H VO R K R AG E R N E V E N D E R Jysk hede eller skotsk højland? Nej, vi er i Greve Kommune i et område, hvor der tidligere blev gravet grus, men i dag er naturen genetableret. Familien og arkitektens første bud på et nyt hus blev forkastet af kommunen. Til sidst faldt valget på en hustype, der kan minde om en landejendom. Familien i grusgraven Drømmehus i gammel grusgrav Familien Faurbjerg har opført et nyt hus i en nedlagt grusgrav. Det tog 10 år, og tre arkitekttegninger måtte omkring kommunen, før huset blev godkendt. Nærmeste nabo er en flok får, som de selv måtte ud og leje. TEKST: BINE IVERSEN N ogle vil måske få associationer til det skotske højland eller den jyske hede, før den blev opdyrket. Beboerne selv kalder det for Teletubbyland frit efter den britiske børneserie om kæmpedukker, der lever i et bakket landskab. Men vi er hverken i fortiden eller i fantasien. Vi er i Greve Kommune syd for København, og familien Faurbjerg bor i et landskab, der er skabt af noget så jordnært som grusgravning. I dag er de tidligere grusbunker overgroet med græs, havtorn og engblomster. Men da familien købte grunden, lignede den stadig en grusgrav. I en sådan grad, at en af deres venner spurgte: Hvad vil I bruge det hul til? Svaret kan i dag ses i form af et hus på 400 m2. En grusvej fører fra lande- 50 Bolius Oktober 2021 FOTO: CAMILLA STEPHAN vejen ned til grunden, der har udsigt over skrænter med græssende får. Eneste nabo er en lille gård med værelser, som for tiden er lejet ud til en anden familie. Familien Faurbjergs hus og omgivelser ligner ikke ret mange andre hjem i Danmark. Det har da heller ikke været hverken nemt eller billigt at gøre drømmen til virkelighed. ARKITEKTTEGNING BLEV AFVIST De ville gerne have mere plads. Børnene var blevet halvstore, da Kim Faurbjerg og hans hustru tilbage i 2005 begyndte at se sig om efter noget større end den andelsbolig, de havde købt syd for København. Under en boligsøgning online faldt de over en grund, der netop var blevet sat til salg. Omgivelserne var spektakulære: Grunden lå som et plateau i et landskab af grusbakker og søer. Der lå godt nok allerede en ældre, firlænget gård, men sælgeren gik med til at betale for en nedrivning, hvis familien Faurbjerg købte grunden for 2,5 millioner kr. Det gjorde de. Stedet virkede som det helt rigtige udgangspunkt for deres drømmehjem. Grusgrave er landskaber skabt af istiden og industrisamfundet. Gruset i den danske undergrund kom med istidens gletsjere. I århundreder passede det sig selv, men i 1800-tallet blomstrede industrien med byggeri af nye jernbaner, veje og huse. Det krævede grus, kalk og ler, og nu kunne det betale sig at grave undergrunden op i stor stil. Resultatet kan ses i hele landet, hvor GR ØN ENERGI L ANGT TIL NABOEN Vindmøller og solceller er upopulære naboer Mød 3 boligejere, der bor langt fra os andre Klip dørhængeren på bagsiden ud og få bedre indeklima og friskere børn! Å BN ! N E R Ø D s ... jeg vil k ove i fris luft! 48 % af danskerne mener, at vi skal blive bedre t LEDER Hvis vi deler mere, forbruger vi mindre bolius.dk Redaktion Formidlingschef, ansvarshavende Kristine Virén, kv@bolius.dk Redaktør Gitte Nielsen, gni@bolius.dk Senior grafiske designere Lone Bonde Haupt, lbh@bolius.dk Elisabeth S. von Eyben, ese@bolius.dk Korrektur Skriveværkstedet Forsidefot Indhold Oktober 2021 Nr. 109 I DETTE NUMMER 4 Kort nyt 9 Fagekspertens kommentar 22 Det er godt at dele ting med andre, da du sparer penge, og det samtidig er bæredygtigt, hvis vi tilsammen køber færre nye ting. Få gode råd i temaet om deleøkonomi. 10 Grøn energi kan også være en uønsket nab KO R T N Y T TEKST: KASPER JØRGENSEN OG GITTE NIELSEN Lisbeth Holten 45% svarer, at de tænker mere over bæredygtig adfærd i hjemmet end tidligere Kilde: Kantar Gallup for Videncentret Bolius og Realdania Danskerne er blevet bedre til at tænke bæredygtighed ind i hverdagens små og store beslutni Nu skal farten ned på veje med beboelse bet af efteråret, hvorefter forsøgsordningen forventeligt træder i kraft i begyndelsen af november 2021. De steder, hvor forsøgsordningen kan træde i kraft, vil være vejstrækninger i tættere bebyggede områder, hvor vejen ikke har større betydning for den gener KO R T N Y T Frøposen blev til flotte og vilde bed KONKURRENCE Lad hækken, ukrudtet og græsset gro. Nu skal haverne være vilde. Sådan lød budskabet i vores store tema om vilde haver her i magasinet i maj. Omkring 100 af jer læsere såede indholdet af den frøpose, som fulgte med magasinet, og indsend Tommy Verting En ny affaldsbekendtgørelse, som trådte i kraft 1. juli, betyder, at vi fremover skal sortere i 10 forskellige såkaldte fraktioner. Affaldssortering giver højere gebyrer SKRALD Den omfattende affaldssortering, som er ved at blive gennemført over hele landet, bliver måske ikke så bill Her er et udpluk af de mange tips og råd om hus, have og boligøkonomi, som du kan hente på bolius.dk Bigstockfoto Jesper Ray Bolig og have Så meget må du tage med hjem fra skovturen bolius.dk/skovsamler Dyrup Valg af farver i boligen Sådan er du forsikret, når huset rammes af skybrud bolius.dk FAGEKSPERTENS KOM M E N TAR FAGEKSPERTERNE i Videncentret Bolius skriver her om aktuelle emner, der vedrører din bolig. Jørgen Munksgaard Rasmussen To myter om realkreditlån TEKST: JØRGEN MUNKSGAARD, BOLIGØKONOMISK FAGEKSPERT Tine Rensch Sode Tine Nielsen Henrik Bisp Sarah Sonne Glatz Tue Pa N A BO T I L V I N D M Ø L L E R Grøn energi Danskerne bifalder grøn energi, men bifaldet daler, hvis vi skal bo direkte ved siden af solcelleanlæg eller vindmøller. Den grønne omstilling skal tage hensyn til borgerne, mener Liselotte Husted, som er nabo til 18 larmende vindmøller. TEKST: SIMON JOH kan også være en uønsket nabo landvindmøllepark. Synet af dem generer hende ikke så meget. De 18 nyligt opførte og 150 meter høje vindmøller er sådan set både flotte og majestætiske, siger hun. Men larmen kan hun ikke leve med. Det blæser en del i Jammerbugten, og når vinden slår direkte ind mod hus N A BO T I L V I N D M Ø L L E R Dette handler ikke om modstand mod den grønne omstilling, det handler derimod om den manglende beskyttelse af borgerne. Borgerforslag til Folketinget, Indfør bedre beskyttelse til naboer af kæmpevindmøller hertil sammen med sin mand for 15 år siden, og de renovered Liselotte Husted er nabo til en vindmøllepark i Jammerbugt Kommune i Nordjylland. Når de kører om dagen, lyder der en kontant summen, som opleves endnu værre om natten. vindmøller og solceller som nærmeste nabo. TAG LOKAL MODSTAND SERIØST Lokal modstand er en stadig større udfordring for den grønn N A BO T I L V I N D M Ø L L E R Jeg skal ikke spille hellig. Jeg ville nok ikke brokke mig over landets vindmøller, hvis de ikke påvirkede mig direkte. Liselotte Husted, husejer Der er kun ét problem, nemlig at klimaminister Dan Jørgensen spænder ben for det folkeejede projekt. Grunden er, at pro HUSETS K ALENDER TEKST: GITTE NIELSEN Opgaver i hus og have I oktober og november kan vi løbe ind i et gevaldigt stormvejr, så det er en god idé at tjekke, om dit hus er stormsikret. Er der muldvarpeskud i haven, kan du også starte jagten på muldvarpen her. 2 Bolius Jesper Elgaard Sascha Schmi LILLE LEJLIGHED gennemtænkt bolig Der er intet tilbage af den slidte lejlighed, som Emilie Bjørnskovs forældre købte til deres børn. Alt blev flået ud og erstattet med nyt, og rumfordelingen blev vendt på hovedet. I dag er lejligheden indrettet med fleksible løsninger til opbevaring, så her aldrig 2 Boligen kort Hvem bor her: Emilie Bjørnskov, 24 år, samfundsfagsstuderende. Hvilken slags bolig: Andelsbolig på Østerbro i København i ejendom fra 1904. Lejligheden var før lejebolig og blev købt som et håndværkertilbud af forældrene i 2014 for 570.000 kr. Hvor mange m2: 50 m2 fordelt på to værel 1 LILLE LEJLIGHED 2 1 Stue, spisestue og køkken går ud i ét. I stuen lå før soveværelset. Ydervæggen er befriet for puds. E milie Nørskov er boligmæssigt en heldig ung kvinde. En effektivt udstyret og indrettet lejlighed i et godt kvarter i København er i dag hendes bolig og trygge base. For fem 5 KØKKENALRUM ENTRÉ 3 5 Hele planløsningen er ændret. Entréen er nedlagt, og væggen mellem det tidligere køkken og soveværelset er fjernet. Nu er køkken, spiseplads og stue ét åbent rum. Hvor der før var stue ud mod gaden, har Emilie Bjørnskov i dag soveværelse kombineret med arbejdsplads. Badev LILLE LEJLIGHED 1 2 Det eneste møbel, jeg ikke ejer, er et tv. Emilie Bjørnskov, studerende 1 2 Der er taget en bid af soveværelset i den tidligere stue for at opnå et større bruserum. Som en overraskende detalje er der et højt vindue ind til bruserummet. 3 Toilettet ses ikke fra bruserummets v 4 kreative i deres indretning, end deres forældre måske har været, siger Emilie Bjørnskov. 5 6 RASTLØSE CORONATIDER For den unge studerende var det rart med en hyggelig base under coronanedlukningerne. Men alt var ikke lige nemt. Jeg har været ret rastløs, hvilket har betydet, at jeg har sat ga T E M A: D E L E Ø KO N O M I Skal vi dele 22 Bolius Oktober 2021 eller hvad? Danskerne vil gerne dele, viser ny undersøgelse. Alligevel gemmer værksteder og køkkenskabe på masser af redskaber og maskiner, som ligger ubrugt hen størstedelen af deres levetid. Vaner og bekvemmelighed er en del af forklaringen. TEKST: MICHALA DIECKMANN ILLUSTRATION: ANNE PEDERSEN O T E M A: D E L E Ø KO N O M I H vornår havde du sidst din hæklenthuset Naboskab, der rådgiver kommuner, virkkeklipper eller græstrimmer somheder og organisationer om grøn omstilling og ude af skuret eller ismaskinen adfærd. fremme fra køkkenskabet? I Vi er med årene blevet langt mere individualis Cecilie Mazanti Kristiansen På Klimafolkemødet i september havde deltagerne mulighed for at markere med magneter, hvad de vil dele, og hvad de ikke vil dele. Formidlingschef Kristine Virén fra Videncentret Bolius stod parat til en snak om deleadfærd. dele viste snakken omkring tavlen. En af de fre T E M A: D E L E Ø KO N O M I I villakvartererne er der også et gigantisk potentiale for at deles om alt fra haveredskaber til klapstole og den ekstra stak tallerkener, som kun er i brug, når man holder fest. Hanne Hjorth, partner og medstifter af Naboskab at levetiden bliver optimeret. Der er jeg Det vil vi IKKE dele som allerede er derude, og som måske endda bare ligger og samler støv, indtil nogen smider det ud. Inden alle grundejerforeninger og boligselskaber farer ud og tømmer byggemarkederne, så skal vi have dem ud i cirkulation, anbefaler Hanne Hjorth. Og så er træning altafgørende, n T E M A: D E L E Ø KO N O M I Emil Busch er iværksætter og uddannet på Syddansk Universitet i Sønderborg. Emil vil sparke liv i danskernes delelyst Ny teknologi kan være et redskab til at fremme lysten til at dele ting, og det er der brug for, så vi ikke altid skal købe nyt. Det mener iværksættere I følge en undersøgelse om deleøkonomi, YouGov har lavet for Videncentret Bolius, mener hovedparten af danskerne, at der bør deles, byttes eller lånes mere. Så hvad står egentlig i forvejen for, at de gode intentioner forvandles til handling? Et godt bud kan være, at ny teknologi skal skubbe på udv T E M A: D E L E Ø KO N O M I Tvillingebrødrene Søren Baungaard Sørensen (t.v.) og Anders Strange Sørensen har bygget to identiske huse på samme grund i Hvidovre. 30 Bolius Oktober 2021 Tvillingebrødre byggede tvillingehuse Brødrene Anders Strange Sørensen og Søren Baungaard Sørensen og deres familier har købt og bygget to ens huse på en grund i Hvidovre. I dag har de en større frihed, tryghed og mere tid til familien. TEKST: AMALIE VIND K FOTO: ANDREAS MIKKEL HANSEN ommer du gå T E M A: D E L E Ø KO N O M I skulle kunne lade sig gøre i praksis, begyndte at fylde hos familierne. Inden vi gjorde det, havde vi et møde hjemme hos os, hvor vi skulle tage beslutningen, om vi skulle gøre det eller ej. For mig blev det meget følelsesladet, for tænk, at de har lyst til at bo så t Nabofamilierne samlet i fællesrummet, som er ens i begge huse. Til venstre Anders Strange Sørensen og Sophie Strange. Øverst på trappen sidder Thilde Baungaard Sørensen, herefter Silja Strange, Arthur Strange, Mie Baungaard Sørensen og Mikkel Baungaard Sørensen med hunden Molly. Nederst til højre Sø T E M A: D E L E Ø KO N O M I Husene har en klassisk A-form i halvandet plan, der passer ind i villakvarteret. Begge huse har en forhave og baghave. Husene er omringet af store træterrasser. Det var et must for familierne, at man kan gå ind til hinanden uden sko på. Der er jo ingen grund til at k Familiernes gode råd til andre Flyt sammen med nogle, der har de samme grundværdier For familierne her er det en fordel, at tvillingerne er vokset op sammen og derfor deler de samme grundværdier. Selvom de er meget forskellige, skændes de ikke. Men man kan aldrig vide sig sikker, før man bor sammen. T E M A: D E L E Ø KO N O M I Familierne deler mange ting også udstyr til deres fritidsinteresser. og hjælpe hinanden, og det har især været en god konstellation under coronanedlukningen, hvor familierne allerede boede med deres boble. LIVET SIDE OM SIDE Familierne har ikke aftalt nogen rammer f Begge huses centrum er køkken-alrum og stue, hvor der er dobbelthøjde. Det var vigtigt for familierne at give plads til fællesskabet. Fra soveværelset giver vinduet til venstre kig ned til fællesrummet. De mørkeblå skabe er specialfremstillede og ens i begge huse. Husene hænger sammen, men ligger L ANGT FR A BØGEHÆKKEN Bolius dykker i en række artikler ned i udenlandsk arkitektur, der med materialevalg, form og funktion, klimahensyn og kreativitet er inspirerende indslag fra fremmede himmelstrøg. Print mig et hus, tak I Holland er de første beboere af et 3D-printet hus i beton flyttet ind. 2 3 5 4 Oktober 2021 Bolius 39 KLIMASIKRING 40 Bolius Oktober 2021 DRÆN Omfangsdrænet, der ligger gemt under jorden og løber parallelt med soklen, strækker sig næsten hele vejen rundt om huset. UNDER GULVET Et såkaldt stikdræn er ført ind under kældergulvet for at dræne opstigende vand. Omfangsdræn tørlagde familiens kælder Synet af vand på gulvet er mange kælder KLIMASIKRING OPBEVARING I kælderen opbevares familieklenodier nu i beskyttede plastikbokse. VANDSUGER Familien er allerede på vandstøvsuger nummer to, da den første gik i stykker, efter at den var kommet på overarbejde. KALENDER Med streger på et A4-ark har Hans Jørgen Sivertsen nøje fulgt, hvor Klimatjek din bolig Et klimatjek af fagfolk med den rette uddannelse kan vise dig, hvor din bolig er sårbar, når vandet kommer og hvad du kan gøre ved det. KÆLDERVÆGGEN bærer stadig præg af udefrakommende fugt. Da det var værst, var der 30-40 cm vand på gulvet. Hans Jørgen Sivertsen, der tidligere H VO R K R AG E R N E V E N D E R HELT ISOLERET Sådan bor dem, der bor langt fra os andre 44 Bolius Oktober 2021 Corona tvang os til at se færre mennesker. For de fleste blev det oplevet som et savn, men ikke for alle. Der findes dem, der helt bevidst bor et sted, hvor de har ingen eller få naboer, og hvor fremmede sjældent kigger forbi. Vi har mødt familien på den lille ø, manden i huset langt ude i skoven og H VO R K R AG E R N E V E N D E R Familien på den lille ø En ø, én nabo og ingen bro Bil og postkasse er på fastlandet, og det kræver både planlægning og fleksibilitet at sikre forsyningerne til øen. Indkøb må sejles hjem, og bilen står på fastlandet. Til gengæld er der udsigt til strandfugle og Fjordlandskabet på Roskilde Fjords største ø rummer masser af fugleliv med blandt andet overvintrende bramgæs. Turen til og fra øen foregår enten med jollen eller med en kabelstyret pram. I jollen er der kun plads til små indkøb. postkasse og skraldespand. Når de har handlet ind på fastlandet, sej H VO R K R AG E R N E V E N D E R Manden i huset langt ude i skoven I skovens dybe, stille ro Lars Møllers hus ligger i en ådal med cirka en halv kilometer til nærmeste nabo. Det er ikke hver dag, der kommer nogen forbi. Siden han var barn, har Lars Møller drømt om at leve i naturen. I dag bor h Der er ikke noget, der nulstiller os mennesker, som naturen, og for mig har den været med til at give hvile og gøre mig klar til næste ryk. Da han skulle slå sig ned i eget hjem, var Lars Møller derfor på udkig efter den helt rigtige placering. Huset skulle være omgivet af natur, og der skulle helst H VO R K R AG E R N E V E N D E R Jysk hede eller skotsk højland? Nej, vi er i Greve Kommune i et område, hvor der tidligere blev gravet grus, men i dag er naturen genetableret. Familien og arkitektens første bud på et nyt hus blev forkastet af kommunen. Til sidst faldt valget på en hustype, der k Familien manglede plads i deres tidligere bolig. I dag har de masser af plads både inde i huset og udenfor. Udsigten fra den nyanlagte pool og terrassen er storslået. Rundt om er der i dag anlagt et såkaldt bi- og insektbælte med vilde blomster. Længere ude går der græssende får. grusgrave stadig H VO R K R AG E R N E V E N D E R Poolen var næsten et større anlægsarbejde end selve huset, men i dag er Kim Faurbjerg særligt glad for den. Her kan han sidde og nyde omgivelserne og huset, som det tog 10 år at blive færdig med. tende rodnet, der holder på jorden. Så der er ikke fare for erosion, Den danske kyststrækning er også beskyttet af planloven, hvilket har sikret den mod bebyggelse a la den, man ser i Sydeuropa. Derfor må du ikke bare bygge løs Hvis du gerne vil bo isoleret, er det svært at få tilladelse til at bygge nyt. I Danmark begrænser planloven, hvilke boliger der må bygges p R U M FO R S K N I N G Din krop når rummet Mange har oplevet, at et rum føles dejligt, uden at vi kan forklare hvorfor. To danske forskere er med til at måle, hvad der sker i vores hjerne og krop, når vi oplever bygninger. Deres forskning kan få betydning for den måde, vi indretter boliger og byer FORSKERNE Lars Brorson Fich (t.v.) og Zakaria Djebbara er her fotograferet højt til vejrs i det nybyggede Vendsyssel Teater. De mener, at deres forskning i, hvordan kroppen reagerer på rum, blandt andet kan bruges, når man designer bygninger, hvor det er vigtigt at kunne finde rundt. kan mærke, er Roberto Fortuna R U M FO R S K N I N G Musanda conse etur conse etur, aut ligenie ntiatati doluptatur alita dis aut hilicia quiat repe oditiatet faccum hil int eostem autatiis unt iumque perae vel magnate quiam quas eum vident vitati cus, omnis voloris ello ium quas molupta Musanda conse etur con ROSKILDE DOMKIRKE Uanset om man er troende eller ej, giver religiøse bygninger ofte en oplevelse af noget storslået og måske ligefrem guddommeligt. FORSKERNE Et rum kan være nok så smukt, men hvis det ikke indgyder tryghed i situationen, vil vi ikke bryde os om at gå ind i det, siger forskerne Lars O PF I N DSO M T H U S Parcelhuset kan dreje 360 ader gr Et hus, der kan dreje rundt? Det kan man da ikke! Ole og Irene Hansen fik mange undrende reaktioner, da de fortalte omverdenen om planerne for deres husbyggeri. Men i løbet af tre år blev idéerne til virkelighed, og i dag styrer parret deres Det drejende hus er opført ved siden af slægtsgården Lykkesminde, som Ole og Irene Hansens søn og svigerdatter nu har overtaget. Boligen kort Hvem bor her: Irene Hansen, 63 år, pædagogmedhjælper, og Ole Hansen, 67 år, autodidakt robotprogrammør. Hvilken slags hus: Nybygget ottekantet træhus beligge O PF I N DSO M T H U S I kælderen befinder manøvrerummet sig. Herfra kan Ole Hansen holde øje med, at alt det tekniske fungerer, som det skal. Det store rør i midten er kloakken, der kan dreje uendeligt rundt. Nedenunder er der et kabelslæb til vand, el og internet. Det kan dreje rundt 10 gange, fø Soveværelset er endnu en Ole-opfindelse. Sengen kan køres ud, så parret sover i fri luft. Hen over sengen har de placeret et sejl, så dug og regn ikke gør det til en mindre sjov oplevelse at vågne op. Og skulle de komme til at fryse, er der også tænkt på det. Ole har bygget en radiator ind under sen O PF I N DSO M T H U S Der er altid et sted med sol og læ på Ole og Irene Hansens terrasse, fordi de blot kan dreje huset rundt med solen og finde en yndlingsplet. Når der skal ild i bålfadet, kan de dreje rundt og finde et sted uden blæst. Badeværelset har indgang direkte fra soveværelset. Elemen Loftet til kip bliver fuldt udnyttet, når en lille del bliver brugt til hems. Her kan børnebørnene sove og hygge sig. Det store køkken-alrum er husets naturlige centrum med seks meter til loftet og Troldtektplader, som får akustikken til at blive blød og rar. Hele huset bliver opvarmet af en luft t DY R E L I V Sådan får du mange flere fugle i haven Fugle foretrækker en varieret have med frugter, bær og gode skjulesteder. Med den helt rigtige fordring og ikke mindst adgang til vand kan du ret nemt tiltrække mange flere forskellige fugle til netop din have. TEKST: PER FARSUND FOTO: RASMUS BJØR Musvitten er hulruger og kan nemt lokkes til din have med en redekasse. Hvis den vælger din have, har du automatisk en effektiv skadedyrsbekæmper. Et musvitpar skal nemlig fange mange tusinde insektlarver og andre smådyr for at opfostre et kuld unger. En attraktiv foderplads kan tilbyde et varieret Tip! Nogle forårsløg, fx tulipaner, kan sagtens lægges helt hen i december så længe jorden ikke er frossen. John Henriksen Camilla Stephan H AV E N R TEN ETI S H AV R TE N Beskyt planter mod frosten I oktober er risikoen for nattefrost stor. Tildæk sarte planter som citrus, ægte laurbær og Berit Rørbøl forskellige sorter vil trives. Du kan ligefrem opleve, at der intet kommer op til foråret, hvis du sætter dine løg under de forkerte forhold. Størrelsen og tidspunktet for blomstringen kan afgøre, hvad den enkelte art egner sig til. Små, tidlige sorter er fx bedre til løgplænen, hvor d BREVK ASSE Der ligger flere end 3.000 spørgsmål og svar på bolius.dk Spørg Bolius Videncentret Bolius uvildige fageksperter svarer på alt om hus og have lige fra byggeteknik, byggetilladelser og økonomi til problemer med hegn og skel. Ekspertpanelet Tine Nielsen Arkitekt MAA, fagekspert Tine R. Hvordan sikrer jeg, at det vilde bed kommer igen? HAVE Det er endelig lykkedes mig at anlægge et flot og frodigt vildmarksbed på vores sommerhusgrund ved Vesterhavet ved hjælp af skrælning af toppen og god planteskolejord. Hvordan sikrer jeg, at bedet kommer lige så flot igen næste år uden at skulle Realdanias mål er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø Foreningen Realdania arbejder for at skabe livskvalitet for alle i det byggede miljø. I 2002 oprettede Realdania Videncentret Bolius, som arbejder for at gøre viden om boligen tilgængelig og anvendelig. Vi er her for nuvære Vi er en forening med omkring 170.000 Kasper Rander Bjarke Ørsted medlemmer. Alle, der ejer fast ejendom, kan blive medlem af Realdania. FORENINGEN REALDANIA HAR EKSISTERET SIDEN 2. OKTOBER 2000 OG STØTTER PROJEKTER OVER HELE LANDET Vi skaber livskvalitet ved at understøtte og have fokus på, hv DOWNLOAD VORES APP OG SE PROJEKTER OVER HELE LANDET Se beskrivelser, fotos og video af omkring 500 projekter. Alt fra moderne arkitektur til levende bygningsarv, aktive byrum og historiske haver. Hent appen i Google Play eller i App Store. Tina Sørensen AKTUELLE ARRANGEMENTER FOR MEDLEMMER Jens Ma INDEKLIMA Tue Patursson Pst! Klip dørhængeren ud på bagsiden af dette magasin og giv til din teenager eller vælg selv en sætning til dørhængeren på bolius.dk V I L B ! E D U ... je Få et godt indeklima på teenageværelset Mange unge bruger adskillige timer på værelset med lukket dør og tager mås På gensyn Lisbeth Holten Heidi Lundsgaard Her er en forsmag på, hvad du kan læse i næste nummer, der udkommer 23. november. TEMA: INDENDØRS PLANTER Stueplanter har igen indtaget vores hjem, men i dag står de ikke kun i vindueskarmen. I temaet giver vi gode råd om pasning af planterne. Mød også en Det er helt godnat at sove med lukket dør Åbn døren, så børnene sover i et godt indeklima og er klar til skole næste dag. Er døren åben om natten? Hæng dørhængeren op og husk at åbne døren inden sengetid det giver et markant bedre indeklima om natten. ÅBN DØREN! ... jeg vil sove i frisk luft! In Pst! Vælg selv tekst og print flere dørhængere på bolius.dk/doorhanger BLIV UDE! ... jeg vil være i fred! Medmindre du kommer med snacks!