MEDICINRESTER I SPILDEVAND Central eller decentral rensning måske begge dele Hospitalerne kan rense deres spildevand for rester af lægemiddelstoffer ved kilden. Der er også teknologi under udvikling, som kan fjerne lægemiddelrester fra husholdningernes spildevand på de centrale renseanlæg. efter et værktøj, kommunerne kan bruge som grundlag for reguleringen. Den nye standard er etableret Af Ebbe Sønderriis Særligt forurenende virksomheder skal pålægges at fjerne problematiske stoffer før de udleder spildevand til det almene kloaksystem. Det er princippet i miljølovgivningen. Kravene stilles af kommunerne i udlednings- eller tilslutningstilladelser, og de kan enten opfyldes ved at rense vandet eller indføre renere teknologi. Kommunernes vurdering skal bygge på BAT, dvs. den teknisk og økonomisk bedste tilgængelige teknik. I 2011 skrev daværende miljøminister Karen Ellemann til kommunerne, at hospitalerne er punktkilder og deres spildevand skal renses ved kilden, så det svarer til BAT. Kommunernes Landsforening lavede derLoven siger, at man skal rense ved kilden, og det har vi mulighed for nu. Det er for eksempel alvorligt, hvis resistente bakterier og de særligt kritiske og livsvigtige antibiotika, man bruger på hospitalerne til at bekæmpe infektioner med resistente bakterier, bliver spredt til borgere og kloakarbejdere, eller til vandmiljøet. Via spildevandsslam kan de også nå til landbrugsjord. Derfor er det godt at få renset i bund på hospitalerne. Det ville også være betænkeligt at forskelsbehandle hospitaler og andre punktkilder, som f.eks. medicinalindustrien eller farve- lakfabrikker. Sagsbehandler Martin Sune Møller, Københavns Kommune, Dansk miljøteknologi, februar 2018. 24 På Herlev Hospital er der, som beskrevet i sidste nummer af Dansk miljøteknologi, sat en høj standard for rensning af hospitalsspildevand ved kilden. Anlægget fra Grundfos Biobooster A/S, Ultraaqua A/S og Neutralox GmbH renser vandet så godt, at det kan ledes ud i et lokalt vandløb. Prisen pr. kubikmeter er mindre end det beløb, hospitalet betaler for at aflede spildevand til kloaknettet. Dokumentationen fra Herlev er blevet brugt af Københavns Kommune over for Rigshospitalet og Bispebjeg Hospital og af Hvidovre kommune over for Hvidovre Hospital. Aalborg Kommune har besluttet at det nye supersygehus skal have decentral rensning med samme standard som i Herlev og udlede direkte til Limfjorden. Renseanlægget er i udbud. Også rensning af tyndt spildevand Der er også gang i udvikling af anlæg til at fjerne lægemiddelrester i det almindelige spildevand på de centrale renseanlæg. Et anlæg fra Suez Water til efterbehandling (såkaldt polering) med ozon og aktivt kul afprøves i Brædstrup og et anlæg fra Krüger til biologisk efterbehandling afprøves i Herning, begge med støtte fra det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, MUDP. I begge projekter er det hensigten at undersøge både hvor meget af resterne af lægemiddelstoffer de to teknologier kan fjerne og hvor omkostningseffektive de er. Herning Vand har planer om at føre spildevand i en 4 km. ledning fra det kommende supersygehus i Gødstrup til renseanlægget i Herning. Mængde og koncentration Oprindelig var det tanken, at rensning ved kilden og central rensning kunne supplere hinanden. Nu argumenterer nogle af vandselskaberne og deres organisation, DANVA, DANSK MILJØTEKNOLOGI for kun at rense for lægemiddelrester på de centrale anlæg. 96 % af danskernes medicin bliver brugt uden for hospitalerne. Derfor indeholder husholdningernes almindelige spildevand den største mængde af reststoffer fra lægemidler. De bliver stærkt fortyndet før de når de centrale renseanlæg. Hospitalernes spildevand har højere koncentration af lægemiddelrester. Desuden er der ifølge DHI mere af de mest miljøfarlige stoffer i det. Det drejer sig fx om livsvigtige antibiotika og de resistente bakterier, som de skal bekæmpe. Begge dele er kritiske at slippe ud i miljøet. Så længe der ikke er etableret en BATstandard for udledningen af lægemiddelrester fra de centrale renseanlæg, er det svært at sammenligne de to strategier. Aarhus Kommune overvejer I Aarhus Kommune er det nye universitetshospital, DNU, ved at blive bygget. Det bliver dobbelt så stort som Skejby Sygehus, der ligger ved siden af. Vi har været med i følgegrupperne til udviklingsprojekterne, og vi arbejder tæt sammen med Aarhus Vand og Region Midt om at finde ud af, hvad der fungerer bedst, siger civilingeniør Marie Ambye-Jensen i Aarhus Kommune. Blandt de muligheder, der overvejes, er en delproces, hvor spildevandet fra det nye hospital bliver hygiejniseret, så man sikrer sig mod udslip af resistente bakterier. Der må ikke komme farlige stoffer i kloakken, siger Marie Ambye-Jensen. Vi er i gang med at kortlægge alle stofferne, både medicin og andre kemikalier. Når vi er færdige i december, ved vi, hvad der bliver afledt. Hvorfor varer det så længe i Aarhus? Grunden til, at der er gået så lang tid med sagsbehandlingen i forhold til Skejby Sygehus og Det Nye Universitetshospital er, at vi gerne vil afvente de undersøgelser, der pågår, før vi træffer beslutning, siger afdelingschef i Teknik & Miljø, Anders Maltha OKTOBER 2018 Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND OKTOBER 2018 Drop gammeldags teknologi. Ny teknologi skal redde klodens klima og miljø. Et magasin for beslutningstagere i Folketinget, kommunerne og virksomhederne Dansk Miljøteknologi har fået ny bestyrelse Leif Bentsen, administrerende direktør i Krüger A/S, blev valgt som formand, da bestyrelsen konstituerede sig den 21. august. Teknologi kan løse klima- og miljøkrisen Og Danmark kan blive en grøn vindernation, men vi mangler politisk lederskab, som skabe INDHOLD EKSPORT EFFEKTIVITET GRØNNE JOB RENT VAND KVALITET DER SKAL MERE GANG I EKSPORTEN KAMSTRUP VOKSER Målet i Vandvision 2025 er at fordoble eksporten af vandteknologi. Men farten er gået ned. De danske virksomheder har brug for faste og stabile bevillinger til innovation og demonstration VANDVISION 2025 Der skal mere gang i eksporten Eksporten af dansk vandteknologi stiger, men kun halvt så hurtigt som det mål, der er sat i Vandvision 2025 2017. En stigning på 7,5 procent om året fra 2018 vil være nødvendig for at nå målet. Støt innovationen Af Ebbe Sønderriis Der skal mere fart området. Hvis man måler det på patenter pr. million indbyggere, er vi nr. 1 i verden, mens vi er nr. 2 i Europa, når man kigger på, hvor meget vandteknologien fylder af den samlede eksport. Mia. kr. Figur 2.1 Den faktiske eksport i vandteknologi holdt op mod måltal i vandvision Milliarder kr. 30 MEGET UNGE IVÆRKSÆTTERE Edison-konkurrencens emne var Vand på godt og ondt. Vi gik ind på FNs Verdensmål og fandt målet om rent vand og sanitet. Så fandt vi ud af, at der er 23 millioner mennesker, der dør hvert år på grund af colibakterier i vandet, fordi de laver afføring i det, vand, man bader i EKSPORT AF VANDTEKNOLOGI vandteknologi er det med andre ord muligt at undgå to tredjedele af det nordamerikanske vandspild. Ifølge det amerikanske konsulentfirma Northeast Group vil amerikanske forsyningsselskaber i de kommende ti år investere op til til 50 milliarder danske kroner i nyt udstyr, isæ EKSPORT AF VANDTEKNOLOGI Mycometer på vej til eksport-succes Dansk metode til hurtig måling af bakterier i vand har vundet indpas i et stort vandselskab og metoden passer godt til EUs nye lovgivning om kontrol med drikkevandets kvalitet Af Ebbe Sønderriis Det hollandske vandselskab Vitens har bes Det koster at brænde igennem Arbejdet for at fremme eksporten skal vurderes på, hvor mange varer, der bliver langet over disken, konstaterer Mycometers medstifter, Morten Miller. To dygtige sælgere er mere værd end ti DJØFere med dyre ord og fancy projekter, siger han med et glimt i øjet. Der er en RENERE LUFT I BYERNE Uambitiøst udspil om miljøzoner Kravene er for lave, både i forhold til sundhedsproblemerne og udbredelsen af dansk, grøn teknologi, mener Dansk Miljøteknologi Af Ebbe Sønderriis De nuværende miljøzoner i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg er forældede. Nu har Luftforurening i København Det siges ofte, at luftforureningen primært kommer fra udenlandske kilder. Men beregninger fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi viser, at 90 procent af NO2 forureningen på gadeniveau i København i myldretiden stammer fra trafikken. For partiklernes vedkommende er MILJØTEKNOLOGISK UDVIKLING Klimavenligt renseanlæg Udledning af lattergas og metan skal styres bedre Hvis man giver bakterier deres livret, så arbejder de hurtigt og bliver nemmere at styre, siger innovationschef Mette Dam Jensen, Krüger. Derfor vil parterne bag MUDP-projektet Det klimavenlige rens To fluer med et smæk To-i-et-filter fjerner både partikler og NOx-forurening Sammen med FLSmidth har Haldor Topsøe udviklet et posefilter med katalytisk belægning, så det både kan fjerne partikler og NOx. Det miljøteknologiske udviklingsprogram, MUDP har for nylig givet støtte til et demonstrationsp Dansk målsætning for den CO2-neutrale vandsektor efterlyses! SYNSPUNKT Af Mads Warming Director Water and Waste Water, Danfoss VLT Drivers og næstformand i Dansk Miljøteknologi I alle verdens lande er vandsektoren en energisluger af rang. Vandet skal pumpes op og rundt, og spildevandet skal renses. FREMTIDENS RENSEANLÆG Et fyrtårn på Fyn Digitalisering er et nøgleord i fyrtårnsprojektet HEPWAT, der binder nye teknologier sammen til en helhed Af Ebbe Sønderriis Assens Vand er gået sammen med Grundfos, Krüger og it-firmaet Artogis om et stort pilotanlæg, et levende laboratorium, hvor fremtiden EU-DIREKTIV EVALUERES EUs vandrensning skal moderniseres Moderne miljøteknologi kan både gavne klima og miljø, øge energiproduktionen og spare anlægsinvesteringer. Danske virksomheder har løsninger, som de andre EU-lande har brug for mer EU-borgernes nye behov. Det åbner en dør for dansk eksport a Alle motorer og alle processer i den moderne spildevandshåndtering skal styres optimalt, siger Mads Warming, Danfoss I Nissen Energiteknik siger adm. direktør Thorvald Pedersen: Det vil betyde meget for os, hvis EUs regler bliver opgraderet, så renseanlæg skal reducere deres energiforbrug og optime Foto Jacob Lerche AKVAKULTUR Jens Petri Petersen er medejer af anlæg til opdræt af kingfish og laks i Hanstholm og Hirtshals. Han har planer om nye anlæg i Grenå, Thorsminde og Nexø. Fisk på land: Det næste danske eksporteventyr? Lige som vindkraft og solceller har overhalet kulkraft, vil opdræt om det er sommer eller vinter. Man kan lave fisken direkte til markedet, når der er brug for den. Man kan lave fisken hvor som helst i verden og undgå dyr transport. Det er jo også godt for bæredygtigheden. Hvis man i dag vil have frisk laks i Mellemøsten, bliver den fløjet ind fra Norge. På vores a AKVAKULTUR Kingfish i modstrøm på Sashimi Royal i Hanstholm Grønne organisationer: Vi må finde en god løsning De grønne organisationer står vagt om vandmiljøet. Netop derfor foretrækker de fiskeopdræt i lukkede anlæg, selv om de har klaget over ekstra udledninger Af Ebbe Sønderriis Både Danmarks Danmark verdensførende i udstyr til akvakultur Virksomheder, der i dag eksporterer udstyr for milliarder, opstod på grund af miljøregler, der blev betegnet som alt for stramme Af Ebbe Sønderriis Danske virksomheder er verdensførende når det gælder udvikling og eksport af udstyr til akvakultur. Det AKVAKULTUR Dyre lærepenge Situationen er fastlåst, Danish Salmon tør ikke udvide før de kender fremtidens miljøgodkendelse Af Ebbe Sønderriis Danish Salmon i Hirtshals startede produktionen af slagtefærdige laks i 2012. Man gik i gang uden at vide ret meget om produktion af store laks på land, sig Vi skal øve os Sashimi Royal forsøger at komme ned på de halve af den tilladte udledning Af Ebbe Sønderriis Vi har samme mål som miljøforkæmperne. Uenigheden handler kun om tidsperspektivet, siger administrerende direktør Claus Rom hos Sashimi Royal i Hanstholm. Målet er at komme tæt på nuludlednin MEDICINRESTER I SPILDEVAND Central eller decentral rensning måske begge dele Hospitalerne kan rense deres spildevand for rester af lægemiddelstoffer ved kilden. Der er også teknologi under udvikling, som kan fjerne lægemiddelrester fra husholdningernes spildevand på de centrale renseanlæg. efter e Dansk Miljøteknologi mener: Miljøstyrelsen bør sikre, at kommunerne rettidigt udsteder de nødvendige miljøgodkendelser, så spildevand fra hospitalerne renses på BAT-niveau. Der bør indføres obligatorisk rensning for lægemiddelstoffer i de centrale kommunale renseanlæg. Rasmussen. Vi er enige i, at BIOPLAST Revolution i plastindustrien? Katalysatorer kan bruges til meget, nu også til at lave plantemateriale om til stoffer, som plastindustrien kan bruge i stedet for at bruge olie. Er det et bæredygtigt alternativ? Af Ebbe Sønderriis I otte år har Haldor Topsøe arbejdet på en metode til at lav DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA Ambassadør for renere luft Carsten Møberg Larsen skal presse på for bedre bekæmpelse af luftforureningen i EUlandene og fremme eksporten af danske løsninger på problemerne Af Ebbe Sønderriis I næste måned får Danmark en ny slags ambassadør. Carsten Larsen bliver ren luft ambassadør. Han skal være