OVERLØB Vi danskere skal hverken fiske eller bade i kloakvand, det er meget vigtigt for mig. Miljøminister Lea Wermelin er gået i gang med at styrke indsatsen mod overløb, hvor kloakvand, blandet med regnvand, forurener miljøet Efter denne sommers debat har miljøminister Lea Wermelin givet tilsagn om en række initiativer, der skal styrke indsatsen mod overløb af spildevand, der forurener vandmiljøet og risikoen for colibakterier i badevand. Problemerne med kloakker, der løber over, vokser i takt med at klimaforandringerne gør skybrud mere almindelige. Initiativerne skal give mere pålidelig viden som grundlag for prioritering og styring af indsatsen, siger ministeren. Hun vil også overveje muligheden for at udstede påbud og indføre afgift på overløb. Der er i alt ca. 4.500 bygværker, der er beregnet til at spil- devand, blandet med regnvand, kan løbe over, når det regner så kraftigt, at der ikke er plads til mere vand i kloaksystemet. Bortset fra en rist bliver overløbs-vandet ikke renset. Kommunerne skal give tilladelse til udledningerne og indberette hvad og hvor meget der udledes til databasen PULS. Men indberetningerne er meget ufuldstændige. På selve renseanlæggene og i afløbssystemerne er det ret almindeligt at man løbende måler både flow og indhold. Men overløb bliver kun meget sjældent målt. I stedet anvender man modelberegninger, der kun bygger på få målinger. end tre gange så store som beregnet. Hvis de i det hele taget bliver indberettet. Disse oplysninger udløste skarp kritik, både fra regeringens støttepartier, oppositionen, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Miljøteknologi. Miljøminister Lea Wermelin tog kritikken til sig og lovede på et samråd at der skal skaffes bedre data som grundlag for at stramme kravene. Kommunernes pligt til at indberette data om overløb skal indskærpes og skrives ind i bekendtgørelsen om spildevand og vejledningen til kommunerne skal forbedres. Miljødatabasen skal gøres mere brugervenlig. Usikkerhed på 150-200 procent eller mere Påbud og incitamenter 0 Q F SBU J P OF M M F VE M F E F SL SBW G P S DTU har lavet en usikkerhedsanalyse af dis- Miljøstyrelsen skal analysere, om kommuse modelberegninger. Ifølge analysen kan nerne skal have øget adgang til at give påbud SF HOC F U J OHF E F P W F SM C G SB usikkerheden ofte være mere end 150-200 til spildevandsselskaberne om at opfylde de G M M F T T Z T U F NF SU J M W BOE M C procent, endda under ideelle omstændigmål, derer sat i spildevandsplanerne. heder. Udledningerne kan altså være mere I et svar til Carl Valentin, SF, siger mini- Et voksende problem Afgift på overløb? 40 procent af det danske afløbssystem er fællessystemer, hvor spildevand og regnvand fra overfladen løber i de samme kloakrør. Hvis det regner meget, risikerer man, at kloakvand stiger op i kældrene eller løber ovenud af kloakkerne i lavtliggende områder. For at undgå det har man indrettet overløbsbygværker, hvor blandingen af regnvand og spildevand kan løbe ud, når der ikke er mere plads til der i kloaksystemet. Overløb sker typisk til et vandløb, en grøft eller en kyst. Problemet vokser i takt med klimaforandringerne. Heftige skybrud bliver mere og mere almindelige. Kommunerne har ansvar for udledningstilladelserne og skal indberette overløb til Miljøstyrelsen både mængden og indholdet. Spildevandsselskaberne betaler afgift af deres udledning af renset vand. Afgiften skal tilskynde dem til at rense så godt, som muligt fem for kun at overholde udledningskravene. Hvert renseanlæg måler, hvor meget renset vand der ledes ud, og måler eller beregner, hvad det indeholder af kvælstof, fosfor og organisk stof. Men der er ingen afgift på det vand, der løber over når det regner kraftigt, enten fra overløbsbygværker eller ved bypass af renseanlægget. En afgift på de regnbetingede overløb kunne tilskynde selskaberne til at øge indsatsen for at undgå dem. Men for at indføre en sådan afgift er der brug for bedre data: flere målinger og mere sikre beregninger. 24 + B OVB S DANSK MILJØTEKNOLOGI VDB7 F[[B SP 4B SBI#SVEMFS NOVEMBER 2019 Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND NOVEMBER 2019 Nu skal verdens spildevandvand renses. FNs mål er, at mængden af urenset spildevand skal halveres inden år 2030. Danske virksomheder og vandselskaber har vist, at det kan gøres uden fossil energi. Det kan tværtimod give overskud af en Dansk miljøteknologi NOVEMBER 2019 REDAKTION: Jørn Jespersen JOURNALIST: Ebbe Sønderriis BIDRAG FRA: Mette Boye (mb), Jørn Jespersen (jj), Signe Sonne-Holm (ssh), Sidsel Kjær Svenningsen (sks), Ebbe Sønderriis (es) og Jonas Fredsted Villadsen ( jfv) LAYOUT OG OPSÆTNING: Ebbe Sønderriis TRYK: Cool Gr INDHOLD Cases REN LUFT KLIMANEUTRAL VANDSEKTOR Mette Gjerskov kalder verdens uhumske spildevand en sundhedskatastrofe i slowmotion. Vandet skal renses. Det kræver energi, men energi-kilden findes i det grumsede vand. Danmark har vist, at hele vandsektoren kan blive klimaneutral. Side 6-8 REN JORD MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER Danmark har ikke styr på skadelig kemi i vandmiljøet Der findes masser af skadelig kemi i vandmiljøet. Mange vandområder lever ikke op til vandrammedirektivets krav om god kemisk kvalitet, som skal opfyldes senest i 2027 Mange miljø- og sundhedsskadelige stoffer FORSKNING OG UDVIKLING kan godt fjerne stofferne, men det vil kræve politiske beslutninger at gøre det, og myndighederne skal udforme krav om rensning på baggrund af de politiske beslutninger. Det vil også betyde, at vandselskaberne kan indrette vandtaksterne, så det bliver muligt at dække omkostnin KLIMAHANDLINGSPLAN Rent vand, grøn energi, klimaneutral vandsektor Verdens spildevand råber på rensning. Det kan gøres på en måde, der samtidig udvinder nok energi til at gøre hele vandsektoren klimaneutral. Danmark har teknologien 1.000 af verdens børn af diarré og lignende sygdomme, som skyldes Næsten to milliarder mennesker lever i områder, hvor man bruger mere vand, end der tilføres, og klimaforandringerne forstærker vandmangelen i mange lande. En ny regering vil styrke det grønne diplomati og dermed øge Danmarks internationale engagement. En ny regering vil tage initiativ til en ny udv Dansk Miljøteknologi mener: En klimaneutral vandsektor skal være en del af Danmarks klimahandlingsplan og af dansk udviklingsbistand, eksportfremme og grønt diplomati KLIMAHANDLINGSPLAN lige kompetencer, der gør, at man kan tilbyde energi- og klimaneutrale totalløsninger. Som det næste skridt er d TCO - TOTAL COST OF OWNERSHIP Køb grønt på den lange bane Princippet om at forsyningsselskaber skal købe ind og investere ud fra totaløkonomiske overvejelser, herunder lavt forbrug af ressourcer og effektiv udnyttelse af energi, bør indgå i de kommende forhandlinger om en klimaplan, siger S-ordføre KLIMAHANDLINGSPLAN Sojahøst i Brasilien. Soja til danske husdyr dyrkes i Sydamerika på et areal, der er næsten lige så stort som Sjælland. Foto: Alf Ribeiro/Shutterstock Biomasse er en knap ressource. Den skal bruges hvor den gavner mest Bioraffinering kan bidrage til en mere bæredygtig og klimave BIOØKONOMI: Det rimer på klima Bioøkonomi bør indgå i den kommende klimahandlingsplan SYNSPUNKT Af Mette Boye Chefkonsulent i Dansk Miljøteknologi KLIMAKRISEN er en følge af overforbrug af fossile brændstoffer. Den grønne omstilling går ud på at genetablere vedvarende og holdbare kredsløb, som ikk KLIMAHANDLINGSPLAN te Action Summit 23. september 2019 det berømte møde hvor svenske Greta Thunberg gav verdens ledere en opsang: How dare you? Hos Mærsk har vi sat os som mål at blive klimaneutrale i 2050. Ikke fordi vi ved, hvordan det præcis skal gøres, men fordi vi er overbeviste om at det er n Monsterregn og oversvømmelser som her på Lyngbyvej i København satte gang i klimatilpasningen, men nu er der brug for mere forpligtende planer. LIMAFORANDRINGERNE GIVER mahandlingsplaner. Der bliver gjort et stort me regnhændelser og havvandsstigninger, Derfor vil jeg opfordre miljøministeren arbej KLIMAHANDLINGSPLAN Landbrug: Tredobbelt gevinst ved at begrænse udledningen af ammoniak Miljøteknologier, der både begrænser forureningen med ammoniak og nedbringer udledningen af drivhus-gasser bør anvendes meget mere I den kommende klimahandlingsplan skal der udpeges virkemidler til at formindske Foto: Shutterstock ammoniakken jo er bundet. BioCover tilbyder i øvrigt tilsætning af kvælstofhæmmende stoffer, der forsinker omdannelsen af ammonium til nitrat og derved også modvirker dannelsen af lattergas. ne (f.eks. forbud mod at nedfælde gylle på sort jord og påbud om at stabilisere gyllen) KLIMAHANDLINGSPLAN Hvorfor ikke genbruge den rensede luft? På et maskinværksted skal luften renses. Det bliver den også her i landet. Men bagefter bliver den smidt ud. Det er hverken godt for konkurrenceevnen eller for klimaet. I andre lande recirkulerer man luften På virksomheden AlmexA A/S i Oden Jeg ved i hvert fald, at vi skal bruge mindst en kvart million på ny rørføring, når maskinerne skal flyttes, siger direktør Roar S. Greinert, AlmexA. Dertil kommer ekstra opvarmning eller et anlæg til varmegenvinding, fordi den rensede luft efter danske regler ikke må bruges igen i maskinværkstedet. GENERATIONS-FORURENINGER Giftdepotet blev åbnet i juni 2018, så firmaerne Krüger og Fortum Waste Solutions kunne afprøve deres teknologier Foto: Region Midt Nu skal det være Cheminovas giftdepot på Harboøre Tange skal væk. Nu har vi teknologierne, og det kan ikke gå for hurtigt, siger Lemvigs tid Krüger er færdige med deres pilotprojekt og siger, at de kawn gå i gang i morgen, påpeger Jørgen Nørby. De arbejder med at koge giften væk. Før i tiden talte man om at grave det hele op og sejle det væk til et eller andet sted, hvor det kunne deponeres til evig tid. Nu ved vi, at man kan rense det o GENERATIONS-FORURENINGER SF: Vi kæmper alt, hvad vi kan SF vil have penge sat af på finansloven til at komme i gang med oprydningen af de store generationsforureninger, og det skal være nu Vi foreslår at sætte 300 millioner kr. af i finansloven for næste år til at komme i gang med at rense jorden e FORURENING FRA SKIBE Reguleringen af skibes luftforurening halter efter En stigende andel af luftforureningen med NOx og partikler stammer fra skibe. Mens industrien og trafikken på landjorden kommer under skrappere regler og deres emissioner falder markant, kniber det mere med søfarten. De regler, EU OG VANDET EU trænger til ambitiøse vandvisioner Danske virksomheder har meget at byde på i forhold til modernisering af EUs vandlovgivning og landenes behov for renere og mere ressourcevenlig teknologi Vandspild kan undgås, energi kan spares, værdifulde ressourcer kan genvindes: Vandsektoren kan Besøg på Billund BioRefinery. Fra venstre medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss,administrerende direktør i Billund Vand & Energi Ole P. Johnsen, procesansvarlig Chitra S. Raju og markedschef i Krüger Theis Nikolaj Gadegaard. Jeg vil være Danmarks grønne erhvervsstemme i Europa-Parlamentet For OVERLØB Vi danskere skal hverken fiske eller bade i kloakvand, det er meget vigtigt for mig. Miljøminister Lea Wermelin er gået i gang med at styrke indsatsen mod overløb, hvor kloakvand, blandet med regnvand, forurener miljøet Efter denne sommers debat har miljøminister Lea Wermelin givet tilsagn Havnebadet i Aarhus. Vi kan i Danmark bade i havnene i storbyerne. Det er kun muligt, fordi kommunerne har gjort en stor indsats for at reducere overløb, siger miljøminister Lea Wermelin. Hun lover at gøre mere for at begrænse overløbeme. Foto: Wikimedia Commons steren, at det er hensigtsmæssigt at GENVINDING AF FOSFOR Mineselskaberne intensiverer udvindingen af råfosfat Foto: B. Brown/Shutterstock Grønt lys i EU for salg af genvundet fosfat-gødning EUs forordning om gødning åbner meget snart for fri handel på det indre marked med fosfat-gødning, der er udvundet af spildevand og organisk af DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen +45 29 63 49 36 mt@biocover.dk www.biocover.dk CVR No: 32448062 DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA Hotline service: Problemer løses på få minutter Hjemme i Hammelev ved Vojens følger ingeniøren med, når der går en alarm på et af Envotherms renseanlæg ude i verden. De fleste problemer klares online De venter i kø. De er nu nummer...syv... Mon ikke de fleste forbinder online support med langvarig v