: Hørsholm-virksomheden Skou Gruppen har netop påbegyndt et stort
renoveringsprojekt med udskiftning af vinduer, døre og asbestfacade for boligselskabet AB
Hørsholm Kokkedal.
Af Morten Timm
morten.timm@sn.dk
Beboerne i 60 almene boliger
i Hørsholm kan snart se frem
til at få nye vinduer, døre og
asbestfri facader. Og virksomheden der har fået hovedentreprisen på projektet er
Skou Gruppen med hovedsæde i Hørsholm.
Der er tale om to boligblokke med i alt 60 almene boliger på Ahornvej hos
AB Hørsholm Kokkedal
afd. 1. Projektet er sat i
gang og indebærer både
udskiftning af vinduer og
døre samt nedtagning og
bortskaffelse af asbestholdige facadeplader.
Derudover etableres ny
isolering og facadepuds, sådan at boligblokkene får det
oprindelige facadeudtryk
med den vinduesinddeling,
bygningerne blev født med
for 60 år siden i 1966.
Formålet er at opgradere
boligblokkenes visuelle udtryk, forny udtjente vinduer
og døre samt sikre beboerne
et fremtidigt forbedret indeklima og lavere energiforbrug, oplyser Skou Gruppen
i en pressemeddelelse.
Beboerne bliver boende
Renoveringen gennemføres,
så beboerne kan bliver i deres boliger under hele arbejdet. Det stiller store krav til
planlægning og kommunikation, fra boligselskabet er der
lagt vægt på et godt samarbejdet med det lokale entreprenørfirma
- Med Skou Gruppens erfaring er vi overbeviste om,
at der sikres en god, åben og
konstruktiv dialog mellem
byggeledelse, håndværkere
Beboerne på Ahornvej i
Hørsholm får fjernet asbest
og skiftet vinduer og døre.
Arbejdet udføres af den
lokale virksomhed, Skou
Gruppen. Foto: Presse
og beboere gennem hele processen, siger projektleder Jo-
natan Bisgaard Kristensen
fra Boligkontoret Danmark.
Hos Hørsholmvirksomheden ser man projektet som
en naturlig forlængelse af deres kernekompetencer.
- Vi er glade for også at få
lov at lave projektet for AB
Hørsholm Kokkedal. Det er
en type opgave, hvor vi kan
bringe vores dygtige medarbejderes erfaring i spil - både
inden for sikker og certificeret asbestsanering og en god,
løbende beboerkontakt, oplyser viceadministrerende direktør Jesper Nicolaisen fra
Skou Gruppen.
Hele renoveringsprojektet
gennemføres i samarbejde
med Pålsson Arkitekter, som
er totalrådgiver.
42 meter høj telemast får grønt lys trods nabokritik Hørsholm sparer 650.000 kroner på direktørskifte Side 4 Side 8 Ugebladet Uge 23 Juni 2026 Foto: Morten Timm Bilmekka i bymidten Hørsholm: Der var masser af liv, solskin og flotte biler, da 'Biler i Gågaden' igen i år fyldte gågaden, hvor m
2 I Uge 23 I Juni 2026 Caroline Victoria sætter ny kurs som S-formand Hørsholm: Tidligere lokalpolitiker Caroline Victoria Christensen er partiformand i Hørsholm. Hun inviterer til åben politisk dialog i naturen. Af Morten Timm morten.timm@sn.dk Socialdemokratiet i Hørsholm har valgt ny lokalform
Uge 23 I Juni 2026 I 3
4 I Uge 23 I Juni 2026 42 meter høj telemast får grønt lys trods kritik fra naboer Hørsholm: Telemasten skal være med til at styrke dækningen i området omkring Kokkedal Station, hvor der i dag opleves udfordringer. - Bizar beslutning, lyder det fra naboer. Af Christian Juul Randers christian.rande
Uge 23 I Juni 2026 I 5
6 I Uge 23 I Juni 2026 En kæmpe ildsjæl er slukket Af Peter Damm og Henrik Henriksen, På vegne af Hørsholm Basketball Klub 79'ers Hørsholm: Helge Dalum, Hørsholm, sov stille ind tirsdag den 19. maj 2026 efter et par svære år med Alzheimers. Han blev 87 år. Helge var indbegrebet af en ildsjæl og b
Uge 23 I Juni 2026 I 7
8 I Uge 23 I Juni 2026 Ny konstitueret kommunaldirektør - sparer 650.000 kroner på direktørskifte Hørsholm: Efter Morten Winges pludselige opsigelse er Jan Dehn konstitueret som ny kommunaldirektør i Hørsholm Kommune, som har valgt at udskyde ansættelsen af en ny topchef for at spare 650.000 i løn
Uge 23 I Juni 2026 I 9
10 I Uge 23 I Juni 2026 Hvad skal du lave 7. juni - jeg skal ud at tælle fugle Den lokale klumme Af Per Grove Thomsen, Danmarks Naturfredningsforening i Hørsholm Klumme: Hvad skal du lave den 7. juni? Det spørgsmål er der vel de færreste, der umiddelbart har svar på. I de seneste 15 år har jeg væ
Uge 23 I Juni 2026 I 11 En uge med sundhed til mændene Hørsholm: I uge 24 sætter Hørsholm Kommune og bibliotekerne i Hørsholm fokus på mænds sundhed, når det er Mens Health Week 2026. Siden 2003 har 'Forum for Mænds Sundhed' stået bag afviklingen i Danmark. Peter Faarbæk fra organisationen siger:
12 I Uge 23 I Juni 2026
Uge 23 Gågaden blev forvandlet til stort bilmekka Af Martin Warming martin.warming@sn.dk Hørsholm: Solen skinnede ned over Hørsholm, da 'Biler i Gågaden' i lørdags forvandlede bymidten til et mekka for bilentusiaster, børnefamilier og nysgerrige forbipasserende. Bag arrangementet stod Frederiksbor
14 I Uge 23 I Juni 2026 Syng sommersange med salmedigteren Hørsholm: Hørsholm Kirke inviterer til sommersangaften med Dy Plambech tirsdag 9. juni klokken 19. Danmark har en sangskat, der stadig vokser, og i Hørsholm Kirke elsker man ikke bare at synge de nye salmer og sange, men også at møde de di
Uge 23 I Juni 2026 I 15
Ugebladet Hørsholm