5 Ekstra Godt Bladet NOVEMBER 2021 ØKOLOGI Hvad er det egentligt godt for? Her er 3. Klasserne fra Lindbjergskolen. FOTO: GUSTAV SAHL HELSAGER Verdensmål virkning På gården Havbjerg fokuserer de meget på verdensmål, nr. 7 bæredygtigt energi, nr.11 bæredygtigt byer og lokale samfund, nr. 13 klimaindsats og nr. 15 livet på land. Det har de gjort ved at reducere strømforbruget, opsat LED lys og formindske fordampning. Overholder regler for landbruget Når man er økologer, skal man overholde nogle regler, som fx at man ikke må sprøjte med noget gift på markerne, at både kvier og kalve skal ud på græs om sommeren, at kalvene skal være sammen med deres mor i et døgn, før de bliver taget til side og som økolog skal alle køerne være øremærket, og det skal de være inden de er to uger gammle. På et tidspunkt om året kommer landbrugsstyrelsen rundt på de forskellige gårde. Det er uvist om hvornår de kommer, da de skal se om de opfylder de rigtige ting som økolog. Foto: Nikoline Bjerre Thorn Hvad synes du om økologi Hvor stor er forskellen? Men hvad er forskellen egentlig på økologisk og konventionel fremstilling? Den økologiske landmand Karl fra Havbjerg gård siger Vi ville jo sige at vores mælk er bedre, og sundere da det er produceret i bedre forhold. Dog ville den konventionelle landmand jo sige det modsatte. En almindelig borger udtaler også: Det er en forestilling om at hvis du køber økologisk er det meget bedre end alle andre varer, som om at alt andet er blevet sprøjtet til med gift. Men meningerne er meget delte, om hvorvidt det er blevet 100% bevist hvor meget økologi gør for vores helbred og klima. Mange er dog meget glade for den økologiske mad. En af dem er Linda Skipper der udtaler: Jeg elsker at købe økologisk. Tanken om at det ikke er sprøjtet er virkelig rart. Foto: Nikoline Bjerre Thorn Her er en af Havbjergs to stalde FOTO: NIKOLINE BJERRE THORN Delte meningen om hvorvidt økologi er nødvendigt Hvordan bliver verdensmålene indblandet i landbruget? JOHANNA SKIPPER FOUGHT OG NIKOLINE BJERRE THORN Økologisk gård med fokus på verdensmål Havbjerg gård er en økologisk gård, der ligger lidt udenfor Ørnhøj. Deres gård fokuserer meget på især de 4 verdensmål nr. 7, 11, 13 og 15 som er bæredygtig energi, bæredygtighed, klima indsats og livet på land. Gården har 397 køer, hvor hver ko føder 1 kalv i løbet af deres levetid. Et økologisk landbrug kræver lidt mere end et almindeligt konventionelt landbrug, da der er nogen flere regler som blandt andet lyder, at hvis koen bliver syg, er det dyrlægens ansvar at give medicinen og ikke landmanden. Derudover må der ikke bruges kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og mængden af næringsstoffer der tilføjes på markerne, skal være begrænset. De økologi jo gøre godt for er især klimaet, da produktionen er mere naturlig. Kalvene skal også være sammen med deres mor i 1 døgn, før de bliver taget til side. Gården har 6 ansatte og malker køerne 8 gange om dagen. På 1 dag får de i gennemsnit 35 liter, og på 1 år får de omkring 4 million liter. I forhold til en konventionel gård, får den økologiske gård en smule mindre mælk i produktion, men økologerne ville Jeg vil jo sige, at økologisk mælk er bedre end konventionel mælk. jo så sige at den mælk de får i gennemsnittet, er bedre. Da vi var derinde, fik vi en rundvisning af Karl. Han viste hvordan køerne fik mad, og hvordan de boede og havde det. Og selvfølgelig også hvordan de køre det økologiske system. Gården så meget velfungerende ud. computere der registrerer hvor aktive de er, hvordan de spiser og hvordan de lyder. På den måde kan computeren altså regne ud hvordan de har det. Deres foder til køerne består af græs, majs, korn, hestebønner, ærter og Soya. Den økologiske landmand mener at Soya er en rigtig vigtig ingrediens, da der er en masse gode proteiner der ikke kan undværes. Dog mener Brian, som er praktikkoordinator at vi skal til at bruge græsprotein i stedet for Soya, da Soya bliver produceret i udlandet, og for at vi sparer på køre transport, som også hører ind under verdensmålene. Verdensmål træder ind Gården prøver så meget de kan at spare på strøm ved fx at skifte lysene til LED lys. De er også meget fokuserede på at dyrene har det godt, og det gør de ved hjælp af nogen Her kan man se en af deres sortbroget køer FOTO: NIKOLINE BJERRE THORN Nu må de konventionelle landmænd til at tage sig sammen SØREN PREBEN Jeg synes det er for dårligt. Ærligt talt tænk på hvis det var dig, der skulle være inde hele året rundt i den samme stald døgnet rundt. Jeg kunne ikke forestille mig det. Det er ikke noget nyt, at klimaet går dårligere og dårligere. For meget gift i maden. Jeg syntes det er en ubehagelig tanke at have, når jeg spiser noget almindeligt mad at vide at det er sprøjtet til med gift, når man bare kunne have gjort det uden. Det at det er et valg om du ville være en økologisk eller en konventionel gård, syntes jeg er en fantastisk idé, men det at der er nogen der vælger, at det IKKE skal være en økologisk gård, forstår jeg slet ikke. Ved et økologisk landbrug har dyrene det bedre, maden er ikke sprøjtet til og forholdene er meget bedre. Jeg er ikke selv super klima aktivist, men jeg håber dog at landmænd der driver konventionelle gårde, på et tidspunkt ville indse at økologien ville være bedre. Hvor meget sætter Lindbjergskolen fokus på verdensmålene? Hvor meget fylder verdensmålene for børn/unge DIAN VESTERGAARD KYNDESEN OG JOHANNA SKIPPER FOUGHT 3 Klassernes holdning af verdensmålene En gruppe har været nede at interviewe de mindre klasser, for at finde deres holdning på verdensmålene, og hvordan undervisningen gør det. 3 klasserne svarede at de har fået til opgave at arbejde med et verdensmål hver. De sagde også at det ikke er nogen daglig ting de tænker over, hvilket jo også giver god mening. De svarede også at de tit aflevere tøj til genbrug, som deres forældre sætter i gang. 7. Klassernes emneuge 7. Klasserne har fortalt om deres projekt Edison Som omhandler verdensmålene. Der var mange delte meninger om hvorvidt de lærer noget af emnet. De fleste mente, at det var fint og de lærte meget om verdensmålene i undervisningen, mens omkring 25% syntes at de vidste det i forvejen. De syntes at der kunne sættes mere fokus på verdensmålene i general undervisning, og ikke i en bestemt emneuge. Men de var alle enige om at det var et vigtigt emne. Foredrag på Herning bibliotek om LGBTQ+. FOTO: NIKOLINE BJERRE THORN Verdensmål i LGBTQ+ Hvordan bliver verdensmålene indblandet? JOHANNA SKIPPER FOUGHT har lige så meget at sige. Verdensmål indblander LGBTQ+ Det "forkerte" Verdensmål nummer 5 og 10 handler primært om identitet, seksualitet og især emnet LGBT+ som står for lesbisk, gay, biseksuel og trans og mange andre. Det har udbredt sig meget blandt unge at finde sin egen seksualitet. Verdensmål 5 og 10 Verdensmålene træder ind i det hele da de laver verdensmålet nr. 5: Ligestilling mellem kønnene hvor de siger at kvinder og mænd skal være ligestillet, og der ikke skal forskelsbehandles. Derudover er der verdensmål nr. 10 som siger: Mindre ulighed. Med det menes der at verden i fremtiden skal være mere lige. At vi understreger pointen i at vi alle er mennesker, med lige mange rettigheder. At der ikke er nogen der ligger højere end andre, som har mere at sige. I forhold til LGBTQ, siger det også at de folk der mener at de er en del af det. Nemlig at de også er lige og I gamle dage blev det set som det forkerte og mange af dem følte at de blev ligefrem truet. Derfor var det ikke så udbredt, men i dag har man bedre forståelse og derfor har de også mere mod til at springe ud i den seksualitet de føler at de har. Det er ikke op til den enkelte men fællesskabet. Det er ikke op til den enkelte men fællesskabet. - Siger Andreas der er ansat I LGBTQ+ som er en interesseorganisation. Målet Målet med alle verdensmål er jo at verden bliver til et bedre sted at være for os mennesker. Derfor har vi også lavet 2 verdensmål der især går ind for at man skal være den man er, og man skal være den man gerne ville være. TØR - HVOR ANDRE TIER 8D LINDBJERGSKOLEN HERNING november 2021 ID: 4204 VERDENSMÅL JEG ER SILAS Ekstra Godt Bladet KAN ØKOLOGI FIKSE KLIMAKRISEN? UNGE MED MISBRUG PÅ VEJ MOD ET BEDRE LIV Teater nedbryder tabuer om køn og seksualitet. Teamteateret lagde hus til teatergruppen Hils Din Mor med st 2 Ekstra Godt Bladet NOVEMBER 2021 GENBRUG Her kan man se nogle af eleverne fra 3 klasse på Lindbjergskolen FOTO: GUSTAV SAHL HELSAGER Lindbjergskolen sætter fokus på verdensmålene Billede af Kirkens Korshær i Hammerum FOTO: AMINAH ALTAWIL Kan genbrug redde verden? Hvad laver Kirkens Korshær? A 3 Ekstra Godt Bladet NOVEMBER 2021 VERDENSMÅL 3 & 10 Fra hende til ham Forestilling med fokus på tabu. SIGNE VISTISEN Vejskilt til Potentialehotellet FOTO: EMILIE MARIE MØLBÆK THOMSEN FORSORGSHJEM: INGEN KAN STOPPE ET MISBRUG FRA DEN ENE DAG TIL DEN ANDEN Vi har været ude at se forestillingen 4 Ekstra Godt Bladet NOVEMBER 2021 MISBRUG Nogle af de ting HT-Bendix blandt andet arbejder med at indkøbe og sælge. FOTO: THOMAS CHRISTENSEN Genbrugsbutikken blå kors, hvor man tydeligt kan se at de arbejder med verdensmålene FOTO: IDA-SOFIE VINTHER CHRISTENSEN Misbrug i Danmark er stadig et pr 5 Ekstra Godt Bladet NOVEMBER 2021 ØKOLOGI Hvad er det egentligt godt for? Her er 3. Klasserne fra Lindbjergskolen. FOTO: GUSTAV SAHL HELSAGER Verdensmål virkning På gården Havbjerg fokuserer de meget på verdensmål, nr. 7 bæredygtigt energi, nr.11 bæredygtigt byer og lokale samfund, nr. 13 kli 6 Ekstra Godt Bladet NOVEMBER 2021 I indgangen på Lindbjergskolen kan man se, at de arbejder med verdensmål. FOTO: THILDE GORM CHRISTENSEN Verdensmål på Lindbjergskolen Billedet er taget lige ude foran Egetæpper Herning FOTO: VIKTOR DALAGER JEPSEN Tæpper som redder klimaet? Vi var en tur forbi E 7 Ekstra Godt Bladet NOVEMBER 2021 VERDENSMÅL 6 Ege Carpets hopper med på verdensmålsbølgen Ege Carpets var allerede i gang med at forbedre klimaet, før FN's verdensmål trådte i kraft. SIGNE VISTISEN Siden 2010 har Ege Carpets haft fokus på klimaet, så da FN i 2015 offentliggjorde de 17 verdensmå 8 Ekstra Godt Bladet NOVEMBER 2021 VERDENSMÅL 5 Billede af Geeti Amiri FOTO: IDA-SOFIE VINTHER CHRISTENSEN DEN KULTURELLE KVINDEKAMP Er ligestillingen i Danmark, ligesom det glansbillede vi forstiller os? IDA-SOFIE VINTHER CHRISTENSEN Her ses foredraget med Geeti Amiri FOTO: IDA-SOFIE VINTHER C