LYSSTYRKE 4 / 2022 NYT FRA KLUBBERNE KOMMENTAR Akkord et godt redskab i værktøjskassen MIELE-KLUBBEN Lønmodel til debat På klubbens seneste generalforsamling lørdag den 1. oktober var et af hovedemnerne de forestående forhandlinger om en ny lokalaftale. Det har sat gang i en debat om målet og formen for en aflønningsmodel, fortæller tillidsmand for de godt 50 medlemmer, Henrik Kongsdal Kongsdorf. Firmaet har spillet ud med en spejdermodel, men vi vil hellere have en model, som bygger på anciennitet og performance. Hvad ligger der i performance? Performance forstået som: Er opgaven løst? Vi vil hellere bedømmes på, om opgaven en løst, end vi skal bruge fire gange på den. Der er mange, der kører antal jobs. Men det er, fordi de laver mange fortsatte reps. (reparationer, red.), altså at man ikke bliver færdig, for så skal man køre videre til den næste, fordi man kan se: Oh, hvis jeg også skal nå den næste, så kan jeg ikke gøre denne her færdig, og så skal man komme igen. Men hvorfor vil I gerne have en anciennitets- og performancemodel? For så ved vi, hvad vi har at gå med. Det der sker nu er, at firmaet ansætter folk, der får mere i løn, end dem, der lærer dem op. Dvs. vi kan have teknikere, der har været i firmaet i 20 år, skal lære en ny op, der får 2.000 kr. mere om måneden. Det er forkert. Så derfor vil vi godt have alderen ind også. Vil vi have en grundløn, f.eks. 25.000 kr. og efter et år stiger du til 27.000 og efter to til 29.000 kr. Efter 3. år har du ramt Mieles lønloft, lad os sige 31.000 kr., og så kommer du ikke videre. Så er det op til forhandlerne hvert år at sørge for, at du kommer med på den almindelige procentdel, vi stiger om året. Er der lang vej til den model? Ja, det synes jeg. Hvad er forhindringerne? Det er, at lønnen bliver dikteret fra 7 Tyskland. Firmaet får X antal kroner at gøre godt med, og de bliver så fordelt på os. Så dem, I forhandler med, er i virkeligheden ikke Miele Danmark, det er Miele Tyskland? Reelt set, ja. Er der andre ting, I lægger op til? Ja, det er hvor mange job, man får om dagen. Vi har københavnerteknikere, der får otte job på husholdning, men som ikke kan finde parkeringspladser i København, så de kan ikke nå otte job, uden at de skal arbejde over. Det er jo planlagt overarbejde. Også arbejdsforhold generelt. Der kommer flere og flere Teamsmøder. Alt skal foregå på Teams nu. Og vi har ikke fået varme i bilerne, og vi kan ikke holde i tomgang i en time. Men firmaet vil ikke være med til, at vi får fyr i bilerne. Du sagde før, at I havde ringet rundt til alle teknikere. Hvor mange har du af dem? 50. Men der er 77 i alt. De sidste 27 er gule og ikke med i klubben. Da vi ringende rundt og spurgte om løn, insisterede jeg på, at vi også ringede til de gule. For de skal vide, at vi er der, og at vi laver et stykke arbejde for dem. At de så ikke kan komme med i klubben, kan de så bare føle sig ØV over. Når vi har lavet noget i klubregi, så gør jeg mig umage med at lave et referat og sende ud, også til de gule. Ikke med de ting, der er diskuteret i dybde, men så de får et billede af, hvad det egentlig er, hvad vi gør. Vinder du nogen over? Ja, vi har fået 4-5 over, siden jeg kom ind som tillidsmand i maj i år. Så noget får vi ud af det. Og jeg tror på oplysning, oplysning, oplysning. Og på, at kollegaerne omtaler det og taler forbundets sag. Det har jeg nogle gode kollegaer, der gør. Har I tabet nogle medlemmer? Nej. Hvad er de typiske argumenter for ikke at stå sammen med jer? Det er penge, kontingentet er for stort. Problemet i dag er, at der er for mange unge mennesker, der har spændt buen. Hvis smørret så stiger, skal de ikke have det mere, for det er der ikke råd til, og så har de ikke råd til den ekstra 100 kr.-seddel, det koster at være med i klubben. Plus de 5-600 kr. det koster at være med i fagforeningen frem for at være med i en gul. (mbp) JOHNNY TINDØ Det er muligt at lave små eller store akkordaftaler. Alt arbejde over 7,5 time kan forlanges udført på akkord, det gælder både fra arbejdstager og arbejdsgivers side. Man kan starte i det små med at lave en fyraftensakkord, med mulighed for at få lidt mere frihed. Det kunne være en god måde at starte på. Der er mange kollegaerne, der er startet i det små og sidenhen har bygget mere og mere på, for til sidst at blive sjakbajs på store pladser. Kan det betale sig at arbejde på akkord?? Mange finder det for besværligt at skulle opmåle sit arbejde. Men flere af dem, der prøver, finder ud af, at der kan være en god fortjeneste. Et godt eksempel er fra Jylland. Nogle kollegaer lavede rutinearbejde med at monterede master og tænkte: Det koster ikke noget at prøve at opmåle vores arbejde. Det viste sig, at deres timeløn steg med 110kr/timen fra en grundløn på 210 kr., uden at de skulle yde mere. Der er hjælp at hente I forbundet er der ansat to akkordmentorer, Thomas Gorski (thg@def. dk) og Lasse Pedersen (lpe@def.dk). De er superdygtige kollegaer, som er behjælpelige for både rutinerede og nye akkordarbejdere. Det kan anbefales, at man kontakter dem så tidligt i akkorden som muligt. Så kan de hjælpe med opstart og med hvad en akkordaftale skal indeholde osv. Inde på def.dk/akkord ligger der akkordnyt. Det er spørgsmål, gode ideer osv., der sendes ud af Dansk El-Forbund (DEF). Bedre overblik Teqnik og DEF er ved at udarbejde en ny arbejdsplatform. Det er en model, som er vores egen, og dermed spares vi for at betale i dyre domme til opdateringer osv. til det firma, som ejer modellen. Platformen bliver finansieret af en fælles fond fra Teqnik og DEF, og den har ikke indflydelse på DEFs regenskab. Modellen, som skal gøre det nemmere at holde styr på tingene, giver et langt bedre overblik, for alle der deltager i akkorden. I flere af regionerne har vi en akkordklub. I Københavnsafdelingen afholdes der 4-5 møder årligt. Møderne bliver brugt til vidensdeling og på aktuelle emner såsom: Hvad arbejdes der på i forbundet og afdelingen for at gøre akkordlivet bedre? Her i blandt hvilke faglige sager, der er kørende. Hjælp hinanden Noget at det vigtigste er, at vi får oprettet et internt netværk med store muligheder for at hjælpe hinanden. Kollegaer, der har stået uden job, har i mange tilfælde på klubmøderne fået at vide, hvor der er gang i tingene og oplysninger om, hvem de skulle kontakte, og de er på den måde kommet hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Klubben er for alle DEFs medlemmer, så hvis du er interesseret i at deltage, kan du kontakt din afdeling for at blive skrevet på listen og automatisk blive indkaldt, når møderne afholdes. Johnny Tindø er medlem af bestyrelsen og formand for Akkordklubben i fagforeningen. LYSSTYRKE DANSK EL-FORBUND KØBENHAVNS AFDELING DECEMBER 4/ 2022 Side 7 KOMMENTAR FAGFORENINGEN Noget at det vigtigste er, at vi får oprettet et internt netværk med store muligheder for at hjælpe hinanden. Kollegaer, der har stået uden job, har i mange tilfælde på klubmøderne fået at vide, hvo 2 LYSSTYRKE 4 / 2022 LYSSTYRKE Nummer 4 / 2022 Dansk El-Forbund Københavns afdeling Tikøbgade 9 2200 København N Telefon: 35 86 50 00 kbh@def.dk www.def.dk/kbh Redaktion Søren Mathis, ansvarshavende Mads Bruun Pedersen, journalist (DJ) Oplag: 6.550 FRA SOMMERJOB TIL FAGLIG ORGANISERING Deadl LYSSTYRKE 4 / 2022 3 VINTERFORANSTALTNINGER Varme hænder og ingen kolde fingre MADS BRUUN PEDERSEN Selv om det hidtil har været et ualmindelig varmt efteråret, så er det ikke sikkert, at det fortsætter, heller ikke hen over vinteren. Og det er bestemt heller ikke sådan, at et lunere vejr er noge 4 LYSSTYRKE 4 / 2022 OPSLAGSTAVLE KORTE HISTORIER Otte ugers manglende løn En elektriker, som har været sygemeldt i otte uger, raskmelder sig og går samtidig på tre ugers ferie. På den sidste dag i ferien bliver og sygemelder sig igen til virksomheden. Han har så på ny ret til ni uger med løn. Me LYSSTYRKE 4 / 2022 5 Julelysfakta 1882 Du ved sikkert alt om, hvordan jule lysene skal installeres. Men ved du også, hvornår det første juletræ med elektrisk lys blev tændt? Eller hvor mange lyskæder, der lyser de danske hjem op? I 1882 tændte Edward H. Johnson, der var vicepræsident i Edison El 6 LYSSTYRKE 4 / 2022 MANIFEST INGEN DØDE PÅ JOBBET, TAK ind på så meget som muligt at iværksætte et fald i arbejds relaterede dødsfald, i overensstemmelse med Vision Nuls tilgang til arbejdsrelaterede dødsfald. Det er godt, men de lovede indsatser ser ikke ud til at føre til nul døde. Vi opfordr LYSSTYRKE 4 / 2022 NYT FRA KLUBBERNE KOMMENTAR Akkord et godt redskab i værktøjskassen MIELE-KLUBBEN Lønmodel til debat På klubbens seneste generalforsamling lørdag den 1. oktober var et af hovedemnerne de forestående forhandlinger om en ny lokalaftale. Det har sat gang i en debat om målet og 8 LYSSTYRKE 4 / 2022 UNGDOM BRUG VIDENSPORTALEN MENS DU VENTER PÅ EFTERUDDANNELSE Engang i mellem har man behov for akut vidensopgradering, eller for at genopfriske viden, man allerede har, men som måske er parkeret på hukommelsens fjernlager. Dansk El-Forbunds vidensportal er et anvendeligt værk LYSSTYRKE 4 / 2022 9 Efter/videreuddannelsesvejledning i Dansk ElForbund Københavns lokaler i 2023 Der vil fortsat i 2023 være mulighed for at blive vejledt, afklaret og at få lagt en uddannelsesplan. Du kan ønske en individuel plan. Du kan også - hvis I er flere, der skal uddannes i de samme komp 10 LYSSTYRKE 4 / 2022 L-FOR KE N K ØB ND BU DANS NAVNE OG N0TER E N H AV DEF KØBENHAVNS SENIORKLUB INDKALDER TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING Onsdag den 1. februar 2023 kl. 10.00 i Tikøbgade 9 med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab (udleveres på møde L KR Y DS S 11 LYSSTYRKE 4 / 2022 foto: shutterstock LYSKRYDSVINDER: Carsten Overgaard vandt krydsordskonkurrencen i Lysstyrke nr. 3-2022. Kodeordet, der skulle findes, var: OVERENSKOMSTER Deadline for indsendelse af løsningsforslag for dette nummer af Lysstyrke er: 16. februar 2023 til: mbp@de 12 LYSSTYRKE 4 / 2022 INTERVIEW GAMMEL ELEKTRIKER SÆTTER STIKKET I NY KONTAKT Tidligere formand for fagforeningen i København, Per Olsen, takker af og drager på opdagelsesrejse efter et langt fagligt arbejdsliv. Han vil møde folk på gaden ude og hjemme. MADS BRUUN PEDERSEN På væggen i Per Olsen