Kære læser

Udgivelsen kan ikke vises i denne browser

12 1. sektion KULTUR 25. januar 2023 Matadoren C. F. Tietgen og Lyngby-Taarbæk Historiker Jens Ulff-Møller har ladet sig inspirere af DRs aktuelle serie Matadorerne til at dykke ned i historien om C. F. Tietgen og hans særlige betydning for Lyngby-Taarbæk LOKALHISTORIE DRs interessante TV-serie Matadorerne fokuserer på konkurrencen mellem C. F. Tietgens (1829-1901) Privatbank og Isak Glückstadts (1839-1910) Landmandsbank frem til konkurserne efter Første Verdenskrig. Serien er dejligt befriet for marxistisk tågesnak, men er imidlertid en torso, som bør fungere som inspiration til at vide mere om 1800-tallets anden halvdel, hvor grundla- Børskongen C.F. Tietgen havde en stærk tilknytning til Lyngby-Taarbæk. Fra den aktuelle tv-serie Matadorerne, der blive vist på DR. Foto: Balthazar Hertel get for det moderne Danmark blev skabt, med Grundloven af 1848, industrialisering, liberalisme og Socialisme, Grundtvig og kirkekampen. Tabet af Sles- vig førte til mottoet, der kunne have været Tietgens, Hvad udad tabes, skal indad vindes. For Lyngby-Taarbæks kulturelle udvikling har Tietgen særlig betydning. Programmet beskriver Tietgen som Stormongul, en stivstikker af en finansmand, men i virkeligheden var han født selskabsmand, der elskede at træffe folk og være midtpunktet i et selskab, skriver Johannes Lehmann om Tietgen. I privatlivet var Tietgen og hans hustru Laura desuden dybt religiøse tilhængere af N. F. S. Grundtvig og hans menighed. Det var Lyngby præsten Peter Rørdam (1806-1883), der ledte Tietgen til grundtvigianismen. Dette fik betydning ikke kun i kirkeligt sammenhæng, men også i Grundtvigs Højskole, og ENTREPRENØRER musikskolen i Lyngby. Tietgen havde sommerbolig i Taarbæk. Under et sommerophold mødte han Lyngby præsten Peter Rørdam. Jeg kan ikke noksom takke denne Mand for, hvad jeg har lært af ham. Der udviklede sig et inderligt Venskabsforhold imellem os, som først ophørte ved hans Død, skriver Tietgen i sine erindringer. Men venskabet rakte ind i døden, for Tietgen er begravet ved siden af Peter Rørdam. For de fleste i Lyngby er kendskabet til Peter Rørdam og Caroline Amalie begrænset til vejnavnene, hvorimod HAVESERVICE der ikke nogen Tietgens Vej, selv om han har haft stor indflydelse i Lyngby-Taarbæk. Han stod bag bygningen af skovkirken i Taarbæk (1864) og i 1868 købte og renoverede han Lyngby kirke, hvilket førte til etableringen af et grundtvigiansk samfund i Lyngby. Tietgen var tiltrukket af N. F. S. Grundtvigs (1783-1872) gudstjenesteform, der byggede på det levende ord og sang. Udgangspunktet skulle være Biblens fortællinger og prædikantens opgave var at fremdrage fortællingens kraft til vækkelse og tro. Rørdam var Grundtvigs varmeste tilhænger. Han søgte at virkeliggøre Grundtvigs tanker om at forene det kristelige og det folkelige, hvilket kom til udtryk i hans salmer som Dejlig er den Himmel Blaa (1810), og høstsalmen Nu falmer Skoven trindt om Land. (1844), skrevet på Rørdams opfordring. I de unge år var Peter Rørdam lærer, og i 1835 blev han lærer i prinsesse Caroline Amalies Asylskole i København. Hun var overordentlig glad for ham som lærer, og det lagde grunden til et livslangt venskab. Caroline Amalie (17961881) var datter af hertug Friedrich Christian af Augustenborg og Louise Augusta, der var resultatet af dronning Caroline Mathilde affære med Struensee. I 1815 ægtede hun prins Christian Frederik, den senere kong Christian VIII (1839-1848). Hendes filantropiske engagement i asyler og skoler og religiøse interesse førte hende til Grundtvig. KØBES Hun blev en vigtig støtte for Peter Rørdam den grundtvigske bevægelse. I sin 30 år lange enkestand brugte Caroline Amalie Sorgenfri slot som sommerbolig og Lyngby kirke fungerede som de kongeliges slotskirke. Det var enkedronningens særlige ønske at få Peter Rørdam til sognepræst. Trods modstand fra biskop Hans Martensen, blev Rørdam sognepræst i Lyngby den 16. januar 1856. Peter Rørdams præstegerning havde et personligt præg, baseret Grundtvigs tanker om et levende menighedssamfund, med salmesang, hovedsagelig med grundtvigske salmer. Han var en fremragende sanger, og en meget stor menighed i en fyldt kirke var resultatet af hans hjertevarme forkyndelse og den rige menighedssang. I 1850 ægtede Peter Rørdam Jutta de Carlsen (Lange) fra Gammel Køgegaard, og dermed blev Rørdam Grundtvigs svoger. Rørdams søstersøn Gustav Heiberg (f. 1838) var Kapellan for Onklen Peter Rørdam fra 1868-75 før han blev præst i Kirke Helsinge. Hans første kone Sophie Møller fra Lemvig havde to søstre, der giftede sig med to sønner af handskemager N. F. Larsen, der var til der var én af grundpillerne i Grundtvigs menighed, som forstander for Vartov. Sønnen Fr. Larsen købte i 1913 villaen Christiansvej 3 i Lyngby, hvilket yderligere styrkede den grundtvigianske position i Lyngby. Straks efter indsættelsen i 1856 udgav Rørdam et salmehefte som tillæg til den autoriserede salmebog, Lyngby-salmebogen. Den rummede flere af Grundtvigs velkendte salmer, blandt andet bryllupssalmen Det er saa yndigt at følges ad i den version, der er bruges i dag, skrevet på Rørdams opfordring til brug for menigheden i Lyngby. Taarbæk hørte også ind under Lyngby kirke. Når Rørdam kom ridende til Taarbæk, måtte han enten holde gudstjeneste i skolen eller under et træ i skoven. Behovet for at få en mere permanent kirkebygning var vokset stærkt, både blandt den lokale befolkning og de mange landliggere. Rørdam gik selv i spidsen for en indsamling, men vind i sejlene fik initiativet først ved Tietgens energiske og pekuniære støtte, og den 26. juni 1864 kunne Rørdam indvi kirken. Købte Lyngby Kirke Den nære forbindelse til Tietgen kom også til at præge Lyngby Kirke. I 1868 købte Tietgen kirken, og i de efterfølgende år foretog han en række væsentlige forbedringer. Desudenan skænkede et gravmæle til Ferdinand Meldahl, Marmorkirkens bygmester. Efter Peter Rørdams død sørgede Tietgen også for at brodersønnen H. F. Rørdam blev hans efterfølge. I mere end 60 år stod en Rørdam som præst på prædikestolen i Lyngby. Den grundtvigske linje, som Tietgen var forkæmper for, blev hermed TAST-SELV ANNONCER FRA PRIVAT TIL PRIVAT I AVISEN OG PÅ NETTET Tillykke/Tak Boligleje/-fremleje Loppemarked Job/Privat Køb/Salg Efter-/Fremlysning Personkontakt WWW.TASTSELVANNONCER.DK Vælg avis, byg annoncen og betal med kort Har du ikke mulighed for at booke via nettet, kan du kontakte os: Tlf. 8888 4311 Dødsboer købes TRÆFÆLDNING VOGNMÆND Restboer-loft-kældre Totalrydning-Fejning Indbo og bøger købes Venlig hilsen Tom Tilbud 40 11 69 46 Mail: Hafniantik@gmail.com HANDELSLIV Støt din by - køb lokalt DGO.DK STILLINGER LOPPEMARKED WWW.DGO.DK VVS IT OG COMPUTERSERVICE Hjemmeplejen fejler Lavere fart DTU i DGO Hjemmeplejen har ikke forbedret sig trods handleplaner. Og fejler ikke mindst på håndtering af medicinen. Det er ikke kun på Omfartsvejen, at farten sættes ned. Husk også at holde øje med skiltene på Kongevejen. I denne månedes nyt fra DTU kan man læse 2 1. sektion NYHEDER 25. januar 2023 Skaber trafikale ændringer To dræbt og otte tilskadekomne LETBANE Fra onsdag og frem til slutningen af marts vil trafikken i krydset mellem Nybrovej og Buddingevej være påvirket af letbane-byggeriet. Ombygningen betyder, at bilister, der kommer kørende på N 25. januar 2023 NYHEDER Men vores samarbejde med Ældre Sagen viste politikerne, at vi inviterer til samarbejde, at vi gerne vil indgå og tages alvorligt. I det hele taget mener Seniorrådet ikke, at tiden er til langsigtede udviklingsinitiativer på ældreområdet. For meget presser på her og nu. Det s 4 1. sektion 25. januar 2023 Kongens Lyngbys legendariske gå-i-byen-sted er genåbnet Kort før jul åbnede Kings Hat på Nørgaardsvej 1 i Lyngby, og der er allerede godt gang i dansegulvet og fadølshanerne. Det er Nikolaj Kirkebye, der låser os ind i de tomme lokaler, der 12 timer forinden har genly 25. januar 2023 Carsten Bak Sørensen troede, at han havde taget den sidste dans med Kings Hat. Men nu er hen igen med til at puste liv i Hatten. punkt havde overtaget ansvaret for familiefirmaet omkring Post Pub og det tilhørende hotel, blev driften for omfattende, og det blev i stedet Irish Pub, d 6 1. sektion 25. januar 2023 Husejer undrer sig: Nye vandledninger kræver større værktøj Lyngby-Taarbæk Forsyning pointerer, at det kun er forsyningen, der må bruge stophaner i vejen eller fortovene ud for private ejendomme Af Frank S. Pedersen GRAVEARBEJDE Siden juli sidste år har Lyngby-Taarbæ 25. januar 2023 Lyngby-Taarbæk vil være klimaneutral senest i 2050 Lyngby-Taarbæk Kommune har vedtaget DK2020-klimaplan, der beskriver, hvordan kommunen kan leve op til Parisaftalens målsætninger. KLIMA Klimaambitioner er ikke kun et statsanliggende. Lyngby-Taarbæk Kommune har nu skrevet under på e 8 1. sektion 25. januar 2023 25. januar 2023 1. sektion 9 Danmark følger med i Maria og Daniels verden At livet indimellem tager nogle gevaldige sving, det ved Maria og Daniel og deres søn Louie, der er med i dokumentaren Årgang 2020. Snart kommer datteren Nora til verden, og hendes liv kommer danskerne også til at f ølge de 10 1. sektion NAVNE 25. januar 2023 DTU I DGO Ligesom med andre sundhedstrends, så er det de unge, kvinderne og storbyfolk, som er bedst til at ændre adfærd, og det gælder også den kødfrie kost, siger seniorrådgiver Sisse Fagt, DTU Fødevareinstitut. Foto: Mikal Schlosser Vi spiser ikke så klim NAVNE 25. januar 2023 1. sektion 11 12 1. sektion KULTUR 25. januar 2023 Matadoren C. F. Tietgen og Lyngby-Taarbæk Historiker Jens Ulff-Møller har ladet sig inspirere af DRs aktuelle serie Matadorerne til at dykke ned i historien om C. F. Tietgen og hans særlige betydning for Lyngby-Taarbæk LOKALHISTORIE DRs interessante TV-serie KULTUR En sindsudvidende oplevelse Biblioteket anbefaler Merlin Sheldrakes Svampenes forunderlige liv Af Litteraturformidler Mads Hansen Laura Tietgen og C. F. Tietgen var stærke tilhængere af N. F. S. Grundtvig og hans menighed. Foto: Balthazar Hertel fra tv-serien Matadorerne. videreført i Lyng 14 1. sektion 25. januar 2023 HANDELSLIV Støt din by - køb lokalt DGO.DK Modeopvisninger i Lyngby Vores tøjstil er med til at understrege livsstil og identitet, og har mange har gennem tiden hentet inspiration fra modeopvisninger i Lyngby Storcenter. Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngb