MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER Danmark har ikke styr på skadelig kemi i vandmiljøet Der findes masser af skadelig kemi i vandmiljøet. Mange vandområder lever ikke op til vandrammedirektivets krav om god kemisk kvalitet, som skal opfyldes senest i 2027 Mange miljø- og sundhedsskadelige stoffer udledes fra de danske renseanlæg og kan måles i udløbene. Målingerne dokumenterer, at stofferne overskrider gældende miljøkvalitetskrav. Det dokumenterer bl.a. en rapport fra DHI om fokusstoffer på Biofos renseanlæg fra juni 2018 (Lynetten, Avedøre og, Damhusåen). Den viser, at de pågældende stoffer måles ud for renseanlæggenes udløb i mængder, som overskrider de gældende miljøkvalitetskrav. Det er dermed det meste af Københavns og omegns spildevand, som efter rensning udledes til vandmiljøet med for høje koncentrationer af miljøskadelige stoffer (se boks side 5). Man kan ikke bebrejde renseanlæggene og de vandselskaber, som ejer og driver dem noget i den sammenhæng. Renseanlæggene må nemlig kun rense spildevandet for næringsstoffer og organisk materiale, og ikke for miljøskadelige kemiske stoffer. Hvis de skulle rense for alle de kemiske forbindelser, skulle de have en politisk ordre om det, og det får de ikke, for i Danmark har vi besluttet, at det ikke er nødvendigt at rense for andet end næringsstoffer og organisk materiale. Hvis man bare gør det, opfattes det af myndighederne som såkaldt BAT - Best Available Technology den bedst mulige teknologi. Paradigme om ikke-rensning Denne tankegang det danske paradigme om ikke-rensning skyldes en miljøpolitisk tankegang om at fjerne forureningen ved kilden. Et princip som på mange områder giver god mening. Det siger, at man via tilslutningstilladelser til kloaksystemet og via en regulering af alle de produkter, som mar- kedsføres over for både virksomheder og forbrugere kan sikre sig, at der ikke er miljø- og sundhedsskadelige kemikalier i det spildevand, som føres til renseanlæggene. Men princippet virker ikke i virkeligheden. Årsagen er, at det langt fra lykkes at fjerne alle stoffer ved kilden. Der sker en massiv tilledning til renseanlæggene af skadelige kemikalier: medicinrester, flourstoffer fra tøj og møbler, zinkrester fra tagrender med regnvandet, olierester og mikroplastik fra vejvandet mm. Og renseanlæggene er ikke bygget til at fjerne disse stoffer fra spildevandet kun næringsstoffer og organisk materiale. I en del tilfælde fjerner processerne på renseanlæggene alligevel mange af stofferne, men altså langt fra alle. Ønsketænkning Der har været påfaldende lille politisk opmærksomhed på sagen. Det virker som om, både politikere og myndigheder har lullet sig i søvn med en tro på, at den kildeorienterede tilgang virker, og at vi har styr på sagerne. Altså via udledningstilladelser, kildesporing og produktregulering. På den måde kan man overbevise sig selv om, at der ikke kommer miljø- og sundhedsskadelige kemikalier til rensningsanlæggene og videre ud i vandmiljøet. Men de fleste embedsfolk og eksperter, der beskæftiger sig med området ved godt, at det desværre er ønsketænkning. Den kemiske tilstand i vandmiljøet er ikke særlig godt kortlagt, men den viser trods alt, at det ikke står godt til. 99 procent af vandløbenes kemiske tilstand er ukendt. Men ud af de sidste 1 procent lever 34 ikke op til miljømålene. For søer gælder det: 95,7 procent af søernes kemiske tilstand er ukendt. Ud af de sidste 4,3 procent lever størstedelen ikke op til miljømålet. For kystvande er kun ca. halvdelen af områderne undersøgt og her er ca. halvdelen ikke i god kemisk tilstand. Der pågår en debat om situationen i kystvande ud for renseanlæg, hvor man ikke er enige om, hvor store områder man skal acceptere fortynding i, når man tager stilling til, om den ønskede tilstand er opnået. EUs vandrammedirektiv siger, at landene skal sikre god kemisk tilstand i alle vandområder senest in 2027. Hvis Danmark skal nå det, skal politikerne og miljømyndighederne til at komme op i fart. Ekstra rensetrin kan blive nødvendigt Renseanlæg Damhusåen. Mange miljø- og sundhedsfarlige stoffer udledes 4 DANSK MILJØTEKNOLOGI Foto: BIOFOS Hvis vi skal klare opgaven ved hjælp af det hidtidige paradigme med kildesporing og produktregulering er det en sej og langsommelig proces, som måske aldrig vil lykkes. Derfor kan det nu blive nødvendigt at overveje at udbygge og forbedre renseanlæggene, så de kan fjerne alle de miljø- og sundhedsskadelige stoffer, før vandet ledes ud i vandmiljøet. Teknologierne findes, og renseanlæggene NOVEMBER 2019 Dansk miljøteknologi REN LUFT REN JORD RENT VAND NOVEMBER 2019 Nu skal verdens spildevandvand renses. FNs mål er, at mængden af urenset spildevand skal halveres inden år 2030. Danske virksomheder og vandselskaber har vist, at det kan gøres uden fossil energi. Det kan tværtimod give overskud af en Dansk miljøteknologi NOVEMBER 2019 REDAKTION: Jørn Jespersen JOURNALIST: Ebbe Sønderriis BIDRAG FRA: Mette Boye (mb), Jørn Jespersen (jj), Signe Sonne-Holm (ssh), Sidsel Kjær Svenningsen (sks), Ebbe Sønderriis (es) og Jonas Fredsted Villadsen ( jfv) LAYOUT OG OPSÆTNING: Ebbe Sønderriis TRYK: Cool Gr INDHOLD Cases REN LUFT KLIMANEUTRAL VANDSEKTOR Mette Gjerskov kalder verdens uhumske spildevand en sundhedskatastrofe i slowmotion. Vandet skal renses. Det kræver energi, men energi-kilden findes i det grumsede vand. Danmark har vist, at hele vandsektoren kan blive klimaneutral. Side 6-8 REN JORD MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER Danmark har ikke styr på skadelig kemi i vandmiljøet Der findes masser af skadelig kemi i vandmiljøet. Mange vandområder lever ikke op til vandrammedirektivets krav om god kemisk kvalitet, som skal opfyldes senest i 2027 Mange miljø- og sundhedsskadelige stoffer FORSKNING OG UDVIKLING kan godt fjerne stofferne, men det vil kræve politiske beslutninger at gøre det, og myndighederne skal udforme krav om rensning på baggrund af de politiske beslutninger. Det vil også betyde, at vandselskaberne kan indrette vandtaksterne, så det bliver muligt at dække omkostnin KLIMAHANDLINGSPLAN Rent vand, grøn energi, klimaneutral vandsektor Verdens spildevand råber på rensning. Det kan gøres på en måde, der samtidig udvinder nok energi til at gøre hele vandsektoren klimaneutral. Danmark har teknologien 1.000 af verdens børn af diarré og lignende sygdomme, som skyldes Næsten to milliarder mennesker lever i områder, hvor man bruger mere vand, end der tilføres, og klimaforandringerne forstærker vandmangelen i mange lande. En ny regering vil styrke det grønne diplomati og dermed øge Danmarks internationale engagement. En ny regering vil tage initiativ til en ny udv Dansk Miljøteknologi mener: En klimaneutral vandsektor skal være en del af Danmarks klimahandlingsplan og af dansk udviklingsbistand, eksportfremme og grønt diplomati KLIMAHANDLINGSPLAN lige kompetencer, der gør, at man kan tilbyde energi- og klimaneutrale totalløsninger. Som det næste skridt er d TCO - TOTAL COST OF OWNERSHIP Køb grønt på den lange bane Princippet om at forsyningsselskaber skal købe ind og investere ud fra totaløkonomiske overvejelser, herunder lavt forbrug af ressourcer og effektiv udnyttelse af energi, bør indgå i de kommende forhandlinger om en klimaplan, siger S-ordføre KLIMAHANDLINGSPLAN Sojahøst i Brasilien. Soja til danske husdyr dyrkes i Sydamerika på et areal, der er næsten lige så stort som Sjælland. Foto: Alf Ribeiro/Shutterstock Biomasse er en knap ressource. Den skal bruges hvor den gavner mest Bioraffinering kan bidrage til en mere bæredygtig og klimave BIOØKONOMI: Det rimer på klima Bioøkonomi bør indgå i den kommende klimahandlingsplan SYNSPUNKT Af Mette Boye Chefkonsulent i Dansk Miljøteknologi KLIMAKRISEN er en følge af overforbrug af fossile brændstoffer. Den grønne omstilling går ud på at genetablere vedvarende og holdbare kredsløb, som ikk KLIMAHANDLINGSPLAN te Action Summit 23. september 2019 det berømte møde hvor svenske Greta Thunberg gav verdens ledere en opsang: How dare you? Hos Mærsk har vi sat os som mål at blive klimaneutrale i 2050. Ikke fordi vi ved, hvordan det præcis skal gøres, men fordi vi er overbeviste om at det er n Monsterregn og oversvømmelser som her på Lyngbyvej i København satte gang i klimatilpasningen, men nu er der brug for mere forpligtende planer. LIMAFORANDRINGERNE GIVER mahandlingsplaner. Der bliver gjort et stort me regnhændelser og havvandsstigninger, Derfor vil jeg opfordre miljøministeren arbej KLIMAHANDLINGSPLAN Landbrug: Tredobbelt gevinst ved at begrænse udledningen af ammoniak Miljøteknologier, der både begrænser forureningen med ammoniak og nedbringer udledningen af drivhus-gasser bør anvendes meget mere I den kommende klimahandlingsplan skal der udpeges virkemidler til at formindske Foto: Shutterstock ammoniakken jo er bundet. BioCover tilbyder i øvrigt tilsætning af kvælstofhæmmende stoffer, der forsinker omdannelsen af ammonium til nitrat og derved også modvirker dannelsen af lattergas. ne (f.eks. forbud mod at nedfælde gylle på sort jord og påbud om at stabilisere gyllen) KLIMAHANDLINGSPLAN Hvorfor ikke genbruge den rensede luft? På et maskinværksted skal luften renses. Det bliver den også her i landet. Men bagefter bliver den smidt ud. Det er hverken godt for konkurrenceevnen eller for klimaet. I andre lande recirkulerer man luften På virksomheden AlmexA A/S i Oden Jeg ved i hvert fald, at vi skal bruge mindst en kvart million på ny rørføring, når maskinerne skal flyttes, siger direktør Roar S. Greinert, AlmexA. Dertil kommer ekstra opvarmning eller et anlæg til varmegenvinding, fordi den rensede luft efter danske regler ikke må bruges igen i maskinværkstedet. GENERATIONS-FORURENINGER Giftdepotet blev åbnet i juni 2018, så firmaerne Krüger og Fortum Waste Solutions kunne afprøve deres teknologier Foto: Region Midt Nu skal det være Cheminovas giftdepot på Harboøre Tange skal væk. Nu har vi teknologierne, og det kan ikke gå for hurtigt, siger Lemvigs tid Krüger er færdige med deres pilotprojekt og siger, at de kawn gå i gang i morgen, påpeger Jørgen Nørby. De arbejder med at koge giften væk. Før i tiden talte man om at grave det hele op og sejle det væk til et eller andet sted, hvor det kunne deponeres til evig tid. Nu ved vi, at man kan rense det o GENERATIONS-FORURENINGER SF: Vi kæmper alt, hvad vi kan SF vil have penge sat af på finansloven til at komme i gang med oprydningen af de store generationsforureninger, og det skal være nu Vi foreslår at sætte 300 millioner kr. af i finansloven for næste år til at komme i gang med at rense jorden e FORURENING FRA SKIBE Reguleringen af skibes luftforurening halter efter En stigende andel af luftforureningen med NOx og partikler stammer fra skibe. Mens industrien og trafikken på landjorden kommer under skrappere regler og deres emissioner falder markant, kniber det mere med søfarten. De regler, EU OG VANDET EU trænger til ambitiøse vandvisioner Danske virksomheder har meget at byde på i forhold til modernisering af EUs vandlovgivning og landenes behov for renere og mere ressourcevenlig teknologi Vandspild kan undgås, energi kan spares, værdifulde ressourcer kan genvindes: Vandsektoren kan Besøg på Billund BioRefinery. Fra venstre medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss,administrerende direktør i Billund Vand & Energi Ole P. Johnsen, procesansvarlig Chitra S. Raju og markedschef i Krüger Theis Nikolaj Gadegaard. Jeg vil være Danmarks grønne erhvervsstemme i Europa-Parlamentet For OVERLØB Vi danskere skal hverken fiske eller bade i kloakvand, det er meget vigtigt for mig. Miljøminister Lea Wermelin er gået i gang med at styrke indsatsen mod overløb, hvor kloakvand, blandet med regnvand, forurener miljøet Efter denne sommers debat har miljøminister Lea Wermelin givet tilsagn Havnebadet i Aarhus. Vi kan i Danmark bade i havnene i storbyerne. Det er kun muligt, fordi kommunerne har gjort en stor indsats for at reducere overløb, siger miljøminister Lea Wermelin. Hun lover at gøre mere for at begrænse overløbeme. Foto: Wikimedia Commons steren, at det er hensigtsmæssigt at GENVINDING AF FOSFOR Mineselskaberne intensiverer udvindingen af råfosfat Foto: B. Brown/Shutterstock Grønt lys i EU for salg af genvundet fosfat-gødning EUs forordning om gødning åbner meget snart for fri handel på det indre marked med fosfat-gødning, der er udvundet af spildevand og organisk af DANSK MILJØTEKNOLOGIS MEDLEMSVIRKSOMHEDER Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen +45 29 63 49 36 mt@biocover.dk www.biocover.dk CVR No: 32448062 DYKKER- & INSPEKTIONSFIRMA Hotline service: Problemer løses på få minutter Hjemme i Hammelev ved Vojens følger ingeniøren med, når der går en alarm på et af Envotherms renseanlæg ude i verden. De fleste problemer klares online De venter i kø. De er nu nummer...syv... Mon ikke de fleste forbinder online support med langvarig v