AALBORG UNIVERSITET De nye læringsidealer på universi- tetscentrene med undervisning og pædagogik med vægten på tværfag- lighed, på problembaseret læring og ikke mindst den udstrakte orga- nisering af undervisningen i gruppe- arbejde gav helt særlige udfordrin- ger til de fysiske rammer i forhold til de traditionelle universiteter med katedre og tavler og forelæsninger i store auditorier, og hvor den stu- derende arbejdede med opgaver og forberedelse enten hjemme eller i studieceller på biblioteket. Kravene til de nye universitetscentre var, at arkitekturen bl.a. understøtte- de de studerendes behov for at ar- bejde i grupper. Foruden grupperum opstod der et behov for faciliteter i form af små køkkener m.m., da net- op gruppearbejdet er med til at give de studerende en dagligdag på uni- versitetet. Derfor kræver et univer- sitet med gruppearbejde mere plads til de studerende end et traditionelt universitet. DE N Y E U N I VE RS I T E T E R I E U RO PA De tre nye danske universiteter og de nye pædagogiske tanker var en del af en europæisk strømning. Som et fundament for de gryende euro- pæiske velfærdsstater begynd- te man fra slutningen af 1950erne bredt i Europa at satse på uddannel- ser. Det medførte i årene efter en ra- dikal udbygning af nye og gamle uni- versiteter, således også i Danmark. I Storbritannien begyndte man alle- rede fra midt i 60erne at bygge hele 10 nye universiteter, mange som nye universitetsbebyggelser uden for by- ernes historiske centrum, der med tiden har udviklet sig til små bysam- fund. Man søgte i de nye universiteter at bryde med den strikte specialise- ring med fakulteter og institutter for at skabe uddannelser, der skulle gå på tværs af de traditionelle faglige skel, og man søgte i arkitekturen at tilstræbe en åben planlægning, som kunne tage højde for en uddannel- sesfremtid, man ikke kendte særlig godt. foranderlig arkitektur og bystruktur, der kan tilpasse sig skiftende brug og fremtidig vækst - i en erkendelse af, at udviklingen betyder, at brugen hele tiden forandrer sig, og at arki- tekturen og byen skal kunne opta- ge nye krav og formål. Arkitekturen og byen ses som en struktur, der så at sige vokser efter de mønstre, de menneskelige aktiviteter skaber. En af tidens mest kendte struktura- listiske byplaner blev udtænkt af den førende japanske arkitekt Ken- zo Tange, som fremstillede den nu ikoniske tegning af en enorm ny by, organiseret med en hovedstruktur med sidegrene, der rækker tværs over Tokyobugten. Universitetet skulle ikke længere være en monumental bygning eller en samling af enkeltstående byg- ninger på en campus, som i den engelsk-amerikanske universitets- model, men en åben og fleksibel struktur, en strukturalistisk arkitek- tur. Strukturalismebegrebet er et tanke- sæt inden for arkitektur og byplan- lægning, som er udviklet i 50erne, bl.a. på baggrund af den franske an- tropolog Levi-Strauss teorier om, at der findes en grundlæggende struk- tur bag alle menneskelige kulturelle og sociale udtryksformer. Struktura- lismen bliver fortaler for en åben og 6 Den japanske arkitekt Kenzo Tanges struktura- listiske plan fra 1960 for udbygning af Tokyo ud i Tokyobugten. AALBORG UNIVERSITETS CAMPUS ARKITEKTUR AALBORG UNIVERSITET AALBORG UNIVERSITETS CAMPUS ARKITEKTUR FORFATTER: PETER MANDAL HANSEN PETER MANDAL HANSEN REDAKTØRER OG TILRETTELÆGGERE: ALICE BONDE, ALLAN CLAUSEN & PETER PLENGE UDGIVET 2014 1. UDGAVE, 1. OPLAG Er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus 1988 og er studielektor ved Institu AALBORG UNIVERSITET FORORD Af Peter Mandal Hansen I det sydøstlige Aalborg på de syd- vendte sider af Romdrup ådal og med udsigt til højdedraget Lund- bykrat er en ny bydel med universi- tet siden 70erne vokset frem i det bløde landskab, der engang var do- mineret af læhegn og gartneriernes drivhuse AALBORG UNIVERSITET som et enestående dansk eksempel på en forening af en strukturalistisk bebyggelsesplan med en romantisk arkitektur. Dall & Lindhardtsen har været husarkitekter for Aalborg Universitet fra de første bygninger blev indviet i 1977 og frem til 2000. Universite- tets bygninger er genn AALBORG UNI VERSITET AALBORG CAMPUS DE NYE UN I VE R SI TE T S CE NT RE Aalborg Universitet så dagens lys som det femte universitet i Danmark i september 1974. Dermed blev en gruppe ihærdige aalborgenseres vedholdende arbejde gennem man- ge år for at få et af de nye universi- teter til byen og lands AALBORG UNIVERSITET De nye læringsidealer på universi- tetscentrene med undervisning og pædagogik med vægten på tværfag- lighed, på problembaseret læring og ikke mindst den udstrakte orga- nisering af undervisningen i gruppe- arbejde gav helt særlige udfordrin- ger til de fysiske rammer i forhold ti AALBORG UNIVERSITET Det er især byggeri inden for ud- dannelsesområdet, som i 60erne og 70erne i Europa bliver genstand for en udformning med den strukturali- stiske arkitektur som udgangspunkt. Et af de mange nye engelske univer- siteter, der bliver anlagt i det åbne landskab som strukturalistisk a AALBORG UNIVERSITET sker, permanente, indtil man ved an- læggelsen af Ørestaden fra midten af 90erne udskrev en konkurrence om et nyt Københavns Universitet Amager, som KHR arkitekterne for Odense Universitet vandt. Det nye Københavns Universitet på Amager består af en række nord-sydgåen- de bygni AALBORG UNIVERSITET aliseret betonbyggeri, opført efter et princip om organisering af uni- versitetet i huse, som hvert skulle have grupper af studerende på om- kring 70 studerende. RUC blev op- ført et par år før AUC, og man for- søgte i etableringen heraf at lære af de mange politiske problemer, s AALBORG UNIVERSITET byggede boliger, gerne i landlige om- givelser, og med stor vægt på det til- fældige, selvbyggede, levende. Fremtrædende eksponenter for den- ne arkitektur var og er tegnestuen Vandkunsten, som byggede Tinggår- den ved Herfølge samtidig med Dall & Lindhardtsens projekt til Aalbor AALBORG UNIVERSITET I rapporterne konkretiseredes øn- skerne til det nye Aalborg Universi- tetscenter. Styringsgruppen bestod bl.a. af repræsentanter for Undervis- ningsministeriets Byggeadministra- tion, Undervisningsministeriet og andre ministerier, Aalborg Kommu- ne, Nordjyllands Amt og Interimst AALBORG UNIVERSITET opnå det størst mulige samspil mel- lem universitet og boliger. Man valg- te model K som den optimale løs- ning. 6) Aalborg Universitet ca. 20.000 stu- derende. Model K er en korsformet figur med universitetets funktioner i centrum og i korsets arme. Boliger er udlagt i områderne AALBORG UNIVERSITET Projektet fra Tarquini Mårtensson og Mikkel Tarp med bygninger i to etager i kvadratiske karréer blev fremhævet for at have en klar be- byggelsesplan, der tog hensyn til Projekt nr. 16 af Tarquini Mårtensson og Mikkel Tarp Jensen, som fik en delt tredje pris. landskabet og den ek AALBORG UNIVERSITET Projektet blev dog afvist, da det lå uden for konkurrencens præmisser. Tanken om et universitet i Aalborg centrum skulle som omtalt først mange år senere blive en realitet. Året efter vandt de en konkurrence om et nyt bibliotek og kulturcenter i Gentofte og i 1972 førsteprisen i AALBORG UNIVERSITET ordnet, styrende struktur, der giver plads til en stor variation inden for nettets struktur. Begge består af præcise og nøgterne bygninger, der kontrasteres af et rumligt varieret indre. De knappe bygningskroppe rejst på en platform giver mindelser om tempelbygninger på et akropo AALBORG UNIVERSITET vel nok vigtigste instrument den vi- suelle formidling af arkitekturen og bebyggelsens rumlige kvaliteter ved brug af forførende og informative tegninger og illustrationer. Som en del af besvarelsen til konkurrencen havde Dall & Lindhardtsen fremstil- let en tegning af en bebygge AALBORG UNIVERSITET Planens vandelementer bliver ligele- des fremhævet af dommerkomiteen. I forslaget bliver de naturlige åer i terrænet ledt ind i kanaler, der bli- ver et rekreativt element i bebyggel- sen og endda stemmes op til en sø. Dommerkomiteen var dog skeptisk over for søen: Kanal- og søsy AALBORG UNIVERSITET Som det var kutyme i 70er-bebyggel- ser, bliver de forskellige trafikformer adskilt: Fodgængere og cyklister fær- des på stier i området, mens biler kø- rer eller parkerer i randen af universi- tetsbebyggelsen. Bussen fra Aalborg centrum kører tværs igennem univer- sitetet ad ege AALBORG UNIVERSITET andet byggeafsnit indeholder fælles- bygningen med kantine, bibliotek, ad- ministration m.m. Arkitekturen i de fem første undervis- ningsbygninger fremstår med flade tage og uden udhæng, der giver byg- ningerne en karakter af enkle, slutte- de voluminer, der ifølge dommerko- mité AALBORG UNIVERSITET pyramideform, der øjensynligt skul- le være energisparende. Universitetet bliver i de kommende år udbygget i en række byggeafsnit, der færdiggøres og afsluttes, inden man går videre til det næste bygge- afsnit, så universitetet på trods af sin kontinuerlige udbygning frem- står AALBORG UNIVERSITET Tværsnit af bygningens gang med glasoverdækningen i en pyramideform. Fra konkurrenceforslaget. gerhuset i Aalborg, som Dall & Lind- hardtsen som omtalt også står bag. Plan af de syv første undervisningsbygninger. ter, der bliver holdt oppe af fire sto- re stålsøljer, en kontrast AALBORG UNIVERSITET installationer, døre, vinduer, møbler m.v. Flere af tegnestuens designs møbler, lamper, dørdetaljer, skrifter osv. blev udviklet særligt til Aal- borg Universitet og brugt i andre af tegnestuens senere byggerier. Som det har været kutyme tidligere, kun- ne arkitekten altså stadi AALBORG UNIVERSITET ne opsætning af vinduer i forhold til rummet er inspireret af de vene- zianske paladser og den traditionel- le arkitektur i Veneto-området, hvor vinduerne er trukket ud i kanten af facaden og efterlader et murstykke mellem de to vinduer, som i et ve- neziansk palads bruges til ka AALBORG UNIVERSITET Græsvoldene havde også en prak- tisk baggrund, idet Aalborg Univer- sitet blev opført på toppen af 70er- nes første oliekrise, som betød, at et nyt bygningsreglement krævede øget isolering af bygninger og for- holdsvis små vinduer. I forhold til Odense Universitets konsekvent gen AALBORG UNIVERSITET A A LB O RG UN I V E RS I T E T BYG GE R U D Det tredje byggeafsnit åbnede i 1981 med anlæggelse af fem laboratorie- bygninger i to-tre etager i Pontop- pidankvarteret vest for fællesbyg- ningen. Laboratoriebygningerne huser Institut for Energiteknik og fremstår som haller med væ AALBORG UNIVERSITET Dall & Lindhardtsens bygning til Institut for Kommunikation og Institut for Kultur og Globale Studier. (Foto: HHM). 26 AALBORG UNIVERSITET Hver bygning er stramt formet med et kvadrat som grundplan omkring en indre, åben gård og med et over- dækket gaderum. Kantinen er deko- reret med en ekspressiv udsmykning af kunstneren Ole Sporring. Også her er bygninger i beton og teglsten, men med hvidmalede stålkonstruktioner AALBORG UNIVERSITET En af de oprindelige fem bygninger fra den første byggefase i Fibigerstræde er i det seneste år blevet genstand for en omfattende renovering for at imø- dekomme nutidens behov, udført af Dall & Lindhardtsen. Tegnestuen har bevaret husets udtryk, men i stedet for den oprindelige b AALBORG UNIVERSITET NOVI., Niels Jernes Vej. (Foto: HHM). Kjær og Richter har opført en byg- ning for Bioteknologi og to bygninger på hver sin side af Fredrik Bajers Vej som en portbygning i tre etager der indeholder en bygning for Hu- maniora på vestsiden og for Medicin og Sundhedsteknologi på øst AALBORG UNIVERSITET Luftfoto af Campus Aalborg med naboer 2010. 30 AALBORG UNIVERSITET 31 AALBORG UNIVERSITET CW Obels Tobaksfabrik, bygningen fra 1898 (Foto: HHM). 32 AALBORG UNIVERSITET AAU I AALBORG MIDTBY CW O B E LS TOBA KS FA BR I K Siden 1974 har Aalborg Universi- tet holdt til i CW Obels Tobaksfa- brik på Strandvejen og Badehusvej i Aalborg. I dag bruges de robuste lokaler for det første år på de tek- nisk-naturvidenskabelige og sam- fundsvidenskabelige ud AALBORG UNIVERSITET Produktionshallerne er opført som søjlehaller, der gav mulighed for at opstille maskiner, så det var optimalt i forhold til produktionsgangen. I 1938 udvidede CW Obels Tobaks- fabrik med nye bygninger til pro- duktion, lager og kraftcentral på den anden side af Strandvejen ned mo AALBORG UNIVERSITET TI N G H U S E T Tinghuset på Gammel Torv i Aalborg midtby bliver brugt af uddannelser- ne inden for arkitektur og design som kontorer til undervisere og for- skere samt som grupperum for stu- derende på uddannelsen. Tinghuset er bygget som en filial af Den Danske Nationalbank på AALBORG UNIVERSITET Bent Helweg-Møller havde erfaring med jernbetonkonstruktioner fra de mange fabriksbygninger, som han var arkitekt for, og opførte national- bankfilialen som en moderne jernbe- tonkonstruktion. Nationalbankfilialen stod færdig midt under anden verdenskrig, og på grund af materiale AALBORG UNIVERSITET detaljer: facadernes riflede fliser, hovedportens kobberbeklædte ind- gangsdøre med et mønster af cirkler og trappens kobberrækværk. De for- henværende funktionærkontorer på 1. sal har stadig endevægge i mørkt træ med intarsia indlagte mønstre og skrift fremstillet med flere træ AALBORG UNIVERSITET TOLDB O D E N Toldboden på havnefronten i Aalborg huser universitetets uddannelse Art & Technology og deles med Jyske Bank, som bebor hovedhuset mod øst. Toldboden er tegnet af den kon- gelige bygningsinspektør for det nordlige Jylland, Hack Kampmann (1856-1920), og indviet i 190 AALBORG UNIVERSITET Toldboden er formet som en byg- ning med tre fløje, der omkranser en gård. Fløjen mod øst med den sto- re granittrappe ud mod pladsen ved Østerå husede toldbodens kontorfløj, mens den sydlige fløj indeholdt en vejerbod til vejning af varer og med udleveringslokaler. Det vestlige AALBORG UNIVERSITET Utzon Center på Aalborg havnefront er sammensatte bygningsvoluminer, der afsluttes med de karakteristiske tagformer. (Foto: Steen Lee Christensen). 40 AALBORG UNIVERSITET U TZ ON C E NT E R Af lektor Adrian Carter Utzon Center på Aalborg havnefront er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon og huser for Aalborg Univer- sitet værksted, auditorium og udstil- lingsrum. Det er i Aalborgs maritime omgi- velser med en lang tradition for skibsbygning AALBORG UNIVERSITET Utzons arkitektur til Utzon Centret indarbejder idéer og forme, som tid- ligere blev udviklet som en prototy- pe til en skolebygning i Herning, hvor Utzon udviklede principperne om en additiv arkitektur med brug af præ- fabrikerede bygningskomponen- ter. Tilsvarende bruges der i AALBORG UNIVERSITET A A LB O RG UN I V E RS I T E T E SBJ E RG elektronik og datateknik samt me- dialogi. Aalborg Universitet Esbjerg blev dannet ved en fusion med Ingeniør- højskolen Esbjerg Teknikum i 1995 og uddanner studerende inden for energiteknik, kemi-, olie/gas- og bio- teknologi, byggeri o AALBORG UNIVERSITET Kjær & Richters nye hus til administration og lokaler til studerende fra 2005. Trappeafsnit i den nye bygning. 44 AALBORG UNIVERSITET ALB ORG UN I V E R S I T E T KØ B E N HAV N I sommeren 2012 blev Aalborg Uni- versitet samlet i et nyt bygnings- kompleks i Københavns Sydhavn. Tidligere holdt Aalborg Universitet København til i bygninger primært i Ballerup, men da Nokia lukkede sin forsknings- og udviklingsafde AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet København, indgangslobby med den dramatiske trappe. Aalborg Universitet København, kantinen med udsigt til de nye boligbyggerier på Teglholmen. 46 AALBORG UNIVERSITET TA K T I L N OT E R Arkitekt maa, administrerende di- rektør hos Dall & Lindhardtsen A/S, Kjeld K. Knudsen Civilingeniør Frits Bolonius Olesen Tidligere chef for teknisk afdeling på Aalborg Universitet, Ole Kri- stiansen Aalborg Universitets tekniske for- valtning ved teknisk AALBORG UNIVERSITET 48