KLIMAHANDLINGSPLAN Landbrug: Tredobbelt gevinst ved at begrænse udledningen af ammoniak Miljøteknologier, der både begrænser forureningen med ammoniak og nedbringer udledningen af drivhus-gasser bør anvendes meget mere I den kommende klimahandlingsplan skal der udpeges virkemidler til at formindske udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Det drejer sig om mere end en femtedel af Danmarks udledninger i form af metan, lattergas og CO2 fra anvendelsen af fossil energi. 95 procent af udledningerne stammer fra husdyrproduktionen. Samtidig skal landbrugets udledninger af ammoniak også nedbringes. Danmark har, under EUs direktiv om loft over luftforurening, NEC-direktivet, forpligtet sig til at reducere udledningerne af ammoniak med 24 procent i forhold til år 2005. Godt for sundhed, natur og klima Begge problemer handler i høj grad om husdyrenes fordøjelse og afføring. Ved at bekæmpe fordampningen af ammoniak fra gylle kan man slå tre fluer med et smæk: Forbedre befolkningens sundhed, bevare sårbar natur og nedbringe udledning af metan, som er en stærk drivhusgas. Udledningerne af ammoniak kommer fra stalde, gylletanke, transport og udbringning af gylle. Udledningerne har været faldende, men i de senere år er de steget, fordi landbrugspakken i 2015 tillod landbruget at gøde op til det økonomisk optimale, hvor man tidligere kun måtte gøde op til 80 procent af det optimale. Udledningerne kan reduceres ved hjælp af moderne staldteknologi og ved gyllestabilisering. Intelligente staldsystemer kan sikre 14 ren luft og mindre ammoniak i stalden ved hjælp af hurtig udslusning af gylle kombineret med udsugning, opsamling og rensning. Nye staldanlæg kan ifølge virksomheden Agrifarm frarense 91 procent af ammoniakken og fjerne 83 procent af lugten med en omkostning på 10,70 kr. pr. slagtesvin eller 32 kr. pr. reduceret kilo ammoniak. Det medfører samtidig en klar forbedring af arbejdsmiljøet. En anden metode er at stabilisere gyllen ved at tilsætte syre. Når surhedsgraden stiger, skifter det meste af ammoniakken, som er en luftart, form til ammonium, der er opløst i vandet, men ikke fordamper. Derved opnår man også en bedre gødningsværdi, fordi kvælstoffet forbliver i gyllen. Landmanden får bedre udbytte eller sparer kunstgødning. Klimagevinst: Mindre metan Med de nævnte teknologier opnår man også en klimagevinst. Under almindelige forhold dannes der nemlig metan i gylle. Den damper af og virker som drivhusgas 25 gange stærkere end CO2. Men hurtig udslusning af gylle fra en svinestald kan næsten halvere udledningen af metan, fortæller Agrifarm. Metan når ikke at dampe af, før gyllen er ført ud af stalden og som regel bliver sendt direkte videre til et biogasanlæg. I kvægstalde er virkningen lidt mindre, fordi det meste metan dannes i køernes maver. Reduktionen på grund af hurtig gylleudslusning er 20-40 procent. Også gylleforsuring påvirker klimaet positivt. De metan-dannende bakterier trives nemlig ikke i syrlig gylle. Gyllestabilisering med syre kan både anvendes i staldene, i gylletanke og ved udbringning af gyllen. Ved anvendelse i stalden DANSK MILJØTEKNOLOGI nedsættes udledningen af ammoniak med 64 procent fra svinestalde og 50 procent fra kvægstalde. Fordi ammoniakken bindes og dannelsen af metan hører op, reduceres også udledningerne fra lagerbeholdningen og under udbringning. Ifølge virksomheden JH Agro er omkostningerne 10-12 kr. pr. slagtesvin ved en årsproduktion på 12.000 - 14.000 slagtesvin. I en besætning på 175 - 225 malkekøer er omkostningerne 200 - 250 kr. pr. års-ko. Mindre lattergas Man kan også tilsætte syre til gyllen samtidig med, at man spreder den ud på markerne. Derved kan man reducere afdampningen af ammoniak med 50 procent. Ifølge virksomheden BioCover ligger omkostningerne i gennemsnit omkring 150 kr. pr. hektar. Men når man medregner det ekstra udbytte af gødningen, som skyldes at mere kvælstof bliver tilgængeligt for planterne i stedet for at fordampe som ammoniak, er teknologien stort set omkostningsneutral. Når der således er mere kvælstof ganske vist ikke i form af ammoniak, men i form af ammonium kunne man tro, at der var større risiko for dannelse af lattergas landbrugets stærkest virkende drivhusgas. Men forsøg har vist, at det ikke er tilfældet. Tværtimod kan man formindske lattergasproblemet ved at holde op med at fælde gylle ned i jorden, når man bringer den ud på sort jord uden planter. Lattergas dannes nemlig som et uønsket biprodukt når kvælstof omsættes i jorden under iltfattige forhold. Og iltmangel er der i høj grad, hvis man fælder gyllen ned i mulden, især hvis det derefter regner. Men hvis gyllen er forsuret, kan man roligt nøjes med at udbringe den på jordens overflade fordi NOVEMBER 2019 Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND NOVEMBER 2019 Nu skal verdens spildevandvand renses. FNs mål er, at mængden af urenset spildevand skal halveres inden år 2030. Danske virksomheder og vandselskaber har vist, at det kan gøres uden fossil energi. Det kan tværtimod give overskud af en Dansk miljøteknologi NOVEMBER 2019 REDAKTION: Jørn Jespersen JOURNALIST: Ebbe Sønderriis BIDRAG FRA: Mette Boye (mb), Jørn Jespersen (jj), Signe Sonne-Holm (ssh), Sidsel Kjær Svenningsen (sks), Ebbe Sønderriis (es) og Jonas Fredsted Villadsen ( jfv) LAYOUT OG OPSÆTNING: Ebbe Sønderriis TRYK: Cool Gr INDHOLD Cases REN LUFT KLIMANEUTRAL VANDSEKTOR Mette Gjerskov kalder verdens uhumske spildevand en sundhedskatastrofe i slowmotion. Vandet skal renses. Det kræver energi, men energi-kilden findes i det grumsede vand. Danmark har vist, at hele vandsektoren kan blive klimaneutral. Side 6-8 REN JORD MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER Danmark har ikke styr på skadelig kemi i vandmiljøet Der findes masser af skadelig kemi i vandmiljøet. Mange vandområder lever ikke op til vandrammedirektivets krav om god kemisk kvalitet, som skal opfyldes senest i 2027 Mange miljø- og sundhedsskadelige stoffer FORSKNING OG UDVIKLING kan godt fjerne stofferne, men det vil kræve politiske beslutninger at gøre det, og myndighederne skal udforme krav om rensning på baggrund af de politiske beslutninger. Det vil også betyde, at vandselskaberne kan indrette vandtaksterne, så det bliver muligt at dække omkostnin KLIMAHANDLINGSPLAN Rent vand, grøn energi, klimaneutral vandsektor Verdens spildevand råber på rensning. Det kan gøres på en måde, der samtidig udvinder nok energi til at gøre hele vandsektoren klimaneutral. Danmark har teknologien 1.000 af verdens børn af diarré og lignende sygdomme, som skyldes Næsten to milliarder mennesker lever i områder, hvor man bruger mere vand, end der tilføres, og klimaforandringerne forstærker vandmangelen i mange lande. En ny regering vil styrke det grønne diplomati og dermed øge Danmarks internationale engagement. En ny regering vil tage initiativ til en ny udv Dansk Miljøteknologi mener: En klimaneutral vandsektor skal være en del af Danmarks klimahandlingsplan og af dansk udviklingsbistand, eksportfremme og grønt diplomati KLIMAHANDLINGSPLAN lige kompetencer, der gør, at man kan tilbyde energi- og klimaneutrale totalløsninger. Som det næste skridt er d TCO - TOTAL COST OF OWNERSHIP Køb grønt på den lange bane Princippet om at forsyningsselskaber skal købe ind og investere ud fra totaløkonomiske overvejelser, herunder lavt forbrug af ressourcer og effektiv udnyttelse af energi, bør indgå i de kommende forhandlinger om en klimaplan, siger S-ordføre KLIMAHANDLINGSPLAN Sojahøst i Brasilien. Soja til danske husdyr dyrkes i Sydamerika på et areal, der er næsten lige så stort som Sjælland. Foto: Alf Ribeiro/Shutterstock Biomasse er en knap ressource. Den skal bruges hvor den gavner mest Bioraffinering kan bidrage til en mere bæredygtig og klimave BIOØKONOMI: Det rimer på klima Bioøkonomi bør indgå i den kommende klimahandlingsplan SYNSPUNKT Af Mette Boye Chefkonsulent i Dansk Miljøteknologi KLIMAKRISEN er en følge af overforbrug af fossile brændstoffer. Den grønne omstilling går ud på at genetablere vedvarende og holdbare kredsløb, som ikk KLIMAHANDLINGSPLAN te Action Summit 23. september 2019 det berømte møde hvor svenske Greta Thunberg gav verdens ledere en opsang: How dare you? Hos Mærsk har vi sat os som mål at blive klimaneutrale i 2050. Ikke fordi vi ved, hvordan det præcis skal gøres, men fordi vi er overbeviste om at det er n Monsterregn og oversvømmelser som her på Lyngbyvej i København satte gang i klimatilpasningen, men nu er der brug for mere forpligtende planer. LIMAFORANDRINGERNE GIVER mahandlingsplaner. Der bliver gjort et stort me regnhændelser og havvandsstigninger, Derfor vil jeg opfordre miljøministeren arbej KLIMAHANDLINGSPLAN Landbrug: Tredobbelt gevinst ved at begrænse udledningen af ammoniak Miljøteknologier, der både begrænser forureningen med ammoniak og nedbringer udledningen af drivhus-gasser bør anvendes meget mere I den kommende klimahandlingsplan skal der udpeges virkemidler til at formindske Foto: Shutterstock ammoniakken jo er bundet. BioCover tilbyder i øvrigt tilsætning af kvælstofhæmmende stoffer, der forsinker omdannelsen af ammonium til nitrat og derved også modvirker dannelsen af lattergas. ne (f.eks. forbud mod at nedfælde gylle på sort jord og påbud om at stabilisere gyllen) KLIMAHANDLINGSPLAN Hvorfor ikke genbruge den rensede luft? På et maskinværksted skal luften renses. Det bliver den også her i landet. Men bagefter bliver den smidt ud. Det er hverken godt for konkurrenceevnen eller for klimaet. I andre lande recirkulerer man luften På virksomheden AlmexA A/S i Oden Jeg ved i hvert fald, at vi skal bruge mindst en kvart million på ny rørføring, når maskinerne skal flyttes, siger direktør Roar S. Greinert, AlmexA. Dertil kommer ekstra opvarmning eller et anlæg til varmegenvinding, fordi den rensede luft efter danske regler ikke må bruges igen i maskinværkstedet. GENERATIONS-FORURENINGER Giftdepotet blev åbnet i juni 2018, så firmaerne Krüger og Fortum Waste Solutions kunne afprøve deres teknologier Foto: Region Midt Nu skal det være Cheminovas giftdepot på Harboøre Tange skal væk. Nu har vi teknologierne, og det kan ikke gå for hurtigt, siger Lemvigs tid Krüger er færdige med deres pilotprojekt og siger, at de kawn gå i gang i morgen, påpeger Jørgen Nørby. De arbejder med at koge giften væk. Før i tiden talte man om at grave det hele op og sejle det væk til et eller andet sted, hvor det kunne deponeres til evig tid. Nu ved vi, at man kan rense det o GENERATIONS-FORURENINGER SF: Vi kæmper alt, hvad vi kan SF vil have penge sat af på finansloven til at komme i gang med oprydningen af de store generationsforureninger, og det skal være nu Vi foreslår at sætte 300 millioner kr. af i finansloven for næste år til at komme i gang med at rense jorden e FORURENING FRA SKIBE Reguleringen af skibes luftforurening halter efter En stigende andel af luftforureningen med NOx og partikler stammer fra skibe. Mens industrien og trafikken på landjorden kommer under skrappere regler og deres emissioner falder markant, kniber det mere med søfarten. De regler, EU OG VANDET EU trænger til ambitiøse vandvisioner Danske virksomheder har meget at byde på i forhold til modernisering af EUs vandlovgivning og landenes behov for renere og mere ressourcevenlig teknologi Vandspild kan undgås, energi kan spares, værdifulde ressourcer kan genvindes: Vandsektoren kan Besøg på Billund BioRefinery. Fra venstre medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss,administrerende direktør i Billund Vand & Energi Ole P. Johnsen, procesansvarlig Chitra S. Raju og markedschef i Krüger Theis Nikolaj Gadegaard. Jeg vil være Danmarks grønne erhvervsstemme i Europa-Parlamentet For OVERLØB Vi danskere skal hverken fiske eller bade i kloakvand, det er meget vigtigt for mig. Miljøminister Lea Wermelin er gået i gang med at styrke indsatsen mod overløb, hvor kloakvand, blandet med regnvand, forurener miljøet Efter denne sommers debat har miljøminister Lea Wermelin givet tilsagn Havnebadet i Aarhus. Vi kan i Danmark bade i havnene i storbyerne. Det er kun muligt, fordi kommunerne har gjort en stor indsats for at reducere overløb, siger miljøminister Lea Wermelin. Hun lover at gøre mere for at begrænse overløbeme. Foto: Wikimedia Commons steren, at det er hensigtsmæssigt at GENVINDING AF FOSFOR Mineselskaberne intensiverer udvindingen af råfosfat Foto: B. Brown/Shutterstock Grønt lys i EU for salg af genvundet fosfat-gødning EUs forordning om gødning åbner meget snart for fri handel på det indre marked med fosfat-gødning, der er udvundet af spildevand og organisk af DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen +45 29 63 49 36 mt@biocover.dk www.biocover.dk CVR No: 32448062 DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA Hotline service: Problemer løses på få minutter Hjemme i Hammelev ved Vojens følger ingeniøren med, når der går en alarm på et af Envotherms renseanlæg ude i verden. De fleste problemer klares online De venter i kø. De er nu nummer...syv... Mon ikke de fleste forbinder online support med langvarig v