AKVAKULTUR
Dyre lærepenge
Situationen er fastlåst,
Danish Salmon tør ikke
udvide før de kender
fremtidens miljøgodkendelse
Af Ebbe Sønderriis
Danish Salmon i Hirtshals startede produktionen af slagtefærdige laks i 2012. Man
gik i gang uden at vide ret meget om produktion af store laks på land, siger bestyrelsesformand Erik Poulsen. Design af
anlægget og indkøb af udstyr byggede primært på rådgivning fra leverandørerne. Vi
var nødt til at modificere anlægget og skifte
mange ting ud. Så aktionærerne kom til at
betale rigtig mange lærepenge. Heldigvis
var de tålmodige, loyale og villige til at investere flere penge, siger Erik Poulsen
Lakse-psykologi
I 2015 tabte Danish Salmon 28 millioner
kr. I 2016 var underskuddet 14 millioner. I
2017 var det kun 3 millioner. Jeg tør ikke
love, at vi får overskud i 2019, men trenden
er rigtig, siger Erik Poulsen.
Vi har lært at forstå fiskenes psykologi.
Det er nemmest at opdrætte smolt (småfisk). Med de store laks på 3-4 kilo er erfaringerne begrænsede - det er sværere at finde ud, hvad de trives bedst med.. Men nu
har vi erfaringerne, og de store investeringer
i 2016 og 2017 har givet afkast. Vi investerer ikke mere på må og få. Vi forstår problemerne og investerer i noget, der virker.
Produktionen er for lille
I dag fremstiller vi 1.000 tons laks om året.
Men det er for lidt. Priserne på laks er svingende og de faste omkostninger er næsten
ens hvadenten man producerer 1.000 eller
2.000 tons. Vi skal have en større produktion
for at få en sundere forretning, fortsætter
Erik Poulsen. Vi har tilladelse fra Hjørring
Kommune til at udlede 45 tons kvælstof om
året og producere 2.000 tons fisk. Men til-
ladelsen er påklaget af Sportsfiskerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening.
De mener ikke, at kommunen må give os
tilladelsen uden at anvise en tilsvarende begrænsning af udledningen et andet sted.
Det efterlader os i et limbo, siger Erik
Poulsen. Vi forøger produktionen så godt
vi kan i det eksisterende anlæg. Vi har investeret i niveau 4 millioner kr. i at forbedre
vandkvaliteten og udskifte vandet hurtigere,
så vi kan have flere fisk i karrene. Men vi tør
ikke bygge nyt før vi kender fremtidens miljøgodkendelse. Og sagsbehandlingen forventes ikke afklaret før 2019.
Win-win-løsning
Situationen er fastlåst. Vi har en rigtig god
dialog med Hjørring Kommune og også
med Sportsfiskerforeningen og Danmarks
Naturfredningsforening. De har stor sympati for, at vi forurener mindre end havbrug
og de er tilfredse med, at vi har styr på, hvad
der kommer ind og hvad der kommer ud
af anlægget. Men de har desværre fastholdt
klagen af principielle grunde.
Hvis problemet blev løftet på landsplan,
ville det være en win-win-løsning for skatteborgerne, mener Erik Poulsen: Det ville
gavne eksporten og beskæftigelsen og også gavne miljøet i sammenligning med havbrug.
Opdræt af fisk på land
skåner havmiljøet
Fiskeopdræt på land er meget miljø
venligt. 99% af vandet genbruges,
sygdoms og forureningsspredning
minimeres, samtidig med at vækst
betingelserne for fiskene er helt i top.
Krüger leverer og udvikler bæredygtige løsninger til vandbehandling, der ...
skaber de bedste betingelser for fiskeopdræt på land
omdanner spildevand til rent vand, gødning, elektricitet og varme
genbruger vand og genvinder råstoffer
sikrer rent drikkevand og overholder tekniske krav til procesvand
bruger mindre energi og beskytter klimaet
www.kruger.dk
Resourcing the world
22
DANSK MILJØTEKNOLOGI
OKTOBER 2018
Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND OKTOBER 2018 Drop gammeldags teknologi. Ny teknologi skal redde klodens klima og miljø. Et magasin for beslutningstagere i Folketinget, kommunerne og virksomhederne
Dansk Miljøteknologi har fået ny bestyrelse Leif Bentsen, administrerende direktør i Krüger A/S, blev valgt som formand, da bestyrelsen konstituerede sig den 21. august. Teknologi kan løse klima- og miljøkrisen Og Danmark kan blive en grøn vindernation, men vi mangler politisk lederskab, som skabe
INDHOLD EKSPORT EFFEKTIVITET GRØNNE JOB RENT VAND KVALITET DER SKAL MERE GANG I EKSPORTEN KAMSTRUP VOKSER Målet i Vandvision 2025 er at fordoble eksporten af vandteknologi. Men farten er gået ned. De danske virksomheder har brug for faste og stabile bevillinger til innovation og demonstration
VANDVISION 2025 Der skal mere gang i eksporten Eksporten af dansk vandteknologi stiger, men kun halvt så hurtigt som det mål, der er sat i Vandvision 2025 2017. En stigning på 7,5 procent om året fra 2018 vil være nødvendig for at nå målet. Støt innovationen Af Ebbe Sønderriis Der skal mere fart
området. Hvis man måler det på patenter pr. million indbyggere, er vi nr. 1 i verden, mens vi er nr. 2 i Europa, når man kigger på, hvor meget vandteknologien fylder af den samlede eksport. Mia. kr. Figur 2.1 Den faktiske eksport i vandteknologi holdt op mod måltal i vandvision Milliarder kr. 30
MEGET UNGE IVÆRKSÆTTERE Edison-konkurrencens emne var Vand på godt og ondt. Vi gik ind på FNs Verdensmål og fandt målet om rent vand og sanitet. Så fandt vi ud af, at der er 23 millioner mennesker, der dør hvert år på grund af colibakterier i vandet, fordi de laver afføring i det, vand, man bader i
EKSPORT AF VANDTEKNOLOGI vandteknologi er det med andre ord muligt at undgå to tredjedele af det nordamerikanske vandspild. Ifølge det amerikanske konsulentfirma Northeast Group vil amerikanske forsyningsselskaber i de kommende ti år investere op til til 50 milliarder danske kroner i nyt udstyr, isæ
EKSPORT AF VANDTEKNOLOGI Mycometer på vej til eksport-succes Dansk metode til hurtig måling af bakterier i vand har vundet indpas i et stort vandselskab og metoden passer godt til EUs nye lovgivning om kontrol med drikkevandets kvalitet Af Ebbe Sønderriis Det hollandske vandselskab Vitens har bes
Det koster at brænde igennem Arbejdet for at fremme eksporten skal vurderes på, hvor mange varer, der bliver langet over disken, konstaterer Mycometers medstifter, Morten Miller. To dygtige sælgere er mere værd end ti DJØFere med dyre ord og fancy projekter, siger han med et glimt i øjet. Der er en
RENERE LUFT I BYERNE Uambitiøst udspil om miljøzoner Kravene er for lave, både i forhold til sundhedsproblemerne og udbredelsen af dansk, grøn teknologi, mener Dansk Miljøteknologi Af Ebbe Sønderriis De nuværende miljøzoner i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg er forældede. Nu har
Luftforurening i København Det siges ofte, at luftforureningen primært kommer fra udenlandske kilder. Men beregninger fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi viser, at 90 procent af NO2 forureningen på gadeniveau i København i myldretiden stammer fra trafikken. For partiklernes vedkommende er
MILJØTEKNOLOGISK UDVIKLING Klimavenligt renseanlæg Udledning af lattergas og metan skal styres bedre Hvis man giver bakterier deres livret, så arbejder de hurtigt og bliver nemmere at styre, siger innovationschef Mette Dam Jensen, Krüger. Derfor vil parterne bag MUDP-projektet Det klimavenlige rens
To fluer med et smæk To-i-et-filter fjerner både partikler og NOx-forurening Sammen med FLSmidth har Haldor Topsøe udviklet et posefilter med katalytisk belægning, så det både kan fjerne partikler og NOx. Det miljøteknologiske udviklingsprogram, MUDP har for nylig givet støtte til et demonstrationsp
Dansk målsætning for den CO2-neutrale vandsektor efterlyses! SYNSPUNKT Af Mads Warming Director Water and Waste Water, Danfoss VLT Drivers og næstformand i Dansk Miljøteknologi I alle verdens lande er vandsektoren en energisluger af rang. Vandet skal pumpes op og rundt, og spildevandet skal renses.
FREMTIDENS RENSEANLÆG Et fyrtårn på Fyn Digitalisering er et nøgleord i fyrtårnsprojektet HEPWAT, der binder nye teknologier sammen til en helhed Af Ebbe Sønderriis Assens Vand er gået sammen med Grundfos, Krüger og it-firmaet Artogis om et stort pilotanlæg, et levende laboratorium, hvor fremtiden
EU-DIREKTIV EVALUERES EUs vandrensning skal moderniseres Moderne miljøteknologi kan både gavne klima og miljø, øge energiproduktionen og spare anlægsinvesteringer. Danske virksomheder har løsninger, som de andre EU-lande har brug for mer EU-borgernes nye behov. Det åbner en dør for dansk eksport a
Alle motorer og alle processer i den moderne spildevandshåndtering skal styres optimalt, siger Mads Warming, Danfoss I Nissen Energiteknik siger adm. direktør Thorvald Pedersen: Det vil betyde meget for os, hvis EUs regler bliver opgraderet, så renseanlæg skal reducere deres energiforbrug og optime
Foto Jacob Lerche AKVAKULTUR Jens Petri Petersen er medejer af anlæg til opdræt af kingfish og laks i Hanstholm og Hirtshals. Han har planer om nye anlæg i Grenå, Thorsminde og Nexø. Fisk på land: Det næste danske eksporteventyr? Lige som vindkraft og solceller har overhalet kulkraft, vil opdræt
om det er sommer eller vinter. Man kan lave fisken direkte til markedet, når der er brug for den. Man kan lave fisken hvor som helst i verden og undgå dyr transport. Det er jo også godt for bæredygtigheden. Hvis man i dag vil have frisk laks i Mellemøsten, bliver den fløjet ind fra Norge. På vores a
AKVAKULTUR Kingfish i modstrøm på Sashimi Royal i Hanstholm Grønne organisationer: Vi må finde en god løsning De grønne organisationer står vagt om vandmiljøet. Netop derfor foretrækker de fiskeopdræt i lukkede anlæg, selv om de har klaget over ekstra udledninger Af Ebbe Sønderriis Både Danmarks
Danmark verdensførende i udstyr til akvakultur Virksomheder, der i dag eksporterer udstyr for milliarder, opstod på grund af miljøregler, der blev betegnet som alt for stramme Af Ebbe Sønderriis Danske virksomheder er verdensførende når det gælder udvikling og eksport af udstyr til akvakultur. Det
AKVAKULTUR Dyre lærepenge Situationen er fastlåst, Danish Salmon tør ikke udvide før de kender fremtidens miljøgodkendelse Af Ebbe Sønderriis Danish Salmon i Hirtshals startede produktionen af slagtefærdige laks i 2012. Man gik i gang uden at vide ret meget om produktion af store laks på land, sig
Vi skal øve os Sashimi Royal forsøger at komme ned på de halve af den tilladte udledning Af Ebbe Sønderriis Vi har samme mål som miljøforkæmperne. Uenigheden handler kun om tidsperspektivet, siger administrerende direktør Claus Rom hos Sashimi Royal i Hanstholm. Målet er at komme tæt på nuludlednin
MEDICINRESTER I SPILDEVAND Central eller decentral rensning måske begge dele Hospitalerne kan rense deres spildevand for rester af lægemiddelstoffer ved kilden. Der er også teknologi under udvikling, som kan fjerne lægemiddelrester fra husholdningernes spildevand på de centrale renseanlæg. efter e
Dansk Miljøteknologi mener: Miljøstyrelsen bør sikre, at kommunerne rettidigt udsteder de nødvendige miljøgodkendelser, så spildevand fra hospitalerne renses på BAT-niveau. Der bør indføres obligatorisk rensning for lægemiddelstoffer i de centrale kommunale renseanlæg. Rasmussen. Vi er enige i, at
BIOPLAST Revolution i plastindustrien? Katalysatorer kan bruges til meget, nu også til at lave plantemateriale om til stoffer, som plastindustrien kan bruge i stedet for at bruge olie. Er det et bæredygtigt alternativ? Af Ebbe Sønderriis I otte år har Haldor Topsøe arbejdet på en metode til at lav
DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA
Ambassadør for renere luft Carsten Møberg Larsen skal presse på for bedre bekæmpelse af luftforureningen i EUlandene og fremme eksporten af danske løsninger på problemerne Af Ebbe Sønderriis I næste måned får Danmark en ny slags ambassadør. Carsten Larsen bliver ren luft ambassadør. Han skal være