Beklager, publikationen kan ikke vises.

TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LRING TO LÆRERE OM AT ARBEJDE MED RELATIONSKOMPETENCER Ny stemning på lærerværelset Relationskompetence går kort sagt ud på at blive bedre til at optræde konstruktivt og anerkendende i forhold til sine medmennesker i læ- rernes tilfælde primært i forhold til eleverne, men også forældre og kol- leger. I stedet for at fokusere på det, der ikke fungerer, skal man trække de gode ting frem. Det skaber bedre trivsel, og den pædagogiske tanke bag er, at elever lærer bedre, når de har det godt. I praksis handler det om, at læreren bruger sig selv, anerkender elever- ne og ser dem, hvor de er. I stedet for at gå i konflikt med elever, der ikke gør, som man ønsker, vil vi altid forsøge at se på elevernes ressourcer, for- klarer Villy Raahauge. Før var det almindeligt at skyde skylden på elevernes adfærd, hvis undervisningen ikke fungerede. Nu er det meningen, at lærerne skal bringe sig selv i spil finde ud af, hvad de kan gøre bedre. Og hvordan gør man så det? Hans Henrik Knoop og Anne Kirketerp tog en ældre gennemprøvet psykologisk metode, Marte Meo-metoden, i brug: Alle lærerne skulle filmes en halv time i en undervisningssituation, og så skulle de bagefter sammen med deres team udpege de gyldne øjeblikke på videoen de passager, hvor de behandlede klassen og de enkelte elever helt rigtigt. Disse videooptagelser kom til at fungere som reelle øjen bnere for å de fleste af lærerne. Nu ved de, hvad deres pædagogiske kompetencer er. De har set sig selv udefra og fundet ud af, hvad der virker, forklarer Anne Kirketerp, der synes, at projektet har været en kæmpehamrende succes. Og Villy Raahauge er enig. Han synes, det er det bedste projekt, han har været med til i sine 12 år som skoleleder, fordi det rykker. Han fortæller dog også, at det har været en grænseoverskridende oplevelse for lærerne og pædagogerne. Det er meget følsomt. Man giver af sig selv som lærer undervis- ning er ikke bare et samlebåndsprodukt og derfor kan man nærmest føle, at det er ens person, der er til vurdering. Alle lærere gik dog fra videoseancen med en positiv følelse, og selv- om der ikke er nogen målinger til at bekræfte det det kommer, når eleverne snart skal igennem God Skole-undersøgelsen igen synes sko- lelederen, at der er en ny stemning på lærerværelset. Lærerne brokker sig ikke over eleverne mere, men taler positivt om dem. Fornemmelsen blev bekræftet af et hold praktikanter, som var på skolen i nogle uger. De kom ind på mit kontor og sagde: Det er da helt utroligt med den måde, der bliver talt om børnene på lærerværelset. Det havde de ikke oplevet andre steder, og de var meget begejstrede, fortæller Villy Raa- hauge, der også selv har arbejdet med sine relationskompetencer. Det er ikke nemt det er ikke noget, man bare ryster ud af ærmet. Man er nødt til at arbejde fokuseret med det. Jeg kan som leder for ek- sempel let komme til at fortabe mig i administration og så gå ud fra, at mine ansatte fint klarer sig selv. Men jeg er nødt til at se dem og følge deres arbejde. I løbet af foråret skal lærerne igennem endnu et mindre video projekt, denne gang med fokus på klasseledelse. Marianne Balsgaard 57 år, dansklærer Hvad har forløbet betydet for din undervisning? Jeg har hele tiden været bevidst om, hvor vigtige relationskompetencer er, så jeg regnede med, at jeg kunne det. Men det har været superdejligt at få egne øjne på sin undervisning og få at vide, at man gør nogle gode ting. Jeg er blevet mere sikker på det, jeg gør, og så gør jeg det mere. Hvordan var det at se sig selv på video? Altså, det første, jeg reagerede på, var udseen- det. Jeg syntes, mit tøj var forkert. Jeg måtte lige sluge, at det var mig. Og så fandt jeg jo ud af, at det ikke var spor farligt, og at vi gjorde det for hinanden. Hvordan reagerer dine elever på det, du har lært? Det en tillidsøvelse ligesom at kaste sig selv ud til sine kolleger og så blive grebet. Jeg har nok ikke ændret så meget, for jeg vidste, hvor vigtigt det er at møde eleven. Det har bare været godt at se med egne øjne, at det fungerer. 9 P ioner magasinet Mario Volkmann 30 år, matematik- og historielærer Hvad har forløbet betydet for din undervisning? Det har betydet, at jeg i nogle situationer, som man før bare har taget for givet, nu er blevet be- vidst om, hvad jeg gør. Kameraet ser jo ting, som man ikke selv ser. Når jeg er i et stort klasselokale, ved jeg for eksempel, at jeg skal bevæge mig mere rundt og komme tæt på alle eleverne. Og så er jeg blevet opmærksom på mit kropssprog. Hvordan var det at se sig selv på video? Det er noget, man lige skal vænne sig til, men jeg er ret nyuddannet, og fra seminaret er jeg vant til meget gruppearbejde og evaluering, så det var ikke så slemt. Andre var mere påvirkede, men alle var glade bagefter. Hvordan reagerer dine elever på det, du har lært? Det er et godt spørgsmål. Jeg begyndte for det første først efter sommerferien sidste år, så det er svært at sammenligne, og for det andet er det svært at pege på noget konkret. På længere sigt tror jeg helt sikkert, det vil kunne ses. Der er mere information om Marte Meo-metoden på V www.martemeo.dk/ idÉudvikling, innovation og iværksætteri i undervisningen 05 4. rgang 2010 TEGN PÅ INNOVATION OG LÆRING Anne Kirketerp vil have de studerende til at omsætte viden til handling TEMA side 4-11 PIONERMAGA Side 14-17 Side 20-21 Side 22-23 MØD PIONERPRISVINDERNE I Vildbjerg holder eleverne lærerne som sl INTRO kolofon forord De børn og unge, som går i skole og er under uddannelse nu, er dem, der i fremtiden skal finde løsninger på samfundets udfordringer udfordringer, som vi ikke kender endnu. Det er en opgave, der kræver høj faglighed og evnen til at kunne se muligheder, tænke nyt og omsætte ideer INTRO Velkommen til Pionermagasinet05 Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem stimulerer elevers og studerendes evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi eller med andre ord at være entreprenørielle. Vi skal i Danmark ikke blot være v TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LRING Foretagsomhed kommer ikke af sig selv ... 4 P ioner magasinet Det er svært at definere fore- tagsomhed, men det behø- ver ikke betyde, at man skal undlade at lære sine elever og studerende om det. Det vigtigste er, at man med kon- krete opgaver engagerer dem til at h TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LRING 5 P ioner magasinet TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LRING S t r r e f or etagsomhed get self-effic ac y tanker og input Visualisering om handlinger ... underviserne skal 6 P ioner magasinet Hun henter blandt andet inspiration fra de tre grundige casestudier, hun i forbindelse med ph.d.en udførte på blandt andet Babson Col TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LRING Skubmetoden transformation fra tanker til handling forandrende handlinger Modellen beskriver bevægelsen fra at have tanker om noget til at have en visualisering om at handle på baggrund af tanker og endelig over til, at der gennem et krav om handling et skub er ske TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LRING relationskompetencer Egtved Skole satser p 8 P ioner magasinet Ledelsen på Egtved Skole i Vejle Kommune havde på egen hånd besluttet at arbejde med anerkenden- de pædagogik, og så dukkede det kommunale pro- jekt Mange måder at lære på op. Derefter blev fokus indsnæ TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LRING TO LÆRERE OM AT ARBEJDE MED RELATIONSKOMPETENCER Ny stemning på lærerværelset Relationskompetence går kort sagt ud på at blive bedre til at optræde konstruktivt og anerkendende i forhold til sine medmennesker i læ- rernes tilfælde primært i forhold til eleverne, men TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LRING 2,5 Helhedstænkning Tæ nke i antropologisk feltarbejde 1,5 So cia lt o mg æn gel ig 1 0,5 Kommunikere med kunde ger rdrin g udfo ny e nin til nk Vilje tæ y r n fo en Åb 10 P ioner magasinet tils tød end e Om sæ t ati Kr e v e arb m Sa Vejen til innovativ undervisning TEMA TEGN PÅ INNOVATION OG LRING her igt agl rf t væ e ejd Samarbejdsvillig e id eer til pr elevens kompetenceprofil aks is Aktuelt niveau Ønsket niveau Kompetencespindet Dorrit Sørensen har været med til at udarbejde et værktøj, som lærerne kan bruge til at måle elevers/studerendes innovative PIonerdagen på rejse rundt blandt pionerer V Foto Momo Friis REJSEPLANEN For Pionerdagen 09 12 P Mine væsentligste opdagelser på 1. stop Mine væsentligste opdagelser på 2. stop Lav en papirflyver, og send din drøm ud i verden! Pionererne blev udfordret til at give deres drømme luft under vingerne PIonerdagen Pionerdagens destinationer gav stof til eftertanke, og de mange nye indtryk blev vendt under frokosten her i Københavns åbne Gymnasiums nye lokaler på Carlsberg. Pionerdagen 09 PIONERDAGEN 09 var en rejse ud i den københavnske undervisnings- verden, hvor de mange pionerer stødte på roll PIonerdagen Formålet med det otteugers forlb V At den studerende udvikler kompetencer til social og pædagogisk innovation i et samfundsmæssigt perspektiv. V At den studerende får blik for og handlekompetence til at agere interaktivt i forholdet mellem individ, institution og samfund. V At den stud PIonerdagen Pædagoger med sans for meget mere end pædagogik På INNOvationsPDuddannelse ved University College Nord lærer de studerende fra dag ét om innovation, kreativitet og lederskab. På fjerde semester skal de endda tænke i egen virksomhed. V Af Rasmus Thirup Beck / Foto Nicky Bonne og Momo Fri PIonerdagen En camp for den vilde tanke Vildbjerg Skole har som den første folkeskole i Danmark holdt såkaldte innovationcamps. Vildbjerg Camp er lig med vild idéudvikling, sparring med rigtige virksomheder og lærere som slaver i 24 timer. V Af Rasmus Thirup Beck / Foto Nicky Bonne og momo friis PIonerdagen Vi vil i seng! Rent praktisk består idécampen af 24 hekti- ske timer, hvor en klasse deles op i hold, som får opgaver stukket i hænderne og så kastes ud i en kaotisk, men tilpas styret innovati- onsproces. De bliver smidt ud på dybt vand, men med et sikkerhedsnet under sig, som Jette Hor PIonerdagen Tilmelding til Pionerprisen 10 Det tager kun hvad er pionerprisen? Pionerprisen blev første gang uddelt i 2007 og går til lærere og undervisere, der har mod til at gå nye veje med deres undervisning med det mål at udvikle elevernes kompetencer inden for idéudvikling, innovation og iværks pioneruddannelsen pioneruddannelsen bliver permanent Efter et år som pilotprojekt bliver Pioneruddannelsen nu et fast tilbud til innovationssultne undervisere. Uddannelsen er på kort tid blevet et tilløbsstykke. V AF Rasmus Thirup Beck Da Undervisningsministerie for to et halvt år siden præsen- tere NETVÆRK Her udveksles erfa Siden 2008 har Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) lavet kurser og holdt konferencer om iværksætteri og innovation for undervisere. Indtil videre er 72 lærere fra 23 jyske og fynske skoler tilmeldt. Nu inddrager NEIS også Region Hovedstaden. V Af Laur NETVÆRK ringer rlig konference Ud over de tre-fire møder om året holder NEIS en årlig kon- ference, hvor et centralt tema bliver taget op. Første gang handlede det om innovative og entreprenante processer i undervisningen, og ved den nyligt afholdte konference var temaet fundraising og relationer ti udsyn Skotland et helt pionerland Al undervisning i Skotland skal være baseret på entreprenørskab og foretagsomhed. Det er den alt andet end beskedne målsæt- ning med programmet Determined to Succeed (DTS), som den skotske regering igangsatte i 2003. V Af Rasmus Thirup Beck 22 P ioner magasinet Hel udsyn pionerland Caledonian Produce om at udvikle en salat til butikskæden Marks & Spencer. Firmaet var så begejstret for vinderhol- dets salat, at den blev sat i produktion og gik som varmt brød med 15 procent af fortjenesten direkte tilbage til skolen. Virksomhederne har forstået, at skolen er en Danmark rundt i innovation Overalt i landet arbejdes der med innovative projekter. Vi har plottet et lille udvalg ind på kortet her, men der foregår meget mere end det. På www.pionerprisen.dk kan du se flere innovative projekter og få dit eget projekt med på innovationslandkortet. Ergoterapeutuddann