Luftforurening i København Det siges ofte, at luftforureningen primært kommer fra udenlandske kilder. Men beregninger fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi viser, at 90 procent af NO2 forureningen på gadeniveau i København i myldretiden stammer fra trafikken. For partiklernes vedkommende er det 65 procent, som bliver udledt fra trafikken. Ofte hører man, at EUs grænseværdi for NO2 på 40 mikrogram pr. kubikmeter luft kun er overskredet et sted i København, nemlig på målestationen på H.C. Andersens Boulevard. Men der eksisterer kun to målestationer på gadeniveau. Ud fra målinger og trafikoplysninger har DCE beregnet, at grænseværdien overskrides1066 steder i København, heraf 88 steder, der overskrider 50 mikrogram. Det kan være, svenskerne har haft en længere varslingsperiode, påpeger Jakob Ellemann-Jensen. Vi har taget udgangspunkt i en dansk kontekst og set på, hvad der er rimelige varsler, når vi skal indføre nye standarder fordi de miljøzoner, vi allerede har, er blevet overhalet af udviklingen. Vores NOx-indsats går primært på en forøget kontrol af, at filtrene faktisk er slået til. Der er en hel del, der kører rundt og slår dem fra. Så holder de jo længere. Til gengæld bliver NOx-udledningen mangedoblet. Det er vores fokus, tilføjer han. Arbejdsmaskinerne kommer også med Arbejdsmaskiner er ikke med i udspillet. Men det skyldes, at Miljøstyrelsen har et samarbejde i gang med branchen og kommunerne. Det arbejde afsluttes snart, og så er det klart, at vi skal se på, om der er mulighed for at stille skærpede betingelser. Vi skal have fokus på arbejdsmaskinerne. Men jeg vil vente og høre resultatet af partnerskabet før jeg beslutter noget, der efter kort tid kunne vise sig at være det forkerte, siger Jakob Ellemann-Jensen. Kun de fem største byer I Folketinget er der stillet forslag om, at alle byer med mere end 25.000 indbyggere skal kunne lave miljøzoner. I omegnskommunerne til København tror jeg ikke, det ville gøre den store forskel, siger Jakob Elleman-Jensen. De fleste varebiler vil nok alligevel være udstyret sådan, at de kan køre ind i København. Udfordringen med hensyn til de større provinsbyer, som f.eks. Esbjerg, Randers og Roskilde, er, at man ikke opnår samme effekt i de efterfølgende fem byer som i de fem største. Så vi går efter de fem største, der allerede har miljøzoner, og sørger for at opdatere dem. 50 Der skal findes et flertal for forslaget i Folketinget. Hvis der er nogen, der har snedige forslag og kommentarer ud over det sædvanlige med at det er for lidt og for sent og for sort, så modtages konstruktive forslag fra de andre partier naturligvis som altid med kyshånd, slutter Jakob EllemannJensen. Figur 5.8. Overskridelser af NO2 grænseværdien i København og omegn i 2012de i Luften på din vej (blå). Røde prikker De beregnede overskridelser af EUs grænseværdi for NO2, turkis prikker, finder er beregningspunkter, som indgår i Det nationale overvågningsprogram for luftkvalitet og som overskred grænsevær- typisksted på de stærkt trafikerede gader. I de grønne punkter ligger den beregnede koncentration af NO2 under EUs grænseværdi. På kortet er også vist resultater fra Det Grønne prikker er adressepunkter langs Landstrafikmodellen (beregningspunkter i Luften på din vej). nationale overvågningsprogram for luftkvalitet. Røde prikker er overskridelser af grænseværdien. Gule prikker er overholdelse af den. Resultaterne stemmer stort set overens. dien i 2013, og gule prikker er beregningspunkter som ikke overskred grænseværdien i overvågningsprogrammet. Udvikling i antal overskridelser for 98 gader i København I Figur 5.9 er vist udviklingen i beregnede antal overskridelser af NO2-grænseværdien på 40 μg/m3 for udvalgte gader i København og Aalborg under Det nationale overvågningsprogram for luftkvalitet (Ellermann et al., 2016). I København omfatter analysen 138 gader i løbet af 2007 til 2010, og 98-99 gader de følgende år. Reduktion i antallet af gader fra 2011 og fremefter er gennemført for bedre at matche placering af udvalgte gader med placeringer af manuelle trafiktællinger. I Aalborg omfatter analysen 32 gader fra 2007 til 2010, og 31 gader fra 2011 til 2015. I København er antallet af overskridelser faldet fra 19 til 9 i perioden 2012 til 2015. Da Luften på din vej er baseret på data fra 2012, kan der også forventes et fald i antallet af beregnede overskridelser af NO2-grænseværdien, hvis beregninger blev genregnet med data fra 2015. EUs grænseværdier for partikler er, af politiske grunde, langt højere end grænseværdierne fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, der bygger på vurdering af virkningen på helbredet. WHOs grænseværdier for partikler er overskredet i hele København. På kortet ses koncentrationen på gadeniveau af de mindste og mest helbredsskadelige partikler, PM2,5. WHOs grænseværdi på 10 mikrogram pr. kubikmeter luft er overskredet i hele København (de røde, gule og lysegrønne områder). DANSK MILJØTEKNOLOGI OKTOBER 2018 11 Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND OKTOBER 2018 Drop gammeldags teknologi. Ny teknologi skal redde klodens klima og miljø. Et magasin for beslutningstagere i Folketinget, kommunerne og virksomhederne Dansk Miljøteknologi har fået ny bestyrelse Leif Bentsen, administrerende direktør i Krüger A/S, blev valgt som formand, da bestyrelsen konstituerede sig den 21. august. Teknologi kan løse klima- og miljøkrisen Og Danmark kan blive en grøn vindernation, men vi mangler politisk lederskab, som skabe INDHOLD EKSPORT EFFEKTIVITET GRØNNE JOB RENT VAND KVALITET DER SKAL MERE GANG I EKSPORTEN KAMSTRUP VOKSER Målet i Vandvision 2025 er at fordoble eksporten af vandteknologi. Men farten er gået ned. De danske virksomheder har brug for faste og stabile bevillinger til innovation og demonstration VANDVISION 2025 Der skal mere gang i eksporten Eksporten af dansk vandteknologi stiger, men kun halvt så hurtigt som det mål, der er sat i Vandvision 2025 2017. En stigning på 7,5 procent om året fra 2018 vil være nødvendig for at nå målet. Støt innovationen Af Ebbe Sønderriis Der skal mere fart området. Hvis man måler det på patenter pr. million indbyggere, er vi nr. 1 i verden, mens vi er nr. 2 i Europa, når man kigger på, hvor meget vandteknologien fylder af den samlede eksport. Mia. kr. Figur 2.1 Den faktiske eksport i vandteknologi holdt op mod måltal i vandvision Milliarder kr. 30 MEGET UNGE IVÆRKSÆTTERE Edison-konkurrencens emne var Vand på godt og ondt. Vi gik ind på FNs Verdensmål og fandt målet om rent vand og sanitet. Så fandt vi ud af, at der er 23 millioner mennesker, der dør hvert år på grund af colibakterier i vandet, fordi de laver afføring i det, vand, man bader i EKSPORT AF VANDTEKNOLOGI vandteknologi er det med andre ord muligt at undgå to tredjedele af det nordamerikanske vandspild. Ifølge det amerikanske konsulentfirma Northeast Group vil amerikanske forsyningsselskaber i de kommende ti år investere op til til 50 milliarder danske kroner i nyt udstyr, isæ EKSPORT AF VANDTEKNOLOGI Mycometer på vej til eksport-succes Dansk metode til hurtig måling af bakterier i vand har vundet indpas i et stort vandselskab og metoden passer godt til EUs nye lovgivning om kontrol med drikkevandets kvalitet Af Ebbe Sønderriis Det hollandske vandselskab Vitens har bes Det koster at brænde igennem Arbejdet for at fremme eksporten skal vurderes på, hvor mange varer, der bliver langet over disken, konstaterer Mycometers medstifter, Morten Miller. To dygtige sælgere er mere værd end ti DJØFere med dyre ord og fancy projekter, siger han med et glimt i øjet. Der er en RENERE LUFT I BYERNE Uambitiøst udspil om miljøzoner Kravene er for lave, både i forhold til sundhedsproblemerne og udbredelsen af dansk, grøn teknologi, mener Dansk Miljøteknologi Af Ebbe Sønderriis De nuværende miljøzoner i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg er forældede. Nu har Luftforurening i København Det siges ofte, at luftforureningen primært kommer fra udenlandske kilder. Men beregninger fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi viser, at 90 procent af NO2 forureningen på gadeniveau i København i myldretiden stammer fra trafikken. For partiklernes vedkommende er MILJØTEKNOLOGISK UDVIKLING Klimavenligt renseanlæg Udledning af lattergas og metan skal styres bedre Hvis man giver bakterier deres livret, så arbejder de hurtigt og bliver nemmere at styre, siger innovationschef Mette Dam Jensen, Krüger. Derfor vil parterne bag MUDP-projektet Det klimavenlige rens To fluer med et smæk To-i-et-filter fjerner både partikler og NOx-forurening Sammen med FLSmidth har Haldor Topsøe udviklet et posefilter med katalytisk belægning, så det både kan fjerne partikler og NOx. Det miljøteknologiske udviklingsprogram, MUDP har for nylig givet støtte til et demonstrationsp Dansk målsætning for den CO2-neutrale vandsektor efterlyses! SYNSPUNKT Af Mads Warming Director Water and Waste Water, Danfoss VLT Drivers og næstformand i Dansk Miljøteknologi I alle verdens lande er vandsektoren en energisluger af rang. Vandet skal pumpes op og rundt, og spildevandet skal renses. FREMTIDENS RENSEANLÆG Et fyrtårn på Fyn Digitalisering er et nøgleord i fyrtårnsprojektet HEPWAT, der binder nye teknologier sammen til en helhed Af Ebbe Sønderriis Assens Vand er gået sammen med Grundfos, Krüger og it-firmaet Artogis om et stort pilotanlæg, et levende laboratorium, hvor fremtiden EU-DIREKTIV EVALUERES EUs vandrensning skal moderniseres Moderne miljøteknologi kan både gavne klima og miljø, øge energiproduktionen og spare anlægsinvesteringer. Danske virksomheder har løsninger, som de andre EU-lande har brug for mer EU-borgernes nye behov. Det åbner en dør for dansk eksport a Alle motorer og alle processer i den moderne spildevandshåndtering skal styres optimalt, siger Mads Warming, Danfoss I Nissen Energiteknik siger adm. direktør Thorvald Pedersen: Det vil betyde meget for os, hvis EUs regler bliver opgraderet, så renseanlæg skal reducere deres energiforbrug og optime Foto Jacob Lerche AKVAKULTUR Jens Petri Petersen er medejer af anlæg til opdræt af kingfish og laks i Hanstholm og Hirtshals. Han har planer om nye anlæg i Grenå, Thorsminde og Nexø. Fisk på land: Det næste danske eksporteventyr? Lige som vindkraft og solceller har overhalet kulkraft, vil opdræt om det er sommer eller vinter. Man kan lave fisken direkte til markedet, når der er brug for den. Man kan lave fisken hvor som helst i verden og undgå dyr transport. Det er jo også godt for bæredygtigheden. Hvis man i dag vil have frisk laks i Mellemøsten, bliver den fløjet ind fra Norge. På vores a AKVAKULTUR Kingfish i modstrøm på Sashimi Royal i Hanstholm Grønne organisationer: Vi må finde en god løsning De grønne organisationer står vagt om vandmiljøet. Netop derfor foretrækker de fiskeopdræt i lukkede anlæg, selv om de har klaget over ekstra udledninger Af Ebbe Sønderriis Både Danmarks Danmark verdensførende i udstyr til akvakultur Virksomheder, der i dag eksporterer udstyr for milliarder, opstod på grund af miljøregler, der blev betegnet som alt for stramme Af Ebbe Sønderriis Danske virksomheder er verdensførende når det gælder udvikling og eksport af udstyr til akvakultur. Det AKVAKULTUR Dyre lærepenge Situationen er fastlåst, Danish Salmon tør ikke udvide før de kender fremtidens miljøgodkendelse Af Ebbe Sønderriis Danish Salmon i Hirtshals startede produktionen af slagtefærdige laks i 2012. Man gik i gang uden at vide ret meget om produktion af store laks på land, sig Vi skal øve os Sashimi Royal forsøger at komme ned på de halve af den tilladte udledning Af Ebbe Sønderriis Vi har samme mål som miljøforkæmperne. Uenigheden handler kun om tidsperspektivet, siger administrerende direktør Claus Rom hos Sashimi Royal i Hanstholm. Målet er at komme tæt på nuludlednin MEDICINRESTER I SPILDEVAND Central eller decentral rensning måske begge dele Hospitalerne kan rense deres spildevand for rester af lægemiddelstoffer ved kilden. Der er også teknologi under udvikling, som kan fjerne lægemiddelrester fra husholdningernes spildevand på de centrale renseanlæg. efter e Dansk Miljøteknologi mener: Miljøstyrelsen bør sikre, at kommunerne rettidigt udsteder de nødvendige miljøgodkendelser, så spildevand fra hospitalerne renses på BAT-niveau. Der bør indføres obligatorisk rensning for lægemiddelstoffer i de centrale kommunale renseanlæg. Rasmussen. Vi er enige i, at BIOPLAST Revolution i plastindustrien? Katalysatorer kan bruges til meget, nu også til at lave plantemateriale om til stoffer, som plastindustrien kan bruge i stedet for at bruge olie. Er det et bæredygtigt alternativ? Af Ebbe Sønderriis I otte år har Haldor Topsøe arbejdet på en metode til at lav DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA Ambassadør for renere luft Carsten Møberg Larsen skal presse på for bedre bekæmpelse af luftforureningen i EUlandene og fremme eksporten af danske løsninger på problemerne Af Ebbe Sønderriis I næste måned får Danmark en ny slags ambassadør. Carsten Larsen bliver ren luft ambassadør. Han skal være