Vand i tal 2016

Beklager, publikationen kan ikke vises.

PROCESBENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsrensningen i Danmark er tæt på det optimale I Danmark er der næsten 900 spildevands- anlæg, der hvert år udleder cirka 700 mio. m 3 renset spildevand. Spildevandet, som dis- se anlæg modtager, indeholder næringsstof- fer såsom fosfor, kvælstof og organisk ma- teriale, der ville forurene de danske vandmil- jøer, hvis ikke de blev reduceret i tilstrække- lig grad. Derfor har staten indført afgifter pr. kg udledt mængde næringsstof for at moti- vere selskaberne til at rense spildevandet bedre end det enkelte renseanlægs udled- ningskrav. Udledningskravene kan variere fra renseanlæg til renseanlæg, da de er fastsat udfra sårbarheden af den recipient, som ren- seanlægget udleder sit rensede spildevand til. Afgifterne samt spildevandsselskabernes eget ønske, om at minimere belastningen på miljøet, har bevirket, at de danske rensean- læg overordnet set renser spildevandet langt bedre end de fastsatte udledningskrav fra myndighederne. Ved at rense spildevandet bedre, sparer vandselskaberne deres kunder for mio. af kr. i afgiftsbetaling og sikrer samtidigt et rent vandmiljø i lokalområdet. Den bedre rens- ning er naturligvis forbundet med omkost- ninger, men disse er lavere end den sparede afgift. DANVA har i en undersøgelse, baseret på indberettede data i forbindelse med DANVAs benchmarking, forsøgt at fastslå virkningen på driftsomkostninger, når selskaber vælger at rense spildevandet til et bedre niveau ift. deres krav. Statistisk kan der med de forelig- gende data ikke dokumenteres væsentlige øgede driftsomkostninger ved at rense spil- devandet bedre end kravene til fosfor, kvæl- stof og organisk materiale fastsætter. I betragtningen er ikke medtaget øgede investeringer for at kunne overholde evt. skærpede krav. Undersøgelsen viser til gengæld tydeligt, at selskaberne renser bedre end myndighe- dernes krav. Af grafen ses, at renseanlæg- gene i 2014-indberetningen til benchmarking samlet under hvert selskab kun udnytter mel- lem 20 - 70 af udledningstilladelserne. Tallene er beregnet på baggrund af indberet- tet indløbsvandmængde til hvert renseanlæg, udløbskoncentration samt tilladte udløbskon- centrationer i udledningstilladelserne og slut- teligt samlet for hvert spildevandsselskab. Interviews sandsynliggør mulige effektiviseringer Rensning bedre end krav, 2015 Rensning bedre end krav, 2015 Antal selskaber 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 Faktisk udledning ift. maksimalt tilladte 32 Vand i tal 2016 Ifølge interviews med fagperso- nale i branchen bør spildevands- selskaberne generelt rense fos- for ned til mellem 0,3 mg/l og 0,5 mg/l for at spare mest mu- ligt i afgift. Med udgangspunkt i de renseanlægsudformninger, som der er i dag, bør de udledte mængder optimeres imod spil- devandsafgiften. For kvælstof og organisk materiale bør spilde- vand renses så langt ned som muligt, da udgifterne i den for- bindelse er forholdsvis små. Beslutninger om investeringer i ekstra rensning bør altid fore- tages i forhold til vurderinger om tilbagebe- talingstid, hvis de ikke er nødvendige for over- holdelse af udlederkrav. Renseanlæg er bio- logiske anlæg, og hvor god rensning man kan opnå, afhænger dels af typen af anlæg og dels af typen af spildevand man får ind på anlægget, samt hvordan anlægget bliver dre- vet. Det er således ikke muligt at opnå lige god rensning på alle anlæg. De interviewede personer har generelt anbefalet, at rensean- læggene bliver optimeret til at rense så godt, som det med en god indsats er muligt. De høje spildevandsafgifter giver således vand- selskaberne et stort incitament til at rense spildevandet så godt som muligt indenfor de eksisterende rammer. Da det normalt er dyrt at udbygge sine anlæg til at rense bedre, vil det oftest ikke kunne betale sig at udbygge anlæggene for at spare i afgift. Udbygning af anlæggene sker derfor normalt kun som føl- ge af øgede krav. Da disse krav som sagt kan medføre store investeringsudgifter, stiller myndighederne normalt kun øgede krav til anlæg, hvor der er et særligt lokalt rensnings- behov pga. f.eks. et sårbart vandløb. En bed- re generel rensning sikres via spildevandsaf- giften, uden at myndighederne behøver vur- dere de rimelige omkostninger på hvert en- kelt anlæg. Økonomisk effektivitet vs. effekt for borgere og miljø Vandsektorlovens store fokus på økonomisk effektivitet kan komme til at påvirke effekten på miljøet negativt og samtidig give højere vandpriser. Hvis selskaberne er tvunget til at fokusere på at optimere driftsomkostninger, vil en naturlig konsekvens kunne være kun at rense ned til myndighedernes udlederkrav. Dette vil minimere driftsomkostningerne til 2016 Vand i tal DANVA Statistik og Benchmarking LEDER Benchmarking giver overblik Benchmarking er et redskab til at identificere indsatser, ar- bejdsprocesser og metoder med effektiviseringspotentiale ved at lære af best practice. I alt har 138 drikke- og spilde- vandsselskaber deltaget i ind- beretningen til Vand i tal 2016 med data fra 2015. De Info om vandprisen Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilket vandselskab du er tilknyttet. Kon- takt dit lokale vandselskab for at få oplyst dine priser. I gennemsnit koster 1 liter vand 6,6 øre. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til drikkevand K Vandpriser på Danmarkskort På DANVAs hjemmeside findes der et inter- aktivt kort Vandpriser på danmarkskort http://www.danva.dk/Presse/Vandsektoren/ Vandpris-dk med vandpriser for de selska- ber, der er underlagt vandsektorloven. Kortet viser priser for drikkevand samt spildevand for et forbrug i hu VANDSELSKABERNES OPGAVER Det arbejder vandselskaberne med Øget fokus på klimatilpasning og værdiskabelse De danske vandselskaber håndterer dagligt de fleste aspekter af vandkredsløbet - fra indvinding af grundvand til distribution af rent drikkevand til forbrugerne samt transport og rensning af spil VANDPRIS Vandprisens sammensætning Vandprisen kan splittes op i henholdsvis prisen for be- handling og levering af rent drikkevand samt opsam- ling, rensning og efterfølgende udledning af spilde- vand. Ud af den samlede vandpris går 18,4 til drik- kevandsselskabet, 50,6 til spildevandsselskabet, m Vandudgiften i husholdningsbudgettet For knap 5.500 kr. om året kan en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer med et gennemsnitligt vandforbrug få leveret friskt, rent og kontrolleret drikkevand direkte fra hanen, og samtidig komme af med spildevandet, der renses før udledning til naturen. En del af ud VAND I TAL 2016 Service sektor Vandklyngen er et begreb, der dækker over de virk- Vandklyngen bidrager til jobskabelse, produktion INDUSTRI somheder, der direkte eller indirekte arbejder med og vækst Industri til det danske samfund. DANVA har bedt Service til råstofindvinding drikkevand og spildevan YNGEN Drikkevand 1 = Fordeling af 100 90 ansatte i vandklyngen 60 0 40 Rådgivende ingeniører VANDKL Spilde DRIKKE- OG SPILDEVANDS- 40 FORSYNING 0 5 0 65 35 10 0 Ansat 30 20 20 40 0 30 SERVICE 90 0 INDUSTRI Vandkernen og den øvrige vandsektor 30 0 50 0 60 0 70 0 100 0 Job skabt 100 20 Rådg i alt 80 2 REGULERING AF VANDSEKTOREN Totaløkonomisk regulering og benchmarking Fra 2017 skal vandselskaberne have effektiviseringskrav til totalomkostningerne, og ikke som i dag kun til driftsomkost- ningerne. Det betyder, at der udvikles en ny totaløkonomisk benchmarking, som Forsyningssekretariatet skal bru Med implementeringen af den nye vandsek- torlov både skabes og fjernes råderum for vandselskaberne. De historiske prislofter, som årligt blev tilpasset med et effektivise- ringskrav, erstattes af flerårige indtægtsram- mer. Dog fjerner man ved overgangen til den nye regulering, det økonomiske råderu BENCHMARKING DRIKKEVAND Drikkevandsselskaber i DANVA benchmarking I 2016 har 61 drikkevandsselskaber indberettet data til DANVAs Sta- tistik & Analyse og Benchmarking. De anførte tal er for 2015. Selska- berne har tilsammen 1.797 vandindvindingsboringer, 247 vandværker, ca. 29.243 km forsyningsledni Faktiske driftsomkostninger, 2015 Faktiske driftsomkostninger, 2015 Stor forskel på de faktiske driftsomkostninger Gennemsnittet for de faktiske udgifter for produktion og distribution af 1 m 3 vand er 4,52 kr. Det store spænd imellem de laveste og høje- ste udgifter, kan hovedsageligt forklares med BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskaber i DANVA benchmarking I 2016 har 77 spildevandsselskaber indberettet data til DANVAs Stati- stik & Analyse og Benchmarking. De indberettede tal er for 2015. Sel- skaberne driver tilsammen 518 renseanlæg, der renser mere end 706 mio. m 3 spildevand med en b Faktiske driftsomkostninger, 2015 Faktiske driftsomkostninger, 2015 HOFOR Kbh. Fr. Berg Glostrup Ballerup Gladsaxe Gentofte Lyngby-Taarb Kun transport Lynetten SC Avedøre Mølleåværket Måløv Kun rensning Kalundborg Hørsholm Aarhus Rudersdal Tårnby Fredericia Greve Aalborg Rebild Herning Esbjerg Rings BESKATNING AF VANDSELSKABER Høj beskatning af vandselskaber Vandselskaberne betaler mere i skat end forventet. Det viser de seneste beregninger fra DANVA. Tallene dokumenterer, som ved tidligere beregninger, at de politiske intentioner med vandsektorloven ikke bliver efterlevet. I stedet bliver vand Vand i tal 2016 17 VAND I TAL 2016 Forsyning Ballerup kan nu måle forsynings sikkerheden En opgradering af Forsyning Ballerups sms-tjeneste betyder, at den nu kan indsamle en række informationer om afbrydelser af vandforsyningen. Oplys- ningerne bliver brugt til at sikre både kvaliteten og billigere vand. 18 Vand i ta Kontrol af målsætninger Registreringerne fra sms-tjenesten bliver blandt andet brugt til at kontrollere, at den nye ventilplan, som vandselskabet har implementeret, fungerer tilfredsstil- lende, forklarer Michaela Bloch Eiris. - Vi har rigtigt mange ventiler i lednings- nettet, og et stort antal er PROCESBENCHMARKING DRIKKEVAND De danske vandselskaber er blandt verdens førende i lavt vandtab Andel af fjernaflæste vandmålere 2013 2014 2015 16,4 21,5 29,1 Data fra 54 drikkevandsselskaber. De danske drikkevandsselskaber er kendetegnet ved at have et meget lavt vand- tab på ledningsnettet. For d Ikke registreret forbrug (Vandtab), 2015 Vandtab (ikke registreret forbrug) Ikke registreret forbrug (vandtab), 2015 3 0 1 2 3 0 5 10 15 m /km/døgn 4 5 Glostrup Fr. Berg Fredensborg Ikast Verdo Viborg HOFOR Kbh. Silkeborg Egedal Gladsaxe Morsø Kalundborg Esbjerg Ringk.-Skj. Ballerup Midtfyns Helsing PROCESBENCHMARKING DRIKKEVAND Infrastrukturlækageindeks Vandtabet kan mere præcist opgøres og sammenlignes ved opgørel- se af Infrastrukturlækageindeks kaldet ILI. ILI er en international vand- tabs-performance-indikator udviklet af International Water Association (IWA), som gør det muligt at sammen Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 2015 Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 2015 Fornyelse af ledningsnettet Ledningsnettets fornyelsesgrad viser, hvor stor en procentdel af ledningsnettet, der er udskif- tet sidste år, sammenlignet med gennemsnit- tet pr. år for de seneste 10 år. Der sker en løbende f PROCESBENCHMARKING DRIKKEVAND Drikkevandsselskabernes elforbrug, 2015 Drikkevandsselskabernes elforbrug, 2015 Elforbrug i drikkevandsselskaberne 0 5 10 15 20 25 30 35 40 egenproduceret el 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 kWh/m 3 solgt vand Hørsholm Tårnby Gladsaxe HOFOR Kbh. Fr. Berg Lyngby-Taar Mikrobiologiske kontrolprøver i forhold til krav, 2015 Kontrol af drikkevandskvaliteten Det er lovpligtigt at udføre kontrol med drikkevandet, inden det leveres til kunderne. Kontrollen består af analyser for ud- valgte fysiske parametre som jern og cadmium, men også for mikrobiologiske parametre. D VAND I TAL 2016 Ubetalte regninger i vandsektoren Manglende opkrævninger fra SKAT medfører, at vandselskaber selv ønsker at opkræve tilgodehavender hos forbrugerne, kaldet restancer. Ydermere bør det være muligt at lukke for vandforsyningen ved manglende betaling af spildevandsregningen. I 2015 valg I 2015 omfattede restancer fra spildevands- selskaberne ca. 17.000 kunder, den gennem- snitlige manglende betaling var i året godt 2.600 kr. pr. kunde. Ud af de 48 mio. kr. som spildevandsselskabernes estimerede tilgo- dehavender, stammer mellem 20 og 25 fra erhvervskunder. Drikkevand For de 27 drik VAND I TAL 2016 Nye opdaterede ledningsregistreringsmodeller Efter 3 års omfattende modelopdateringsarbejde mellem vandselskaber, applikationshuse og rådgivere lancerer DANVA i november 2016 de nye datamodeller Danvand 2.0 og Dandas 3.0 DANVA har i mere end 10 år arbejdet med udarbejdelse af fælles Fælles standarder sikrer bedre benchmarking Følgende modeller og moduler frigives i november 2016: Fælles kernemodel 2.0 (udgør fundamentet for Danvand 2.0 og Dandas 3.0) Dandas 3.0 (bygger på en kopi af Fælles kernemodel 2.0) Danvand 2.0 (bygger på en kopi af Fælles kernemodel 2.0) Modulet Brud PROCESBENCHMARKING SPILDEVAND Arealfordeling mellem Arealfordeling mellem fælles- og separat kloakering, 2015 fælles- og separatkloakering, 2015 0 20 40 60 80 100 gns. alder, år Solrød Lemvig Ballerup Rebild Køge Vestfors. Greve Holbæk Silkeborg Fredensborg Egedal Assens Stevns Hedensted Horsens Fav Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 2015 Transportnettets fornyelsesgrad, 2015 Transportnettets fornyelsesgrad Kloaknettets fornyelsesgrad viser, hvor stor en procentdel af ledningsnettet, der er udskiftet sidste år, sammenlignet med gennemsnittet pr. år for de seneste 10 år. De seneste års benchmarki PROCESBENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsrensningen i Danmark er tæt på det optimale I Danmark er der næsten 900 spildevands- anlæg, der hvert år udleder cirka 700 mio. m 3 renset spildevand. Spildevandet, som dis- se anlæg modtager, indeholder næringsstof- fer såsom fosfor, kvælstof og organisk ma- Udledt stof BI 5 Afgift pr. kg. 16,50 Kvælstof 30,00 Fosfor 165,00 Selskabernes spildevandsafgift til staten I Danmark betales afgift til staten for udledning af forskellige stoffer til vandmiljøet. Herover ses, hvad spil- devandsselskaberne betaler for ud- ledning af organisk stof (BI5), kvæl- stof PROCESBENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskabernes Spildevandsselskabernes elforbrug til elforbrug til transport, 2015 transport, 2015 Spildevandsselskabernes Spildevandsselskabernes elforbrug til elforbrug rensning, 2015 rensning, til 2015 0 Glostrup Ballerup Lyngby-Taarb SC Avedøre Gladsaxe Fr. Spildevandsselskabernes slambehandling Når danskernes spildevand er løbet til et renseanlæg, sker der en rensning af spildevandet. Når spildevandet er blevet renset og ud- ledt til en recipient, står selskaberne tilbage med et restprodukt (slam). Figuren illustrerer, hvordan de forskellige selskaber PROCESBENCHMARKING SPILDEVAND Fordeling af solgt vand på de 3 trin i trappemodellen Fordeling af solgt vand på de 3 trin i trappemodellen, 2015 0 5 10 15 20 mio. m 3 25 Struer Sorø Rebild Allerød Halsnæs Odsherred Hørsholm Billund Ringsted Glostrup Egedal Nyborg Jammerbugt Lolland Assens Skive Ikast Trappemodellen Med afsæt i en vækstplan fra april 2013 blev der taget en politisk be- slutning om, at spildevandsbetalingen for de store vandforbrugende virksomheder frem mod 2018 skulle lettes med 700 mio. kr. I første omgang sker lettelsen ved at hæve betalingen for private hushold- ninger. Det er PROCESBENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsslam Store forskelle i omkostningerne til disponering af spildevandsslam spredt på landbrugsjord Tal fra DANVA og Forsyningssekretariatet viser stor variation i A-slammængder og -priser Spildevandsrensningen medfører årligt store mængder spildevands- slam, so DANVA Benchmarking har slambehandling som et fo- kusområde, hvor de delta- gende selskaber kan få ind- blik i og forbedre egen slam- behandling og reducere sla- momkostninger. Mængden af A, B og C-slam 2011 - 2014 Mængden af A-, B- og C-slam 2011-2014 Tons tørstof 140.000 Total 120.000 C-slam 100.00 REGULERINGSBENCHMARKING SPILDEVAND Driftsmæssig effektivitet Alle vandselskaber over 200.000 m 3 er underlagt vandsektorloven, som i perioden 2010-2016 har betydet regulering i form af individuelle prisloftsafgørelser. Disse prislofter har været baseret på selskabernes budgetterede omkostninger, som Drikkevandsselskaber Drikkevandsselskaber Faktiske driftsomkostninger driftsnetvolumenmålet, Faktiske driftsomkostninger ift. ift. Netvolumenmålet, 2015 2015 Billund Lemvig Ringk.-Skj. Vestfors. Horsens Silkeborg Herning Ikast Viborg Struer Mariagerfj. Hjørring Skanderborg Ringsted Thisted Tårnby Ka STAMDATA Drikkevandsselskaber, som deltog i Statistik og Benchmarking 2016 (Data for 2015) Selskab: Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde Boringer (vand- indvinding) Vandværker Hårdhed Forsynings- ledninger personer m 3 /år antal antal dH km Assens Vandværk A/S 8.360 607.624 8 2 19, PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2016 Faktiske drifts- omkostninger for produktion, distribution og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egen produceret vandmængde fra egne værker Driftsomkostninger vedr. distribution ift. debit STAMDATA Drikkevandsselskaber, som deltog i Statistik og Benchmarking 2016 (Data for 2015) Selskab: Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde Boringer (vand- indvinding) Vandværker Hårdhed Forsynings- ledninger personer m 3 /år antal antal dH km Mariagerfjord Vand A/S 15.000 1.320.357 1 PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2016 Faktiske drifts- omkostninger for produktion, distribution og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egen produceret vandmængde fra egne værker Driftsomkostninger vedr. distribution ift. debit STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvand- mængde til renseanlæg Samlet organisk belastning personer km m 3 /år antal m 3 /år PE, personekvivalenter Afløb Ballerup A/S 48.205 378 2.764.165 Allerød Spildevand PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2016 (Trin 1) Faktiske drifts omkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloak- systemets opland Driftsomkostninger vedr. rensning ift. debiteret va STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvand- mængde til renseanlæg Samlet organisk belastning personer km m 3 /år antal m 3 /år PE, personekvivalenter Hørsholm Vand ApS 24.691 170 1.681.756 1 4.201.590 43.504 PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2016 (Trin 1) Faktiske drifts omkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloak- systemets opland Driftsomkostninger vedr. rensning ift. debiteret va STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvand- mængde til renseanlæg Samlet organisk belastning personer km m 3 /år antal m 3 /år PE, personekvivalenter Sorø Spildevand A/S 21.000 526 1.006.381 12 3.584.526 26.8 PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2016 (Trin 1) Faktiske drifts omkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloak- systemets opland Driftsomkostninger vedr. rensning ift. debiteret va Nøgletal En liter vand koster i gennemsnit 6,6 øre. Vandforbruget i de danske husholdninger er i gennemsnit 106 liter pr. person pr. døgn. Drikkevandsselskabernes faktiske drifts- udgifter var i gennemsnit 4,52 kr. pr. m 3 . De gennemførte investeringer var 7,13 kr. pr. m 3 . Spildevandsselskabe