Magasinet Bolius - 2022-01-07

ARKITEK TURDEBAT PARCELHUS ALMENE BOLIGER Bygger vi for grimt i Danmark? Nye ejere beholdt stilen fra 1967 Arkitektoniske perler skal beskyttes 325 mm så meget er kravet til isolering steget siden 1970erne Vi skal stadig isolere vores huse + Grøn energi gør ikke isolering overflødig Sommerh

LEDER Engang var vinteren både kold og dyr bolius.dk Redaktion Formidlingschef, ansvarshavende Kristine Virén, kv@bolius.dk Redaktør Gitte Nielsen, gni@bolius.dk Senior grafisk designer Lone Bonde Haupt, lbh@bolius.dk Abonnement Et års abonnement på magasinet Bolius (8 udgaver): 149 kr. To års ab

Indhold Januar 2022 Nr. 111 I DETTE NUMMER 4 Kort nyt 9 Fagekspertens kommentar 10 Bygger vi for grimt i Danmark? 24 Har vi isoleret vores huse tilstrækkeligt, eller skal der mere til? Få svaret i temaet om isolering. 16 Nye ejere beholdt stilen fra 1967 TEMA: Isolering 24 Grøn energi gør i

KO R T N Y T Lisbeth Holten TEKST: SIGRID GLAVIND, GITTE NIELSEN OG JØRGEN MUNKSGAARD RASMUSSEN Håndværkerfradraget har eksisteret siden 2011, men fra 1. april bliver det afskaffet. Så høje er fradragene Fra 1. januar er fradraget for serviceydelser i hjemmet 6.400 kr. Frem til 1. april er håndv

Regeringen vil sikre lån til boligkøbere i landdistrikter BOLIGFINANSIERING Igennem flere år har der verseret historier i medierne om, at banker og realkreditselskaber nægter potentielle købere lån til køb af ejendomme i de små landdistrikter alene på grund af postnummeret. Ifølge Erhvervsministeri

KO R T N Y T Christian Hoyer Boligen på de 37 m2 står midt i udstillingshallen. Til byggeriet er der primært anvendt brugte materialer. En sofa er der ikke plads til i den lille bolig. Her må sovepladsen også indrettes til anden afslapning. Christian Hoyer Christian Hoyer Gitte Nielsen På udst

PR Anders Sune Berg Arkitekten bag Vestersøhus, Kay Fisker, var ret smart, da han i hjørnetårnet øverst oppe fik mulighed for at indrette tegnestue, mens han havde en stor bolig lige under til sig selv og sin familie. Arkitekt Kay Fisker indrettede bolig til sig selv på toppen ARKITEKTUR Arkitekt

Her er et udpluk af de mange tips og råd om hus, have og boligøkonomi, som du kan hente på bolius.dk Torben Klint Christel Derkens Bolig og have Slip for dryppende vand fra emhætten bolius.dk/emhaette Colourbox 6 fif, når du indretter stuen Indberetning af håndværker fradrag: Sådan gør du boli

FAGEKSPERTENS KOM M E N TAR FAGEKSPERTERNE i Videncentret Bolius skriver her om aktuelle emner, der vedrører din bolig. Henrik Bisp Udfordringerne opstår, når du gerne vil bygge klimavenligt TEKST: HENRIK BISP, ARKITEKT Sarah Sonne Glatz Tue Patursson Jørgen Munksgaard Rasmussen Tine Rensch S

A R K I T E K T U R D E BAT Er nyt byggeri altid grimt? Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens er af foreningen Arkitekturoprøret kåret som landets grimmeste byggeri, men spørger man beboerne, er de mere end tilfredse. Direktør for Arkitektforeningen kalder Arkitekturoprørets generelle kritik af nybygge

Januar 2022 Bolius 11

A R K I T E K T U R D E BAT Arkitekter har været for arrogante. Byggebranchen har levet i deres egen verden uden at høre på den almindelige befolkning, som er frustreret over det, der foregår. Jep Loft, formand for foreningen Arkitekturoprøret Men virakken om byggeriet har intet med udsigten at gø

Det nye boligbyggeri på Lilli Gyldenkildes Torv, som har fået den uofficielle titel Danmarks grimmeste. bygget flere nye bydele med trygge byrum, som det er tilfældet i de ældre bydele. Det er jo sådan, folk helst vil bo, og det kan man se på kvadratmeterpriserne. Han taler hellere om bymiljø end

A R K I T E K T U R D E BAT Der er sjældent røg, uden at det brænder et sted, som han formulerer det. Der er grund til at se kritisk på dele af branchen. Der bliver bygget meget, som er fejlplaceret, som ikke passer til området, som er for generisk, og ofte er det lejlighedsbyggerier, den er gal

Jeg holder af gamle bygninger og begræder gamle huses forsvinden, men det, Arkitekturoprøret siger, er noget forfærdeligt sludder. Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen Arkitekturoprøret Arkitekturoprøret er en folkebevægelse, der startede som en svensk Facebook-gruppe i 2015 som en reaktion

R E N OV E R I N G Et mesterværk fra 1967 Boligen kort Hvem bor her: Vibe Hedal Næser, 43 år, supply chain coordinator hos Innovation Living, Kim Næser, 44 år, fotograf og tekniker hos DR, og børnene Melua, 12 år, og Luca, 10 år. Hvilken slags hus: Murstensvilla i et plan, tegnet af arkitekt Kjeld

Den gule murstensvilla fra 1967 er tegnet af arkitekt Kjeld Kjeldsen og opført på en grund i flere niveauer med nedgravet indkørsel og garage. Nøjsomhed, bæredygtighed og kærlighed til det gode, originale håndværk er kernen i indretningen hos Vibe Hedal Næser og hendes familie. Villaen fra 1967 er

BO L I G R E P O R TAG E Det nye, smukke gulv var derfor nøje udvalgt og har givet rummene et helt andet og mere nutidigt udtryk, men samtidig ligner det et gulv, som har ligget der altid. Det er dog ikke kun gulvet, som parret selv gav sig i kast med. I samtlige rum har de selv svunget malerkosten

2 4 3 1 I køkkenet var der korkfliser på gulvet og klinker i det bryggers, der i dag er lagt sammen med køkkenet. I stedet er der lagt et smukt sildebensparket, som også er brugt i stuen. I et indhak i stuen er der indrettet et hjemmekontor. Villaen har tre soveværelser, og med to børn er der de

BO L I G R E P O R TAG E 1 pynte. Jeg køber næsten altid brugt. Det eneste, vi ikke har købt brugt, er vores sofa, som er 11 år gammel, og vores Børge Mogensen Canvas Chair, som er helt ny, fortæller Vibe Hedal Næser. PRAKTIK OG PLANLØSNING Husets 180 kvadratmeter er fordelt på stue, køkken, entr

2 3 4 5

BO L I G R E P O R TAG E 22 Bolius Januar 2022 1

2 os, at det er opdelt, især nu, hvor børnene ikke er så små mere. Vi kunne dog godt bruge et værelse mere til kontor, men vi har inddraget et indhak i stuen til formålet. Det kan dog godt blive lidt af en afsætningsplads for ting og sager, fordi det ligger så centralt, men det lever vi med, siger

T E M A: I SO L E R I N G Vi skal fortsætte med at isolere vores boliger I årtier har der været fokus på at proppe tonsvis af isoleringsmaterialer ind i de danske bygninger. Men hvornår når vi målet? Eksperterne mener, at fremtiden stadig byder på mere isolering, men hvorfor er det nødvendigt, når

Januar 2022 Bolius 25

T E M A: I SO L E R I N G skal reduceres til 2-3 tons i 2050. Men hvad har det med isolering at gøre? Vores energiforbrug i hjemmet er den største enkeltpost, vi som helt almindelige danskere kan gøre noget ved. 2,5 tons CO2 står der årligt på kontoudtoget med energiforbrug. Og skal det reduceres,

ISOLERING KAN IKKE STÅ ALENE Det er dog ikke altid helt så enkelt. For isolering står ikke alene og slet ikke for hr. og fru Danmark, der selv skal finde økonomi til at forbedre bygningens isoleringsniveau. For dem handler det om at se energiforbruget samlet, og der spiller både isolering og energi

T E M A: I SO L E R I N G af boliger. Og det er ikke god læsning for klimaet. En teknisk vurdering siger, at der bør kunne opnås en reduktion på 30 procent af energiforbruget ved at renovere danske boliger. Men når man føjer den almindelige danskers adfærd til ligningen, er den realistiske reduktio

Torben Klint Gennem årene er der kørt mange kampagner for bedre isolering af vores huse. Her er det et ældre parcelhus, som isoleres udvendigt. Helene Høyer Mikkelsen Naturens egne materialer Mange af naturens egne materialer har gennem tiden været brugt som isolering. Det gælder fx strå, høvlspå

T E M A: I SO L E R I N G Colourbox GUIDE: Kend din isolering Der findes en lang liste af isoleringsmaterialer, som vi kan bruge for at holde varmen inde i vores boliger. Vi har udvalgt syv materialer og giver dig her overblik over de forskellige typer. Mineraluld TEKST: JULIE TROLLE BODING Såd

Heidi Lundsgaard Jann Wagner Ekspanderet polystyren Papirisolering Kendetegn Ekspanderet polystyren (EPS) bliver lavet af plastik, der bliver skummet op til luftige kugler. Mange kender produktet fra flamingoplader, men når det bruges til isolering i bygninger, er formen lidt anderledes, da kugl

T E M A: I SO L E R I N G Bolius Bolius Træfibre Leca Kendetegn Træfiberisolering bliver lavet af grene og resttræ, der ikke kan bruges i produktionen af møbel-, konstruktions- og bygningstræ. Træfibre er et nyere produkt til isolering, og det vil ikke være at finde i alle byggemarkeder. Træfib

Kendetegn Isolering af hør og hamp minder om hinanden og har samme egenskaber. Isoleringen bliver fremstillet af fibre fra planternes stængler og blandes med kemikalier, der skal sikre modstandsdygtighed over for brand. Der bliver ofte tilsat plastfibre eller lignende for at give materialet stivhed

T E M A: I SO L E R I N G 1. Tjek din adfærd. Har du overhovedet brug for at efterisolere, eller skal du ændre din adfærd? Har du mere end 20-21 grader i huset, bør du starte med at sænke temperaturen, før du går i gang med større efterisoleringsopgaver. Medfører det, at du fryser, kan en trøje og

2. Tjek, hvordan din bolig er isoleret netop nu. Har du for nylig fået lavet et energimærke, vil det være et godt sted at starte, da der her også er gode råd om isoleringstiltag, der kan betale sig på netop dit hus. 3. Undersøg din boligs utætheder. Det mest effektive er at isolere der, hvor dit hus

T E M A: I SO L E R I N G Dette nybyggede sommerhus i Mols Bjerge er opført med en særlig form for isolering, nemlig ålegræs. Kort om huset Carlo Volfs sommerhus er på 86 m2 og er beliggende i Mols Bjerge. Huset er lavet på et jordskrue fundament. Der er brugt ålegræs som isolering og træfacade, t

Vægge og lofter er beklædt med ubehandlede birkekrydsfinérplader. Carlo Volf har lagt batts af ålegræs ud i haven for at se, hvad der sker med dem. Da Carlo Volf byggede sit sommerhus i Mols Bjerge, valgte han en speciel form for isolering. Materialet er kendt fra de danske strande, men her er det

T E M A: I SO L E R I N G Carlo Volf har valgt store jernfattige vinduer. Samtidig har han været opmærksom på at undgå problemer med varme. lige uden for vinduet, og som træterrassen er bygget rundt om. Jeg lod træerne stå i stedet for at fælde dem under byggeriet. Og så lader jeg dem gro, så i p

Facaden på sommerhuset er ubehandlet douglastræ. Derudover ville Carlo Volf gerne lave et markant anderledes hus end mange af de moderne byggerier, der ifølge ham er blevet så tætte, at kun høje krav til ventilation kan sikre, at fugten i bygningens dampspærre kan komme væk. Derfor har han i sit øk

O M BYG N I N G 40 Bolius Januar 2022

Den gamle carport Carportens skæve underlag bestod af grå og ru betonfliser, som man ikke umiddelbart havde lyst til at plante sine bare tæer på. Når der kom meget regn, flød regnvandet ind i carporten og gjorde den endnu mindre indbydende. Den fungerede som et udendørs opbevaringsrum, der nok var p

O M BYG N I N G DIY-bænke Bænken til højre er en gave, bygget af en god ven og tømrer, som Casper Kjerumgaard stod i lære sammen med. Den lille bænk til venstre har Casper bygget af tre stykker spærtræ. Genbrugsvindue giver lys og stemning I den oprindelige carports ene væg har Casper Kjerumgaard

Sofahjørnet er hele familiens yndlingsspot Om sommeren står Wegnersofaen på terrassen til stor glæde for både voksne, børn, hund og kat. Og der sidder gerne en eller flere herude til langt ud på aftenen. Sofaens stel af solidt egetræ kan sagtens tåle både temperaturskift og skift i luftfugtighed, så

A L M E N E BO L I G E R Bellahøj betragtes som det første højhusbyggeri herhjemme. Det er resultatet af en arkitekt konkurrence i 1944, som arkitekterne Mogens Irming og Tage Nielsen vandt. 44 Bolius Januar 2022

Almene boliger bør også bevares De almene boligbyggerier har ikke haft samme markante plads i arkitekturhistorien som private boliger, men det skal der laves om på. Alment boligbyggeri rummer en vigtig historie om velfærdsstatens udvikling, konkluderer undersøgelse. TEKST: MAJKEN ELIASEN FOTO: LISBE

A L M E N E BO L I G E R 4 almene bebyggelser, der er værd at bevare Jannie Rosenberg Bendsens fire bud på alment boligbyggeri, der bør fredes. Hun fortæller her hvorfor. 1. Bellahøj Bellahøjbebyggelsen er forløberen for montagebyggerierne. Det var her, at man for første gang i en dansk kontekst p

2. Søndergård Park i Bagsværd Bebyggelsen, der er opført fra 1949 til 1951, består af rækkehuse i forskellige udformninger samt enfamiliehuse. Der er butikstorv og institutioner tænkt sammen, og det hele er planlagt fra starten. Det er en utrolig vellykket boligbebyggelse. Man har fra arkitekternes

A L M E N E BO L I G E R Per Hauschild er arkitekt og kan kun bo i Atelierhusene, fordi han er gift med billedkunstner Bodil Brems. Kunstnernes fredede oase Atelierhusene i Københavns Nordvestkvarter er en af de få fredede, almene boligbebyggelser i Danmark. Selvom boligerne bliver administreret a

De to kunstnere var billedhuggerne Povl Søndergaard og Johan Galster. Povl Søndergaard er ham, der har lavet Knud Rasmussen-statuen på Strandvejen ved Klampenborg. Den er faktisk blevet hugget ude i vores huggegård, fortæller Per Hauschild. Der er skabt stor kunst i Atelierhusene. Da de blev bygget

A L M E N E BO L I G E R Nogle af væggene mellem boligerne kan flyttes, så den enkelte bolig kan skifte størrelse. Jørgen Kieler flyttede ind i slutningen af 80'erne og tror aldrig, at han flytter ud. Fællesskabet er vigtigt i Tinggården Jørgen Kieler har indtil videre boet 33 år i Tinggården i He

Jørgen Kieler bor i det, der bliver kaldt den røde del, som stod færdig i 1978. Husene her har rødmalede træfacader, gule vinduesrammer og sortmalede trætårne til trapperne. Tinggårdens slogan lyder: 'Mere end bare et sted at bo.' Bebyggelsen lægger op til fællesskab og socialt samvær mellem beboern

S TO R BY E R Den grå storby er en grøn by Storbyen kan være grå, forurenet og støjende. Men den tætbebyggede storby er også klimavenlig på en måde, som parcelhuskvarterer og økolandsbyer aldrig kan blive. Derfor er storbyen det rigtige sted at bo i en klimavenlig fremtid, mener forfatter til ny bo

D anmarkskortet har ingen hvide pletter. Vores 43.000 kvadratmeter store, lille landareal er kortlagt, opdyrket og indhegnet ned til den mindste grøftekant. Men det er et danmarkskort, der skal ændres radikalt, hvis vi skal leve op til regeringens mål om at etablere 5.600 hektar skovareal årligt i

S TO R BY E R med busser og i hovedstadens tilfælde også metroen. Skal man ned og handle, kan man bare gå. De fleste hverdagsfornødenheder kan nås i en radius, der kan klares til fods, når man bor i et tætbygget kvarter, der servicerer et stort antal borgere på meget lidt plads. Hvis vi skal være

5 ting, der gør storbyen klimavenlig 1. Færre byggematerialer Storbyens nybyggede boliger er mindre end provinsens det sparer på byggematerialer. 2. Varmebesparelse Vi bruger mindre energi, fordi vi bor småt og tæt. Overskudsvarmen fra underboen kommer desuden overboen til gode. 3. Mindre transport

L ANGT FR A BØGEHÆKKEN Bolius dykker i en række artikler ned i udenlandsk arkitektur, der med materialevalg, form og funktion, klimahensyn og kreativitet er inspirerende indslag fra fremmede himmelstrøg. 1. I den ene del af atelieret er der frit til loftet af bygningen for at skabe et godt lysindf

2 3 4 Januar 2022 Bolius 57

BÆ R E DYG T I G R E N OV E R I N G 58 Bolius Januar 2022

FAMILIEN Berit Juhler Gredal faldt straks for Lydinge Aagård, mens hendes mand, Niels, skulle bruge lidt mere tid, inden han kunne mærke, at beslutningen var rigtig. Her ses de ved den lyseblå hoveddør, som de indtil videre lader stå uberørt. HUSET Gården rummer 288 m2 bolig. Den er bygget i 1850 og

BÆ R E DYG T I G R E N OV E R I N G MURSTEN De gamle mursten er lavet med håndkraft og bliver nu genbrugt, når der bygges nye skillevægge. Rumopdelingen i stueetagen ændres totalt, så familien får større og færre rum i stedet for mange små stuer som førhen. Vi forhaster ikke noget. Det vigtigste

besluttede sig for at gå markant andre veje i forhold til materialevalg. Derfor er blandt andet plastikmaling, gipsplader og dampspærre kommet på den sorte liste, fordi de ikke er åndbare. Bæredygtighed er blevet moderne, og det er der en grund til. Det kan ikke nytte, at vi bruger materialer, som

BÆ R E DYG T I G R E N OV E R I N G kan leve med resten af vores liv, siger Berit Juhler Gredal, der gik ned i tid som sygeplejerske, da familien flyttede til Fyn. For ikke kun boligen skal være bæredygtig, det skal hele livet, er parrets filosofi. Og bliver byggerodet for meget, skal de blot gå få

FØRSTESALEN Ovenpå er der et stort rum, hvor familien bor, mens renoveringen af underetagen står på. Her ved spisebordet, som Niels Juhler Gredal selv har lavet af egetræ, bliver mange planer lagt og beslutninger taget. BADEVÆRELSE Kromstativet, som vasken står på, fandt Berit Juhler Gredal i DBA, o

A R K I T E K T U R H I S TO R I E Da parcelhuset var på støtten Med statslånshuset fik mange danskere med begrænset økonomisk formåen råd til at bygge deres eget hus. En ny bog dykker ned i baggrunden for loven om statsstøtte til parcelhuse. Den fremhæver bl.a. husenes mange arkitektoniske fortrin

Arkitekt Sv. Wolmar-Jensen byggede sit eget hus i 1950 på Grønnemose Allé 67 i 1950. Huset er bygget med forskudte former og planer og hører til de mere avancerede statslånshuse. I 1950erne blev det tilladt at bygge større, og nye, spændende husformer dukkede op. I byggeansøgningen blev dette hus om

A R K I T E K T U R H I S TO R I E Mange af datidens unge arkitekter byggede huse til sig selv med statslån. Eva og Nils Koppel byggede eget hus på 90 m2 i 1942 på Hundesøvej i Gentofte. I 1950 søgte parret om statslån til at udvide med en tilbygning på 60 m2, og senere igen kom nye udvidelser til.

Krav til statslånshuse Udgifter: Der var øvre grænser for, hvor meget udgifter til håndværkere måtte udgøre. Til et enfamiliehus i København, Gentofte og Frederiksberg Kommuner var det i 1938 13.000 kr. og i 1944 19.000 kr. I andre egne af landet var den øvre grænse lavere. Størrelse: I 1946 blev de

Camilla Stephan H AV E N R TEN R TE N Tjek stueplanter for svamp Har du overvintrende planter inden døre, skal de tjekkes jævnligt. Angribes de af svampesygdomme, skal de angrebne grene og blade fjernes. Sidst i januar er lyset blevet kraftigere, og planterne kan have brug for lidt mere vand. Pa

Sådan spiretester du Jeg havde en del poser tilovers fra sidste år med forskellige typer frø til grøntsager og krydderurter. For at få et retvisende resultat af testen skal du bruge et vist antal frø af hver sort. Tag derfor cirka 10 frø af hver sort fra til testen. Dette kræver selvfølgelig, at du

BREVK ASSE Der ligger flere end 3.000 spørgsmål og svar på bolius.dk Spørg Bolius Videncentret Bolius uvildige fageksperter svarer på alt om hus og have lige fra byggeteknik, byggetilladelser og økonomi til problemer med hegn og skel. Ekspertpanelet Kan gamle stofledninger være farlige? EL Tin

Naboen fylder grunden med skrot kan vi naboer gøre noget? Kan jeg tørre tøj i stuen? ROD behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Du kan kontakte din kommune, som dog kun kan hjælpe, hvis de vurderer, at rodet kan være

Foreningen Realdania arbejder for at skabe livskvalitet for alle i det byggede miljø. I 2002 oprettede Realdania Videncentret Bolius, som arbejder for at gøre viden om boligen tilgængelig og anvendelig. Realdanias mål er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø Vi er her for nuværen

Vi er en forening med omkring 170.000 Steffen Stamp medlemmer. Alle, der ejer fast ejendom, kan blive medlem af Realdania. FORENINGEN REALDANIA HAR EKSISTERET SIDEN 2. OKTOBER 2000 OG STØTTER PROJEKTER OVER HELE LANDET Vi skaber livskvalitet ved at understøtte og have fokus på, hvordan det bygge

LYT TIL PODCASTS Vi har en lang række podcasts, som du kan lytte til, lige når du vil. Du kan blive klogere på den høje livskvalitet på landet, udsatte boligområder, steder, der er en omvej værd, samt otte kendte danskeres fortællinger om steder og arkitektur. Find dem her: realdania.dk/podcast AKT

På gensyn Lisbeth Holten Her er en forsmag på, hvad du kan læse i næste nummer, der udkommer 1. marts. Jens Bach Camilla Stephan TEMA: BO MINDRE Hver dansker lægger i gennemsnit beslag på 50 m2 bolig. Det er meget, når vi sammenligner med andre lande. Men er det bæredygtigt at bo stort? Bliv klo

Bo Bæredygtigt Når du vil bo mere bæredygtigt, kan du ... genbruge og vedligeholde mere vælge materialer med lavt klimaaftryk og lang levetid bruge mindre energi og vælge en grønnere energikilde udnytte pladsen i hus og have bedre finde fælles løsninger og dele mere Vi danskere kan være ret re