FORURENING FRA SKIBE Reguleringen af skibes luftforurening halter efter En stigende andel af luftforureningen med NOx og partikler stammer fra skibe. Mens industrien og trafikken på landjorden kommer under skrappere regler og deres emissioner falder markant, kniber det mere med søfarten. De regler, som regulerer skibenes emissioner, er kun i begrænset omfang styret af politiske og demokratiske beslutninger. Det er IMO, den Internationale Maritime Organisation et organ under FN, som regulerer, hvor meget svovl, nitrogenilter (NOx), VOCer og for den sags skyld CO2 og metan, verdens skibe må udlede. Ikke et sted for de folkevalgte IMO er i høj grad en klub for rederier og embedsmænd, siger Jørgen Magner, som tidligere var kontorchef i Miljøstyrelsen med ansvar for den internationale regulering af det maritime område, og som har været politisk konsulent i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi. Så vidt jeg ved, er der aldrig en folkevalgt politiker, der har sat sine ben i IMOs bestemmende organer, siger han. IMO er ifølge Jørgen Magner en organisation, hvor det tager meget lang tid at træffe beslutninger, og hvor der er mere fokus på tekniske forhold end på miljø og klima. Ekstremt langsommelig Det bekræftes af Kåre Press-Kristensen fra det Økologiske Råd. Han har i mange år fulgt forhandlingerne i IMO og forsøgt at skubbe på miljø- og klimadagsordenen. IMO er ekstrem langsommelig, meget orienteret mod laveste fællesnævner og dårlig til at lave regler om håndhævelse af de regler, som trods alt bliver vedtaget. Der mangler fx ordentlige regler for håndhævelse af de svovlregler, som træder i kraft globalt i 2020. Reglerne er et meget stort fremskridt, men uden sikker håndhævelse er værdien meget mindre, siger Kåre Press-Kristensen. Dårlig håndhævelse er også et stort problem for de lovlydige danske rederier, fordi snyd i for mange tilfælde betaler sig, og der er rigtige mange penge at spare ved at sejle med ulovligt brændstof og undlade at opfylde reglerne. Det er nemt at blokere Vi har brugt mange år på at nedbringe luftforureningen fra energi og landtransport, men for skibsfarten går det noget langsommere, siger salgsdirektør Mikkel Nygaard Larsen fra virksomheden Umicore, et belgisk ejet firma som for få år siden købte en stor del af Haldor Topsøes aktiviteter inden for luftrensning. Med base i Frederikssund producerer og sælger Umicore SCR-katalysatorer, som bl.a. fjerner NOx fra udstødningen på lastbiler og skibe. Det er fint med de nye svovlregler, som har været længe undervejs, men NOx, partikler og drivhusgasser fra verdens skibe er kun svagt og dårligt reguleret. Det er som om, man tager én ting ad gangen i IMO først arbejder vi i mange år med svovludledninger, så kommer vi til NOx og om lang tid kigger vi på drivhusgasser. På den måde bliver beslutningsprocessen både bureaukratisk og langsommelig, og den gør det for nemt for fodslæbende land at blokere, fordi der skal være konsensus, siger Mikkel Nygaard Larsen. Krav, man kan undgå i mange år Det værste ved IMO er næsten, at der somme tider laves meget dårlige regler det gælder NECA-zonerne, som i udvalgte områ- DANSK MILJØTEKNOLOGI der regulerer udledningen af NOx fra skibe, og som er den eneste regulering af NOx i det hele taget, fortsætter Mikkel Nygaard Larsen. Man regulerer for det første udledningen af NOx gennem typegodkendelser af motorer ikke gennem grænseværdier for de udledninger, som kommer ud gennem skorstenene. Det kan godt være, at skibene så lever op til udledningskravene i laboratoriet, men ikke nødvendigvis ude på det åbne hav. Og for det andet stiller man krav, som skibene kan undgå i mange år ud i fremtiden, fordi man påstår, at skibet stammer fra en anden periode, hvor kravene var lavere og mindre skrappe. Det er den såkaldte køllægning, der afgør hvornår skibet stammer fra og hvilke krav, det skal leve op til. Hvis det stod til Mikkel Nygaard Larsen og Umicore lavede man en ny global regulering af skibes udledning af NOx, hvor der måles på udledningen fra skorstenene, og hvor kravene gælder for alle skibe, uanset alder. Stærkere politisk engagement Vi installerede de første rensningssystemer i 1989, og de har gennem mange år vist, at de virker. Og der kan også retrofittes dvs. sættes rensningssystemer på ældre skibe så det kan sagtens lade sig gøre. Hvis man vil prioritere befolkningernes sundhed og helbred i hele verden, er det vejen frem, slutter Mikkel Nygaard Larsen. Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi ønsker en mere aktiv dansk linje i forhandlingerne og lægger op til et øget politisk engagement i sagen. Desuden foreslår man en stærkere EU-indsats for at styrke og koordinere landenes indsats. Såvel Zenia Stampe (RV) som Mette Gjerskov (S) har tilkendegivet interesse for sagen, og der er stillet folketingsspørgsmål i den sammenhæng. jj og shh NOVEMBER 2019 21 Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND NOVEMBER 2019 Nu skal verdens spildevandvand renses. FNs mål er, at mængden af urenset spildevand skal halveres inden år 2030. Danske virksomheder og vandselskaber har vist, at det kan gøres uden fossil energi. Det kan tværtimod give overskud af en Dansk miljøteknologi NOVEMBER 2019 REDAKTION: Jørn Jespersen JOURNALIST: Ebbe Sønderriis BIDRAG FRA: Mette Boye (mb), Jørn Jespersen (jj), Signe Sonne-Holm (ssh), Sidsel Kjær Svenningsen (sks), Ebbe Sønderriis (es) og Jonas Fredsted Villadsen ( jfv) LAYOUT OG OPSÆTNING: Ebbe Sønderriis TRYK: Cool Gr INDHOLD Cases REN LUFT KLIMANEUTRAL VANDSEKTOR Mette Gjerskov kalder verdens uhumske spildevand en sundhedskatastrofe i slowmotion. Vandet skal renses. Det kræver energi, men energi-kilden findes i det grumsede vand. Danmark har vist, at hele vandsektoren kan blive klimaneutral. Side 6-8 REN JORD MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER Danmark har ikke styr på skadelig kemi i vandmiljøet Der findes masser af skadelig kemi i vandmiljøet. Mange vandområder lever ikke op til vandrammedirektivets krav om god kemisk kvalitet, som skal opfyldes senest i 2027 Mange miljø- og sundhedsskadelige stoffer FORSKNING OG UDVIKLING kan godt fjerne stofferne, men det vil kræve politiske beslutninger at gøre det, og myndighederne skal udforme krav om rensning på baggrund af de politiske beslutninger. Det vil også betyde, at vandselskaberne kan indrette vandtaksterne, så det bliver muligt at dække omkostnin KLIMAHANDLINGSPLAN Rent vand, grøn energi, klimaneutral vandsektor Verdens spildevand råber på rensning. Det kan gøres på en måde, der samtidig udvinder nok energi til at gøre hele vandsektoren klimaneutral. Danmark har teknologien 1.000 af verdens børn af diarré og lignende sygdomme, som skyldes Næsten to milliarder mennesker lever i områder, hvor man bruger mere vand, end der tilføres, og klimaforandringerne forstærker vandmangelen i mange lande. En ny regering vil styrke det grønne diplomati og dermed øge Danmarks internationale engagement. En ny regering vil tage initiativ til en ny udv Dansk Miljøteknologi mener: En klimaneutral vandsektor skal være en del af Danmarks klimahandlingsplan og af dansk udviklingsbistand, eksportfremme og grønt diplomati KLIMAHANDLINGSPLAN lige kompetencer, der gør, at man kan tilbyde energi- og klimaneutrale totalløsninger. Som det næste skridt er d TCO - TOTAL COST OF OWNERSHIP Køb grønt på den lange bane Princippet om at forsyningsselskaber skal købe ind og investere ud fra totaløkonomiske overvejelser, herunder lavt forbrug af ressourcer og effektiv udnyttelse af energi, bør indgå i de kommende forhandlinger om en klimaplan, siger S-ordføre KLIMAHANDLINGSPLAN Sojahøst i Brasilien. Soja til danske husdyr dyrkes i Sydamerika på et areal, der er næsten lige så stort som Sjælland. Foto: Alf Ribeiro/Shutterstock Biomasse er en knap ressource. Den skal bruges hvor den gavner mest Bioraffinering kan bidrage til en mere bæredygtig og klimave BIOØKONOMI: Det rimer på klima Bioøkonomi bør indgå i den kommende klimahandlingsplan SYNSPUNKT Af Mette Boye Chefkonsulent i Dansk Miljøteknologi KLIMAKRISEN er en følge af overforbrug af fossile brændstoffer. Den grønne omstilling går ud på at genetablere vedvarende og holdbare kredsløb, som ikk KLIMAHANDLINGSPLAN te Action Summit 23. september 2019 det berømte møde hvor svenske Greta Thunberg gav verdens ledere en opsang: How dare you? Hos Mærsk har vi sat os som mål at blive klimaneutrale i 2050. Ikke fordi vi ved, hvordan det præcis skal gøres, men fordi vi er overbeviste om at det er n Monsterregn og oversvømmelser som her på Lyngbyvej i København satte gang i klimatilpasningen, men nu er der brug for mere forpligtende planer. LIMAFORANDRINGERNE GIVER mahandlingsplaner. Der bliver gjort et stort me regnhændelser og havvandsstigninger, Derfor vil jeg opfordre miljøministeren arbej KLIMAHANDLINGSPLAN Landbrug: Tredobbelt gevinst ved at begrænse udledningen af ammoniak Miljøteknologier, der både begrænser forureningen med ammoniak og nedbringer udledningen af drivhus-gasser bør anvendes meget mere I den kommende klimahandlingsplan skal der udpeges virkemidler til at formindske Foto: Shutterstock ammoniakken jo er bundet. BioCover tilbyder i øvrigt tilsætning af kvælstofhæmmende stoffer, der forsinker omdannelsen af ammonium til nitrat og derved også modvirker dannelsen af lattergas. ne (f.eks. forbud mod at nedfælde gylle på sort jord og påbud om at stabilisere gyllen) KLIMAHANDLINGSPLAN Hvorfor ikke genbruge den rensede luft? På et maskinværksted skal luften renses. Det bliver den også her i landet. Men bagefter bliver den smidt ud. Det er hverken godt for konkurrenceevnen eller for klimaet. I andre lande recirkulerer man luften På virksomheden AlmexA A/S i Oden Jeg ved i hvert fald, at vi skal bruge mindst en kvart million på ny rørføring, når maskinerne skal flyttes, siger direktør Roar S. Greinert, AlmexA. Dertil kommer ekstra opvarmning eller et anlæg til varmegenvinding, fordi den rensede luft efter danske regler ikke må bruges igen i maskinværkstedet. GENERATIONS-FORURENINGER Giftdepotet blev åbnet i juni 2018, så firmaerne Krüger og Fortum Waste Solutions kunne afprøve deres teknologier Foto: Region Midt Nu skal det være Cheminovas giftdepot på Harboøre Tange skal væk. Nu har vi teknologierne, og det kan ikke gå for hurtigt, siger Lemvigs tid Krüger er færdige med deres pilotprojekt og siger, at de kawn gå i gang i morgen, påpeger Jørgen Nørby. De arbejder med at koge giften væk. Før i tiden talte man om at grave det hele op og sejle det væk til et eller andet sted, hvor det kunne deponeres til evig tid. Nu ved vi, at man kan rense det o GENERATIONS-FORURENINGER SF: Vi kæmper alt, hvad vi kan SF vil have penge sat af på finansloven til at komme i gang med oprydningen af de store generationsforureninger, og det skal være nu Vi foreslår at sætte 300 millioner kr. af i finansloven for næste år til at komme i gang med at rense jorden e FORURENING FRA SKIBE Reguleringen af skibes luftforurening halter efter En stigende andel af luftforureningen med NOx og partikler stammer fra skibe. Mens industrien og trafikken på landjorden kommer under skrappere regler og deres emissioner falder markant, kniber det mere med søfarten. De regler, EU OG VANDET EU trænger til ambitiøse vandvisioner Danske virksomheder har meget at byde på i forhold til modernisering af EUs vandlovgivning og landenes behov for renere og mere ressourcevenlig teknologi Vandspild kan undgås, energi kan spares, værdifulde ressourcer kan genvindes: Vandsektoren kan Besøg på Billund BioRefinery. Fra venstre medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss,administrerende direktør i Billund Vand & Energi Ole P. Johnsen, procesansvarlig Chitra S. Raju og markedschef i Krüger Theis Nikolaj Gadegaard. Jeg vil være Danmarks grønne erhvervsstemme i Europa-Parlamentet For OVERLØB Vi danskere skal hverken fiske eller bade i kloakvand, det er meget vigtigt for mig. Miljøminister Lea Wermelin er gået i gang med at styrke indsatsen mod overløb, hvor kloakvand, blandet med regnvand, forurener miljøet Efter denne sommers debat har miljøminister Lea Wermelin givet tilsagn Havnebadet i Aarhus. Vi kan i Danmark bade i havnene i storbyerne. Det er kun muligt, fordi kommunerne har gjort en stor indsats for at reducere overløb, siger miljøminister Lea Wermelin. Hun lover at gøre mere for at begrænse overløbeme. Foto: Wikimedia Commons steren, at det er hensigtsmæssigt at GENVINDING AF FOSFOR Mineselskaberne intensiverer udvindingen af råfosfat Foto: B. Brown/Shutterstock Grønt lys i EU for salg af genvundet fosfat-gødning EUs forordning om gødning åbner meget snart for fri handel på det indre marked med fosfat-gødning, der er udvundet af spildevand og organisk af DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen +45 29 63 49 36 mt@biocover.dk www.biocover.dk CVR No: 32448062 DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA Hotline service: Problemer løses på få minutter Hjemme i Hammelev ved Vojens følger ingeniøren med, når der går en alarm på et af Envotherms renseanlæg ude i verden. De fleste problemer klares online De venter i kø. De er nu nummer...syv... Mon ikke de fleste forbinder online support med langvarig v